The Stimpac

The Stimpac

By Jesper Aggergaard & Casper Nielsen, Stimpac - performance in esportsHealth & FitnessMental HealthLeisureVideo Games
Download on the App Store

The Stimpac episodes

  • Stimcast #23 - Succes'en ligger der hvor ingen kigger

    Afsnit 23 er inspireret af den netop overståede ESL weekend i Odense, hvor danske Astralis, ikke blot tog sejren, men gik over i historien som de første til at vinde en Intel Grand Slam.

    Vi taler om det de forberedelser, der ligger i det skjulte og selvom det ikke er et nyt emne i StimCast så er der altid nye vinkler og perspektiver.

    Det samme gør sig gældende for dette afsnit hvor vi debatere årsagen til, hvorfor nogen personer, hold og organisationer stadig mener, at det er lavt på prioritetslisten af bruge tid og ressourcer på opbygningen af holdkultur mv.

    38 min
  • Stimcast #22 - Har du vinder mentalitet?

    "Tab og vind med samme sind." Eller hvad?

    I dette afsnit 22, taler Jesper og Casper om et godt et klogt Mindset i forbindelse med nederlag eller sejre. 

    Det hele tager afsæt i det faktum, at der kan være en strategi i, at undgå specifikke kampe for at holde sin ranking. Det vil man mene, at holdene gør fordi de er bange for at tabe. Men, netop frygten for et nederlag, kan med fordel ændres til glæden ved at blive bedre.

    Vi kommer vidt omkring, som altid, men forsøger til sidst at lave konklusion som lyder, at det er klart bedre at spille for at blive bedre, end blot at spille for at vinde. 

    Så måske er det smartere med en omformulering af mottoet:

    "Spil og vind med sammen sind"

    37 min
  • Stimcast #21 - Kost til gamere

    Afsnit 21 handler om noget så fundamentalt som kost og ernæring. Vi har fået spørgsmål om dette emne fra første dag vi startede med Stimpac og nu er det på tide at åbne for godteposen.

    Formen er simpel, Jesper stiller spørgsmål om hvilke hensigtsmæssige kostråd der kan gives i forbindelse med esport. Casper svarer efter bedste evne, og du vil sidde tilbage med en følelse af at være blevet klogere.

    Vi forsøger at skabe så konkrete råd som muligt, men det ender også i en samtale om sundhed og de mere komplekse perspektiver indenfor mad, kost og ernæring.

    Kort opstillet er disse punkter dem som vi kom frem til:

    • Det der virker, er struktur. Om du vil tage på, tabe dig, spise sundt eller andet, så er det struktur og planlægning som giver effekt
    • Der findes ikke nødvendigvis "rigtigt" og "forkert". Når det gælder om mad, så er der hensigtsmæssige metoder, som du kan bruge, alt afhængig af dit ønske/formål
    • Indholdet i kosten er ikke de vigtigste, det vigtigste er, at du lærer at kontrollere mængderne.
    • Ting du ikke skal indtage: Vi forbyder ingenting, men vi anbefaler klart at man revurdere sit behov for energidrik, alkohol og rygning, hvis disse bliver benyttet til mere end festlige lejligheder en gang imellem. Det samme gælder for så vidt også andre læskedrikke, hvis dit indtag af sodavand overstiger ½ liter dagligt, så bør du overveje om bør foretage en ændring. 
    41 min
  • Stimcast #20 - Skab dit hold, smart
    Afsnit 20 af StimCast !!!! og, over 1000 downloads på div. Platforme. Det er et jubilæum der bør fejres.

    I dette afsnit taler vi om kulturkodeks og kulturdannelse på et hold. Vi gennemgår en oversigt over 5 punkter som du kan bruge til at skabe en stabil base for dig selv eller dit. Arbejdet med holdskabelse vil give en kæmpe gave til dem som gør det fra starten af. Det er nemlig med til at forhindre konflikter og problemer, og skulle der alligevel opstår udfordringer undervejs, så ved alle, fra start af, hvordan de skal agere.

     

    Følg punkterne, og lad dig/jer inspirere af de understående spørgsmål.

