TUNGDOM

TUNGDOM

Download on the App Store

TUNGDOM episodes

  • Ekspertafsnit: Sexolog Ditte Winkel om at finde sin seksuelle identitet, grænsesætning og copingstrategier efter seksuelle overgreb
    Som mennesker bliver vi født med en nysgerrighed på vores egen krop og muligheden for at mærke nydelse. Vores omsorgspersoner understøtter den nysgerrighed på nydelse i barndommen og de har derfor massiv indflydelse på, hvordan vi udlever vores seksualitet og sætter grænser både i ungdommen og voksenlivet. I dagens afsnit kan du høre sexolog Ditte Winkel bl.a. fortælle om: - Hvorfor det kan være svært at mærke sit "ja" og sit "nej", og hvordan vi bliver bedre til det. - Hvad et seksuelt traume er, og hvordan man heler det. - Hvilke coping-strategier der ofte følger efter et seksuelt overgreb. - Og hvorfor samtykkeloven allerede har vist sig at være meget vigtig. Josefine fortæller også om, hvordan hun selv har været udsat for et seksuelt overgreb, men i mange år fortalte sig selv, at det var hendes egen skyld. Vært: Josefine Stork Medvirkende: Ditte Winkel Musik: Joshua Lindemann
    52 min
  • Matilde Trobeck om at miste sin lillebror i en ung alder og den sorg og vrede der fulgte med

    "Jeg er rigtig ked af, at han døde alene, og at vi var nogle dage om at finde ham. Det har jeg følt en enorm skyld over. Jeg er også rigtig ked af det på min brors vegne at en enkelt fejltagelse kostede ham livet. Og jeg er ked af det på mine egne vegne for det ændrede mit liv fuldstændig"

    Som 25-årig mistede influencer Matilde Trobeck sin lillebror til en utilsigtet overdosis. Det var hende, der fandt ham liggende livløs på sin seng kun 23 år gammel. Fra den dag af ændrede Matildes liv sig fuldstændig, og hun blev fyldt op af en enorm vrede, som hun stadig arbejder med den dag i dag.

    Hør Matilde fortælle om, hvordan hun forsøgte at dulme sorgen og vreden over sin brors død med rødvin, cigaretter og træning flere gange om dagen. Hvordan hun ikke kun mistede sin bror, men også sin daværende kæreste, fordi de var så unge og ikke havde et sprog for sorg. Hvordan hun følte sig forladt af de to mænd, hun elskede allerhøjest og sad tilbage med følelse af at hun aldrig nogensinde ville blive glad igen.

    Hør også hvordan Matilde en dag tog et aktivt valg om at få det bedre mentalt, og hvordan hun har lært at leve med sorgen og accepteret at den altid vil være der. Det samme vil hendes bror. Engang i mellem mærker hun hans tilstedeværelse, som en helt fysisk fornemmelse i kroppen, og det giver hende en ro at vide at han stadig er med hende.

    Vært: Josefine Stork

    Medvirkende: Mathilde Trobeck

    Musik: Joshua Lindemann

    1 hr 12 min
  • Julie Agnete Vang om at leve i en fantasiverden og føle sig usikker og ensom
    "Jeg glemte lidt min egen stemme, og jeg troede ikke, at det, jeg stod for, var godt nok. At det ikke var noget, der kunne veksles til vennevaluta" Når skuespiller Julie Agnete Vang kigger tilbage, så betegner hun sig selv som den lille underlige violinpige, som ikke var en del af fællesskabet. Hun levede i en fantasiverden og blev voksen i en sen alder, og det betød at hun følte sig meget anderledes, usikker og ensom. Hør Julie fortælle hvordan hun følte sig presset og brugte alkohol til føle sig som en del af fællesskabet til gymnasiefesterne. Hvordan samme usikkerhed fulgte med, da hun allerede som 18 årig kom ind på skuespilskolen og festede for at mærke følelsen af at høre til. Hør også hvordan den underlige violinpige stadig bor inde i Julie og senest dukkede op til en stor fest på et produktionsselskab. Og så slutter vi selvfølgelig dagens afsnit af med Julie på violin. Vært: Josefine Stork Medvirkende: Julie Agnete Vang

