Arbejdstitel

Arbejdstitel

By EuromanArts
Download on the App Store

Arbejdstitel episodes

  • På tur til Lissabon - Del 2

    En af de store fordele ved sydeuropæiske lande er, at køkkenerne på restauranterne ofte holder længere åbent, end de gør herhjemme. Sådan forholder det sig også i Lissabon, hvor Kristoffer og Oliver griber muligheden og spiser aftensmad to gange på samme aften.

    Solen skinner, det er 18 grader, og udover restaurantbesøgene og indtagelsen af en del iskolde Sagres serveret i små glas får de to ’Arbejdstitel’-værter også udforsket portugisernes bagværk i det nye afsnit. Og til Olivers store overraskelse springer Kristoffer, der normalt er ganske afmålt i forhold til begejstring, skalaen for, hvor glad man kan blive for en lille, lokal kage.

    Det faste segment Overvurderet/Undervurderet er naturligvis også en del af programmet, hvor Oliver i dag har medbragt ting, som Kristoffer ubarmhjertigt men retfærdigt skal tage stilling til. Emnerne strækker sig fra blandt andet fingerringe og P-tærter til boganbefalinger på Instagram og Smeg-køleskabe.

    48 min
  • På tur til Lissabon – Del 1

    Kursen bliver ofte sat mod Paris, Rom, Berlin eller London, når danskere skal på storbyweekend. Men en tur lidt længere sydpå, til Portugals levende hovedstad Lissabon, er et varmt bud på en alternativ weekendtur, hvor både mad, klima og levestandard går op i en højere enhed. Arbejdstitel har været på tur.

    Det er ikke svært at have det godt i Lissabon. Byen er ikke rig som London, historisk overlegen som Rom eller romantisk smuk som Paris. Lissabon er den gritty lillebror, der vinder på en grundtone af charme, suverænt klima og tilbagelænet levevis.

    Lissabon er de små fadøls hovedstad. Det er hjemsted for grillet fisk, kulørte kakler og udsigt over vand og by fra mange af de hyggelige kvarterer, der ligger på byens mange højderygge. Og der går da heller ikke lang tid, før det står klart for de to udsendte værter, at Lissabon er en by, man meget nemt trives i.

    'Arbejdstitel' var inviteret til Lissabon af Visit Portugal. Holdningerne i podcasten er værternes egne.

    51 min
  • Med Kasper Hostrup

    Det er præsidenten af Østerbro, der gæster det nye afsnit af 'Arbejdstitel'. De to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst har nemlig inviteret Kasper Hostrup, der ejer og driver butikken Goods på Østerbrogade 44. Og gennem de 14 år, butikken har eksisteret, har den langsomt men sikkert udviklet sig til at blive et tempel for herremode ikke bare i København og Danmark, men i hele Nordeuropa.

    Kasper Hostrup har i kraft af sin rolle som indehaver og indkøber hos Goods en fast rejserutine, der inkluderer halvårlige besøg i London, Paris, Milano og Firenze. Derudover går turen også ofte til Tokyo og New York. Det er ensbetydende med, at Kasper har set lidt af hvert – både når det kommer til butikker, hoteller og restauranter. 

    Det er blandt andet noget af det, der bliver talt om i afsnittet. Hvor ligger de bedste butikker i verden? Hvem yder den bedste service? Og hvor langt tilbyder man at strække servicen på Chiltern Firehouse i London, så man skaber uforglemmelige anekdoter for gæsterne, der bor på hotellet?

    Trioen løber naturligvis også igennem Overvurderet/Undervurderet; det faste segment hvor ting og fænomener uden blusel bliver vurderet og vejet enten for tungt eller let. Og her bliver både Folkekirken, hatte og perlehalskæder til mænd taget under kærlig behandling. 

    56 min
  • Om underholdning

    Det er et paradoks i det moderne menneskes liv: Alt underholdning er tilgængeligt hele tiden. 

    Vi kan streame, lytte, læse og opleve konstant, og konsekvensen er, at vi nærmest bliver udmattede bare ved tanken om at skulle vælge vores mediediæt. Så hvad vælger vi i det hav af entertainment, der hele tiden kæmper om vores opmærksomhed?

