Vi skal reddi mange ting igennem i denne uges program.

Programmet bliver næsten åbnet med en Vistis Vinyler-klassikker fra Salif Keita; den anti-kolonialistiske banger: Non pas bouger, som NEMT kan tåle en gentagelse.

Udover det skal vi en tur til Guinea og høre rødglødende dansemusik og slå et smut forbi den japanske gruppe Tao, der sætter nye standarder for hvor lidende musik kan lyde i Vistis Vinyler.

Hertil: lidt library, en eksotisk udgave af My Girl og jeg skal komme efter dig!

Det kan ikke være bedre opsummeret, fordi vi skal høre sygt meget salsa og holde Vistis Vinyler-mesterkaber i kitch'ede keys.

Det bliver skide godt! Også fordi vi også skal høre en masse nigeriansk dansemusik. Blandt andet fra gruppen Akwassa som du ikke vidste du gerne ville kende. Sammen med alle de andre ret så hemmelige ting (læs fransk library) som du aldrig nogensinde har hørt om før.

Vi skal dykke ned i en plade vi burde havde spillet omkring 20 gange her i programmet. Nemlig noget af det sidste som den store brasilianske mester João Donato udgav: Sintetizamor, som han faktisk udgav med sin søn Donatinho.

En plade bestående af let perlende brasiliansk pop, svulstig boogie og klub-venlig funk og disco.

Udover det kommer en fyr ved navn Michael Nielsen forbi og sætter en ny standard for hvor følsomt det kan blive her i programmet med sit nummer Bluebird of Heaven og sidst men ikke mindst skal vi dykke ned i det nigerianske hippie-orkester Ofege, som spiller vestafrikansk funk og rock på den helt fede måde.

Nyt nyt nyt nyt. Og så en lille smule gammelt.

I den nye boldgade skal vi blandt andet have givet debut til Little JB (Little James Brown) also known as Lee Fields der sammen med The Expressions kommer ind og souler det hele til på en meget, meget beskidt måde. Og mens du sidder og føler dig helt beskidt og soulet til, så bliver du spulet ren af de sidste par indiske bollywod-tracks som Jonas har gemt til dig. For slet ikke at nævne Djavan der leverer hele fire kæmpe numre, som du ikke vidste du kunne leve uden. Giga tracks.. Lover!

Jamen for faen.. Du kan jo godt høre det bliver lækkert, så bare kom i gang med at lytte!

Jonas synes selv han har fundet på en skide skæg analogi for at remixe gamle indiske Bollywood-numre, spørgsmålet er bare om menig mand/kvinde er enig. Men det går i hvert fald ud på at remixe gamle numre, er som at give dem musikalsk filler og botox. Ja, efter du har grinet færdig kan du jo passende få fortalt at du også blive udsat for et par yderst sjældne og bekostelige 7" singler fra USA. Blandt andet en til over 20.000,- som sætter en ny standard for hvor dyr kiloprisen kan være for det relativt billige vinylmateriale.

Nå, udover det skal du altså også have lidt flere europæiske takes på den brasilianske musikkultur. Blandt andet tyskerne har sgu givet den gas med både bossa og samba tilbage i 70'erne og 80'erne. Med andre ord: virkelig mange gode ting i den her udsendelse!

Ja, man lavede sgu også brasiliansk musik rundt omkring i resten af verden udenfor Brasilien.

Og det er den musik som vi skal fokusere på i denne udgave af Vistis Vinyler.

Selv i Tyskland, Holland og Schweiz kunne man fanmer spille brasil til den helt store guldmedalje.

For slet ikke at nævne al den geniale bollywood musik vi skal smøre os ind. Til tider ret intenst men samtidig helt perfekt fordi lytterne af programmet også er typerne der kan lide at blive kløet på ryggen lidt for hårdt med lidt for lange negle.

Ja, overskriften lyver på ingen måde i denne uge.

Det er faktisk hvad du kan forvente dig. Stort set fra ende til anden.

Vi kredser primært om super hemmelige brasilianske udgivelser den første times tid der både rummer rock, psych, folk, jazz, soul, funk og MPB. På en lidt mere skraldet måde end du er vant til, da flere af de her musikere ikke havde pladeselskaber i ryggen til at finansiere fede studieforhold.

Så skal vi dykke ned den columbianske / kenyanske compilation: Piconema: East African Hits On The Colombian Coast som byder på musik du med 99,999999999% sikkerhed aldrig har hørt før. Og her er vel og mærke ingen statistisk usikkerhed.

Spørgsmålet er blot et blandt mange fede, som du får svar på i denne uges udsendelse.

Helt konkret skal vi lytte til Orchestre National Les Volcans, der var Benins officielle nationalpolitis orkester.

Overvej lige hvor sejt det er, at have et nationalt politi der spiller vestafrikansk funkmusik.

Jonas Visti kan næsten ikke være i sin krop over det faktum.

Udover det skal vi høre et togolesisk og kenyansk bud på hvordan James Brown lyder på afrikansk, vi skal høre nogle lækre brasilianske bangere og selvfølgelig også have uddelt et sæt Vistis Vinyler-tøfler til en ny lytter med ekstraordinært god smag.

(Sendt første gang 14. oktober 2023).

Vi fortsætter hvor vi slap i sidste uge med at høre en omgang AOR, altså Album Oriented Rock som du fik den mellemlange forklaring på. Så klik på sidste uges program, hvis du lige vil have lidt baggrund herom.

Udover det skal vi høre hyper moderne afrobeat fra Tony Allen og du får også en fed omgang friskfyrs-funk fra Gil Scott-Heron, som vi jo faktisk slet ikke har hørt nok her i VV. Helt konkret får du Hello Sunday Hello Road der åbner hans mesterværk Bridges, som han lavede sammen med den tro følgesvend Brian Jackson.

Udover det skal vi høre cinematisk vild brazil-funk og have uddelt et sæt Vistis Vinyler-tøfler til en smagfuld lytter.

Endnu engang forsøger Vistis Vinyler sig med en rigtig clickbait-titel.

DR Medieforskning får deres sag for, når de skal se om det afspejler sig i lyttertallene i næste uge.

Nå, anyways.. Vi skal høre en masse afrikansk musik fra både Nigeria og Cameroun.

To af vores yndlingsrepræsentanter fra de to lande, nemlig Peter King og Manu Dibango leverer toner og rytmer, der får din krop til at bevæge sig en lille smule grimt, men også virkelig sødt og dejligt.

Og ja, så skal vi også dykke ned i den her lidt abstrakte genre: album-oriented-rock som AOR jo står for.

Hvad søren er det for en genre? Ja, det kan du jo som sagt finde ud af hvis du klikker på udsendelsen for faen.