Der er mange myter forbundet med spørgsmålet om, hvilken rolle kønshormonerne spiller i vores daglige liv. I denne podcast stiller vi skarpt på, hvad forskningen kan fortælle os om emnet – og ikke mindst hvad dens erkendelser betyder for vores forståelse af, hvad det vil sige at være mand og kvinde. Lige fra testosteronen gør sin entré hos syv uger gamle fostre til alderdommens hormonbalance.    Alle mennesker har både testosteron og østrogen, men de to hormoner er til stede i forskellige mængder, og den hormonelle balance er i overraskende udstrækning med til at påvirke alt fra vores temperament til fysiske udseende. Men kan det passe, at østrogen giver en skarpere hjerne? Og hvordan hænger empatisk adfærd sammen med hormonkredsløbet?    Det er på høje tid med en omgang kollektiv hormonterapi.   Vibe Gedsø Frøkjær er læge og neurobiolog ved Københavns Universitet og forsker i kønshormoner og deres betydning for mental sundhed. Moderator er videnskabsfilosof og kurator ved Medicinsk Museion Adam Bencard.

Kan du forestille dig, hvordan det ville være at få et nyt hjerte? Eller en helt ny hjerne? Det lyder måske som en fjern og science fiction-agtig tanke, men i disse år er forskere inden for bioteknologi, neurovidenskab og sundhedsforskning blevet meget dygtigere til at efterligne kroppens forskellige dele og organer – og det fører nogle vilde fremtidsscenarier med sig. Det betyder blandt andet, at det med forskellige teknikker er blevet muligt at lave kunstige muskler eller at 3D-printe hud, ligesom stamcelleforskning gør det muligt at fremstille såkaldte minihjerner – kunstige hjerner, der gror i en petriskål, og som neurovidenskaben kan bruge til at undersøge, hvad der sker i hjernen, når den bliver syg. Det er forskning, der åbner for nye horisonter for vores viden om hjernesygdomme, og hvordan vi på sigt kan lave mere effektive proteser. I bedste fald betyder de nye teknologier, at vi alle kan komme til at leve længere og bedre. Der er imidlertid også en række spørgsmål, der hober sig op i takt med, at disse nye teknologier vinder indpas. For er det blot livsforlængende behandling, eller er der også tale om en slags cyborgteknologi, der skubber til vores grundlæggende forestillinger om sundhed? Lyt med, når vi i denne podcast går i dybden med den kunstige krop og undersøger, hvor mennesket starter, og hvor teknologien tager over – og ikke mindst spørger ind til, hvilke faldgruber der er forbundet med at designe kroppen. Anne Ladegaard Skov er professor i kemiteknik ved DTU og leder af Dansk Polymer Center. Hun er en af verdens førende inden for udvikling af kunstige muskler og har netop modtaget Eliteforsk-prisen 2022. Agnete Kirkeby er stamcelleforsker og neurobiolog med fokus på udvikling af hjerneorganoider – de såkaldte minihjerner. Hun er lektor og gruppeleder ved Københavns Universitet og Lunds Universitet. Jonathan Brewer er lektor i biokemi og molekylær biologi og gruppeleder ved Danish Molecular Biomedical Imaging Center (DaBMIC) og arbejder med udviklingen af 3d-printet hud til mennesker. Moderator er tech-journalist og podcaster Marie Høst.