    Punkt 1:
    • Hvad er det vi/du stræber efter?
      • Vil I være et hyggehold, et tophold, et talenthold etc. Hvad er det generelle formål
      • Hvilke resultatuter vil i opnå?
      • Er der nogen som I ser op til? Og, kan du/I bruge disse til inspiration
    Punkt 2:
    • Hvordan gør vi tingene?
      • Hvad er modellen for pracc hos lige præcis jeres hold?
      • Hvordan gør vi når vi er til LAN
      • Er der forskellige procedure for officielle kampe vs pracc osv
      • Hvornår mødes vi før en kamp
      • Hvor længe skal man regne med at evaluere efter en kamp
    Punkt 3:
    • Vores regler?
      • Er der interne regler, og ting som bare ikke gør
      • Er det fx ok at møde med tømmermænd
      • Hvad sker der, hvis man ikke møder til tiden
      • Hvordan taler I til hinanden
    Punkt 4:
    • Vores fælles mindset?
      • Hvordan taler I? Ikke ift kommunikation til hinanden, men er der noget særligt sprog I bruger. Eksempelvis et særlig navn for et strategi.
      • Forsøg at opsætte en forståelse af den fælles tankegang.
    Punkt 5:
    • Hvordan reagere vi på kritiske hændelser?
      • Når der sker et kritisk situation, hvordan forholder I jer så?
      • Eksempel: En vigtig kamp er tabt, hvad sker der? Logger folk af, bliver I hængende og taler tingene igennem, råber og skriger I. Hvad gør I?
      • Hvad hvis en spiller forlader holder, hvad så? Hvad er proceduren for en sådan situation

     

    Ovenstående punkter er vigtige at inddrage i skabelsesprocessen for et hold. Det er dog vigtigt at huske, at det er ikke et endegyldigt reglement man får ud af det. Man får et sæt retningslinier som man kan forholde sig til, indtil tiden går og tingene ikke længer giver mening.

    Husk derfor at evaluer på jeres beslutninger løbende og mindst med et års mellemrum.

    30 min
  • Stimcast #19 - Den gode træning

    Vi har den legendariske danske coach, Torbjørn Nyborg /mithr på podcasten i denne episode. Det blev til en lang, men utrolig spændende snak, om hvordan man skal få det bedste frem i sine spillere. Mithr giver i denne episode en lang række guldkorn til både spillere, coaches og organistationer. Alt kan bruges til at skabe et godt hold og gode resultater.

    Torbjørn har coachet mange danske CS:GO spillere og også tyske spillere i ALTERNATE aTTax. Derudover underviser han på Campus Vejle esportslinie og har sin egen konsulent virksomhed, Esportspartner. Han har været heldig at arbejde med en række af landets dygtigste spillere og ved hvad han taler om, når det gælder trænergerningen i CS:GO.

    Hvordan ser man, om en spiller har potentiale?
    • Én meget vigtig forudsætning er balancen mellem evnen til fokus, evnen til indlæring, og evnen til strukturering af hverdagen.
    Hvad kan være en faktor for om en spiller bliver bedre?
    • De spillere, som rykker sig hurtigst er dem som fungere socialt og er fysisk velfungerende.
    Er der ting som kan trænes/øves uden for CS:GO
    • De omkringliggende rammer er én af de vigtigste faktorer for at kunne præstere in-game. Hvis ikke der er kontrol/styr på sengetider, kost, fysisk aktivitet, socialt liv og andet, så er det utroligt svært for spillerne at ende blandt de allerbedste. 

     

    Torbjørn arbejder med både individuelle træningsprogrammer og gennemgået disse med spillerne én til én. Det samme gør han for holdet, og der benyttes altid videoklip for at vise både negativ og positiv adfærd. Det hjælper til bedre forståelse, at spillerne kan se situationen igen og igen. 

    Det er desuden vigtigt for Torbjørn, at han ikke nødvendigvis giver den definitive løsning til spilleren, men tværtimod støtter spilleren til selv at finde en løsning.

    "Spilleren skal selv kunne finde svaret på en given problematik for at man vækker motivationen til at gå endnu dybere til værks i træningen."

      De 4 faser

    For at skabe en god struktur, og en god strategi for CS:GO træning, har Torbjørn opfundet 4 faser.

    De 4 faser på 4 timers træning

    • Udvikling
      • Vi snakker om taktikker ved evt. et nyt map.
      • Det kan være forskellige personer som udvikler, men det et fælles ansvar at løfte til et nyt niveua.
    • Gennemgang
      • Ud fra udviklingen skal der sættes faste fokuspunkter
      • Det skal være korte konkrete punkter
      • Hvordan har vi tænkt os at træne og hvad er det vi har tænkt os at have fokus på
      • Det kan være både holdbaseret og/eller individuelt
    • Pracc
      • Udfør de ting som vi udviklet og aftalt
    • Evaluering
      • Hvad er gået godt i dag? Hvad er gået skidt i dag?
      • Vi skal ikke finde løsninger, men problemer.
      • Problemerne skrives ned til næste gang vi mødes, og lægger til grund for næste "udviklingsfase"

     

    Fjern forstyrrelser

    Forsøg at fjerne så mange forstyrrelser som muligt og vær mest muligt koncentreret om det spil du har gang i. Både i træning og i officielle kampe. De fokuspunkter, som man skal arbejde på, bør kunne indgå som en naturlig del af spillet, ellers er det formentlig et for svært punkt indtil videre.

