Nyhedskanalerne er slukkede. Selvvalgt. Normalt tjekker jeg dem flere gange dagligt. Lytter. Følger med. Mange gange per automatik. Af vane. Fordi jeg keder mig. Andre gange af nysgerrighed og interesse. Tit afføder det en dyb bekymring både for den lokale og den globale situation. Jeg kommer ofte til at føle mig så magtesløs i en verden, hvor de forskellige polariteter synes at blive trukket skarpere og skarpere op. Rød blok – blå blok. Øst – Vest. Putin – Zelenskyj. Demokrater – Republikanere.  Ven – Fjende.

I de næste ti dage åbner jeg ikke for nyhedsstrømmen, også selvom der snart er valg. Valgkamp. Jeg er på retræte, og for første gang siden jeg var teenager, følger jeg ikke med. Det føles næsten skamfuldt at erkende, at det opleves befriende. Det føles vigtigt at forsikre, at jeg ikke er ligeglad. Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har muligheden for at stemme. Taknemmelig for at jeg lever i et demokrati.  Inden jeg lukkede ned, har jeg sat mig ind i forskellige partiers politik, taget valgtest. Set de første debatter, men præmissen under en retræte er at lukke ned for så meget fra den ydre verden som muligt. Skabe en kolbe. En slags trykkoger, hvor energien og intensiteten forbliver inde i mit rum og ikke lige så let afledes af ydre stimuli, emotioner og indtryk.

Besøg os her:
kontemplation.dk

eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube

Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected]