
Sign up to save your podcasts
Or


Det var vildt, da det lykkedes aktivister at mobilisere og bremse et ellers planlagt byudviklingsprojekt på Amager Fælled. Sociale medier spillede en helt afgørende rolle, og det gør de efterhånden i meget af debatten om byudvikling. Eller gør de?
For mens især facebook har sat forstærker til nogle stemmer, der tidligere ikke blev hørt, er der også mange, der helt fravælger debatten, fordi tonen er blevet for hård og mange beskylder netop de sociale medier for at være med til at polarisere debatten. Men gør de faktisk det? Er det sandt at algoritmerne skaber ekkokamre og hvordan balancerer vi egentlig mellem følelser og fakta?
Det forsøgte vi at få svar på til Dansk Arkitektur Centers ugentlige live-event, MorgenDAC, der i denne uge fandt sted i en propfyldt sal på Københavns Museum. Her havde vi invitereret Anders Kristian Munk og Mads Vestergaard og et veloplagt publikum. Anders er forsker på Aalborg universitet og har skrevet bogen "Mapping Controvercies" og Mads er filosof og står bag bogen "Fake News: Når virkeligheden taber". Anne Katrine Harders er vært og podcasten er produceret i samarbejde med Munck Studios.
Vi lever længere og det betyder, at andelen af ældre vokser. Men hvad betyder det egentlig for samfundet, og for hvordan vi indretter os? Og har vi måske et lidt for fastlåst billede af, hvad det vil sige at være ældre i dag?
Det forsøgte vi at få svar på til Dansk Arkitektur Centers ugentlige live-event, MorgenDAC, der i denne uge fandt sted i den smukke gamle bygning, hvor Københavns Museum holder til. Her havde vi invitereret antropolog, ph.d. og forfatter, Henrik Hvenegaard Mikkelsen, som har forsket i netop alder, og mangeårig erhvervsleder, Pernille Lützhøft, som er gået til kamp mod de fordomme, der er på jobmarkedet, når det kommer til alder. Sammen diskutererede vi, hvad alder egentlig er for et begreb og hvilke fordomme, vi knytter til det. Anne Katrine Harders er vært.
Det er blevet en folkesport, at kritisere den arkitektur, vi ikke kan lide. Men er det arkitekturen, der ikke fungerer eller er det i virkeligheden arkitekterne, der ikke kan forklare, hvorfor arkitekturen er vigtig?
Tegnestuer bliver opkøbt og klima, krig og ressourcemangel ommøblerer kravene til arkitekturen. Det stiller helt nye krav til arkitekten, der faktisk skal gøre en indsats for overhovedet at få indflydelse på arkitekturen. Men kan arkitekter kommunikere sig til mere indflydelse?
Det forsøgte vi at få svar på til Dansk Arkitektur Centers ugentlige live-event, MorgenDAC, der i denne uge fandt sted på VEGA. Det en bygning, tegnet af Vilhelm Lauritzen, der gennem tiden er blevet slidt, elsket, hadet, genopbygget og gennemfestet. Sammen med Holger Dahl, arkitekturredaktør på Berlingske, Josefine Lykke Jensen, adm. direktør for JAJA Architects og Gyrithe Saltorp, adm. direktør for Vilhelm Lauritzen Arkitekter snakkede vi om, hvordan arkitekter kan kommunikere sig til mere indflydelse.
Folketingsvalget ligger lige om hjørnet! Og vi har inviteret fem politikere til at give deres bud på, om byggeriet skal boostes eller bremses.
For kan vi overhovedet tillade os at bygge mere, hvis byggeriet skal reducere sin CO2-udledning med hele 96 % på bare 14 år? Skal lovgivningen gøre det sværere at bygge ubæredygtigt og omvendt nemmere at transformere det eksisterende - eller er det branchen selv, der skal gå forrest? Og er det politikerne, der skal bestemme vi skal bo mindre og tættere i byerne, eller skal det være vores eget valg?
Det snakkede vi om til vores ugentlige live arrangement MorgenDAC i Dansk Arkitektur Center. Vores vært, Anne Katrine Harders, var tovholder på denne særlige MorgenDAC, hvor det forestående folketingsvalg havde sneget sig ind. På scenen stod de fem politikere: Ida Auken (S), Klaus Bondam (RV), Laura Lindahl (K), Linea Søgaard-Lidell (V) og Rosa Lund (EH), og de var klar til at diskutere, hvor vi skal bo, om vi skal have helt andre forventninger til byggeriet, og om politikerne skal stille flere krav til branchen.
MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. Du kan deltage i vores live arrangementer ganske gratis, og du finder kalenderen for MorgenDAC, og mange flere events på www.dac.dk.