    Råd til coachen

    De gode rammer er

    • Struktureret træning
    • Fornuftige træningstider
    • Faste målsætninger
    • Mål uden for selve spillet
    • Et sted hvor man skaber relationer til hinanden, uden for spillet

     

    Man kan læse, lytte eller se mere til Torbjørn

    https://www.facebook.com/mithRTV/

    https://www.twitch.tv/mithrtv

    https://twitter.com/mithrtv?lang=da

    Mail: [email protected]

     

    1 hr 8 min
  • Stimcast #18 - Professionalisme og god opførsel

    I afsnit 18 gennemgår vi professionel adfærd og god opførsel. Der er mange guldkorn at hente i denne episode da det er vores erfaringer fra både erhvervsliv og sportsliv som danner baggrund for vores samtale.

    Du får dette:

    • Gode råd til hvordan man tænker proffesionelt
    • Begundelser til hvorfor, du kommer længere ved at opføre dig godt
    • Forslag til hensigtsmæssig adfærd i givne situationer 
    • ...og meget mere

    Jesper og Casper deler ud af deres fælles erfaringer indenfor både sportens verden og fra erhverslivet. Herigennem bliver en samtale om de eventuelle udfordringer, man kan stå i som ny/semi-ny esportsorganisation eller udøver. 

    Vi kommer vidt omkring og analyserer på eksempler fra esportens verden på knap så professionel adfærd.

    Derudover tales der lidt om Blast Pro og det lille uheldige opslag, som blev slettet igen. For the record: "Det er ikke tilladt at udlodde billetter til andres events, før man har fået tilladelse" 

    45 min
  • Stimcast #17 - Den svære samtale

    Den svære samtale er en uundgåelig proces hvis et team skal fungere optimalt i længere tid, og ikke ende som en hyped døgnflue, der er glemt efter et års tid.

    I dette afsnit bevæger vi os ind på emnet, "Den svære samtale". Vi giver dig en metode til, hvordan du og dit hold kan gennemgå en samtale som gør jer stærkere, bedre og mere velfungerende som hold.

    Den svære samtale er et udtryk som måske kan forveksles med ledelseskultur i en organisation eller i privaten, hvor det gælder parforholdet. Men, det er mindste lige så vigtigt at benytte dette redsskab i et team indenfor esport, som gerne vil optimere sine arbejdsgange.

    Vil man være proffesionel, skal man tænke proffesionel. Og det medfører bl.a. at man skal igennem processer som den slags vi taler om i dette afsnit.

    Du bliver taget igennem 5 trin så du lærer opskriften til en samtale, som gavner jer, fremfor at skabe ydeligere splid.

    1. Sørg for at alle er med på præmissen: "vi sætter os ned for at finde en løsning".
    2. Bliv ved til I er færdige, sæt evt en timer hvis I har en bagkant, og aftal på forhånd hvornår eventuelt ikke-afsluttede emner tages op igen.
    3. Alle følelser er tilladt, og det er tilladt at tale så høj eller lavt som man har lyst til.
    4. Bliv ikke personlig. Tal om andres adfærd og IKKE deres person. Fortæl hvad de andres adfærd gør ved dig.
    5. Hvis der indgås aftaler i denne samtale, så skriv dem ned så præcist og konkret som overhovedet muligt.

    Generelt skal forstyrrende faktorer fjernes. Så ingen telefoner eller andre skærme og være helt klar på hvor meget tid der er sat af ialt. Tillæg gerne lidt buffer tid så ingen pludselig får travlt.

    Vær ikke bange for at bede om hjælp til samtaler som disse. Den mest simple form for ydre hjælp, kan være at bede en neutral person om at sætte sig ind i spillereglerne (de 5 ovenstående punkter) og så blot sidde med til samtalen som én der holder styr på om alle følger reglerne

     

     

    49 min
  • Stimcast #16 - Stress og udbrændthed med Andreas "Jern" Thomsen

    I episode #16 taler vi om lidt generelle strukturer og udfordringer omkring den danske CS:GO scene. Det hele handler, overordnet, om hvordan man, som spiller, skal agere for at komme til tops og samtidig undgå at blive udbrændt eller ende med stressrelaterede problematikker.

