Fodboldlisten

Fodboldlisten

By DRSports
Download on the App Store
  • Favorites

    52

    Followers

  • Typical duration

    65 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Fodboldlisten episodes

  • Vores drømmehold
    I Frankrig er PSG ved at samle en hel diamantsamling af fodboldens største stjerner, og det har i denne uge ansporet Fodboldlisten til en klassisk leg: Sæt det ultimative drømmehold. Uden begrænsninger og med frit valg på alle hylder forsøger panelet med Andreas Kraul og Francis Dickoh med god hjælp fra lytterne at sætte navn på de 11 spillere, der lige nu ville udgøre fantasiens mest fantastiske fodboldhold. Det er ikke så let, som det lyder, og især valget af venstre back kan nærmest efterfølgende måles på Richter-skalaen i studiet. Ja, og hvordan kommer man egentlig fra Pogba til Jens Stryger i samme sætning? Derudover kommer ugens episode omkring Bauhaus i Salzburg samt dengang den nyligt afdøde tyske topscorer, Gerd Müller, blev holdt i kort snor af en dansker, der både skulle spille og skrive om en kamp i Europa Cuppen for Mesterhold.
    Vært: Thomas Loft
    04:57: Randers som nummer 1 og Europa
    12:57: Brøndby og FCK i Europa
    20:15: Messi til PSG
    25:04: Hvad nu for Barcelona?
    30:41: Drømmeholdet
    1 hr 28 min
  • Superligaens bedste headere
    Efter en kort sommerpause er Fodboldlisten tilbage i topform, og efter en runde med masser af hovedstødsscoringer efter dødbolde kaster Andreas Kraul og Francis Dickoh i denne uge blikket på Superligaens bedste headere. Hvem er det, som dominerer luftrummet i både eget og modstandernes felt? Og hvem scorer højest på 'den åbne Sergio Ramos'-skala. Panelet er ikke enige hele vejen igennem, men får som altid input fra lytterne, så det hele ender med en top 11 over hovedstødskongerne i den bedste danske række. Derudover sender ugens episode os også fra Riga til en milliardhandel i Birmingham og fra Esbjergs omklædningsrum til en fejlslagen frokost i Sevilla. Vært: Mathias Jacobsen.
    1 hr 12 min
  • Den store Superliga-optakt
    Så er Superligaen ellers sparket i gang igen! Og selv om bolden ikke har rullet i små to måneder, er der i løbet af sommerpausen sket ufatteligt meget i landets bedste række. Hvem står egentlig stærkest til den nye sæson? Hvem rykker ud? Og hvad med de to nye hold i klassen? Fodboldlistens svar på vikarlandsholdet, Mathias Jacobsen og Kenneth Møller Pedersen, debatterer i denne uge styrkeforholdene i Superligaen og rangerer de 12 hold og kommer blandt andet også forbi Elben og et europæisk opgør med deltagelse af den ene af panelets deltagere
    Vært: Thomas Loft
    03:14 - Hvad foregår der i Esbjerg?
    09:44 - Superligaen ruller igen
    14:40 - De danske hold i Europa
    23:40 - Fodboldlisten forudser Superligaen
    1 hr 33 min
  • Danmarks bedste slutrunder
    Så er lysene slukket på Wembley. Pokalen tog til Rome i stedet for Home, og det lille idrætsstævne kaldet EURO 2020 er slut. Fodboldlisten tager imidlertid lige en sidste dans med EM, for hvor rangerer denne magiske danske sommer med Hjulmands landshold i det store historiske billede? Har præstationen været større end den mytiske slutrunde i Mexico i 1986, og hvor ligger EM-triumfen i 1992 egentlig? Det giver panelet med Francis Dickoh og Andreas Kraul deres bud på i denne uge med en top 11 over de bedste danske slutrunder for herrelandsholdet, men der er også plads til en analyse af Italiens finalesejr over England samt et lille smugkig på Superligaen. Derudover byder podcasten både på højtlæsning, øjenvidneberetning om italienske spioner i Porto og et kærligt minde til en helt særlig MOM fra Aalborg Stadion.
    Vært: Thomas Loft
    03:44 - Hvorfor vandt Italien finalen?
    12:29 - Hvad gik galt for England?
    17:36 - VAR til EM
    21:30 - EM med 32 hold?
    24:25 - Superliga optakt
    28:04 - Bedste danske slutrunder
    1 hr 36 min
  • EM's all-star hold
    Så skulle de faktisk hjem, de danske spillere. Men minderne har vi da lov at have, og Fodboldlisten skal stadigvæk videre - mod en finale og mod et Allstar-hold fra en helt forrygende slutrunde rundt om i Europa. Og det gode er, at der er masser af rød-hvide kandidater til netop slutrundens bedste 11. Panelet med Andreas Kraul og Francis Dickoh oplever decideret uenighed undervejs, men forsøger at give deres bud. Derudover er der analyse af såvel det der straffespark, Italiens muligheder på Wembley samt fremtiden for Hjulmands landshold. Derudover byder Morten Bruun ind med en SMS fra allerhøjeste sted. Allerhøjeste sted endda.
