I mange former for træning – måske de fleste – er forholdet mellem kontrol og slip af kontrol vigtig.

I bevidsthedstræning har dette forhold en særlig betydning – for her arbejder vi ofte på en grænse hvor det at kontrollere og det at give slip nærmer sig hinanden. Og undertiden smelter sammen.

Denne første del af Martins ‘Åndedrætsøvelse i to dele’, arbejder ind mod og på netop denne grænse.
Først ved at introducere begrebet ‘det kontrollerede åndedræt’ og forklare dets muligheder.
Derefter ved at øve det. For derefter at slippe det.
For så igen at fordybe det.
Og så igen give slip og mærke ind mod vejrtrækningens naturlighed.

For de som er interesseret i nervesystemet, ville vi kunne sige at denne guidning bevidstgør, udnytter og appelerer til skiftevis den del af det autonome nervesystem som kaldes sympaticus som aktiveres når vi udøver kontrol, og derefter parasympaticus som har med afspænding og opgivelse af kontrol at gøre. For måske så at kunne opleve hvordan de to dele af nervesystemet begynder at smelte sammen.

Martin nævner at denne øvelse er en mulig forform til meditation. Foruden at være én af de primære beroligende teknikker.

De store spirituelle traditioner har alle brugt billedet af et strengeinstrument når de skal forklare den balance mellem kontrol og slip som er den ideelle atmosfære for fordybelse: Ligesom et strengeinstrument, siger de, for at kunne spille skal være stemt så strengene er i den ideelle position mellem for spændt og for løs, således også med bevidstheden.
Martins øvelser inviterer her til, gennem åndedrættet, at stemme bevidsthedens og kroppens instrument.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Mandala betyder 'mønster' på sanskrit.  Og ordet bruger vi om de grundlæggende strukturer bag eller under tilværelsen. At opdage, beskrive og meditere på sådanne mønsterdannelser bag kan være en vigtig støtte i en udviklingsproces.

I denne meditation beskriver Hanneli hvad hun kalder hjerteområdets mandala. Eller rettere: Hun beskriver flere af sådanne mønstre: Mandalaen bag hjertets rumlige placering når hun opfordrer til at mærke områderne over, under og på begge sider af hjertet. Dets energimæssige og følelsesmæssige mandala. Og faktisk også de kreative strukturer der kan ligge omkring hjertet når vi inspireres til at mærke om vi eksempelvis oplever farver når vi lytter indad i brystområdet.

Denne guidning kunne måske også kaldes 'Hjertebevidsthedens mandala', eller hjertets fysiske mandala. Og det er tankevækkende at hjertet også anatomisk og hvad dets funktion angår, er bygget op som mandalaer af den type som Hanneli beskriver: Hjertet selv er på en måde en anatomisk, firdelt mandala med to forkamre og to hovedkamre. Hvor de højre kamre gennemstrømmes af iltfattigt blod som pumpes til lungerne. Mens de venstre sørger for at det iltmættede blod føres ud i hele kroppen. 

Måske kan også disse biologiske forhold mærkes eller anes når vi følger denne meditation som, med åndedrætsbevidsthed som en genkommende kompasnål, spiraliserende bevæger sig ind mod og omkring vores hjerte.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Vi har hørt flere læger sige at der er en nær forbindelse mellem information og helbredelse. 
I denne guidning mod en bedre og mere helende søvn, informerer Hanne os først om en række væsentlige forhold omkring søvnens biokemi og omkring de anbefalinger som søvnforskningen giver os. For, når vi har fået en forståelse for søvnens biologi, dens kropslighed og for de gode og regelmæssige indsovningsvaners betydning for en god nat, for efter dette at guide os direkte ind mod afspænding og søvn.

Historisk har synet på søvnen - og måden vi mennesker har sovet på - ændret sig. Meget tyder på at europæere helt op til et sted i 1700 tallet gik tidligere i seng, men til gengæld var vågne midt på natten, ofte flere timer. 

Historikeren Arthur Roger Ekirch skriver at det først for alvor er i løbet af de sidste 150 år at det han kalder 'den segmenterede søvn', altså nætter der veksler mellem søvn og aktivitet, er forsvundet. På grund af, skriver han, primært elektrisk lys og ændrede forhold mellem arbejde og fritid. Måske ikke mindst det som kaldes den protestantiske arbejdsmoral som mindskede den tid der var til rådighed til at sove i.

