AI Denmark

AI Denmark

By AI DenmarkBusinessTechnology
Download on the App Store

AI Denmark episodes

  • Anbefalings-algoritmer – hjælp eller manipulation?

    (Servicemeddelelse: I introen nævne jeg, at det er 6 måneder siden ChatGPT blev lanceret. Det er selvfølgelig 7 måneder. Suk. Jeg skulle have spurgt en AI om at tjekke 😉).
    Anbefalingssystemer eller recommender systems er algoritmer, der forsøger at forudsige, hvad brugere vil synes om, baseret på deres tidligere adfærd og præferencer. De bruges overalt på internettet til at anbefale indhold som film, musik, nyheder og produkter.

    Anbefalingssystemer giver mange muligheder. De kan hjælpe med at reducere den overvældende mængde af indhold på nettet ved at filtrere og anbefale det mest relevante for hver enkelt bruger.

    Men der er også udfordringer. Anbefalingssystemer kan skabe filterbobler og ekkokamre, hvor brugere kun eksponeres for indhold, der ligner det, de i forvejen kan lide.

    Samtidig kontrolleres de fleste store recommender systems af techgiganter, der ikke mindst er styret af ønsket om profit – så hvem kommer anbefalingerne egentlig til gode?

    Professor Mikkel Flyverbom fra Copenhagen Business School er en af vores mest aktive og kompetente stemmer i debatten om digitale rettigheder, techgiganter, politik og markeder. Han fortæller i denne episode mere om recommender systems, hvorfor de er så vigtige, og ikke mindst: hvad vi kan gøre ved dem?

    LINKS

    NYHEDER

    EUs AI Act skrider fremad

    Adobe vil betale evt. omkostninger hvis der kommer retssager om Firefly-billeder

    Gudstjeneste med ChatGPT

    RECOMMENDER SYSTEMS

    Grundlæggende om recommender systems – på Wikipedia

    Fint artikel om hvordan anbefalings-algoritmerne påvirker vores selvstændighed

    Mikkel Flyverbom, CBS

    Anbefalinger fra ekspertgruppen om techgiganter

    34 min
  • Drømmen om den digitale assistent

    I denne episode skal vi se nærmere på ChatGPTs fætter, AutoGPT.

    Auto står for 'automatisering' og har ikke noget med biler at gøre. AutoGPT kan nemlig i en vis udstrækning handle selvstændigt, og peger måske på en fremtid med rigtige digitale assistenter, der kan lave ting for os i baggrunden.

    Til at fortælle mere om AutoGPT har jeg haft besøg i studiet af Adam Hede, der arbejder med generative AI i Implement Consulting Group, både internt og med firmaets kunder.

    Han er på seneste især blevet nysgerrig på de noget mere selvstændige alternativer som AutoGPT, BabyAGI, Godmode og flere andre projekter fra samme skuffe. Og Adam har også taget en version af AutoGPT med i studiet, så vi kan prøve at se hvad vi kan få sådan en AutoGPT til at hjælpe os med.

    LINKS

    NYHEDER

    Dræbte en drone in operatør i en simulation?

    Endnu en udtalelse om truslen fra AI

    NVIDIA er blevet MANGE penge værd

    Kan OpenAI finde på at trække sig ud af EU?

    AUTOGPT

    AutoGPTs projektsite

    Wireds test af AutoGPT

    Implement Consulting Group

    Adam Hede på LinkedIn

    43 min
  • Fem dogmer for udviklingen af kunstig intelligens

    I denne første "rigtige" episode af AI Denmark (version 2) får jeg besøg af adjunkt Sine Zambach fra Copenhagen Business School. Sine er også medlem af Det Dataetiske Råd hos Akademiet for Tekniske Videnskaber, en tænketank som netop har offentliggjort deres 5 dogmer – bud på hvordan man kan forholde sig overordnet til både muligheder og udfordringer ved kunstig intelligens.

    Inden vi byder velkommen til Sine skal vi have en lille håndfuld korte AI-nyheder fra den store verden – og det kommer denne gang til også at handle om nogle af de store spørgsmål, om AI-regulering, muligheden for at indbygge en slags grundlov i sprogmodeller, og om risikoen for selve menneskehedens udryddelse...

    God fornøjelse 🤖

    LINKS

    Sam Altman til AI-høring i det amerikanske senat

    SF byder ind med 16 punkter i et nyt udspil om AI-regulering

    Anthropic vil indbygge en slags grundlov i sprogmodellerne

    Hvor mange AI-forskere mener egentlig at der er stor eksistentiel risiko ved udviklingen af AI?

    ChatGPT bliver lanceret på mobilen – først iOS, senere Android

    31 min
  • Velkommen til den nye version af AI Denmark

    Velkommen til den nye version af podcasten AI Denmark!

    Projektet AI Denmark er et stort, dansk samarbejde som hjælper små og mellemstore virksomheder med at komme hurtigere i gang med at udnytte data og AI-værktøjer i deres digitale omstillingsproces.