    Musik: Joshua Lindemann

    42 min
  • Sebastian Bull om præstationspres, angst og følelsen af aldrig at være god nok

    "Jeg står ude i badet og det flimrer for mine øjne og jeg råber til min ven: "Jeg kan ikke se. Jeg er bange. Hjælp mig". Og så sortner det pludselig og jeg ligger helt nøgen i det brandvarme vand og hulker"

    Skuespiller og musiker Sebastian Bull fik et voldsomt angstanfald på et hotelværelse, da han var i gang med optagelserne til en stor Hollywoodproduktion i Estland. Og det var ikke første gang, at han oplevede, at de mørke tanker og følelser tog over. Sebastian har altid kæmpet med at passe ind. Han har aldrig følt sig god nok og det store præstationspres har resulteret i voldsomme angstanfald.

    Hør Sebastian fortælle om, hvordan han blev så deprimeret i en alder af 10 år, at han var tæt på at tage sit eget liv. Hvordan han som 12 årig fik sin første rolle i en spillefilm og for allerførste gang oplevede, at der var noget han var god til.

    Hør ham også fortælle om, hvordan angsten bankede på i år, da han deltog i Vild med dans, men at det samtidig var på hele Danmarks dansegulv, at han smed sit panser og for første gang mærkede sig selv og sin kerne - en oplevelse der har gjort, at han lige nu er i gang med et indre arbejde for at finde ud af, hvem Sebastian Bull egentlig er.

    Vært: Josefine Stork

    Medvirkende: Sebastian Bull

    Musik: Joshua Lindemann

    1 hr 7 min
  • Helene Bülow om at have dværgvækst og blive holdt hemmelig af en kæreste

    "Han havde en idé om, hvordan en rigtig kæreste skulle se ud, og han fortæller mig, at han var begyndt at blive i tvivl om, jeg så rigtig ud for ham"

    Influencer Helene Bülow har trods sine 120 cm altid haft stor selvtillid og et godt selvværd, men det var indtil, hendes ekssvigermor fortalte hende, at hun ikke ønskede sig børnebørn med dværgvækst, og at hendes ekskæreste holdt hende hemmelig for omverdenen, fordi han var flov over hendes udseende.

    Hør hvordan de nedværdigende kommentarer fuldstændig ændrede Helenes selvbillede. Hvordan hun begyndte at hade sit eget spejlbillede og pakkede sine hænder væk af frygt for, at de skulle minde ekskæresten om, at hun ikke var god nok til ham.

    Hør også hvordan han endte med at være hende utro og knuse hendes hjerte. Hvordan det at filme sig selv og den smerte hun gennemgik, hjalp hende til at komme videre, men også hvordan hun stadig har ar fra den traumatiserende tid, som gør, at hun ikke rigtig stoler på mænd og deres intentioner.

    Vært: Josefine Stork

    Medvirkende: Helene Bülow

    Musik: Joshua Lindemann

    59 min
  • Thomas Berg om at vokse op i Jehovas Vidner og pludselig miste hele sin identitet efter et farvel til kirken

    "Jeg følte, at jeg stod i ingenmandsland. Jeg passede ikke ind i det normale samfund pga. min religion og for at være helt ærlig, så følte jeg heller ikke, at jeg passede ind i den religiøse kontekst"

    Bagedystsemifinalist Thomas Berg er opvokset i en lille midtjysk flække som en del af trossamfundet Jehovas Vidner. Men selvom han havde en god familie og tryg opvækst havde han alligevel en følelse af at være udenfor. Han følte sig udenfor i samfundet og i skolen, fordi hele hans netværk var i kirken, men han følte heller ikke rigtig at han passede ind i kirken med de mange regler og traditioner.