Måske har vi på den måde mistet noget af vores evne til mere instinktivt at mærke hvad vi har brug for.
I denne guidning hjælpes vi tilbage mod en på  én gang instinktiv og kontemplativ indstilling til natten.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Et nøglebegreb i menneskelige udviklingsprocesser er: selvberoenhed. At være funderet i sig selv. For derfra at kunne åbne tillidsfuldt og lyttende mod omverdenen.

I denne meditation følger vi Michael når han bringer oplevelsen af kroppen, omverdenen og kontakten til vores eget hjerte sammen.
Instruktionerne – som hviler på Michaels omfattende arbejde med sammenhængen mellem kontemplative processer og nervesystemet – foreskriver ikke at vi skal opleve noget bestemt. I stedet inviterer de til en personlig udforskning af hvad der sker når vi bevæger vores opmærksomhed mellem den ydre og den indre verden. På måder vi måske ikke alene ikke er vant til – men som vi måske aldrig før har forsøgt.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Det sker for os alle at ting skal gå stærkt.
At tiden er knap – mens vi måske netop da, under pres, har særligt behov for at finde indre ro i den ydre uro. .
Måske skal vi om et øjeblik ind og møde vores skoleklasse.
Eller styre bilen eller cyklen ud i myldretidstrafikken.
Møde et menneske som betyder meget for os.
Købe ind i en stormagasinsatmosfære som kan presse enhver ud af sig selv.

Denne meditation er for dig som af og til har travlt. Og i sådanne situationer kan have brug for nogle helt enkle greb – skal vi kalde dem ‘tricks med dybde’? – til at få kontakt med din krop.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Jeanette, som guider denne meditation, er antropolog.
Hun tager her udgangspunkt i et forskningsprojekt hun har deltaget i. Hvor man har undersøgt forskellige menneskegruppers syn på hjem.
Det er meget forskellige grupper antropologerne har spurgt. Men ordet tryghed går igen. At være hjemme, at føle sig hjemme, har noget at gøre med at føle sig tryg.

Antropologer stiller spørgsmål – for selv at forstå. Men også spørgsmål som kan giver os som får stillet spørgsmålet, mulighed for at forstå os selv.
Jeanette spørger her, samtidigt med at hun peger os ind mod os selv, om vi er trygge lige nu. Og hvis ikke: hvad der mon står i vejen.

At forstå mennesker er vel at mærke hvor forskellige vi er – men også at mærke hvor meget vi minder om hinanden. Hvordan vores behov for tryghed hen over alle grænser forbinder alle kulturer.
Denne meditation åbner også en helt upåfaldende og selvfølgelig dør ind mod denne transnationale fællesskabsfølelse.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Vi forsøger i Kontemplation at være nutidige – i tæt dialog med den verden vi lever i lige nu.
Samtidigt vil vi gerne have lov til at glæde os over når vi særligt mærker værdien af den meditative tradition bag os.

Undertiden rigtig langt bag os.
Som i denne bevægelsesmeditation med Hanneli.

Hvor vi i gennem guidningen får støtte til at sætte ned tempo og lytte til kroppens lavmælte stemmer, at møde os selv dybere.
Her forenes på en helt enkel måde kropsbevidsthed, åndedrætsnærvær, sansning og selvomsorg på en måde som gør at vi får lyst til her at citere en meget gammel tekst:

‘Fordi den praktiserende forener åndedrættet, den meditative åbenhed og en sansning af dette univers i dets mangfoldige former, kalder vi denne praksis for Yoga, forening.
Enheden af åndedræt, bevidsthed og sansninger og derefter slippet af alle koncepter, det er Yoga.’

Dette citat er, frit oversat, fra Maitra Upanishaden som sandsynligvis går tilbage til år 1000 før Kristi – det vil sige at den er 3000 år gammel og dermed én af de ældste spirituelle tekster som findes!
Det peger på vores medfødte muligheder for at træne vågenhed, kropsbevidsthed og omsorg, for os selv og andre, som vi er født med. Som vi mennesker altid har været født med, også for 3000 år siden.

Og så har tiden også lært os noget.
I denne bevægelsesmeditation støttes vi i at bringe nærvær og omsorg til kroppen – og at komme i ligeværdig dialog med den.
Vi støttes til at opgradere den indre samtale mellem forskellige sider af os selv som psykologisk forskning siger kan være en stor hjælp på vejen mod psykofysisk sundhed og velbefindende.
‘Lad nakke og skuldre tale med hinanden’, anbefaler Hanneli, og ‘vi gør dette for at komme i dialog med kroppen.’
Igen og igen opfordres vi til, mens meditationen bevæger sig gennem kroppen, at lade vejrtrækning tale med kroppen som taler med bevidstheden som taler med hjertet.

