I foredraget kredser Mette Miriam Sloth om kvinders længsel efter dyb forbindelse, særligt i intime relationer, og hvordan denne længsel ofte kompliceres af uforløste mønstre fra barndommen og slægten. Vrede fremstår som et centralt tema, både som en forsvarsmekanisme og som en potentiel vej til større selvindsigt og stærkere relationer.

Forbindelse, sårbarhed og vrede:

• Længsel efter forbindelse: Kvinder har en dyb længsel efter intimitet og forbindelse. Denne længsel kan dog blive en kilde til smerte, når den møder modstand i form af uforløste mønstre.
• Vrede som forsvarsmekanisme: Når kvinder føler sig truede, ikke set eller mødt i en relation, er vrede ofte den første reaktion. Mette Miriam Sloth opfordrer til at udforske denne vrede konstruktivt ved at mærke den i kroppen og forstå dens rod, i stedet for at undertrykke den eller lade den gå ud over partneren.
• Sårbarhed som nøgle til forbindelse: Ægte forbindelse kræver sårbarhed. Kvinder skal turde vise deres sår, selvom det kan være skræmmende på grund af frygt for afvisning eller misbrug. Mette Miriam Sloth understreger, at det er helende for begge parter, når kvinden tager initiativ til at genetablere forbindelse efter en konflikt ved at udtrykke sin sårbarhed.
• Tre typer vrede: Mette Miriam Sloth identificerer tre hovedårsager til vrede i parforhold:
  • Barndomstraumer: Vrede rettet mod partneren kan være et udtryk for uforløste traumer fra barndommen.
  • Kollektiv vrede: Kvinder kan bære på en kollektiv vrede over historisk undertrykkelse, som kan udløses i relationer.
  • Partnerens "off-ness": Vrede kan opstå, når partneren ikke lever op til sit ord, falder ud af integritet eller forsøger at manipulere kvinden.

Mønstre, manipulation og grænsesætning:

• Mønstre fra barndom og slægt: Mette Miriam Sloth pointerer, at mønstre fra barndommen og slægten spiller en afgørende rolle i vores relationer. Epigenetik nævnes som en mekanisme, hvorved traumer og uforløste følelser kan nedarves.
• Manipulation vs. grænsesætning: Der er en vigtig forskel mellem følelsesmæssig manipulation og tydelig grænsesætning. Manipulation handler om at forsøge at få sine behov mødt uden at udtrykke dem direkte, mens grænsesætning er at kommunikere sine behov og grænser klart og tydeligt. Hvad der opfattes som manipulation af partneren, kan i virkeligheden være kvindens forsøg på at sætte grænser.
• Ansvarsfralæggelse: Mange kvinder har en tendens til at fralægge sig ansvar i konflikter. Dette skyldes ofte en underliggende frygt for sårbarhed.

Mænd og det feminine:

• Mænds udfordringer med kvinders vrede: Mange mænd har svært ved at håndtere kvinders vrede og kan reagere med defensivitet eller afvisning. Mette Miriam Sloth opfordrer mænd til at se kvinders vrede som en gave og en mulighed for vækst.
• Mænds længsel efter kvinders lys: Mænd næres af kvinders livsglæde og sprudlende energi. De trives, når deres kvindelige partner er glad og i balance, men har ofte svært ved at håndtere svære følelser.
• Det feminine og det maskuline: Disse er grundenergier, der findes i alle mennesker, uanset køn. I intime relationer er der ofte et spil mellem disse energier, hvor kvinden søger at overgive sig (feminint), mens manden søger at modtage overgivelsen (maskulint).

Dagligdagen som praksis:

• Mette Miriam Sloth opfordrer til at bruge dagligdagen som en øvelse i at være opmærksom på sine følelser og reaktionsmønstre i relationer. Ved at observere og udforske sine følelser kan man blive mere bevidst om sine mønstre og gradvist ændre dem.

Læs mere om Magdalene Effekten på https://www.magdaleneeffect.org/

The Magdalene Effect hompage