    Hør Thomas fortælle om den mest mørke periode i hans liv, hvor han først blev skilt fra sin kone efter 13 års ægteskab og herefter mistede hele sin vennekreds og netværk efter hans farvel til kirken. Hør ham fortælle om både at miste kone, job, venner og hele hans identitet og føle sig forladt, afvist og som én stor fiasko

    Hør ham også fortælle om hvordan kærligheden, nye venner, sauna og vinterbadning hjalp ham til at vende skuden og skabe sig et nyt liv. Og hvordan al den anerkendelse og kærlighed han har modtaget i indbakken i forbindelse med Bagedysten også har været helende for den lille Thomas, som følte sig udenfor.

    Vært: Josefine Stork

    Medvirkende: Thomas Berg

    Musik: Joshua Lindemann

    53 min
  • Ekspertafsnit: Læge Imran Rashid om hvordan vores telefon påvirker os biologisk, psykologisk og socialt

    "Din hjerne er som et batteri og din telefon stjæler strømmen"

    Vores telefon påvirker os både biologisk, psykologisk og socialt. Biologisk fordi vores hjerne er som et batteri, og telefonen suger den strøm, som skal bruges på langt vigtigere ting. Socialt fordi mennesket har brug for at forbinde sig til hinanden gennem øjenkontakten og telefonen gør os ensomme. Og psykologisk fordi vi påvirkes af det vi ser og telefonen får os til at føle os utilstrækkelige.

    Og selvom mange af os godt ved alt det her, så bliver vi ved med at scolle, fordi Tech-giganterne har gjort os afhængige af den lille skærm. De har knækket koden til vores hjerner, og lært at styre vores følelser og dermed vores adfærd. Vores vaner, adfærd, arbejds- og familieliv og samfundet har ændret sig drastisk siden klaptelefonen blev udskiftet med smartphonen tilbage i 2007. På både godt og ondt. Og den er kommet for at blive. Derfor kommer Imran også med sit bud på hvad vi især kan gøre og hvad vi som samfund burde gøre for at håndtere skærmene bedst muligt for vi kommer ikke til at slukke dem lige foreløbig.

    Vært: Josefine Stork

    Medvirkende: Imran Rashid

    Musik: Joshua Lindemann

    48 min
  • Sofie Riise Nors om at spille hovedrollen i virkelighedens "Mean Girls"

    "De fortrød, hvad de gjorde ved mig, men ikke desto mindre, så ødelagde det en vigtig del af mig. Det er noget, jeg har med mig, og jeg tænker på det næsten hver dag."

    I folkeskolen oplevede Illustrator, forfatter og TV-vært Sofie Riise Nors at teenagefilmen "Mean Girls" udspillede sig i virkeligheden med hende i hovedrollen. Hun var tegneserienørden, som pludselig blev en del af den populære pigegruppe og fra den ene dag til den anden verbalt overfaldet og frosset ude igen.

    Hør Sofie fortælle hvordan oplevelsen nede i skolens kælder har sat sig som et dybt traume i hende. Hvordan hun efterfølgende forsøgte at overleve socialt gennem sit udseende, og hvordan det resulterede i et ændret selvbillede og overskredne grænser.

    Hør også hvordan hun med sin graphic novel og feministiske manifest "Sexmagasinet" har taget sin glæde ved at dyrke sit køn og sin seksualitet tilbage, men også hvordan at traumet fra kælderen aldrig er blevet helet og at en fanmail fra mobberen stadig er ulæst i indbakken.

    Vært: Josefine Stork

    Medvirkende: Sofie Riise Nors

    Musik: Joshua Lindemann

    1 hr 13 min
  • Pernille Lotus om vejen fra stoftmisbruger til millionær

    "Jeg begynder at tage stoffer 5-6 dage om ugen, og alle de mennesker jeg omgiver mig med tager kokain og drikker fantasy. Den her type mennesker sover aldrig, og det betød, at der altid var nogle at tale med, og det føltes som den familie, jeg aldrig havde haft"

    Iværksætter, forfatter og CEO Pernille Lotus har haft en hård opvækst. Hendes far forlod familien, da hun var tre, som 12 årig fik hun at vide, at hendes mor kun havde tre uger tilbage at leve i, som 14 årig prøvede hun speed for første gang, og som 20 årig kæmpede hun sig ud af et voldsomt kokainmisbrug.

