LIGE FRA HJERTET

Smertelige hjertefølelser som eksempelvis sorg, forladthed, jalousi og ensomhed, kan være så dybe at det er svært at udholde dem.
I sådanne situationer vil vi derfor ofte til én eller anden grad forlade os selv: Måske ved at gå ud af os selv af frustration. Eller blive ude af os selv af fortvivlelse. For nu bare at nævne to eksempler hvor den visdom som ligger i dagligsproget, netop peger på at vi i frustrationen, vreden, og fortvivlelsen er 'ude af os selv', altså på vej bort fra vores kerne, vores center.

Vel egentlig på vej væk fra det hjerte som beder om vores omsorg og opmærksomhed.

Men 'det at gå bort fra smerten, er ikke vejen hjem til os selv', siger Hanneli i denne guidning.
At udtrykke og afreagere vrede og fortvivlelse kan opleves som en kortvarig lettelse - men i længden kan vi kun begynde at hele hjertets smerte ved med omsorg at tage os af os selv. Og det kan vi kun arbejde på når vi er hjemme i os selv.

Denne guidning beskriver, hvordan vi kan opdage det når vi er ved at forlade os selv - og hvordan vi kan vende tilbage. Og den hjælper os til at blive dér.

Det er ikke nemt.
Vi har som menneskeart overlevet fordi vi dybt i vores nervesystem har mødt truende situationer i den ydre verden med én eller flere af tre grundlæggende reaktioner: Ved at kæmpe, ved at flygte og ved at 'fryse' eller 'ligge død'. Eller måske ved det som hedder 'at please', altså totalt at underkaste os.
Disse evolutionære vaner bærer vi endnu i os.
Men de kan ikke hjælpe os når hjertet sørger og lider.

Det kan i længden kun den strategi som denne meditation handler om:
Det begynder med i første omgang at vi kommer hjem til os selv. Til vores krop og følelsessystem. Og dernæst om fra dette sted at rumme smerten. Måske først en del af den og med tiden stadig mere.
Dette: At rumme, peger dybest set på den mirakuløse selvheling der kan finde sted når hjertet og bevidstheden samarbejder. Når vi trods lidelsen vender tilbage til vores hjertes sårbarhed. Og dér med den bevidste opmærksomheds hjælp skaber et hjerterum i os selv hvor heling kan begynde at finde sted.
Oftest langsomt. Og støttet af strategier som er rettet mod den ydre verden og vores relationer dér.
Men alligevel med en mulig dyb effekt. Fordi, som det siges et sted i denne guidning, 'hjertet er en dør ind mod vores essens'. Ind mod et sted hvor det er muligt at finde glimt af frihed - også fra dyb smerte.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

KAREN BLIXENS FORTÆLLINGER, GLIMT AF SKÆBNE OG EN THANGKA 

De spirituelle traditionerne véd at kunsten er en dør ind mod selve mysteriet. Derfor spiller kreativitet en stor, ja en kolossal rolle i alle mysterietraditionerne: De taoistiske maleres og digteres etablering af ekstremt sprogligt og billedmæssigt nærvær, zenbuddhisternes haiku som fastholder nuet i en komplet form for derefter at kunne give slip og vågne fra sproget, de kristne ikoners støtte til at visualisere bestemte skikkelser og farver for til sidst at kunne slippe dem og – som Eckehart siger –’søge Gud uden form, farve eller indhold’, er alle forsøg på, ad kunstens vej, at nå frem til et sådant afgørende, åbnende øjeblik, det som i zen kaldes satori. Det samme er de tibetanske lamadanse, sufidansene, kirkesangen og zenhistorierne. Alle er de beregnet på at muliggøre åbninger ind mod den højere vågenheds dimensioner.

Ved siden af Karens Blixens seng, lige ved siden af sengen, hænger en tibetansk thangka.

En thangka er, lige så lidt som de kristne ikoner, til pynt. Den er et praksisredskab, det er en mulig dør ind til de indre dimensioner, til den mystiske virkelighed.
                      
