Når verdensmål ikke er nok – og bevidsthed bliver handling.
Et oplæg af Steen Hildebrandt

Hvordan skaber vi en bæredygtig fremtid – ikke kun i systemer og strukturer, men i os selv?

I dette oplæg, holdt under supervisionsforløbet Indre praksis og arbejdsliv, taler professor emeritus Steen Hildebrandt om nødvendigheden af en ny etik i en verden præget af klimakrise, konflikter og afmagt.
Han forbinder FN’s verdensmål med Inner Development Goals (IDG) og stiller det grundlæggende spørgsmål:
Hvordan måler vi egentlig det, der virkelig tæller?

Et oplæg om ansvar, håb og bevidsthed – og om de mange små fællesskaber verden over, hvor mennesker samles i fordybelse, kontemplativ praksis og aktivt engagement.
For det, vores tid kalder på, er både indre fordybelse og ydre handling – et samspil mellem bevidsthed, medfølelse og ansvarlig aktivitet.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

I denne guidede meditation inviterer Hanneli til en gående praksis, hvor opmærksomheden kan hvile i kroppen og i kontakten med jorden under fødderne.

Vi går her med hende ved Limfjorden, hvor fuglesangen anes i baggrunden, og hvor det indre og ydre landskab kan opleves som mere forbundet.

Hun giver anvisninger til, hvordan vi ved at forankre blikket indadtil – som om øjnene har rødder i fødderne – kan støtte en vågenhed, der er både rolig og nærværende.

At gå bliver i denne praksis en mulighed for at lade sindet falde til ro og mærke jordforbindelse – uanset om man bevæger sig på stier ved vandet, på asfalt i byen eller med bare fødder i græsset.

Meditationen giver plads til individuel frihed: bevægelserne, rytmen og omgivelserne kan få lov at tale til hver enkelt, og indre ro kan næres ved hvert trin.

Så vi kan ankomme, hvor vi end måtte være i verden – med kontakt indadtil, og med nærvær, venlighed og vågenhed i mødet med vores omgivelser.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

De var alle stoflige. Materielle.

Hvor er den moderne verdens syv underværker?

Er de, eller er nogle af dem, måske fordi vi er ved at opdage bevidsthedens betydning, immaterielle?

Er de 17 verdensmål ét af den moderne verdens underværker? Er kvantemekanikken? Er en moderne, dogmefri essens af de store spirituelle traditioners visdom, The Perennial Philosophy  som Aldous Huxley kaldte det, et sådant moderne og tidløst fænomen?

Jeg har i hvert fald yderligere ét seriøst forslag til et moderne underværk. Som i en vis forstand igen er stofligt: Èt af verdens syv underværker er vareudbuddet i Brugsen i Nørre Snede. Eller vareudbuddet i et hvilket som helst supermarked et hvilket som helst sted i den rige verden.

Dette sortiment er et mirakel. Af teknologisk og landbrugsteknisk kunnen, af tranportlogistik, af smagsmæssig forfinelse: Økologisk Kenyansk kaffe. Økologisk ahornsirup, champagne, granatæbler, mango, bananer, manitobamel, jomfruhummer, safran, vaniljestænger fra Madagaskar, hel kardemomme.

For mig er der en let fryd forbundet med at købe ind: Om lidt spiser jeg kålsalat med Hanneli. Om lidt drikker jeg café au lait med Michael Stubberup. Om lidt har jeg smurt en madpakke på surdejsbrød til Helle Jensen og mig til når hun om et par timer henter mig i sin røde bil, og vi  kører mod Villa Fohrde til endnu et modul i Børns Livskundskabs internationale uddannelse i Berlin. En legal og vel forståelig menneskelig glæde ved smagsmæssig forfinelse, kreativitet og social kontakt omkring måltidet.

Og så er der, når jeg lytter omhyggeligt efter, langt inde en let uro.

