
Sign up to save your podcasts
Or


Arundhati Roy er en af de kritiske røster, der tør udfordre det politiske Indien. I denne podcast uddyber hun sin kritik mod Indiens identitetspolitik, vestens syn på Gandhi og forfatterens rolle som samfundets vagthund. Det hele foregår i samtale med forfatter Carsten Jensen.
LIVE fra Det Kgl. Bibliotek går på sommerferie, men vender tilbage i september med nye podcasts fra Den Sorte Diamants kulturscene.
Arundhati Roys ørenringe interferer med mikrofonen, hvilket forårsager kliklyde i visse sekvenser af podcasten. Vi håber at dette ikke er til stor gene.
Se mere om Arundhati Roys bøger
Følg Den Sorte Diamant på Facebook
Den danske psykolog og forfatter Svend Brinkmann og den britiske filosof Simon Critchley maler med store filosofiske penselstrøg et portræt af samtiden - med begreber som sorg, skuffelse og blind optimisme. Derudover diskuterer de også andre store eksistentielle temaer – ikke mindst fodbold og David Bowies musik.
Følg Svend Brinkmann på Twitter
Se mere om Critchleys bøger
Følg Den Sorte Diamant på Facebook
I denne udsendelse tager vi til det sagnomspundne Arktis i selskab med den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson. Klodens yderområder er på få årtier kommet i centrum for international politik og debatten om menneskehedens fremtid. I en tid hvor landskabet i Arktis er i voldsom forandring, er det Det Kgl. Bibliotek gået sammen med biblioteker i, Stockholm, Oslo, Nuuk og New York for at undersøge, hvad der sker, når isen i Arktis forsvinder. Med afsæt i bibliotekernes polarsamlinger diskuterer kunstnere og forskere klimaforandringernes betydning i live-samtaler på bibliotekerne.
Sammen med Paul Holdengräber, der står bag Live from New York Library, diskuterer Eliasson øko-filosofi samt kunstens rolle i klima-spørgsmål.
Læs mere om Arctic Imagination her
Følg Den Sorte Diamant på facebook
I denne podcast skal det handle om Danmarkshistorien. Eller rettere fire bud på, hvordan den kan fortælles.
Det Kgl. Bibliotek inviterede fire historikere ind på scenen i Den Sorte Diamant for at berette om vigtige begivenheder, der har ændret Danmark – hver har de ti minutter til at fortælle deres historie. Du vil i podcasten høre Bo Lidegaard fortælle om Danmarks nyere historie som krigsnation, Cecilie Bønnelycke om Sædelighedsfejden, Søren Hein om pornoens frigivelse og Heidi Vad Jønsson om integration i velfærdsstaten. Sammen kaster historierne lys over Dagens Danmark og vores offentlige debat.
Deltagerne har hver især skrevet en bog om deres emne. Du kan se mere om bøgerne her.
Følg Den Sorte Diamant på Facebook
Findes der historier dansk kunst ikke kan fortælle, og har vi et forældet syn på kunstens rolle i samfundet? Det er nogle af de spørgsmål, forfatter Peder Frederik Jensen har taget med til dramatiker og forfatter Jokum Rohde i denne podcast.
Diskussionen kredser om kulturlivet og dets illusioner. For i modsætning til kulturlivets egen opfattelse skaber kunsten slet ikke oprør, men virker derimod samfundsbevarende, bl.a. fordi den i høj grad finansieres af samfundets magthavere, mener de to samtalepartnere. Derimod gør politikere i dag oprør mod det eksisterende og skaber store følelsesmæssige fortællinger. På den måde har kunstnere og politikere i dag byttet roller.
Om det er en ny tendens, eller et resultatet af at kunsten og kapitalismen spiser af samme trug, kan du høre mere om i udsendelsen.
Følg Peder Frederik Jensen på Twitter
Find Den Sorte Diamant på Facebook
Læs mere om Modkørende af Jokum Rohde