Man vil kunne mærke det umiddelbart når man står i soveværelset. Thangkaens udstråling er intens. Sagt lige ud af landevejen og nede på jorden, uden at antage nogen form for sekterisk eller New Age-agtig teori eller trosforestilling, uden at være buddhist eller måske i det hel taget uden at være religiøs, kan man mærke at denne genstand, dette billede på dette sted, så tæt ved sengen, ved sove- og hvilesituationens og opvågningens dybe, ugarderede privathed, er et helt specielt og overraskende valg.

Om denne thangka handler denne blocast. 

Klik ind på blogindlægget (episodelinket) for at se billeder af Blixens thangka.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Denne meditation er vi blevet inspireret til af spørgsmål vi har fået fra praktiserende der, som det hedder i dag, definerer sig som mænd. Som identificerer sig primært med deres biologiske mandlige køn.

Udtryk som kvindeligt og mandligt er i dag, mere end nogensinde før, til debat.
Hvad der er vigtigt og sikkert både nødvendigt og på sigt positivt.

Men en sådan udveksling ligger et andet sted, og beskæftiger sig med noget lidt andet, end meditation.

Når vi bevæger os indad, møder vi før eller siden - og snarere før end siden - to grundlæggende bevidsthedsformer. En udadrettet, fokuseret, handlende og projektparat.
Og en hvilende, rummende, viddeagtig, hjertebaseret.
Det er disse to som vi  kalder yin og yang. 

Det bekvemme ved disse to udtryk er at de holder os fri af eventuelle uenigheder om mandligt og kvindeligt.

Yin-yang tegnet stammer fra kinesisk taoistisk præget filosofi og spirituel praksis. Yin og yang er på én gang modsætninger og komplementære, enhed og adskillelse, hvilende stilstand og evig bevægelse.

Alle disse forhold er til stede intuitivt i taijitu som er den mere teknisk og historisk korrekte betegnelse for yin yang tegnet.

Vi har i vores meditative praksis, og i vores liv, brug for igen og igen at forholde os til disse to bevidsthedsformer.

De er to måder at være i verden på: Den handlende og den klogt afventende, den præcist fokuserede og den åbne, i alle retninger opmærksomme, defokuserede.

For at kunne bevæge os mod at føle os mere hele som menneske, må vi arbejde med at opdage det andet køns kvaliteter i os selv. Selv om et flertal af mennesker er identificeret med deres biologiske køn, er vi bevidsthedsmæssigt ikke bare ét køn. Vi har alle begge køn, alle køn, i os som muligheder.

Når vi langsomt opdager og udfolder det andet køns muligheder i os -  det som Jung kaldte den modsatkønnede integration - frisættes vi fra begrænsende vaner.

Meditativt får vi mulighed for at opleve at yin og yang danser i os - og undertiden begynder at smelte sammen.

Dette er, siger taoismen, vejen mod den egentlige enhed.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team taler om blandt andet verdens tilstand, verdensmål, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, spiritualitet og om dét at lytte. Steen Hildebrandt har i årevis været optaget af FN’s 17 verdensmål og har skrevet flere bøger om emnet.

Samtalen publiceres på Kontemplations blog som optakt til Steens undervisning på supervisionsforløbet ’Indre praksis og arbejdsliv’.

Samtalen udfoldes med udgangspunkt i Charlottes indledende spørgsmål:

Der er en ting, jeg kommer til at tænke på, fordi vi nu bevæger os lidt over i verdensmålene. Noget, jeg har tænkt over i de arbejdssammenhænge, jeg har haft, det var, at da verdensmålene kom, så valgte man jo som organisationer nogle mål ud. Og alene i den sammenhæng sker der også en adskillelse. Skulle vi have mål 4 eller mål 2 eller mål … ? Men det er nok fordi, at så bliver det mere overskueligt måske – uden at det er overskueligt?