Der er en lille del af fryden ved at købe ind, hvad enten vi køber madvarer i Brugsen eller et par Vivo Barefoot sko på nettet, som  stammer fra at vi forsøger at dække en indre angst med stoflighed. Der er en lille del af købet som skjuler at jeg, ved at anskaffe og forbruge en ydre stoflighed, camouflerer at jeg skal dø. Skjuler at livet er uden for kontrol. At kærligheden er uberegnelig. Og utilregnelig.

De kan ikke have haft den samme mulighed for stoflig omsætning i antikken. Eller i middelalderen. Der var meget færre penge, meget mindre forbrugsmæssig udveksling. Meget færre valgmuligheder.

De har levet i en anden form for personlighed. Som må have været meget mere tyndskallet. Meget mere sårbar. Men også uden den ansvarstyngde der kommer af at have et medansvar for sit eget liv. For sin egen samtid.

På et eller andet tidspunkt, fra oplysningstiden og frem, er den tilgængelige energimængde begyndt at vokse. I personlighederne og i samfundet. Først en umærkelig vækst og siden eksponentiel.

Lyt med for at høre resten af teksten, eller læs den her: https://kontemplation.dk/indre-og-ydre-baeredygtighed/

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

‘Når jeg elsker et menneske, er der samtidig i mig en frygt for at miste dette menneske,’ siges det i denne guidning.

‘Kærlighedens mørke side er på den måde adskillelsen – som vil komme før eller siden.

I det ligger den dobbelthed som kærligheden er født til.’

Det er vel ét af livets store mysterier og paradokser at kærligheden, noget af det vigtigste og mest meningsfulde for de fleste af os, på én gang har noget med både binding og frihed at gøre. På én gang er begrænset i tid og har en atemporal karakter, en følelse af evighed. På én gang er stærkt attraktiv og skræmmende.

Kærligheden er på én gang unik og individuel og altid forskellig – og noget vi alle deler erfaringer af og længsel efter.

Med respekt for både denne forskellighed og den måde vi har fælles erfaringer på, foreslår Peter i denne meditation at:

‘Hvis vi finder hjertemodet til at se ind i vores følelsesbindinger, kan kærligheden måske få lov at strømme friere.

Ved at få lys på det sted i hjertet hvor vi holder fast, kan vi undertiden på én gang mindske bindingerne og derved måske opdage at dette ikke gør kærligheden mindre, men tværtimod øger den.’

Sådan siges det i denne guidning – som måske kan opleves lidt mere konfrontativ end andre af vores meditationer. Ved at den følger kærlighedsfølelsen hele vejen ind til bevidstheden om døden.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Hanneli læser højt af digte skrevet af den spanske digter og nobelprismodtager Juan Ramón Jiménez – digte der kredser om det at være menneske, om det at lytte indad, give slip og træde over tærsklen til noget ukendt.

Poesien bliver en slags meditation. En bevægelse ind gennem en indre portal. Først hengivelsen til sproget – så afkaldet. Som om ordene både viser vej og peger ud over sig selv.

I 1940’erne oplevede Jiménez en dyb indre krise – kreativt og menneskeligt. Han trak sig tilbage til stilheden og naturen i Pyrenæerne. Her, i tre måneders alenetid, retreat, vendte poesien tilbage i en ny form: mere nøgen, mere stille, mere sand.

I denne oplæsning inviterer Hanneli ind i netop denne form for poesi – som videregivelse. Som portal. Som enkelhed - nøgent nærvær.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Normalt forsøger vi at holde os vågne under en kropsscanning. Denne guidning derimod forsøger at støtte os i at falde i søvn.  

Peter fortæller at de i hans familie  havde en fast falde-i søvn-hilsen: 'Godrolig nat'. Ordene og musikken har her fra begyndelsen kurs mod netop dette: en god og rolig nats søvn. Mod søvnens helende, genopbyggende og livsbekræftende hvile.  

Peter begynder med at foreslå at vi viser omhu for nattens fysiske omgivelser, for sengetøjet, for dynen, for selve sengen. Derefter kommer Torbens bas ind med et blidt gentaget og stilfærdigt varieret tema, som en lavmælt nynnet godnatsang. Vi bliver støttet i at tage afsked med dagen der er gået, med dens lys og dens mørke, for at vende os indad mod søvnen, mod hjertet som er det sted vi alle falder i søvn fra.  

