Langsomme samtaler

Den verdensberømte politiske filosof, Michael Sandel, fortæller i denne langsomme samtale om, hvordan universiteterne gik fra at skabe social mobilitet til at producere ulighed, hvorfor fyrre års nyliberalisme har ført til mistillid til eksperter, hvordan man tænker globalt som vestlig filosof i dag, og hvorfor vi skal hjælpe hinanden med at skabe offentlige mødesteder.

Den britiske klimaøkonom Tim Jackson udgav for 13 år siden en rapport, som var bestilt af den britiske regering om, hvordan man kan indrette et samfund med velstand, men uden økonomisk vækst. Bogen blev ignoreret af den daværende regering, men blev en global bestseller og en kolossal inspiration for klimabevægelsen. Nu har han skrevet en ny bog, ’Verden efter væksten’, og i denne langsomme samtale fortæller han, hvorfor og hvordan vi skal opbygge en fælles forestilling om det gode samfund efter kapitalismen, hvis vi politisk skal gennemføre en omstilling til en økonomi, som ikke ødelægger fremtiden for de næste generationer.

Den italienske filosof Emanuele Coccia fortæller i denne langsomme samtale om, hvordan planterne hver eneste dag skaber menneskenes verden ved at producere, hvorfor filosofien har udstødt planter fra hele den moderne tænkning, og hvordan vi genopdager menneskets eksistens, hvis vi forstår vores forbindelser til planterne. 

Den franske økonom Thomas Piketty fortæller i denne langsomme samtale, hvorfor socialismen i det 21. århundrede skal levere svar på alle store spørgsmål på samme tid: Økonomisk ulighed og klimakrise, krigen i Ukraine og afhæningheden af russisk gas, ulighed mellem nord og syd og ligestilling mellem kønnene, arven fra kolonialismen og de vanvittige konsekvenser af kapitalismens fri bevægelighed. Hvis ikke socialismen kan levere løsninger på det, taber den til alle mulige former for nationalisme, forklarer den franske økonom og forfatter.

Den globale kamp om magt har i hundrede år været drevet af kampen om energi, forklarer den britiske historiker Helen Thompson, som netop har udgivet bogen ’Disorder: Hard Times in the 21st Century’ om energipolitik og geopolitik. Vi må ifølge Thompson forstå, at den grønne omstilling ikke handler om bare at erstatte beskidt energi med grøn energi, men om at bruge mindre energi. 

Den franske-marokkanske forfatter Leïla Slimani fortæller i denne langsomme samtale om krig, kvindefrigørelse, uafhængighedskamp og forholdet mellem Frankrig og Marokko. Og om hvorfor hun efter det globale gennembrud med romanen Vuggesang har valgt at skrive en trilogi om sin egen families historie.

Den britiske økonomihistoriker og forfatter Adam Tooze fortæller i denne langsomme samtale om, hvordan vi med sanktionerne er gået ind i krigen på en måde, som vi ikke er forberedt på, og som har helt uoverskuelige konsekvenser. Hvorfor vi ikke skal bilde os ind, at det er det største problem for resten af verden, selvom vi er dybt rystede som europæere, og hvorfor det er vigtigt, at vi i Vesten forstår analogien mellem vores invasion af Irak og Ruslands invasion af Ukraine. Han minder om, at pandemien langt fra er overstået, og hvordan vi har svigtet, fordi vi hver især har leveret nationale svar på det, som er en global trussel mod os alle sammen.  

Fredsbevægelserne er blevet afmægtige, og vi er blevet tilskuere til en frygtelig krig, vi ikke kan præge som almindelige borgere. Den verdensberømte 81-årige franske filosof Jacques Rancière fortæller om de fattige og krige. Om hvordan han gennem studierne af arbejdernes drømme fandt ud, hvad der er målet med frigørelse, og hvorfor alle er lige.

Den 26-årige kenyanske klimaaktivist Elizabeth Wathuti overvældede verden med sin tale til de politiske ledere på COP26 i Glasgow. Hun blev et forbillede for klimademonstranter og anviste en proteststrategi, som taler til det bedste og det højeste i os alle. I denne Langsomme samtaler fortæller Wathuti om sine personlige erfaringer med klimaødelæggelser, hvordan hun blev klima-aktivist som 7-årig og en historie om kolibrien som inspiration for klimakampen.  

Den canadiske tænker og politiker Michael Ignatieff fortæller om, hvorfor Ruslands invasion er den mest tragiske begivenhed i hans levetid, hvordan Vesten skal svare igen, og hvorfor han er overbevist om, at russerne vil tabe til sidst. Men der kan gå meget lang tid inden og omkostningerne er allerede rædselsvækkende. Han fortæller også om sin nye bog ’On Consolation’, om hvorfor vi har brug for at give mening til vores lidelser, hvis vi skal holde dem ud, og hvordan han selv forstod, at døden ikke behøver være en ensom oplevelse.