Vi handler mere på nettet end nogensinde før. Her kan vi sidde i sofaen med benene oppe, i stedet for at slæbe os rundt i de fysiske butikker. Og når vi endelig skal i butikkerne, så vælger mange det bekvemme storcenter, hvor alt er samlet. Det betyder, at flere og flere byer ender som såkaldte donut byer, hvor bymidten er væk og butiksdød hærger.
Men kan vi bevare byens liv og sjæl, hvis de lokale butikker må lukke?
Det snakkede vi om til vores ugentlige live arrangement MorgenDAC i Dansk Arkitektur Center. Vores vært Lars Fjendbo snakkede med Peter Bur Andersen, kreativ direktør ved BRIQ, og Torsten Bo Jørgensen, som er ekspert i levende bymidter om, hvad vi kan gøre for at skabe mere liv i både store og små byer, når butikkerne, som vi kender dem, ikke længere er der.
MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. I denne uge var eventet også en del af programmet til Copenhagen Architecture Festival.
Kan man både arbejde målrettet på at blive bæredygtig og så alligevel lave byggeri, der udleder CO2 og forbruger sparsomme ressourcer? Hvem skal drive omstillingen, når virksomhederne også skal tjene penge og politikerne skal gøre sig til for at få din stemme? Klimakrisen kræver drastisk forandring, men vi er alle del af et system, der fremmer det ubæredygtige. Der findes faktisk mange løsninger, der kan gøre byggeriet langt mere bæredygtigt, men lovgivningen og hele den måde, vi værdisætter på, gør det svært at implementere. Så hvordan kan vi sætte barren højere for bæredygtighed alligevel?
Det er nogle af de spørgsmål vi stillede Mikkel Bülow-Lehnsby, bestyrelsesformand for og medstifter af kapitalfonden NREP, som bl.a forvalter investeringer i byudvikling, og Rasmus Willig, sociolog, medstifter af Andelsgaarde og forfatter til flere bøger, med titler som "Den bæredygtige stat" og "Vi ved det jo godt". Anne Katrine Harders er vært, og dette er en podcast fra det ugentlige live arrangement MorgenDAC på Dansk arkitektur Center. Podcasten er produceret af Munck Studios for Dansk Arkitektur Center.
København er blevet et festligt sted: Distortion, Tour de france, marathon og så alle de spontane fester med soundbokses er en del af den københavnske sommer. Og så 'kan du jo bare flytte på landet, hvis du vil have ro.' Eller hvad? Hvem har ret til at bestemme, hvad der skal fylde i byen? Er der overhovedet plads til fest - uden at festen, så også er det eneste, der er plads til? Lyt med på denne MorgenDAC LIVE, hvor vi spurgte sognepræst og debattør, Sørine Gotfredsen, og direktør og stifter af gadefestivalen Distortion, Thomas Fleurquin om festen, og dens magiske øjeblikke, kan samle os i en polariseret tid - eller om vi kan ende med at blive mere polariserede, hvis der ikke kommer styr på netop festen? Anne Katrine Harders fra Dansk Arkitektur Center er vært.
Er et storrumskontor den bedste ramme for dit arbejde? Vores arbejdsliv er under forandring, og især coronanedlukningerne har rejst spørgsmålet om, hvordan vi trives bedst i arbejdslivet. Lyt med på MorgenDAC LIVE, hvor Carsten Primdahl, arkitekt og stifter af CEBRA og Janne Gleerup, der forsker i arbejdsliv ved RUC, er dagens gæster og diskuterer, hvad vi kan forvente af fremtidens arbejdsplads. Anne Katrine Harders er vært.
Cykler du egentlig på arbejde? Det er der flere og flere, der ikke gør. Fortsætter udviklingen, som den har gjort de sidste 30 år, vil Danmark i fremtiden ikke længere være en cykelnation. Lyt med på denne MorgenDAC LIVE, hvor vi spørger vi transportminister Trine Bramsen, om det overhovedet er realistisk, at cyklen også for de unge er det foretrukne valg, når bilerne samtidig er blevet så billige. Anne Katrine Harders er vært.
Kunst i det offentlige rum er bogstaveligt talt ikke til at gå udenom, men har vi brug for den? Lars Fjendbo Møller fra DAC er vært på denne udgave af MorgenDAC LIVE. Og han spørger vores to gæster Ulrikke Neergaard fra KØS og Eva Seo-Andersen, associeret partner hos BIG, hvorfor kunst i det offentlige rum er vigtigt
From the publisher's feed

29 Listeners

4 Listeners

16 Listeners

1 Listeners

6 Listeners

9 Listeners

30 Listeners

22 Listeners

86 Listeners

9 Listeners

20 Listeners

2 Listeners

14 Listeners

1 Listeners

10 Listeners