Lyt med her eller læs med på bloggen.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team taler sammen om blandt andet verdens tilstand, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, spiritualitet, verdensmål og om dét at lytte.

Samtalen publiceres her på 'Lige fra Hjertet' og på Kontemplations blog, som optakt til Steens undervisning på supervisionsforløbet ’Indre praksis og arbejdsliv’.

Samtalen udfolder sig med udgangspunkt i Charlottes indledende spørgsmål: 

Du har jo snakket om, altså hvad skal man sige, at de rum, hvor forandringen kan ske og handlingerne foretages, det vil ofte være i de folkevalgte forsamlinger. Det er der, hvor der er en mulighed for at lovgive, og en mulighed for at man som individ stemmer folk ind. Men der er også en indbygget problematik i, at de jo også skal vælges. Så alle vores vaner og dét, vi er opvokset med, som du også har talt om før, altså dét med, at vi har ret til, at vi kan få mere, at vi skal på ferie, at vi skal…  der er vækst i det hele. Er det ikke et lidt svært rum alligevel, fordi det har en indbygget modsætning? Det er dér, der kan forandres noget, men der er også et benspænd på en eller anden måde?

Lyt med her eller læs med på bloggen. 

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Vi er rigtig glade for i dag for første gang at kunne bringe en blogcast af Søren Munk.
⁠
I indledningen til blogindlægget, der udgives samtidigt på Vækstcenterets ressourceside, skriver Søren: ⁠
⁠
"I det følgende vil jeg undersøge det relationelle landskab der folder sig ud mellem lærer og elev når man bevæger sig lidt dybere ind i en spirituel proces.⁠
Som grundlag for undersøgelsen tager jeg udgangspunkt i hvad jeg har lært gennem 35 års studier i tibetansk Buddhisme, perspektiveret af mine egne (og andre praktiserendes) levede erfaringer." ⁠
⁠
Og lidt senere skriver han om dét at finde en lærer:⁠
⁠
"Da jeg selv begyndte at interessere mig for spirituel udvikling, var det med afsæt i den tibetanske version af Buddhismen. Her mødte jeg en læresætning som gjorde et stort indtryk på mig: ⁠
 ⁠
Hvis du ser din lærer som en ven, så får du velsignelsen fra en ven. ⁠
Hvis du ser din lærer som en spirituel vejleder, får du velsignelsen fra en spirituel vejleder. ⁠
Og hvis du ser din lærer som en buddha, får du velsignelsen fra en buddha. ⁠
 ⁠
Dengang vidste jeg hverken hvad velsignelse var, eller hvad det ville sige at se sin lærer som en buddha. Men sætningen gjorde indtryk på mig, og selvom jeg ikke forstod eller fra mig selv kunne genkende dens dybere mening, havde jeg en intuitiv fornemmelse af at der bag denne vending lå noget af afgørende betydning. Jeg kunne mærke at det med at kunne ”se sin lærer som en buddha” var et sted jeg rigtig gerne ville hen.⁠
Kort efter mødte jeg min første lærer, den tibetanske meditationslærer Jamgön Kongtrul Rinpoche som jeg på forhånd havde hørt, var en formidler af et helt særligt format."⁠

Du kan lytte til indlægget her, eller læse teksten på Kontemplations blog.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Det er vores erfaring – som vi tror vi deler med mange – at vores velbefindende øges når det lykkes os at spænde af?
At vi når vi er kropsligt afslappede, har mere energi, større overskud, mere psykologisk plads til os selv og andre?

At afsætte lidt tid til systematisk at spænde af – som for eksempel i denne 15 minutters meditation – kan vise sig at være noget på én gang kostbart og ganske gratis vi kan give os selv.
At følge et andet menneskes stemme når det tager os i hånden og går med os ind gennem vores indre verden, kan være en måde at få netop den næring og omsorg på vi kan have brug for i en krævende hverdag.