    Det er noget af det, det seneste afsnit af Arbejdstitel handler om – nemlig underholdning. Hvor kigger de to værter, Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst, hen, når dagens arbejde er færdigt og der er et par timer, hvor man kan konsumere, hvad man vil?

    Svaret er både halvdårlige film, en tilbagevendende interesse for litteratur og så selvfølgelig en syndflod af Youtube, som begge er enige om, er en af de mest suveræne opfindelser på internettet. Dertil kommer naturligvis en orientering hos de største udenlandske medier samt et lille og meget skarpt kurateret udvalg af podcasts.

    55 min
  • Med Jørgen Leth

    Jørgen Leth er en af den slags gæster, der ikke behøver nogen introduktion. Gennem et helt liv har den 85-årige Leth skrevet bøger, lavet film, udgivet digte, kommenteret cykling og sanset sig gennem tilværelsen. En mere oplagt gæst til Arbejdstitel er svær at forestille sig.

    I en lejlighed på Nørrebro møder vi Jørgen Leth, der netop hjemvendt fra filmfestivalen i Venedig. Med os har vi taget smørrebrød fra Møntergade, der, på trods af at de ikke gør sig i take-away, naturligvis er villig til at gøre en undtagelse, når det nu lige er Jørgen Leth, det drejer sig om. Jørgen får en sild og en roastbeef, det sædvanlige, og så kan interviewet begynde.

    Hvordan gør man sig klar til at tage i lufthavnen? Hvilken avis er verdens bedste? Hvordan er Jørgens ritual med at handle tøj i Armani i Paris? Og hvordan foregår det egentlig, når man sælger en scene fra filmen ’66 Scener fra Amerika’ til Burger King i en reklameblok under Super Bowl?

    Jørgen Leth er trods sin høje alder stadig i gang. Virkelysten er enorm, der er stadig byer, der skal besøges, men kroppen begynder at sætte grænser for hans formåen. Et faktum, han begræder.

    Jørgen Leth og de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst kommer naturligvis også omkring det faste segment Overvurderet/Undervurderet. I dagens anledning bliver der både talt om autografer, at være en snob og at have solbriller på indenfor.

    1 hr 3 min
  • Om steder vi holder af

    Et sted kan være mange ting: Det kan være et område i dit nabolag, et hotelværelse i en fremmed by, et godt bord på en restaurant eller et hjørne af din lejlighed, du holder særligt af. Det kan være en gade, du suser igennem. Det kan være et sted, du aldrig har besøgt, men som du forestiller dig, passer rigtig godt til din personlighed.


    Dette afsnit af Arbejdstitel handler om steder: Hvilke steder i byen holder Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst særligt af? Hvilke steder drømmer de om at besøge? Skal man gå tilbage til gode steder, eller for evigt lade dem eksistere som minder? Og hvordan kan det gå til, at det værste og det bedste sted i København ligger med blot 40 meters afstand?

    Det er noget af det, Arbejdstitel beskæftiger sig med i dette afsnit. Igen en højspændt diskussion af alt det, der gør det sjovt at være til.

    De to værter kommer naturligvis også omkring det faste og højt skattede segment Overvurderet/Undervurderet, hvor lytterne igen har ramt indbakken med et utal af bud, som Kristoffer medbringer til bedømmelse hos Oliver.

    46 min
  • Overvurderet/Undervurderet Special

    Det er sikkert og vist: Arbejdstitel har kongerigets bedste lyttere. Derfor har vi i denne særudgave af Arbejdstitel afsat næsten hele programmet til Overvurderet/Undervurderet, hvor en stor del af de medbragte ting og emner er sendt ind af lytterne.

    De to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst kommer omkring en lang række emner, som de dømmer inde eller ude. Hør blandt andet en vurdering af metroen, Klovn, portvin, Indre By og light sodavand.

