Frontrunner

Frontrunner

By Team ThempoSports
Download on the App Store

Frontrunner episodes

  • Er Kipchoge den bedste løber i historien? Er han større end Bolt?
    Der er fart på i denne news udsendelse. De sidste tre uger har budt på mange fantastiske bedrifter. Vi samler op på nogle hektiske uge.
    Udsendelsen store fokus er dog Kipchoge sejr ved årets Tokyo Marathon. Vi analyserer hans løb og snakker om, hvad der skal til, før han kan slås på marathondistancen. Og er han iøvrigt den bedste igennem tiderne. Dagens panel er ikke helt enige.
    Til sidst i udsendelsen kigger vi frem i krystalkuglen og kommer med vores forudsigelser om, hvordan verdensrekorden ser ud på mændenes distancer fra 800 meter til marathon om ti år.
    Ekspert: Søren Rosenberg
    Vært: Henrik Them
    52 min
  • "På banen er valutaen dit medførte talent" - Mød Rikke Rønholt
    *** Denne udsendelse er bragt i samarbejde med Saucony***
    Rikke Rønholt er en af de mest vindende danske kvindelig løbere igennem tiderne. Hun har været u23 europamester på 400 meter hæk, og så har hun været til både VM og EM på 400 meter hæk og 800 meter. Hun har været aktiv på absolut topplan igennem tre årtier.
    I denne udsendelse kan du blive klogere på en af de største personligheder i dansk løb og blive klogere på hendes imponerende karriere. En løber, der har trænet og konkurreret med de bedste løbere i verden.
    Denne udsendelse er den del af vores serie, hvor vi kigger tilbage på den danske løbehistorie.
    Bliv klogere på følgende:
    - Hvordan hun fandt den rigtige træningsformel?
    - Hvordan er det at få beskeden "du er udholdenhedsresistens"?
    - Hvorfor hun startede sin karriere igen efter fire års pause?
    - Hvordan det er at træne sammen med de bedste i verden?
    - Vigtigheden i at få danskere til de største mesterskaber
    - Livet som eliteatlet
    og meget mere!
    Du kan høre to tidligere udsendelser med Rikke Rønholt på følgende link:
    https://soundcloud.com/user-665087800/lobsamfund-3-med-rikke-ronholt-skal-atleterne-have-lov-til-at-knaele-ved-ol
    https://soundcloud.com/user-665087800/vi-er-ikke-gode-nok-til-at-have-fokus-pa-kvinde-idraetten-herhjemme
    Vært: Henrik Them
    Gæst: Rikke Rønholt
    Frontrunner er produceret af Team Thempo
    1 hr 36 min
  • Hvorfor er det en god ide at tage på træningslejr - Mød Juliane Falsing Hvid
    *** Denne udsendelse er bragt i samarbejde med Saucony***
    23-årige Juliane Falsing Hvid er en af Danmarks bedste militære femkæmpere. Hun er et stort løbetalent, hvor især en 5 km tid på 16.38 imponerer. Hør den fascinerede historie om det unge talent, og hvordan der er mange måder at blive en god løber på.
    Vi snakkede med Juliane lige før, at hun skulle afsted på sin første træningslejr til Portugal. I den forbindelse kan du også høre idrætslæge og dansk mester på 100 km, Mads Karlsson, komme med hans bedste råd til den optimale brug af træningslejr.
    Ellers kan du glæde dig til at høre mere om følgende:
    - Hvordan træner Juliane?
    - Hvordan er det at bo på et kollegie, når man er eliteidrætsudøver?
    - Hvordan kombinerer Juliane studie/træning/fritid?
    - Hvor meget betyder det mentale som løber?
    - Føler Juliane sig selv mest som femkæmper eller løber?
    - Hvor meget skal man træne på en træningslejr?
    - Hvordan finder man ud af, hvor meget man skal træne på en træningslejr?
    - Hvad er effekten af højdetræningslejr?
    - Har alle effekt af træningslejr?
    - Hvordan man skal træne efter en træningslejr?
    Vært: Henrik Them
    Gæster: Juliane Falsing Hvid og Mads Karlson
    1 hr 9 min
  • Vi går ind i ny guldalder i dansk løb