Hvor fører disse indre krops- og sanselige åndedrætssamtaler hen?
De fører, siger Hanneli her, hjem til vores energisystem, til vores krop – når vi tillader os ikke at have travlt, og dedikerer mere plads til langsomhed.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Vi er i Kontemplation inspireret af Sundhedsstyrelsen vejledende råd om søvn, kost og motion – og om meget andet. Og også af den forskning som ligger bag.
Men for os mangler disse vejledninger ét perspektiv: Den betydning en indre praksis kan have for vores fysiske og psykiske velbefindende.

I denne meditation stiller Peter ind på netop søvn, kost og motion – og på praksis.
Men tilgangen er lidt anderledes end Sundhedsstyrelsens (som vi som sagt har stor respekt for). Her foreslås det at vi spørger vores krop – at vi læner os ind i det Jung kalder ‘instinkternes visdom.’

På den måde peger disse instruktioner i den samme retning som den meste praksis i dette bibliotek: Nemlig at vi naturligvis skal lytte til alle de gode råd og al den lødige information vi kan få. Men i sidste ende er det vores egen indre autoritet, vores selvberoenhed som bestemmer vores kurs indad og udad.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Vi er i Kontemplation ikke eksperter i anatomi – men vi har en passioneret interesse i også de fysiologiske aspekter af kroppen.
I denne centreringsøvelse leder Martin vores opmærksomhed ind mod helhedserfaringer af rygsøjlen – som bliver centrale udgangspunkter for at kunne forankre os fysisk i os selv

Det kan være en støtte for fysiske øvelser at have en helt basal viden om kroppens anatomi og fysiologi, dens skelet- og muskelstruktur og dens biologiske processer.

Rygsøjlen – som findes hos alle hvirveldyr – består hos os mennesker af 33 knogler eller, som anatomerne kalder dem, segmenter.
Disse 33 ryghvirvler kan bevæges i flere retninger. I denne øvelse er det særligt muligheden for at dreje sig om den lodrette akse Martin inviterer til.
Rygsøjlens øverste del, halshvirvlerne, er relativt små. Hvorefter hvirvlerne nedefter, hvor vægten og trykket de skal holde tager til, bliver stadig større.
Hvad der kan minde os om det enorme tryk vores lænd skal hold. Minde os om hvor godt vi skal passe på den. Og netop et vrid af den type som vi guides igennem i denne øvelse, er her særlig værdifuldt.
I midten af rygsøjlen findes hvirvelkanalen som er en afgørende del af centralnervesystemet. Som består af en impulsstrøm som løber gennem knoglen marven, både oppefra og ned og nedefra og op.

Hvordan sammenhængen er mellem de målelige nerveimpulser og de bevidsthedsoplevelser som ledsager dem, er fortsat en stor gåde. Det som hedder krops-bevidstheds problemet eller paradokset.
Men sikkert er det at bevidstgørelsen af rygsøjlen, en bevidstgørelse som kan finde sted på mange måder, kan være en vigtig hjælp til det psykofysiske velbefindende.
Denne øvelse er et eksempel på en sådan bevidstgørelse.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

I denne meditation inviterer Britta dig til at skanne den fysiske krop og derfra udvide bevidstheden til at undersøge, hvor du befinder dig helt fysisk. Mærke rummet du sidder i som måske er i dit hjem. Du indbydes videre til at inkludere omgivelserne omkring dit hjem. Måske en have? En altan? En baggård? Eller en park, som ligger i nærheden?

At bevidstgøre sig sin materialitet, sine fysiske rammer, er for os at se et godt udgangspunkt for dybere meditationspraksis. En måde at grounde sin praksis på.
Der findes en tæt forbindelse mellem den fysiske krop og det fysiske hjem og kan give en følelse af, at et hjem er der, hvor hjertet bor.

Alle indtryk er velkommen i meditation og indimellem kan vi som nu i denne meditation tillade sanserne aktivt at inkludere de fysiske omgivelser i vores bevidstfelt. Vi skubber ikke noget væk. Vi trækker ikke noget til os. Vi sanser uden at vurdere hvad end, der kommer til os.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]