For mange er Ursula K. Le Guin en af de største science fiction-forfattere overhovedet, og i disse år opdager flere og flere de fantastiske verdener, der gemmer sig i hendes vilde og grænsesøgende forfatterskab. I år tog Bloom udgangspunkt i hendes fortælling ‘Større end riger og langsommere’, og i den anledning fortalte Kim Stanley Robinson om sin mentor og gode ven, der gik bort i 2018. Ursula K. Le Guins utopiske science fiction-fortællinger er på mange måder banebrydende i deres syn på alt fra køn til menneskets forhold til naturen, og hun har været pioner inden for den litterære udforskning af mange af de tematikker, som Robinson selv beskæftiger sig med i sit forfatterskab. Le Guin deler Robinsons forkærlighed for at bruge science fiction-genren som et laboratorium for vilde tankeeksperimenter og etiske overvejelser om menneskets forhold til andre arter, og hun taler direkte ind i nogle af vor tids mest presserende emner og største udfordringer. Det er derfor ikke underligt, at Ursula K. Le Guins forfatterskab oplever i disse år en enorm popularitet – både internationalt og i Danmark, hvor hendes værker i stigende grad bliver oversat og genudgivet. Lyt med i denne podcast, når Kim Stanley Robinson i samtale med med forfatter og Le Guin-fan Kristian Leth hædrer sin afdøde kollega, gode ven og et af de mest betydningsfulde forfatterskaber i sidste halvdel af det 20. århundrede.   Kim Stanley Robinson er en af verdens mest anerkendte science fiction-forfattere, bedst kendt for sin prisbelønnede Mars-trilogi. Hans romaner omhandler menneskets forhold til naturen, klimakrise og økologi. Han er ph.d. i engelsk litteratur fra University of California i San Diego og studerede i 1970’erne under forfatteren Ursula K. Le Guin. I 2020 udgav han klimaromanen ‘The Ministry for the Future’, og i maj er han aktuel med ‘The High Sierra: A Love Story’ – en stort anlagt fortælling om hans årlige vandringer i den amerikanske Sierra Nevada-bjergkæde. Kristian Leth er forfatter, musiker, radiojournalist og livslang science fiction-fan. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2002, har skrevet ni bøger, udgivet femten plader og bor i dag i New York.

Chris Watson er lydoptagelsernes Indiana Jones. Som øret bag David Attenboroughs mange naturprogrammer på BBC, har han tunet mikrofonen ind på alle tænkelige habitater og utænkelige arter verden rundt. Watson er en af verdens absolut førende skikkelser inden for dokumentariske feltoptagelser af naturens lyde – en pionér, der gennem årtier har udviklet og forfinet sin passion for at indfange lyde fra dyr, meteorologiske fænomener og uventede møder i og med naturen. Inden Watson i 1981 kom ind på sin løbebane med at dokumentere naturens lyde, var han som musiker med til at stifte banebrydende eksperimentalmusikgrupper som The Hafler Trio og Cabaret Voltaire i 1970’erne, der ofte siges at være blandt de mest indflydelsesrige og nyskabende tidlige elektroniske musikgrupper. Siden har han i forlængelse af sin naturdokumentariske praksis udgivet og skabt lydinstallationer, performances og soundscapes til blandt andet Tate Modern og Glastonbury Festival. I podcasten tager Watson os med på en lydlig tour de force rundt i verdens habitater – både over og under vandets overflade. Den er optaget i 2021 på Blooms minifestival i Aarhus. Chris Watson er lyddokumentarist, musiker og kunstner og en af verdens førende inden for optagelse af naturlyde. Han har blandt andet optaget lyde til en række af BBC’s naturdokumentarer og radioprogrammer, såsom David Attenboroughs ‘Life’- serie, som han har vundet flere BAFTA-priser for.

Alting er forbundet i kredsløb. Økologiske, økonomiske, kosmiske kredsløb. Vand stiger op på den ene side af kloden og falder som regn på den anden. Af jord er du kommet, til jord skal du blive. d. 18 november har den vildtvoksende musikforestilling ‘MENS SOLEN BRÆNDER’ premiere på teater Sort/Hvid. Forestillingen handler om kredsløb og er blevet til i mødet mellem fire forskere og fire forfattere, der omsætter videnskabens pointer til ét samlet teatermanuskript. For hvordan forvandler vi videnskabelige erkendelser om verden til fortællestof, til dramatik, til teater? I denne udgave podcast vil forfatter og dramatiker Ida Marie Hede i samtale med teaterinstruktør Niels Erling fortælle om sit bidrag til deres kommende forestilling om verdens skrøbelige kredsløb – et bidrag, som hun har udviklet i dialog med videnskabsfilosof Rasmus Grønfeldt Winther. ‘MENS SOLEN BRÆNDER’ er en musikforestilling af AKT1, som får premiere på teatret Sort/Hvid i København i efteråret 2022. Forestillingen bliver til på baggrund af forskningsinspireret kunstneriske udvikling med følgende præmis: Fire forfattere møder fire forskere og omsætter de videnskabelige pointer til bidrag til et teatermanuskript. Foruden Ida Marie Hede bidrager Ursula Andkjær Olsen, Kaspar Colling Nielsen og Peder Frederik Jensen til ’MENS SOLEN BRÆNDER’ i samarbejde med en astrofysiker, en biolog og en geolog. Præsenteres i samarbejde med AKT1 – Danmarks lydteater og Sort/Hvid.