    Sæsonen 2022 er startet helt fantastisk med flere danske rekorder indendørs og senest løb Axel Vang Christensen dansk rekord på 5 km landevej med tiden 13.42 i søndags.
    I vores optaktudsendelse omkring 2022 bliver der snakket om flere legendariske danske rekorder, som kan blive slået i år. For kigger vi på rekorderne fra 800 meter til marathon for herrer, er de efterhånden blevet nogle år gamle.
    800 meter - Wilson Kipketer - 1.41.11 (1997)
    1500 meter - Robert K. Andersen - 3.31.17 (1997)
    5000 meter - Dennis Jensen - 13.25.39 (2000)
    10.000 meter - Carsten Jørgensen - 27.54 (1998)
    1/2 marathon - Carsten Jørgensen - 1.01.55 (1998)
    Marathon - Henrik Jørgensen - 2.09.43 (1985)
    Men hvordan ser de danske rekorder ud i 2032, altså 10 år ud i fremtiden?
    Hvor mange bliver slået, og hvor langt kommer vi ned? Kan vi f.eks. forestille os en dansk løber løbe under 1 time på halvmarathon indenfor de næste 10 år?
    Det er ikke så relevant, hvem der kommer til at sætte rekorderne. Det er diskussion om, hvorvidt vi får rekorder, som er spændende. Hvad tror vi, som er muligt? Og ja, det kan være svært at spå om fremtiden, men vi giver det et forsøg 😉 Hør vores forudsigelser om, hvad I kan glæde jer til.
    Vi starter dog udsendelsen med en snak om, hvad der er sket i løbeverden den seneste tid, hvor hovedpunkterne er følgende:
    - De to danske teenagestjerner fortsætter med at levere på topplan
    - En kvindelig triatlet løber hurtigste tid på 10 km landevej siden 1994
    - En ukendt dansker sætter rekord i USA
    - En magisk løbeaften i Boston
    - Den norske wonderkid Ingebrigtsen, der vil træne sig selv, starter sæsonen med at sætte verdensrekord.
    Gæst: Søren Rosenberg
    Vært: Henrik Them
    Frontrunner er produceret af Team Thempo
    1 hr 16 min
  • Fra landsholdet i løb til landsholdet i skidskydning - Mød Jacob og Joachim Rosbo
    *** Denne udsendelse er bragt i samarbejde med Saucony***
    I anledning af vinter-OL i Beijing har vi taget en snak med brødrene Jacob og Joachim Rosbo, der er blandt Danmarks bedste skiskyttere. Begge atleter har en baggrund som løber, hvor især Joachim har markeret sig med deltagelse ved flere store internationale ungdomsmesterskaber. Jacob har derimod de sidste par år boet i Lillehammer i Norge for at kunne træne med de bedste i verden.
    Undervejs i udsendelsen kan du også en høre en snak med idrætslæge Mads Karlsson om, hvordan man skal komme igang med løbetræningen, efter du er blevet ramt af corona.
    Du kan blive klogere på følgende:
    Snakken med Joachim og Jacob Rosbo:
    - Hvordan træner man de bedste danske skiskyttere?
    - Kan løbere få gavn af langrenstræning?
    - Forskelle og ligheder imellem langrends- og langdistancetræning
    - Hvorfor er Norge så gode til vintersport?
    - Er det realistisk, at en dansker kan vinde OL-guld i skiskydning?
    - Hvorfor har valget af de rigtige ski og smørring så stor betydning?
    - Hvad skal man se til vinter-OL?
    Snakken med Mads Karlsson
    - Hvordan skal man træne efter smitte med corona?
    - Hvilke fejl skal man undgå at lave, når man skal igang med at løbe?
    - Hvornår kan man forvente at være tilbage på fuld styrke?
    Vært: Henrik Them
    Gæster: Jacob Rosbo, Joachim Rosbo og Mads Karlsson
    Læs mere om træning efter Covid- 19 smitte her
    https://sportsmedicin.dk/wp-content/uploads/2021/01/retur-til-sport-covid19_final220121.pdf
    Udsendelsen er optaget mandag d.7/2 2022
    Undervejs i udsendelsen optræder et sponseret element fra Saucony
    Frontrunner er produceret af Team Thempo
    1 hr 12 min
  • Det glæder vi os til i 2022
    *** Sponseret af Saucony***
    2022 er startet med brag med flotte løberesultater både nationalt og internationalt. Alt tyder på at løbesæsonen vil byde på ligeså flotte resulater som i det foregående år.