    Hør Pernille fortælle om, hvordan hendes drive og handlekraft blev skabt af barndommens traumer og har gjort hende til millionær. Hvordan hun alligevel bliver ved med at løbe hurtigt for at dulme knuden i maven og frygten for aldrig at have nok.

    Hør også hvordan hun lige nu står ved en skillevej og et endeligt opgør med sine traumer. For hvor mange penge skal der til, før hun tror, at hun er lykkelig? Hvorfor løbe så stærkt, når hun bedst kan mærke sig selv, når hun står stille? Er det på tide at stoppe op og skifte retning?

    Vært: Josefine Stork

    Medvirkende: Pernille Lotus

    Musik: Joshua Lindemann

    57 min
  • Anne Bertram om omsorgsvigt, mobning, angst og en kræftdiagnose

    "Der blev lavet lister, hvor der stod Anne er klam. Anne er en bitch. Anne er en snob. Og det spredte sig, så uanset hvor jeg kom hen, så var der ikke nogen piger, der turde være venner med mig"

    Fra den ene dag til den anden oplevede influencer Anne Bertram, at alle hendes veninder vendte hende ryggen. Rygterne om hende spredte sig til nabobyerne, og hun blev nødt til at flytte sig fysisk fra smerten. Fra Fyn til Bornholm.

    Hør Anne fortælle om, hvordan hun blev omsorgssvigtet af sin far som barn, og hvordan oplevelserne med veninderne i folkeskolen gav hende et endnu dårligere selvværd, end hun havde i forvejen. Hvordan hun blev ekstremt fokuseret på sit udseende for at få ros og anerkendelse, og hvordan det resulterede i, at hun sårede et vigtigt menneske i sit liv.

    Hør også hvordan hun lige siden oplevelserne i ungdommen har bebejdret sig selv og fortalt sig selv at alle dårlige ting, der sker, er hendes egen skyld. Hvordan det var hendes egen skyld, at hun for 4 år siden fik strubehovedkræft, og hvordan det er hendes egen skyld, at hun i dag lever med voldsom angst og OCD.

    Vært: Josefine Stork

    Medvirkende: Anne Bertram

    Musik: Joshua Lindemann

    1 hr 10 min

About TUNGDOM

From the publisher's feed

I podcasten "Tungdom" vil journalist og vært Josefine Stork undersøge følelserne og de tunge tanker fra barn- og ungdommen, som bor så dybt inde i mange af os. I hvert afsnit taler hun med en ny kendt gæst og sammen skruer de tiden tilbage til dengang de havde det svært og hvor alt fra angst, identitetskrise, spiseforstyrrelse og dårligt selvværd prægede en del af deres ungdom.

More shows like TUNGDOM

BorgenUnplugged by Qvortrup Media

BorgenUnplugged

33 Listeners

Nøglen til din hjerne by EmpowerMind Podcast

Nøglen til din hjerne

5 Listeners

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

351 Listeners

Genstart by DR

Genstart

100 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

18 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

51 Listeners

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast by Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

10 Listeners

Fantino og Bonde by Rayo

Fantino og Bonde

20 Listeners

Øverste hylde by Ekstra Bladet

Øverste hylde

5 Listeners

Jagten på det evige liv by DR

Jagten på det evige liv

9 Listeners

Danske Hjerter by Bo Østlund

Danske Hjerter

9 Listeners

Den lyse side by PFA

Den lyse side

5 Listeners

Big Picture by Maj Invest

Big Picture

3 Listeners

Bedraget af en svindler by Sanne Fahnøe og Sune Gabelgård

Bedraget af en svindler

7 Listeners

Har du hørt? med Nikita Klæstrup by Viaplay

Har du hørt? med Nikita Klæstrup

2 Listeners