De var alle stoflige. Materielle.

Hvor er den moderne verdens syv underværker?

Er de, eller er nogle af dem, måske fordi vi er ved at opdage bevidsthedens betydning, immaterielle?

Er de 17 verdensmål ét af den moderne verdens underværker? Er kvantemekanikken? Er en moderne, dogmefri essens af de store spirituelle traditioners visdom, The Perennial Philosophy  som Aldous Huxley kaldte det, et sådant moderne og tidløst fænomen?

Jeg har i hvert fald yderligere ét seriøst forslag til et moderne underværk. Som i en vis forstand igen er stofligt: Èt af verdens syv underværker er vareudbuddet i Brugsen i Nørre Snede. Eller vareudbuddet i et hvilket som helst supermarked et hvilket som helst sted i den rige verden.

Dette sortiment er et mirakel. Af teknologisk og landbrugsteknisk kunnen, af tranportlogistik, af smagsmæssig forfinelse: Økologisk Kenyansk kaffe. Økologisk ahornsirup, champagne, granatæbler, mango, bananer, manitobamel, jomfruhummer, safran, vaniljestænger fra Madagaskar, hel kardemomme.

For mig er der en let fryd forbundet med at købe ind: Om lidt spiser jeg kålsalat med Hanneli. Om lidt drikker jeg café au lait med Michael Stubberup. Om lidt har jeg smurt en madpakke på surdejsbrød til Helle Jensen og mig til når hun om et par timer henter mig i sin røde bil, og vi  kører mod Villa Fohrde til endnu et modul i Børns Livskundskabs internationale uddannelse i Berlin. En legal og vel forståelig menneskelig glæde ved smagsmæssig forfinelse, kreativitet og social kontakt omkring måltidet.

Og så er der, når jeg lytter omhyggeligt efter, langt inde en let uro.

Der er en lille del af fryden ved at købe ind, hvad enten vi køber madvarer i Brugsen eller et par Vivo Barefoot sko på nettet, som  stammer fra at vi forsøger at dække en indre angst med stoflighed. Der er en lille del af købet som skjuler at jeg, ved at anskaffe og forbruge en ydre stoflighed, camouflerer at jeg skal dø. Skjuler at livet er uden for kontrol. At kærligheden er uberegnelig. Og utilregnelig.

De kan ikke have haft den samme mulighed for stoflig omsætning i antikken. Eller i middelalderen. Der var meget færre penge, meget mindre forbrugsmæssig udveksling. Meget færre valgmuligheder.

De har levet i en anden form for personlighed. Som må have været meget mere tyndskallet. Meget mere sårbar. Men også uden den ansvarstyngde der kommer af at have et medansvar for sit eget liv. For sin egen samtid.

På et eller andet tidspunkt, fra oplysningstiden og frem, er den tilgængelige energimængde begyndt at vokse. I personlighederne og i samfundet. Først en umærkelig vækst og siden eksponentiel.

Lyt med for at høre resten af teksten, eller læs den her: https://kontemplation.dk/indre-og-ydre-baeredygtighed/

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]