    I denne udsendelse kigger vi frem mod et løbeår, hvor der er hele fire verdensmesterskaber (senior) og to europamesterskaber (senior).
    Du kan høre en snak med direktør (event og konkurrencer) for World Atletics, danske Jakob Larsen. Han taler om de forskellige verdensmesterskaber, og hvad der ellers er i støbeskeen det kommende år af event.
    Dernæst kan du en høre en snak mellem Søren Rosenberg og Henrik Them, der følger op på 2021 forudsigelser, kommer med nye forudsigelser og diskuterer, hvad de glæder sig til at få svar på i løbesæsonen.
    Til slut kan du høre en snak med det 18-årige løbetalent Joel Ibler, der kigger frem imod et år, hvor der er mulighed for deltagelse både i VM og EM.
    Tidskoder er følgende:
    0.00- 0.22 - Jingle
    0.22- 2.14 - Præsentation af dagens udsendelse
    2.14 - 28.40 - Snak med Jakob Larsen
    28.40- 30.22 - Sponseret indslag fra Saucony
    30.22 - 1.35.02 - Hvad glæder vi os til i 2022
    1.35.02- 1.53.00 - Snak med Joel Ibler
    1.53.00- 1.53.52 - Afrunding + jingle
    Vært: Henrik Them
    Gæster: Jakob Larsen, Søren Rosenberg og Joel Ibler
    Frontrunner er produceret af Team Thempo.
    1 hr 54 min
  • Alt det bedste fra året der gik - vi ser tilbage på løbeåret 2021
    Frontrunner har fået nyt lydstudie. Det fejrer vi med at kigge tilbage på året, der gik i løbeverdenen. Et fantastisk løbeår, selvom corona gjorde sit for at udfordre det.
    Vi snakker om følgende:
    - De største bedrifter
    - De nye tendenser
    - De største stjerner
    - Den nye måde at løbe personlige rekorder på
    - De største skandaler
    - De unge talenter
    - Det vi helst vil glemme.
    I alt lidt over 80 min. med alt det bedste fra 2021.
    Vært og ekspert: Henrik Them
    Ekspert: Søren Rosenberg
    Frontrunner er produceret af Team Thempo
    1 hr 23 min
  • Mød en af de mest vindende danske atleter igennem tiderne - Heidi Whitehead ( tidligere Jensen)
    *** Udsendelsen er sponseret af Saucony***
    I denne udsendelse kan du møde en af de mest markante skikkelser i dansk løb de sidste 40 år - Heidi Whitehead. Hun er en af de få (måske eneste), som har vundet DM titler i hele fire forskellige årtier. Med 30 individuelle mesterskaber, fire verdensmesterskaber og en nuværende dansk rekord på 1500 meter har hun virkelig sat sit aftryk i historiebogen. Hun vandt sit sidste danske seniormesterskab som 44-årig.
    De sidste 15 år har hun ligeledes været træner for mange af de bedste danske løbere blandt andet: Ole Hesselbjerg, Andreas Lindgreen og mange flere. I en del år har hun ligeledes være landstræner.
    Med til historien hører også, at hun i slutningen af 80érne sagde farvel til løbesporten og var ude i næsten 10 år, før hun kom tilbage som mor til to små børn og var endnu bedre.
    Denne udsendelse er en del af vores historiske gennemgang af dansk løb, og er den anden udsendelse om 90érne.
    Glæd dig til at høre en udsendelse med en ægte løbelegende Heidi Whitehead
    I udsendelsen vil optræde et sponseret element fra Saucony.
    Vært: Henrik Them
    Gæst: Heidi Whitehead ( tidligere Jensen)
    Du kan læse mere om Sauconys fokus på bæredygtighed i følgende link
    https://saucony.dk/sustainability/
    1 hr 8 min
  • 17-årige Axel Vang er ny europamester efter et imponerende sololøb
    17-årige Axel Vang Christensen blev søndag den 12. december ny europamester i terrænløb i U20-klassen. Den første mandlige vinder ved Europamesterskabet siden Carsten Jørgensen vandt seniorløbet tilbage i 1997.
