Moseliget Tollundmanden er efter sin død blevet behandlet helt anderledes end sine samtidige. Normalt bliver afdøde i jernalderen brændt på bålet, og deres aske og knogler derefter lagt i en urne og begravet… Men Tollundmanden endte i en mose lidt uden for nutidens Silkeborg. Hvorfor han blev slået ihjel og udvalgt til at forlade de levendes verden før tid? Og hvem skulle han møde på den anden side af vandspejlet? Fra offermosen i Bjældskovdal forsøger Louise Lindblad og Rane Willerslev her 2400 år senere at forestille sig den rejse ind i efterlivet, Tollundmanden var tiltænkt at skulle på. De jagter svar om et ukendt land sammen med Museum Silkeborgs direktør, Ole Nielsen.
Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Rane Willerslev, direktør, Nationalmuseet. Ole Nielsen, direktør, Museum Silkeborg. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.