    Dagens gæst er Andreas Hjort Thomsen "JERN"

    De fleste kender formentlig Andreas via sit virke som kommentator af CSGO. Han har været aktiv kommentator i mere end 5 år, men særligt siden 2015 har det været hans primære beskæftigelse. Andreas lever, på nuværende tidspunkt, af at være fuldtidskommentator og dække esport på dansk, i Danmark.

    Derudover holder han foredrag og deltager i events hvor hans ekspertise kan bruges. 

    Andreas har altid haft behovet for at stå forrest og få andres opmærksomhed. Det, som andre tænkte om ham, betød på den ene side ingenting og samtidig alting. Og det formentlig det, som har ført ham til at ende foran et kamera.

    Hvad du får i denne episode
    • Hvad der skal til, for at kunne holde til det pres det er, at præstere som semi-pro og pro i CS:GO
    • Hvor vigtigt det er, at de bagland er i orden
    • Hvorfor din hverdag skal være balanceret, så du kan tillade dig at trække på "kontoen" i de perioder hvor det er nødvendigt
    • Indsigt i, hvorfor CS:GO scenen har et problem ved at være uden sæsoner
    • Hvordan du kan benytte negative kommentarer og online angreb, som positiv vinding
    Et personligt råd fra Andreas

    Et ekstremt vigtigt råd at tage med sig. Lær at anvende de negative kommentarer til at blive klogere i stedet for at blive sur. Hold dig over det niveau, som dårlige kommentarer er skrevet på, og forhold dig neutralt til de hårde ord. Selvom det kan være svært altid at acceptere når folk skriver noget grimt om en, så kan der gemmes sig meget læring i dette felt.

    Et par afsluttende kommentarer
    • Kig på CS:GO som en vægtskål i forhold til balancen mellem resultater og hvilket slid det ligger på spillerne
    • Se CS:GO lidt mere som et arbejde. Det virker som om, at mange hold de tror de bare skal være 5 venner, fremfor at være 5 kollegaer. Det gælder derfor om at kunne arbejde godt sammen også selvom man ikke er private venner. I samme emne, skal man forsøge at se sin træner som sin leder. Der kan være masser af personlige uoverenstemmelser, men det er stadig en leder og ikke en ven.

     

    Hvis du vil se mere, kan du finde Andreas "Jern" på:

    Twitch: https://www.twitch.tv/jern

    Facebook: https://www.facebook.com/jernskaft/

    Twitter @jernskaft

    Instagram @jern.tv

    Hjemmeside: www.jern.tv

    56 min
  • Stimcast #15 - Fitness and health in esports with Jake Middleton

    In this episode we were visited my physcial trainer Jake Middleton for a talk about the physical aspects of eports performance.

    Jake is following the field closely and has put out his own research on the subject.

    Main takeways:

    • Even a small amount of exercise goes a long way
    • Schedule stretching/time away from screen regularly.
    • According to his research physical exercises improves performance noticeably.
    • Just three times a week will make you perform better.

     

    First international podcast:

    We are very happy to have had Jake on the podcast.

    His insight into the science behind esports and physical fitness is awesome.

    Even though speaking english on the podcast for the first time we think that there is a lot of value in this episode.

    Happy listening

     

     

     

    52 min
  • Stimpac #14 - Forældre og Esport med Michael Rüsz

    I dagens episode har vi Michael Rüsz på besøg. Vi snakker forældrenes rolle i forhold til Esport

    Vigtigste take-away's:
    • Som forældre skal man sætte sig ind i spillene, som en børn spiller.
    • Der er mange positive aspekter af gaming, som sjældent bliver nævnt. (Netværk, kommunikationsfærdigheder, lederskab, matematik)
    • Forældre kan bruge esport/gaming som et belønnings- og dannelsesredskab hvis de kan skabe de korrekte rammer omkring det.
    • Husk at du en gang selv var ung og sæt dig i de unges sted. Det kan hjælpe rigtig meget.
    En til forældrene af esports-generationen

    Da esport og gaming vokser, bliver det mere og mere relevant for forældre at forholde sig til det.

    Derfor tog vi en snak med Michael, da han selv er esportsforældrer, men også holder foredrag om det.

    I ugens afsnit taler vi om udfordringerne, faldgruberne, men også hvad man kan vinde som forældre hvis det håndteres rigtigt.

    49 min

About The Stimpac

From the publisher's feed

A podcast about performance in esports.