I begyndelsen af 1800-tallet så det øvrige samfund med på foragt den fattige bonde, der hutlede sig gennem tilværelsen. Det måtte ændres, mente Grundtvig, som ønskede at gøre bonden til den centrale skikkelse i det danske folkefælleskab.

At gøre bonden til borger krævede dog en del. Almuen måtte på højskole for at lære om dansk samhørighed, sang og ånd på højskolerne, mente Grundtvig.

Med folkeligheden fulgte nationalismen, men hvad betød de for de mange i de sydlige dele af Helstaten, der mere identificerede sig som mere tyske end danske?

Kongerækkens serie om Guldalderen er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

De nationalliberale fik deres vilje i 1848, da de advarede kongen med at ty til »til fortvivlelsens selvhjælp«, hvis de ikke fik indrømmelser. Det fik dog spørgsmålet om Slesvig, Holsten og Lauenborgs tysksindede befolkning til at gøre oprør, og den første af de to slesvigske krige var en realitet.

Krigen afstedkom en bølge af voldsom nationalisme, som forstærkede modsætningerne mellem tyske og danske i Helstaten. Selvom Danmark vandt krigen, stod det klart, at Helstaten i længden var en uholdbar konstruktion. Det skulle blive smerteligt tydeligt i 1864.

Kongerækkens serie om Guldalderen er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

De danske politikere fejllæste den internationale opbakning til den danske slesvigpolitik, og da krigen brød i ud i 1864 stod Danmark fuldstændig alene mod den tyske overmagt. Nederlaget betød et farvel til helstaten og et goddag til den homogene nationalstat.

Trods tabet blev 1864 startskuddet til en omfattende modernisering af Danmark og ikke mindst blev det startskuddet til en ydmyg forsigtighed, der siden prægede den danske udenrigspolitik og måske endda indprentede sig i det danske sind: Småstatsmentaliteten.

Kongerækkens serie om Guldalderen er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Under verdensudstillingen i Paris i 1878 rynkede de franske anmeldere på næsten af de danske kunstneres bedagede bidrag.

Tiden var løbet fra de idylliske landskaber, og de guldalderens progressive borgerskab blev nu overhalet af nye fritænkere, der satte ved spørgsmålstegn ved romantikkens idealisme og mangel på psykologisk og social realisme. Allerede i 1872 havde Georg Brandes i sine udstukket et en ny retning for dansk litteratur, mens samfundet blev moderniseret i kølvandet på nederlaget i 1864.

Endnu var demokratiet endnu ikke ovre sine børnesygdomme. Under konseilspræsident Estrup blæste både konge og regering på det demokratiske flertal, og flere gange var uroen ved at bryde i det lille Danmark, som nu var en ubetydelig småstat i det vældige Tysklands skygge.

Kongerækkens serie om Guldalderen er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan kom Rom til verden? Det spørgsmål stillede romerne sig selv og fandt på ikke bare én, men to myter om byens grundlæggelse. I den ene grundlagde brødrene Romulus og Remus byen på syv høje ved floden Tiberen, mens det i digteren Vergils version var helten Æneas, der blev romernes stamfader efter sin lange flugt fra Troja.

Ingen af historierne virker videnskabeligt troværdige, men de gav næring til romernes selvforståelse, og gjorde vold og overgreb til en del af byens DNA.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da romerne vandt større indflydelse i middelhavsområdet kom de på kant med nordafrikanske Karthago, som også var en by med vokseværk. Konflikten blev kendt som de tre puniske krige, og især Karthagos legendariske hærfører Hannibal jog fjenden en skræk i livet med sine krigselefanter.

Romerne måtte ty til alternative metoder i kampen mod den stærke modstander, men til sidst stod de tilbage som sejrherrer og kunne jævne Khartago med jorden.

Rom kunne nu træde i karakter som stormagt og Middelhavets ubestridte hersker.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Khartago var overvundet, lå vejen mod stormagtsstatus åben, men politiske uenigheder og enorme sociale skel fik fundamentet til at ryste under Rom. Splittelsen mellem de rige magthavere og ønsket om reformer gav anledning til gadekampe og uro.

I Nordafrika gjorde kong Jugurtha livet surt for de udsendte soldater, indtil hærføreren Marius med sin reformerede hær i samarbejde med Sulla fik ram på ham. Men oprøret var ikke det eneste, og Roms ledere måtte lægge sig i selen for at overvinde krisen.

I den tilspidsede situation endte Sulla som diktator i Rom og iværksatte en blodig udrensning.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ejendomsspekulanten Crassus slog Spartacus’ slaveoprør ned i det sydlige Italien, men måtte dele æren med Pompejus, der med succes havde jagtet pirater i Middelhavet. Sammen formede de et slagkraftigt politisk trekløver med den populære Julius Cæsar og blev enormt magtfulde.

Samarbejdet holdt dog ikke evigt, og da Cæsar havde erobret Gallien, sendte han efterfølgende sin hær mod Rom og tog magten i byen.

Som romersk diktator dannede han par med Egyptens dronning Kleopatra, men træerne voksede ikke ind i himlen for Roms stærke mand. En gruppe sammensvorne lagde skumle planer, og det blev skæbnesvangert.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Politikeren Cicero med de store talegaver kæmpede en brav kamp for at redde den vingeskudte romerske republik, men i sine bestræbelser på at forsvare lov og orden benyttede han sig af blodige udrensninger og endte på den politiske udskiftningsbænk.

Hærføreren Marcus Antonius gik sammen med opkomlingen Octavian i kødet på de sammensvorne bag mordet på Cæsar, og sammen med Lepidus tog de magten i Rom. Til sidst stod Octavian dog alene tilbage som hersker, og så var det slut med den romerske republik.

Rom blev nu det kejserdømme, som siden var ideal for alverdens fyrster.

See omnystudio.com/listener for privacy information.