Bodil Jørgensen, Mikael Bertelsen, Erik Clausen, Malene Schwartz, Stine Stengade, Jens Albinus og Caspar Eric læser unikke og personlige breve op i denne udgave af Brevets Magi. I Det Kgl. Biblioteks samling med mere end 2 millioner breve har de hver fundet et særligt brev, der fortæller en historie. Hør bl.a. Malthe-Bruuns afskedsbrev, Eik Skaløe i Paris, Malene Schwartz’s fars brev til hendes farmor, der begejstret fortæller om en stor svensk forelskelse - og meget, meget mere!
I Brev-serien vækker Det Kgl. Bibliotek brevet til live og udforsker de lidenskaber, venskaber og skæbner, der i brevet lever videre for eftertiden. Lad dig rive med og genopdag brevets magi.
Følg Den Sorte Diamant på Facebook
Så er der post! Fra Karen Blixens farm i Kenya, en julehilsen fra Herman Bang og et hjerteskærende nødråb fra en ung dansk emmigrant i New York i 1908 - og meget mere.
Hør Ellen Hillingsø, Mathias Skov Rahbæk, Claus Høxbroe, Cecilie Lindqvist og Lotte Andersen give liv til en række stemmer fra fortiden i denne uges podcast.
Oplæserne har hver især har fundet et brev i Det Kongelige Biblioteks samling - på mere end to millioner breve. Brevene har rejst gennem tid og rum og er nu frankeret til dine øregange i denne podcast. Den svenske skuespillerinde Cecilia Lindqvist medvirker i ugens afsnit, så glæd dig til et særligt brev sendt til Danmark fra vores nordiske naboland!
Hvis du har lyst til at opleve en brevforestilling live, så er chancen næste gang tirsdag den 30. januar 2018 i Den Sorte Diamant med bl.a. Mikael Bertelsen, Erik Clausen, Marlene Schwartz, Caspar Eric, Bodil Jørgensen og Stine Stengade. Læs mere på densortediamant.dk.
LIVE fra Det Kgl. Bibliotek holder pause over jul og nytår, men vi vender tilbage med nye udsendelser i 2018, så hold dig opdateret på vores facebookside, hvis du vil lytte med i næste sæson af LIVE fra Det Kgl. Bibliotek.
Det Kgl. Bibliotek ønsker alle en rigtig glædelig jul og godt nytår.
Læs om bogen "Breve fra..." der er udgivet af Det Kgl. Bibliotek og Informations Forlag
I 2013 blev den danske fotojournalist Daniel Rye taget til fange af Islamisk Stat i Syrien. Det blev til i alt 398 dage i fangeskab med både fysisk og psykisk tortur, inden det lykkedes hans familie at få ham udleveret til Danmark. Den danske Mellemøst-korrespondent Puk Damsgård fulgte Daniel og hans familie tæt under og efter gidseldramaet. Hun besøgte Det Kgl. Bibliotek for at fortælle Daniel Rye’s historie og om sin bog ”Ser du månen, Daniel?”.
I ugens podcast fortæller hun om sin vej ind i journalistikken, Syrienkrigen og Daniel Ryes historie.
Optagelsen er fra den 12. oktober 2015.
Følg Puk Damsgård på Twitter
Læs mere om "Ser du månen, Daniel?"
Følg Den Sorte Diamant på Facebook
I denne uges særlige podcast vækkes brevet til live! I en tid hvor kommunikation i stigende grad digitaliseres, undersøger Det Kgl. Bibliotek brevets mulighed for at gemme livshistorier, lidenskaber og venskaber for eftertiden. En række danske kulturpersonligheder er gået på jagt efter unikke breve i Det Kgl. Biblioteks mere end 2 mio. breve for at finde de mest kærlige, forfærdende, humoristiske og intime breve fra bl.a. Knud Rasmussen, Jane Aamund og H.C. Andersen.
De medvirkende er: Laura Bro, Lone Kühlmann, Elisabeth Møller Jensen, Niels Barfoed, Sonja Richter, Claus Hempler, Alen Meskovic og Michael Moritzen.
Følg Den Sorte Diamant på Facebook
Læs mere om "Breve fra...", der er udgivet af Informations Forlag i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek
From the publisher's feed

30 Listeners

13 Listeners

2 Listeners

6 Listeners

15 Listeners

6 Listeners

19 Listeners

0 Listeners

17 Listeners

26 Listeners