I denne guidning foreslår og støtter Hanneli os til at lytte til kroppens egen visdom – til at opdage hvor meget information om vores behov og muligheder vi kan få ved det helt enkle: på en rolig og systematisk måde at spænde af og mærke efter i os selv.
For gradvist som det siges ’at ankomme kropsligt til nuet.

Instruktionen ledsages af Magnus Karlshøjs klaver – som musikalsk støtter os i at lytte og mærke ind i os selv.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team har talt sammen om blandt andet verdens tilstand, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, spiritualitet, om dét at lytte og ydre og indre bæredygtighedsmål. Dette er deres fjerde samtale.

I samtalen ’Om verdens tilstand’ beskriver Steen blandt andet, at han selv er blevet negativ overrasket over, hvordan verden har bevæget sig i en forkert retning, og hvor galt det går. Men han ser samtidig håb i ungdommen og i det spirituelle landskab – og det kredser denne samtale om, der er en fortsættelse af ’Om verdens tilstand’.

Steen indleder:

”For det første tror jeg, at vi er nødt til at opbygge håb. Men jeg tror også reelt på, at det er der grund til håb – også når man ser på, hvad mange unge mennesker ikke bare siger, men gør.  Og det er jo ikke bare i Danmark, det er et verdensfænomen, tror jeg. At rigtig mange unge, ikke nødvendigvis alle unge, men flere og flere unge mennesker har en reel anden forståelse af kloden, end min generation havde og har, fordi vi simpelthen er en del af det gamle paradigme. Det er mange unge ikke. De tager afstand fra den kortsigtede profittænkning og pengetænkning, der ligger i det gamle adskillelsesparadigme.”

Du har nogle gange refereret til Einsteins vinkel om, at man ikke kan løse de problemer, med den tankegang, som har skabt dem.

”Ja, der er jo to citater af Einstein, som hænger sammen. Det ene, det hedder jo, at de problemer, vi har i dag, er et resultat af de løsninger, vi troede på i går. Og den anden side af den sætning hedder jo: Et problem kan ikke løses ud fra den tænkning og ud fra det bevidsthedsniveau, hvor ud fra det er skabt. Og det betyder jo begge dele, at hvis vi vil en anden verden, så må vi tænke og begribe og tale anderledes. Det er også det samme som at sige, at verden er som vores tanker. Og det er jo det, som giver sig udslag i, at verden er, som vi har lært det. Vi har lært det gamle paradigme. Vi er gået i skole, på fagskoler og universiteter og er blevet undervist i det gamle. Så vi har vores karriere, vores job, vores belønninger, fordi vi holder fast i det gamle. Så der skal meget til, for at… ”

Steens hustru kommer ind med kaffe og kage – og vi fylder op og fortsætter samtalen.

Hvis du vender tilbage til citatet med Einstein.

Jeg synes, at der er et håb. Og jeg synes, at noget af det håb bæres af unge mennesker.

Vi er bærere af det gamle paradigme, og vi klamrer os til det, vi kalder værktøjskassen. Hver gang vi har et problem, så siger vi, at nu må vi have et værktøj fra værktøjskassen. Og værktøjskassen er fyldt med gammeldags adskillelses- og korttidstænkning, der går ud fra, at for penge kan vi købe alt. Og sætningerne siger samtidig, at hvis vi vil en anden verden, så skal vi have nogle andre tanker, nogle andre begreber at begribe den nye verden med – men også den gamle verden med, så vi kan lave rigtige transitioner, og så vi kan bevæge os på den rigtige måde fra det gamle til det nye.

Er det der, hvor du også tager fat i ungdommen? Omkring det med en ny kraft. Du nævnte også det, som Kontemplation bl.a. står for med en mere spirituel tilgang til verden. Er det fordi du i de to felter ser et skift, så man ikke bevæger sig i det samme paradigme? Eller hvor er det håbet er der?

”Ja, jeg synes, at der er et håb. Og jeg s

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team har i foråret talt sammen om blandt andet verdens tilstand, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, ungdom, spiritualitet og venlighed og om dét at lytte. Dette er deres tredje samtale.