    Og indtil nu har podcasten AI Denmark primært være fokuseret på at fortælle om de virksomheder, der har deltaget i projektet – men nu skifter podcasten spor.

    Fremover vil vi nemlig udvide perspektivet voldsomt og se på en lang række aspekter af AI-udviklingen, og samtidig dykke ned i både muligheder og udfordringer når det handler om kunstig intelligens – fortsat med udgangspunkt i Danmark og det danske samfund.

    Værten er fortsat Anders Høeg Nissen, og i denne første, korte pilot-episode præsenterer Anders den nye version af podcasten, og sætter scenen for de – forhåbentlig – mange efterfølgende episoder 🤖😄🎧

    Hvis du vil skrive til os med kommentarer, input eller ideer – så kan vi kontaktes på [email protected]

    Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Projektet er udviklet i samarbejde med og støttet af Industriens Fond.

    AI Denmark er produceret af podLAB.

    Links

    Projektet AI Denmark

    Tidligere sæsoner af podcasten

    9 min
  • Hvor skal lejecyklerne stå?

    Lejecykler og løbehjul kan være supersmarte til korte ture rundt i byen. Men det er kun rigtig smart, hvis der altid er en cykel i nærheden når man skal bruge den...

    Donkey Republic er et firma, der via en mobilapp udlejer cykler i mange byer rundt om i verden. De karakteristiske orange bycykler bruges primært til kortere ture rundt i byerne, og kan lejes på minutbasis eller som abonnement.


    Det er dog en udfordring for den slags løsninger, at det ikke altid er lige nemt at regne ud hvor cyklerne skal placeres, så de er parat til de næste brugere. Og sådan en bycykel-udlejningsordning er jo kun rigtig interessant, hvis der altid lige er en cykel i nærheden, når man skal bruge den.


    I denne episode taler vi med Juri Krasilnikoff, Head of Rider Product hos Donkey Republic og statistisk konsulent PhD Anders Reenberg Andersen fra DTU, der har arbejdet sammen om at tackle udfordringen.

    Links

    AI Denmark

    Donkey Republic

    Anders Reenberg Andersen, DTU

    33 min
  • AI-ører lytter efter militære droner

    I denne episode handler det om droner og ikke mindst hvordan man opdager dem. Normalt sker det ved at opfange radiokommunikationen mellem drone og base, men måske kan man også simpelthen bare *lytte* efter lyden af droner?


    Droner er forlængst blevet en del af krige og konflikter rundt om i verden – hvor man fx bruger små droner til overvågning eller modificerer dem, så de kan bruges som deciderede våben.


    Derfor er teknologi som kan hjælpe med at opdage og udpege droner i luftrummet også blevet en vigtig del af forsvaret af både personnel og materiel.


    Hidtil er dronedetektionen primært sket ved at spore dronernes radiokommunikation, men måske kan man også simpelthen lytte efter *lyden* fra de små maskiner.


    Vi taler med Chief Technology Officer Jan Johansson fra firmaet MyDefence, der sammen med lektor Jesper Rindom Jensen fra Aalborg Universitet har undersøgt om det kan lade sig gøre at automatisere identifikationen af lyden fra droner.


    Links

    AI Denmark

    MyDefence

    Jesper Rindom Jensen, Aalborg Universitet

    34 min
  • Hvor meget er en fodboldspiller værd? Den datadrevne forretning bag sporten.

    Hvis man følger med i moderne sport, så ved man også at data spiller en stadig større rolle. Det gælder naturligvis også i fodbold, hvor de mange data kan bruges af trænere og spillere til at analysere og forhåbentlig forbedre deres præstationer – men det kan også bruges til at vurdere en spillers markedsværdi.


    I denne episode tager vi et aktuelt kig på, hvordan teknologi og data spiller en stadig større rolle i fodbold – ikke så meget på banen, men i stedet når det handler om hvordan agenter bruger avancerede algoritmer og datamining til at formidle kontakten mellem fodboldklubber og spillere.

    I agenturet People in Sport begyndte det med en slags pilotprojekt med fokus på målmænd, men der kom snart flere ideer til – om automatisk match af spillere og klubber, om spillerskader, fastsættelse af markedsværdi og meget mere.

    Vi skal vi møde Tim Hilbert fra People in Sport, og postdoc Primoz Konda fra Aalborg Universitets Business School, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt.

    Til orientering: Interviewet med Tim og Primoz foregik på engelsk, men der vil være forklaringer på dansk undervejs.

    Links
     
    AI Denmark
    People in Sport
    Primoz Konda


    33 min
  • AI-tilpasset undervisning i app til fødselshjælpere

    Rundt omkring i verden dør millioner af kvinder og børn i forbindelse med graviditet, fødsel eller efterfølgende komplikationer. Med appen Safe Delivery forsøger Maternity Foundation at vejlede fødselshjælperne – og nu skal AI gøre undervisningen i appen endnu bedre.