    Axel vandt med hele 25 sekunder til løberen, som slog ham til de nordiske mesterskaber fem uger før. Sejrsmargin var den næststørste i historien. Kun norske Jakob Ingebrigtsen har vundet med en større margin. Generelt var det en helt fantastisk dag ved EM, da vi også fik 18-årige Joel Ibler på podiet med en tredje plads.
    I denne udsendelse kan du høre en snak med europamesteren Axel Vang Christensen om optakten, løbet og den hektiske tid efter løbet.
    Helt konkret kan du blive klogere på følgende.
    - Hør de taktiske overvejelser omkring, hvorfor Axel vælger at løbe mesterskabet fra spids, altså ligger sig forrest fra start.
    - Valget om de rigtige løbesko (pigsko), og hvordan Axel observerede ruten dagen før.
    - Bliv klogere på, hvornår Axel kan fornemme sejren er ved at være hjemme.
    - Den store glæde ved medalje ceremonien.
    - Hvordan Axel "tankede" selvtillid, da han vandt det danske seniormesterskab i cross 14 dage før.
    - Hvordan han vil bibeholde motivationen og sulten.
    Samt meget mere.
    Vært: Henrik Them
    Gæst: Axel Vang Christensen
    Du kan høre mere til Axel i de her 2 udsendelser.
    Juni 2020
    https://soundcloud.com/user-665087800/faster-than-1-mod-en-af-verdens-hurtigste-ungdomslobere-axel-vang
    Marts 2021
    https://soundcloud.com/user-665087800/malet-er-jakob-ingebrigtsens-rekorder-de-er-svaere-at-na-men-det-er-en-aere-at-prove
    Frontrunner er produceret af Team Thempo
    38 min
  • Mød løbesportens bedste wingman
    *** Denne udsendelse er sponseret af Saucony***
    I vores gennemgang af den danske løbehistorie er vi denne gang nået til 90’erne.
    Måske et lidt glemt årti på den danske løbescene, men kigger du rekorderne igennem, er alle distancer fra 800 meter til halvmarathon løbet i 90’erne.
    I denne udsendelse kan du høre en snak med Rune Jensen, der var en del af "Team Nolan" i slut 90’erne og start 00’erne – nok Danmarks bedste træningsgruppe igennem tiderne.
    Hvad kendetegnede træningsgruppen? Og hvordan skaber man egentligt en god træningsgruppe? Hvordan var hierarkiet?
    Udsendelsen er også tænkt som en hyldest og et møde med løberen, de kaldte "offerlammet" – ham der ofrede sig for de andre ved at være hare eller gøre de andre bedre i træningen.
    De her typer er så vigtige, men får næsten aldrig deres hyldest.
    Ellers kan du glæde dig til at høre mere til følgende:
    - Hvordan trænede man i 90’erne?
    - Hvorfor har løbere i 90’erne ikke fået den anderkendelse, som de burde?
    - Hvad får en løber til at sidesætte egne ambitioner for at hjælpe andre?
    - Hvordan var et stafetløb i Norge med til at "samle" klubben?
    - Hvordan stod en træningsgruppe "på ryggen" af tidligere løbers bedrifter?
    - Hvorfor blev alle tider noteret på et Excel ark, og hvorfor løb man kun faste ruter?
    I udsendelsen bliver der refereret til andre udsendelser. Du kan finde link her.
    Hør udsendelsen om hvordan Dennis Jensen sætter dansk rekord på 5000 meter med 13.25 i 2000.
    https://soundcloud.com/user-665087800/det-perfekte-lob-interview-med-dennis-jensen-dansk-rekordindehaver-pa-5000m
    Bliv klogere på Carsten Jørgensen. Løberen, der har den danske rekord på 10.000 meter og halvmarathon
    https://soundcloud.com/user-665087800/mod-the-moose-carsten-jorgensen-manden-der-bare-elskede-at-lobe
    Hør en snak med træneren i den omtalte træningsgruppe på Østerbro, Thomas Nolan. Den nok mest vindende danske løbetræner nogensinde
    https://soundcloud.com/user-665087800/traeningsvaerkstedet-8-mod-danmarks-mest-vindende-traener
    Frontrunner er produceret af Team Thempo.
    Husk at følg Frontrunner på Facebook
    www.facebook.com/frontrunner2016
    Eller Instagram
    www.instagram.com/frontrunner_dk/?hl=da
    1 hr 20 min

About Frontrunner

From the publisher's feed

Podcast by Team Thempo