Verdens koralrev er blevet et af de mest gængse symboler på, at biodiversiteten er i krise. De store, undersøiske samfund er et af de eksotiske økosystemer, vi kender som hotspots for et væld af forskellige livsformer. Men menneskeskabte klimaforandringer og stigende havtemperaturer er i færd med at omforme koralrevene som habitat i såkaldte ’bleaching events’ – eller på dansk koralblegning, hvor revene dør og mister deres farver. I centrum for det hele står en symbiotisk relation. For koraller er en slags polypdyr, der lever af, at alger i deres hud laver fotosyntese, men symbiosen mellem koraller og alger ser ikke ud til at kunne klare verdenshavenes stigende temperaturer. Det har videokunstneren Maja Friis sammen med koralforskere fra Københavns Universitet opdaget og filmet helt tæt på i et varmeeksperiment under arbejdet med videoinstallationen ’Breathing Coral’. Lyt med i denne samtale, hvor Friis går i dialog om korallernes verden med antropologen Nils Bubandt, der forsker i det sociale liv omkring indonesiske koralrev. Spørgsmålet er: Hvordan kan kunsten bringe os – og forskningen – tættere på en forståelse af, hvad der foregår, når arter uddør? Maja Friis er videokunstner og dokumentarist. Hun har i samarbejde med en række koralforskere på Københavns Universitet skabt videoinstallationen ’Breathing Coral’, som i poetiske close-up-optagelser portrætterer korallerne og viser overraskende aspekter af deres symbiotiske samliv med alger.  Nils Bubandt er antropolog, professor på Aarhus Universitet og en af landets førende eksperter i det antropocæne. Han har igennem flere årtier lavet feltstudier i Indonesien og arbejder på den baggrund med det, han kalder en ’koralteori’ om det sociale liv, mennesker og andre arter har til fælles.  Moderator er idéhistoriker Steffen Krejberg Knudsen. Samtalen blev optaget den 21. september 2022 til arrangementet ’Symbiosens tidsalder’ i samarbejde med ingeniørforeningen IDA.

Naturen er fuld af forbindelser, og mens nogle af dem er gode, er andre dårlige. Men hvor går grænsen mellem ven og fjende i vores sammenfiltrede verden? For hvor nogle organismer er fredelige og lader to arter drage nytte af hinanden i symbiotisk sameksistens, kan andre både snylte på, manipulere med og i værste fald dræbe deres vært. I denne podcast kan du høre om mikroberne i vores maver, og hvordan de både kan være gode og dårlige for os – eller med andre ord: hvornår de er såkaldte symbionter, og hvornår de er parasitter. Det virker lige til at kalde svampen, der forvandler myrer til zombier, en parasit. Men er det helt så ligetil med mavesækbakterien helicobactor pylori eller de piske- og spoleorm, som vi mennesker evolutionært set er vokset op med i maven? Hvor langt er der i grunden fra parasitisme til symbiose? Lyt med i denne podcast, hvor bakterieforskeren Sandra Breum Andersen og parasitforskeren Peter Nejsum dykker ned i de usynlige forbindelser, der findes og opretholder livet omkring os. Sandra Breum Andersen er evolutionsbiolog og lektor ved Center for Evolutionary Hologenomics på Københavns Universitet. Peter Nejsum er parasitforsker, klinisk specialist ved Aarhus Universitetshospital og lektor ved Aarhus Universitet.  Moderator er idéhistoriker Steffen Krejberg Knudsen. Samtalen blev optaget den 21. september 2022 til arrangementet ’Symbiosens tidsalder’ i samarbejde med ingeniørforeningen IDA.