Herefter bevæger instruktionerne og musikken sig gennem kroppen, gradvist langsommere, stadig mere stille, som for med så lidt indblanding som mulig at ledsage os ind mod den dør hvor vi giver slip og glider ind i søvnen.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

Denne guidning beskriver hvordan man meditativt kan forholde sig når man er ramt af smerte som migræne og hovedpine.

Fysisk smerte kan være en ekstremt udfordrende livsomstændighed. Og en af de sværeste betingelser at praktisere under.
Alligevel har mange erfaret at kan man samle styrke til at møde smerte med selvomsorg og opmærksomhed, kan der vise sig muligheder for at arbejde med ubehaget.

I disse instruktioner foreslår Hanneli konkrete øvelser, ting man kan gøre, som forskellige måder at øge opmærksomheden på kroppens periferi for på den måde at fordele og mildne den opspænding som næsten altid ledsager smerte.
Hun beskriver også en holdning: I den forsøger man, i det omfang man finder mod og kræfter til det, at møde smerten. At vende sig mod den i stedet for at vende sig bort fra den.

Begge strategier, øvelserne og nærværsholdningen, hviler på selvomsorg. På en forståelse af at hvis smerte, i hvert fald nu og her, er en del af virkeligheden, er det at tage vare på den, ved både at rumme den i bevidstheden og ved nænsomt at forsøge at arbejde med den, en måde at skabe lindring på som på sigt kan ændre ens holdning til lidelse.

Denne guidning omtaler specifikt migræne - men er muligvis anvendelig også ved andre former for smerte.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

En vej til ro · Ānāpānasati Sutta · Femte trin

Vi er her nået til femte og sidste trin i Martin Guldbergs præsentation af de første praksisvejledninger fra den berømte buddhistiske grundtekst Ānāpānasati Sutta, som stammer fra den buddhistiske kanon, det vil sige den store tekstsamling på sproget pali som tilskrives den historiske buddha.

På de fire tidligere trin hjalp Martin os til:

1.     at bevidstgøre åndedrættet

2.     at mærke vejrtrækningens kvaliteter

3.     at følge vejrtrækningens faser

4.     at holde punkt 1 – 3 i bevidstheden og samtidig mærke kroppen.

Vi er nu nået til femte og sidste trin:

BEROLIGENDE NEUTRALITET

Det femte trin i fordybelse af nærværet – som altså er det femte og afsluttende trin i vores lille serie - beskriver en effekt af mindfulnesstræningen, nemlig kroppens beroligelse. 

I Ānāpānasati Sutta beskrives dette således (frit oversat): ”Idet jeg ånder ind, beroliger jeg kroppen. Idet jeg ånder ud, beroliger jeg kroppen.” Formuleringen kunne lede os til at tro, at der er tale om en aktiv handling, altså at vi skal gøre noget for at berolige kroppen. Men der er snarere tale om en effekt af at vi, som beskrevet her, trinvist har øget og fordybet bevidstheden om vejrtrækningen.

Selv om det ikke er ekspliceret i teksten, er der nemlig en bagvedliggende præmis om, at nærværet er neutralt i alle dele af denne træning. Med andre ord forsøger vi at undgå at manipulere med oplevelsen af åndedrættet og kroppen. Vi iagttager neutralt – men interesseret, ja nysgerrigt - en naturlige udfoldelse og sansning af åndedrættet og kroppen.

Den neutrale indstilling er essentiel, blandt andet fordi den løsner vores bundethed til det, vi er nærværende omkring. På længere sigt giver indøvelse af denne indstilling en langt større frihed og manøvredygtighed i livets forhold generelt.

I forhold til kroppen er det en erfaring, at den beroliges gennem vedholdende neutral iagttagelse. Det sker måske ikke i begyndelsen - men på længere sigt vil et vedholdende neutralt nærvær berolige kroppen. Og den rolige krop er tæt forbundet med det fysisk at føle sig godt tilpas. Og det der vejen ind mod en dybere kontakt med os selv.