    Vært: Thomas Loft
    02:09 - Hvorfor tabte vi mod England?
    14:30 - Hvordan ser fremtiden ud?
    22:17 - Hvem vinder finalen?
    25:30 - EM's all-star hold?
    1 hr 24 min
  • EM's største øjeblikke
    Årets EM-slutrunde har været proppet med følelser. Alene den danske tur i følelsernes elevator er nok til en helaftensfilm, men også resten af turneringen har skabt øjeblikke, vi vil huske. Ugens udgave af Fodboldlisten leverer de 11 største af netop disse momenter. Hvad er det for billeder, der vil være tilbage på nethinden om 10, 20 og 30 år. Andreas Kraul og Francis Dickoh laver deres rangering med gode bud fra lytterne. Derudover skal vi ud at køre med de skøre i Baku og så er der naturligvis og så er der et grundigt fremkig mod onsdagens semifinale på Wembley.
    Vært: Thomas Loft
    5:15 - Danmark - Tjekkiet
    16:55 - Optakt til Danmark - England
    32:23 - 11 største øjeblikke ved EM
    1 hr 35 min
  • Landsholdets 11 bedste
    EM-euforien har for alvor fat i Danmark, og det gælder også Fodboldlisten. I denne udgave varmer panelet med Andreas Kraul og Francis Dickoh grundigt op til lørdagens kvartfinale mod Tjekkiet i Baku - hvor der ellers ifølge 'Krauls Vejrservice' bliver hedt nok i forvejen. Frem mod den kamp kommer her en liste over de 11 bedste danske spillere ved slutrunden indtil videre, mens der også bliver plads til at kigge på de store nationer, som er faldet. Og dem, der stadig står mellem Danmark og guldet. Derudover mere om dild, studenterhuer og campingmulighederne ved Gardasøen.
    Vært: Thomas Loft
    02:12 - Danmarks kvartfinale mod Tjekkiet
    12:37 - Frankrig, Portugal, Holland og Tyskland er ude
    20:43 - Hvem vinder EM?
    24:17 - 11 bedste danskere ved EM
    1 hr 24 min
  • Den store EM-powerranking inden 1/8-finalerne
    Så er de sidste højdramatiske kampe i gruppespillet ved EM færdigspillet, og 16 lande står nu tilbage med drømmen om at løfte trofæet den 11. juli på Wembley. Men hvem står stærkest? Is it really coming home til Boring, Boring England, eller ka' Lukaku denne gang sparke Belgiens gyldne generation hele vejen til en titel? Og hvad med Danmark? Hvor højt placerer panelet med Francis Dickoh og Celine Dions nye musikalske makker, Andreas Kraul, de rød-hvide? Fodboldlisten giver dig denne gang en komplet powerranking inden 1/8-finalerne.
    Vært: Mathias Jacobsen
    03.47 - Danmark-Rusland
    08.27 - Velfungerende VAR og højt dommerniveau
    11.35 - Regnbueballaden med Uefa
    16.14 - Krauls EM-powerranking
    1 hr 19 min
  • EM-drømmeholdet efter to runder - med et benspænd
    Alle nationer har været på banen to gange ved EM-slutrunden, og inden de afsluttende puljekampe sætter Fodboldlisten i denne særudgave et foreløbigt allstar-hold med det lille benspænd, at der kun må være en spiller med fra hvert land. Det giver adskillige passionerede debatter i panelet med Andreas Kraul og Francis Dickoh, når valget skal stå mellem for eksempel Spinnazola og Locatelli eller Simon Kjær og Pierre Emile Højbjerg. Til gengæld bliver der også plads til flere fodboldmæssige sommerforelskelser end på en gennemsnitlig dansk højskole. Og så byder Fodboldlisten på skotsk skønsang, fuglekvidder samt anekdoten om dengang en rødhåret dansk fodboldkommentator blev stalket af en engelsk landsholdslegende.
    Vært: Thomas Loft
    2:42 - Danmark Belgien
    9:00 - Danmark - Rusland
    14:44 - Hvilke hold har vi forelsket os i?
    21:40 - Er EM bedst med 24 eller 16 hold?
    24:52 - Krauls EM-drømmehold
    1 hr 26 min
  • Eriksen smiler igen - de 11 bedste landskampe
    EM-slutrunden er ikke blevet som ventet, men meldingerne om Christian Eriksens helbredsmæssige tilstand er fortsat positive - endda med smil og hilsen fra Eriksen sendt under optagelse af denne specielle udgave af Fodboldlisten. Her rangerer panelet med Francis Dickoh og Andreas Kraul som en særlig hyldest de 11 bedste landskampe fra den danske 10'er, mens de specielle og følelsesladede timer omkring lørdagens hændelser også bliver vendt grundigt i ugens fodboldsnak, der samtidig rummer både orange kærlighed i Amsterdam og en udendørs morgenmad i München. Derudover kigger ekspertkommentator Morten Bruun ind i Fodboldlisten som særlig gæst med nyt om EM-rejselivet generelt og længden på podepinde mere specifikt.
    Vært: Thomas Loft
    02:08 - Snak om Christian Eriksen
    29:27 - Eriksens 11 bedste landskampe
    1 hr 17 min