    Der bliver naturligvis også plads til at folde anekdoter ud. Oliver fortæller om sin 30 års-fødselsdag, hvor han i et anfald af selvoptagethed fik trykt 'Oliver Enné 30 års fødselsdag'-T-shirts til alle gæsterne, ligesom Kristoffer kan berette om sine ture igennem Nørrebroparken, der får ham til at føle sig ældre og ældre for hver dag, der går.

    48 min
  • Med Oliver Kesi og Hennedub

    Hvordan er lyden af København? Hvor tit går Oliver Kesi til frisør? Og hvor får man det bedste stykke smørrebrød?

    Det er blot et lille udpluk af de ting, der bliver diskuteret i det seneste afsnit af Euromans podcast Arbejdstitel, hvor rapper Oliver Kesi og producer Hennedub med det borgerlige navn Henrik Bryld Wolsing er gæster.

    Oliver Kesi er albumaktuel med pladen ’30 Somre’, som producer Hennedub har produceret størstedelen af numrene til. I afsnittet fortæller Hennedub blandt andet anekdoten om endelig at tro så meget på sig selv, at han langt om længe kunne sige op fra sit lagerarbejde i Albertslund og fokusere på musikken. Vi hører også om Oliver Kesis rider, der ikke længere indeholder hverken sprut eller snacks, men til gengæld en lille ting med potentialet til at gøre en gigantisk forskel.

    Kvartetten bag mikrofonerne skal naturligvis også igennem det faste segment overvurderet/undervurderet. I dette afsnit er det Oliver, der har bragt ting med til bordet, og på tapetet er blandt andet internetshopping, Kim Kardashian og kunsten at skåle med eller uden alkohol.

    57 min
  • Med Alexander Kølpin

    Hvad koster det egentlig at tage en overnatning på Claridge’s i London? Kan man få serveret en burger på Sanders? Og pakker man kufferten ud med det samme, når man ankommer til hotellet? Det er noget af det, det nye afsnit af Arbejdstitel handler om. 

    Scenen er sat i det allerinderste og mest attraktive København. Tidligere balletdanser og nu hotellier Alexander Kølpin har nemlig inviteret Arbejdstitel indenfor på Hotel Sanders, som han ejer og driver.

    49 min
  • Om at komme tilbage fra ferie

    Sommeren er på sit højeste. Industriferien er slut og august måned står for døren med alt det gode, den bringer med sig. Og det vigtigste: Arbejdstitel er tilbage.

    Efter en velfortjent sommerpause er det tid for Arbejdstitels to værter, Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst, til igen at stikke hovederne sammen. Årstiden spiller en ikke ubetydelig rolle, og der bliver både snakket overstået ferie, forestående ferieforlængende sindsstemning og selvfølgelig også endnu mere sommerferie, som Oliver endnu ikke har nået at afholde.

    Vanen tro kommer de to værter også omkring Arbejdstitels claim-to-fame-segment Overvurderet/Undervurderet, hvor Oliver i dag har ting med til Kristoffer. Der bliver blandt andet diskuteret mayonnaise, hjemmetræning, havredrik og friske blomster.

    50 min

About Arbejdstitel

From the publisher's feed

En podcast af Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné for det internationale, tænkende menneske.

More shows like Arbejdstitel

Programmet om Ingenting by Oliver Enné & Tobias Enné

Programmet om Ingenting

4 Listeners

Poptillægget by Politiken

Poptillægget

8 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

28 Listeners

Genstart by DR

Genstart

99 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

17 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

15 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

13 Listeners

Meningsfulde Samtaler by Kasper Andersson

Meningsfulde Samtaler

13 Listeners

Stolpe Ind by PodAmok Studio

Stolpe Ind

2 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

54 Listeners

Ludvigs Podcast by Ludvig Larsen, V2 Social

Ludvigs Podcast

5 Listeners

Ikke Et Ord Om Politik by Morten Messerschmidt

Ikke Et Ord Om Politik

14 Listeners

Det sidste måltid by DR

Det sidste måltid

5 Listeners

Lang Distance by Mads Pedersen og Jakob Egholm

Lang Distance

18 Listeners

Peter og Profeterne by DR

Peter og Profeterne

1 Listeners