Evolutionshistorien skal gentænkes. For evolution er ikke kun et spørgsmål om hver enkelt arts isolerede udvikling. Det er et spørgsmål om symbiose. I tidernes morgen, helt i bunden af livets træ, fandt en afgørende begivenhed sted: Forskellige encellede bakterier begyndte at leve i symbiose og blev over tid til flercellede organismer ved at den ene mikrobe blev indoptaget i den anden – enten fordi den ene blev spist eller levede som parasit. Der var symbiose fra første færd, helt ned på celleniveau. Det er først op gennem det tyvende århundrede, at der er opstået konsensus om symbiosens afgørende betydning for evolutionen, og i dette foredrag genfortæller historien om symbiosen med andre arter – helt tilbage fra de gamle grækere – og sætter den i perspektiv af den forskning, han aktuelt bedriver. For i dag ved vi, at samspillet med mikrober også er afgørende for mere komplekse organismers evolution. Vi mennesker er værtsorganismer formet af millioner af års samspil med mikroberne i vores maver, ligesom køer og gribbe ikke ville kunne fordøje græs og ådsler uden deres tarmbakterier. Vi har fået øjnene op for, at i vores samliv påvirker vi og mikroberne hinandens arvemateriale, og derfor skal vi tænke de såkaldte symbionter med. Vores bofæller er en afgørende del af vores evolutionshistorie, for som Gilbert siger: Vi har aldrig været alene. Tom Gilbert er evolutionsbiolog, professor ved Globe Institute på Københavns Universitet og centerleder på Center for Evolutionary Hologenomics, hvor han forsker i genetik og evolution med fokus på idéen om, at mikroorganismer har en afgørende betydning for deres værtsorganismers evolution. Foredraget blev optaget den 21. september 2022 til arrangementet ’Symbiosens tidsalder’, som blev til i samarbejde med ingeniørforeningen IDA.

Menneskets smerter findes i alle former og størrelser, både kroniske og usynlige, psykiske og fysiske, flygtige og naturlige – og måske også genetiske.   I smerteforskningen arbejder man på at lindre, hele og manipulere de smertesignaler, som fortæller kroppen, at den har ondt. Fra medicinalindustriens anæstesiologi og bedøvelse til epigenetikkens teori om, at man kan nedarve smerter gennem generationer, og at de værste knubs kan blive til traumer i generne. Sammen med den norske migræneforsker Kristian Agmund Haanes og smerteekspert Thomas Graven-Nielsen undersøger vi smertens anatomi og skjulte afkroge fra et medicinsk perspektiv og stiller skarpt på videnskabens lindrende løsninger.   For hvilken gavn har menneskekroppen egentlig af smerte? Hvordan skal fremtidens medicin forholde sig til senfølger af vira og langvarige sygdomsforløb? Og kan forskningen endelig redde os fra migræne?   Kom på en smertefri og underholdende tur ind i en spændende verden af ømme lemmer, migrænemanipulation og den fremmeste forskning i det, der får os til at sige av.

9 kg og 2 kvadratmeter. Huden er menneskets største organ, men også det mest uudforskede med allerflest ubekendte. Kryb ind under huden med læge og forfatter Monty Lyman, som fører os på opdagelsesrejse til kroppens mest undervurderede organ. Hans bestseller, ‘The Remarkable Life of the Skin’, fra 2018 blev shortlistet til Royal Societys pris for årets bedste videnskabsbog. Lyman er aktuel med bogen ‘The Painful Truth’ om smertevidenskabens aktuelle videnskabelige renæssance.