Kunstig intelligens er ikke særlig intelligent i menneskelig forstand. Den har for eksempel meget svært ved at lære at se forskel på hunde og katte, meget sværere end et lille menneskebarn, der bare skal se én af hver, før det kan se forskel, hvorimod en computer skal se flere tusinde af hver art, og alligevel kan tage fejl.

Men det gør det egentlig noget, så længe computeren kan hjælpe og supplere os mennesker med det, vi ikke selv er så gode til eller ikke gider, siger professor Anders Kofoed-Petersen, vicedirektør og chef for Data Science and Engineering Lab Management, Alexandra Instituttet og professor i kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) i Trondheim. Ifølge ham, er vi allerede omgivet af kunstig intelligens hver eneste dag, på computernetværkerne, i vores telefoner og mange andre steder og fremtiden byder på endnu mere AI.

Anders Kofoed-Petersens vej til at blive professor i kunstiig intelligens startede egentlig med en ryglidelse, der betød, at han ikke kunne blive kok, som han ellers havde planlagt. Tilgengæld har hele hans liv været fyldt med computere, lige fra den første ’brødkasse’, en Commodore 64 til den skal af

supercomputeren CRAY, der står på hans gamle institut i Trondheim, i dag uden indmad og udelukkende som et dekorativt møbel.

Anders Kofoed-Petersen og Anders Kjærulff tager en lang snak om computere og intelligens mens de lader sig akkompagnere af diverse reklamer for de maskiner, vi i dag har vænnet os til er overalt, men som engang repræsenterede drømmen om det magiske: En elektronisk hjerne.

Foto kredit: Anders Kjærulff