About Fodboldlisten

From the publisher's feed

Vær med i Danmarks største fodboldfællesskab, når vi sammen tæller ned på de bedste, største og mest fantastiske ting fra fodboldens verden. Hver uge giver vi dig en ny liste, som du kan være med til at påvirke via #fodboldlisten.

Best of Fodboldlisten

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Fodboldlisten

NFL Showet by Qvortrup Media

NFL Showet

16 Listeners

Mediano by Mediano Media

Mediano

29 Listeners

Transfervinduet by B.T.

Transfervinduet

7 Listeners

BrøndbyLyd by BrøndbyLyd

BrøndbyLyd

27 Listeners

Balkans knuste hjerte by DR

Balkans knuste hjerte

1 Listeners

PL Showet by PL Showet

PL Showet

11 Listeners

B.T. Fodbold by B.T.

B.T. Fodbold

14 Listeners

Forhjulslir by Anders Mielke

Forhjulslir

22 Listeners

Det Tomme Magasin by DR

Det Tomme Magasin

0 Listeners

Genstart by DR

Genstart

102 Listeners

Kvart i bold by Kvart i bold

Kvart i bold

9 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

18 Listeners

Hemmeligheder by DR

Hemmeligheder

8 Listeners

Tyvstart by DR

Tyvstart

8 Listeners

Stolpe Ind by PodAmok Studio

Stolpe Ind

2 Listeners

Hattrick by Bold

Hattrick

2 Listeners

Only in America by RADIO IIII

Only in America

24 Listeners

Voksen eller kaos by DR

Voksen eller kaos

0 Listeners

Peter prepper by DR

Peter prepper

0 Listeners

Spice - med Nikkie og Laila by DR

Spice - med Nikkie og Laila

0 Listeners

Galt nok by DR

Galt nok

0 Listeners

Stå af ræset by DR

Stå af ræset

0 Listeners

Anmelderne by DR

Anmelderne

0 Listeners

Jeg skammer mig by DR

Jeg skammer mig

0 Listeners

Tømmermænd på P3 by DR

Tømmermænd på P3

0 Listeners

Moden & cool by DR

Moden & cool

0 Listeners

De 12 trin by DR

De 12 trin

0 Listeners

Forældremødet by DR

Forældremødet

0 Listeners

Gift ved første blik podcasten by DR

Gift ved første blik podcasten

8 Listeners

Vennepunkt by DR

Vennepunkt

0 Listeners

Lang Distance by Mads Pedersen og Jakob Egholm

Lang Distance

17 Listeners

Topkarakter by DR

Topkarakter

0 Listeners

Søren Ryges sidste tur i haven by DR

Søren Ryges sidste tur i haven

0 Listeners