På dette trin fokuserer vi nærværende både på åndedrættet og kroppen. Med neutralitet. Som på sigt vil føre til større og større afspænding. Som så på længere sigt føre til en dybere og dybere ro i kroppen.

Foto: Ulrich Hald

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

En vej til ro · Ānāpānasati Sutta · Fjerde trin

I ordet ’åndedræt’ indgår ’ånd’ som peger ind mod det dybeste i os selv.

I denne serie på fem trin, følger Martin Guldberg os gennem de første stadier af den bevidstgørelse af åndedrættet som er beskrevet i den klassiske buddhistiske tekst Ānāpānasati Sutta, ’åndedræts-nærværs-instruktion’.

I de første trin gjorde vi os åndedrættet bevidst, gjorde os klart at vi trak vejret.

Vi undersøgte dernæst nogle af vores vejrtræknings kvaliteter, spurgte eksempelvist os selv om vi åndede hurtigt eller langsomt.

På tredje trin fulgte vi en hel åndedrætscyklus med opmærksomheden, så og mærkede indåndingens start og fulgte derefter bevægelsen til dens afslutning og derefter på samme måde med udåndingen.

Vi er nu kommet til fjerde trin:

AT MÆRKE KROPPEN

Øvelse nummer fire fokuserer på den anden oversættelse af trin tre i Ānāpānasati Sutta. Det er nok den mest anvendte, og her udvides fokus i forhold til de tidligere trin. Idet den praktiserende ånder ind og er nærværende om åndedrættet som beskrevet i de tidligere trin, udvides opmærksomhedsfeltet nu også til at omfatte kroppen.

Det kan være vanskeligt at mærke hele kroppen på én gang. Derfor har man i flere træningssystemer anvist en trinvis inddragelse af kroppen i nærværet. For eksempel gav den indiske lærer, S. N. Goenka, i sit vipassanā-træningsprogram særlig opmærksomhed til en trinvis inddragelse af kroppen gennem kropsskanning. Man kan således inddele denne træningstilgang i først en trinvis inddragelse af nærvær med kroppen, og dernæst – når man behersker den trinvise tilgang bedre – en fuld inddragelse af bevidstheden om kroppen.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]

En vej til ro · Ānāpānasati Sutta · Tredje trin

Martin Guldberg præsenterer os i denne serie på fem enkle øvelser for en 2000 år gammel vej til fysisk og psykisk ro.

Øvelserne følger de første fem trin af den berømte tekst Ānāpānasati Sutta som er et berømt og elsket buddhistisk grundskrift.

Ānāpānasati Sutta er sanskrit og betyder ordret ’åndedræt-nærværs-instruktion’.

I de to første trin gør man sig klart at man trækker vejret, bliver altså helt enkelt bevidst om åndedrættet.¨

I andet trin øger man opmærksomheden ved at undersøge nogle af vejrtrækningens kvaliteter, er den for eksempel dyb eller overfladisk, fri eller kontrolleret, hurtig eller langsom.

Herfra går man så til tredje trin:

AT FØLGE ÅNDEDRÆTTETS FASER

Dette trin i Ānāpānasati Sutta kan oversættes på to måder – vi vil lade os inspirere af begge måder.

Denne tredje øvelse fokuserer på den første af disse. Her prøver man opmærksomt at følge indåndingen hele vejen fra begyndelsen til slutningen. På samme måde prøver man at være nærværende om udåndingen hele vejen fra begyndelsen til slutningen. Ved på denne måde at inddrage tidsdimensionen mere eksplicit inviteres den praktiserende til at holde fokus i hvert øjeblik af åndedrætsprocessen. Man er stadig nærværende om, at man ånder ind, når man ånder ind, og at man ånder ud, når man ånder ud. Man er også stadig bevidst om åndedrættets beskaffenhed. Når tidsdimensionen inddrages, altså nærværet med hvert øjeblik af åndedrætsprocessen, kan fokus og nærvær øges yderligere.

Foto: Ulrich Hald

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]