KAREN BLIXENS FORTÆLLINGER, GLIMT AF SKÆBNE OG EN THANGKA 

De spirituelle traditionerne véd at kunsten er en dør ind mod selve mysteriet. Derfor spiller kreativitet en stor, ja en kolossal rolle i alle mysterietraditionerne: De taoistiske maleres og digteres etablering af ekstremt sprogligt og billedmæssigt nærvær, zenbuddhisternes haiku som fastholder nuet i en komplet form for derefter at kunne give slip og vågne fra sproget, de kristne ikoners støtte til at visualisere bestemte skikkelser og farver for til sidst at kunne slippe dem og – som Eckehart siger –’søge Gud uden form, farve eller indhold’, er alle forsøg på, ad kunstens vej, at nå frem til et sådant afgørende, åbnende øjeblik, det som i zen kaldes satori. Det samme er de tibetanske lamadanse, sufidansene, kirkesangen og zenhistorierne. Alle er de beregnet på at muliggøre åbninger ind mod den højere vågenheds dimensioner.

Ved siden af Karens Blixens seng, lige ved siden af sengen, hænger en tibetansk thangka.

En thangka er, lige så lidt som de kristne ikoner, til pynt. Den er et praksisredskab, det er en mulig dør ind til de indre dimensioner, til den mystiske virkelighed.
                      
Man vil kunne mærke det umiddelbart når man står i soveværelset. Thangkaens udstråling er intens. Sagt lige ud af landevejen og nede på jorden, uden at antage nogen form for sekterisk eller New Age-agtig teori eller trosforestilling, uden at være buddhist eller måske i det hel taget uden at være religiøs, kan man mærke at denne genstand, dette billede på dette sted, så tæt ved sengen, ved sove- og hvilesituationens og opvågningens dybe, ugarderede privathed, er et helt specielt og overraskende valg.

Om denne thangka handler denne blocast. 

Klik ind på blogindlægget (episodelinket) for at se billeder af Blixens thangka.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]