Velfærdsprofeten

Nu er daginstitutionerne blevet åbnet for de yngre børn. Udeaktiviteter er udpeget som et væsentligt tiltag til at sikre, at Covid-19 smitte ikke spreder sig for meget og for hurtigt blandt børnene.

En aktuel undersøgelse af udeliv for 0-6 års området viser fordele både sundheds-, trivsels-, lege-og læringsmæssige ved udendørs aktiviteter. Men hvad skal der til, for at dette indfris?

Det er temaet for denne udsendelse, hvor vi taler med lektor Thorleif Frøkjær fra Københavns Professionshøjskole, som underviser bl.a. på modulet udeskoledidaktik. Vi taler også med Stine Kart Skytte, som er leder af daginstitutionen Regnbuen. Stine fortæller om de erfaringer, de har gjort sig ift. at omlægge en større del af dagen til udendørs aktiviteter.

Nu er skoler og daginstitutioner blevet åbnet for de yngre børn. Udeskoling og udeaktiviteter er udpeget som et væsentligt tiltag til at sikre, at smitten ikke spreder sig for meget blandt børnene, når de starter op i skolen. Men hvordan omlægger man undervisningen til gode udeaktiviteter som både indeholder sociale, læringsfyldte og pædagogiske elementer? Og kan læremål kombineres med de udendørs og ofte mere uforudsigelige omgivelser?

Efter knap en måneds nedlukning af det meste af Danmark lader det til, at vi har fået kontrol med spredningen af covid-19.

Regeringen har udmeldt, at spredningshastigheden nu er så stabil, at Danmark er klar til en langsom genåbning.

Vi kan ikke undgå en let acceleration i smittehastigheden, når Danmark åbner igen, og det er heller ikke meningen, at vi helt skal undgå smitte. Målet er at finde en balance, hvor vi passer på vores ældre og udsatte borgere og begrænser smittehastigheden, så sundhedsvæsenet kan følge med samtidig med, at vi opnår tilpas smitte til at vi som samfund opnår en høj flokimmunitet – eller der kommer en vaccine.

Hvis vi ikke finder den rette balance, risikerer vi at tallene går den forkerte vej, og at vi må stramme op igen.

Derfor er det vigtigt, at vi fortsat er påpasselige og tager de nødvendige forholdsregler.

I denne podcastserie taler vi med hygiejnesygeplejerske på Rigshospitalet Lisbeth Kyndi om, hvordan vi hver især kan bidrage med en god hygiejne, så vi passer på os selv, og dem vi kommer i kontakt med.

I begyndelsen af marts måned blev det første tilfælde af Covid-19 eller coronavirus i Danmark registreret, og den spredte sig hastigt. Så hastigt, at regering med opbakning fra resten af Folketinget indførte en række omfattende begrænsninger i befolkningens daglige aktiviteter og interaktion.

Sygdommen har haft mange konsekvenser nationalt og internationalt, og viser tydeligt konsekvenserne af, at vi i dag lever i et globaliseret samfund. Det fordrer helt særlige kompetencer til risikomanagement, at skabe de nødvendige betingelser til forebyggelse, beredskab, sikkerhed, sikring og risikomanagement – både nationalt og globalt, når man som samfund skal forsøge at inddæmme eller kontrollere en international virus med store helbredsmæssige konsekvenser som her.

I dag taler vi med lektor Lene Sandberg og adjunkt Liban Normann Holm, som begge er ansat på Katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole for at blive klogere på, hvordan Danmark er rustet til at håndtere en sådan krise, både før, under og i et efterforløb, som vi forhåbentlig snart ser ind i.

Coronakrisen og de omvæltninger, det har medført er udfordrende for os alle, og har ført til en stejl læringskurve i forhold til anvendelse af digitale hjælpemidler for mange.

Lige nu er sundhedssektoren at blive underlagt et enormt pres som følge af de mange patienter, der forventes at have behov for pleje og behandling, fordi de er blevet smittet af corona.