    For mange mennesker er det opfyldelsen af en livsdrøm at skulle have et barn. Men desværre er det ikke altid at graviditeten går efter planen, og rundt omkring i verden dør hvert eneste år millioner af kvinder og børn i forbindelse med fødslen eller på grund af efterfølgende komplikationer. Problemet er særlig slemt i lande og områder, hvor der er begrænsede ressourcer og hvor der er svært at få den rette hjælp med adgang til hospitaler og jordmødre.

    Organisationen Maternity Foundation arbejder på at gøre noget ved problemet, blandt andet med appen Safe Delivery, som kan give hjælp og støtte til fødselshjælpere, der skal tackle de svære situationer. Den indeholder masser af guides og vejledning, og har også integreret en e-læringsplatform, hvor brugerne hele tiden kan tilegne sig mere viden.

    Appen har været genstand for et udviklingsprojekt hos AI Denmark, hvor man har undersøgt om man kan bruge data og algoritmer til at understøtte et godt læringsforløb.

    Det fortæller denne gang Astrid Grønbæk fra Maternity Foundation og Daniel Hain fra Aalborg Universitet.

    Til orientering: Interviewet med Astrid og Daniel foregik på engelsk, men der vil være forklaringer på dansk undervejs.

    Links

    AI Denmark

    Maternity Foundation

    Daniel Hain, AAU Business School

    33 min
  • Hvordan bliver det nye byggeri brugt i hverdagen?

    Når man bygger et nyt hus eller en ny skole eller et nyt kontor, så er det sjælendt en del af proceduren at arkitekten og de nye beboere eller brugere af bygningen mødes efter 1 år for at se om hverdagen mellem væggene også lever op til de store visioner for de nye rum.

    Når man bygger et nyt hus eller en ny skole eller et nyt kontor, så er det en del af proceduren at man mødes i den færdige bygning for at se om alting er lavet ordentligt, og om murene og vinduerne og indretningen nu er der, hvor arkitekten havde lovet.

    Til gengæld er det sjældent at arkitekten og de nye beboere eller brugere af bygningen mødes efter måske 1 eller 3 år, for at se om hverdagen mellem væggene også lever op til de store visioner for de nye rum.

    En mulig løsning på dén udfordring kunne være at bruge sensorer til at samle data om hvordan byggeriet bliver brugt i den første tid, analysere sensordata med AI, og se om brugen stemmer overens med drømmene og forventningerne.

    I denne episode møder vi arkitekt Niels Toft Wendelboe fra JJW Arkitekter og arkitekt Rune Wehner fra Alexandra Instituttet.

    Links

    AI Denmark

    JJW Arkitekter

    Alexandra Instituttet

    33 min
  • Kortlægning af kaffens klimabelastning

    De fleste danskere drikker kaffe. Meget kaffe. Men hvor kommer kaffebønnerne egentlig fra? Er det fairtradebønner? Hvor langt er de blevet transporteret? Har kaffebonden brugt kunstgødning? Og er ristningen sket med vedvarende energi?

    Længere tekst m. links

    I denne episode skal det handle om kaffe og bæredygtighed, og om hvordan man kan samle, analysere og anvende data om dyrkning, transport, ristning og alt det andet der hører til produktion og distribution af kaffe.

    For de fleste danskere drikker kaffe. Meget kaffe. Men hvor kommer kaffebønnerne egentlig fra? Er det fairtradebønner? Hvor langt er de blevet transporteret? Har kaffebonden brugt kunstgødning? Og er ristningen sket med vedvarende energi?

    Vi skal møde Christina Singh fra Peter Larsen Kaffe og Fritz Henglein fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

    Til orientering: Interviewet med Christina og Fritz foregik på engelsk, men der vil være forklaringer på dansk undervejs.

    Links
    AI Denmark
    Peter Larsen Kaffe
    Fritz Henglein, DIKU

    31 min

About AI Denmark

From the publisher's feed

En podcast om kunstig intelligens set med danske briller.

More shows like AI Denmark

Udsyn by DR

Udsyn

27 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

30 Listeners

Supertanker by DR

Supertanker

7 Listeners

Teknisk set by Ingeniøren

Teknisk set

2 Listeners

Sorte tal by DR

Sorte tal

5 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

30 Listeners

Brainstorm by Videnskab.dk

Brainstorm

4 Listeners

RumSnak by Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen

RumSnak

13 Listeners

Genstart by DR

Genstart

90 Listeners

Guld og grønne skove by DR

Guld og grønne skove

2 Listeners

Prompt by DR

Prompt

5 Listeners

Supertrends by Supertrends

Supertrends

1 Listeners

Stjerner og striber by DR

Stjerner og striber

10 Listeners

Fuld af viden - Forskernes fredagsbar by Videnslyd

Fuld af viden - Forskernes fredagsbar

1 Listeners

Magtfuld by RADIO IIII

Magtfuld

11 Listeners