Ålens væsen og ikke mindst dens forplantningsevner har optaget både Aristoteles og Freud, men siden Johannes Schmidt, efter mere end tyve års søgen, i 1913 opdagede ålens yngleplads i Sargassohavet, er vi ikke blevet meget klogere på det mytiske væsen.

I modsætning til andre fisk kan ålen overleve på land og den gennemgår flere transformationer, inden den til sidst kan risikere at ende sine dage som hovedattraktionen på et frokostbord. Først er den larve, så er den glasål, så er den gulål, så blankål for til sidst at blive gydeål og vende tilbage til sit oprindelsessted. Det tror vi i hvert fald, men veldokumenteret kan man ikke kalde det. Hvorfor har man f.eks. aldrig fundet en eneste voksen ål i Sargassohavet? Hvad er det, der gør at ålen tilbagelægger over 6000 kilometer for at komme tilbage til dens udspring og avle nye små ålelarver?

Og hvordan finder den derhen? De tre spørgsmål for du med garanti ikke svar på i denne udgave af ScienceStories. Til gengæld kan du høre om et banebrydende dansk avlsprojekt- en slags fertilitetsklinik for ål, der er blevet til i et samarbejde mellem industrien og DTU Aqua, under ledelse af seniorforsker Jonna Tomkiewicz.

Photo: DTU Aqua