Vi skal jo tale om bæredygtighed, og det skal vi i din egenskab af både at være professor emeritus og mangeårig ledelsesrådgiver, og så også fordi du er medunderviser på vores nye forløb i Kontemplation, som hedder ‘Indre Praksis og Arbejdsliv‘ – IPA, som vi også siger, så vi kan huske det alle sammen. Og i den sammenhæng, der vil jeg jo så gerne stille dig nogle spørgsmål.
Du har en endnu ikke publiceret artikel, hvor du indleder med et citat af Bernard Lievegoed, der er kendt for sin socialøkologiske tænkning, og citatet er:
’Virkeligheden er tit overraskende anderledes, end man først troede.’
Når man hører sådan et citat, så kan det gå i begge retninger – altså der kan både være noget nærmest dystert over det, men også håb. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvorfor du egentlig indleder med sådan et citat?

”Ja, og det er jo faktisk både et citat, der kan virke faretruende, men også kan være håb.

Den primære grund til, at jeg bruger det citat af Lievegoed, det er den negative dimension. Jeg synes, at vi hele tiden bliver overrasket over, hvor galt noget er, hvor galt det går.

Sådan havde jeg ikke forestillet mig det, da vi talte om socialøkologi og bæredygtighed og bæredygtig ledelse, skal vi sige for bare 10 år siden. Og det er mere end 10 år siden, hvor jeg og Michael Stubberup, der også underviser på det her forløb ’Indre Praksis og Arbejdsliv’ skrev om bæredygtig ledelse og ledelse med hjertet. Vi havde nogle forestillinger om, at vi var i en stor transformation, men vi havde ikke drømt om, hvor alvorligt det var – hvor alvorlig en situation verden var på vej ind i. Og slet ikke når vi tænker på den militære krigsoptrapning, der finder sted. Det havde vi heller ikke drømt om. Så det er på den baggrund, jeg citerer Lievegoed. Om han har ment det i den ene eller den anden retning, det er jeg faktisk ikke klar over. Jeg tror, at når jeg ser på den sammenhæng, jeg har taget det ud af, så er det også for Lievegoed det faretruende, som han har haft i tankerne.

Jeg synes jo, det er så klart, at verden er på vej ind i nogle alvorlige tilstande. Jeg er også overbevist om, at der er grund til håb. Men jeg er ikke længere i tvivl om, at vi bevæger os ind i noget, der er meget mere alvorligt end det, vi kender i dag. Og det har noget at gøre med biodiversiteten. Det har noget at gøre med klimaet. Det har noget at gøre med ulighed, og det har noget at gøre med krig. Verdens våbenfabrikker producerer i døgndrift, og udenfor står der regeringer og andre med hatten i hånden for at købe alle hånde våben og al ammunition. Og det vil blive brugt meget af det.

Der er helt enormt meget negativ opbygning i verden. Og derfor må man jo sige, at der er brug for sådan noget, som Kontemplation arbejder med – i dén grad. Og det er så også det, der gør, at jeg også i anden omgang tror, at der er grund til håb. Vi har en enorm viden om alt, og meget af den viden bruger vi ikke – omsætter ikke til praksis – fordi vi hænger fast i det gamle paradigme. Det gamle industrielle, kortsigtede økonomiske adskillelsesparadigme,

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

I denne guidning inviterer Jonathan til, sammen med ham, at slappe helt af et øjeblik.
Han kommer med forslag til, hvordan man helt uambitiøst kan give sig selv en lille pause fra at skulle præstere for måske at vende tilbage til det, man skal, med lidt mere overskud.

Denne meditation er en fjerde episode ud af fire i serien 'Meditationer til unge'. Guidningerne kan anvendes uafhængig af hinanden.

Hvis meditation er nyt for dig, kan det være en støtte at lytte til denne guidnings introduktion inden du mediterer.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]