Den eksisterende behandling og pleje er også udfordret af, at de borgere, som de sundhedsprofessionelle er i kontakt med ofte har brug for fysisk hjælp, men samtidig er de mest udsatte borgere i forhold til coronavirus.

Derfor vil vi i dag tale om, hvordan velfærdsteknologi kan aflaste sundhedssystemet og medvirke til at mindske risiko for landets mest sundhedsudsatte borgere eller lette den psykiske belastning for borgerne.

Dagens gæster er plejecenterleder Annie Andersen fra Ballerup Kommune og docent på Københavns Professionshøjskole Lone Schou.

Mange er i disse dage sendt hjem for at arbejde. De nye arbejdsforhold udfordrer vante arbejds- og beslutningsgange. Det fordrer, at både ledere og medarbejdere lynhurtigt tilegner sig nye kompetencer.

I dag skal vi tale om, hvordan man som leder bedst understøtter sine medarbejder i at løse organisations mål og opgaver i denne særlige tid. Og hvad betyder det, at hjemsendelsesperioden er blevet forlænget, og vi kommer ind i en tid, hvor det nye bliver mere hverdag.

Dagens gæster er Ole Thestrup Schmidt og Kari Jørgensen. Ole har flere års erfaring som skoleleder og som informationschef. Han er i dag ansat som chefkonsulent ved ledelsesuddannelserne på Københavns Professionshøjskole. Kari Jørgensen er skoleleder på Helsingør skole.

Onsdag d. 11. marts 2020 sendte statsministeren alle danske skolebørn og studerende hjem fra skole. Det betød en hel ny opgave for landets undervisere, der med meget kort varsel skulle omlægge deres undervisning til fjernundervisning. Det kræver nye digitale og didaktiske kompetencer i supplement til lærernes eksisterende didaktiske og faglige kundskaber.

For nogle lærere er det ikke den store omstilling, mens det for andre vil være mere udfordrende .

Heldigvis findes der rigtig mange gode e-learningredskaber, som underviserne kan trække på. Men hvordan anvender man generative e-learningredskaber i sin egen undervisning, så man engagerer eleverne og møder dem i deres nærmeste udviklingszone?

Det skal vi tale om i dag, hvor vi har besøg af Kristian Nøhr. Kristian er uddannet folkeskolelærer, han er kandidat i IT didaktisk design, og er i dag ansat som specialkonsulent i Institut for Didaktik og Digitalisering på Københavns Professionshøjskole.

Podcasten handler primært om fjernundervisning af elever i folkeskole og grundskoleniveau.

Laver du pseudoarbejde, føler dig udsat for pseudoarbejde eller har til opgave at udsætte andre for pseudoarbejde? Så skal du måske starte med dig selv, og sidde lidt mere på hænderne.

Lyt med når Velfærdsprofeten taler med filosof og forfatter Anders Fogh Jensen om pseudoarbejde.

I en digitaliseret tidsalder skaber teknologien nye muligheder for at indsamle data om elever og studerende - men hvad betyder det for relationen mellem studerende, undervisere og uddannelsesinstitution, at flere funktioner erstattes af data og teknologi? Og hvordan gør vi det rigtigt, så vi undgår at drukne i information eller at data misbruges?

Denne episode er en reportage fra konferencen 'Demokrati og teknologi i uddannelserne', som blev afholdt på Københavns Professionshøjskole. Vi taler med forskere, deltagere og oplægsholdere om digital dannelse, databaseret pædagogik og teknologiens indflydelse på roller og relationer.

I denne miniserie om supervision kigger vi på supervision fra forskellige vinkler.

I tredje episode taler vi med konsulent Sara Dalgaard Christoffersen og lektor Annemette Matthiessen om de nye tendenser på supervisionsområde. Flere ønsker en form for supervision, der har mere fokus på læring, og dermed bliver en hybrid mellem klassisk supervision og undervisning. Hvilken form for udbytte får praksis af de forskellige supervisionsformer? Og hvordan adskiller de sig?