Velfærdsprofeten

Det har været et hårdt år, hvor mange velfærdsprofessionelle har skulle omstille deres faglighed til en ny verden fra den ene dag til den anden. Derfor tilbyder vi i år en wellnessjulekalender i form af mental hjernemassage.

Et år med corona har tydeligt vist, at vi har brug for modige, omsorgsfulde, engagerede og dygtige velfærdsprofessionelle, men det har også rejst spørgsmål om faglig identitet, pligt og forventninger.

Vi har inviteret filosof Ulrik Houlind Rasmussen til en samtale om nogen af de dyder, der kobler sig velfærdsprofessionerne i 2020. Lyt med hver søndag i advent, hvor Ulrik bl.a. fortæller om det personlige ansvar, faglige fællesskaber og om hvorfor halshugning er en skidt kur mod hovedpine.

Denne 1. søndag i advent taler vi om visdom.

Som professionsdyd refererer visdom til en praktisk skelneevne, der involverer en situationsbundet helhedsbetragtning og som forbindes med god dømmekraft. Visdom rækker ud over, men inkluderer således samtidig både faglig viden og professionel ekspertise. Etymologisk set er visdom forbundet med at dømme (dom) på en vis måde, dvs. evnen til at træffe kontekstsensitive afgørelser på baggrund af en helhedsbetragtning.

Det har været et hårdt år, hvor mange velfærdsprofessionelle har skulle omstille deres faglighed til en ny verden fra den ene dag til den anden. Derfor tilbyder vi i år en wellnessjulekalender i form af mental hjernemassage.

Et år med corona har tydeligt vist, at vi har brug for modige, omsorgsfulde, engagerede og dygtige velfærdsprofessionelle, men det har også rejst spørgsmål om faglig identitet, pligt og forventninger.

Vi har inviteret filosof Ulrik Houlind Rasmussen til en samtale om nogen af de dyder, der kobler sig velfærdsprofessionerne i 2020. Lyt med hver søndag i advent, hvor Ulrik bl.a. fortæller om det personlige ansvar, faglige fællesskaber og om hvorfor halshugning er en skidt kur mod hovedpine.

Denne 1. søndag i advent taler vi om mod.

Som professionsdyd refererer mod til en kraft, evne eller styrke, der sætter en i stand til at konfrontere det frygtsomme på en utøvende og tillidsfuld måde. Mod handler også om at være villig til at løbe en risiko for at tage fejl og indlade sig på det ukendte; det, der befinder sig på kanten af ens professionsfaglige fortrolighedshorisont. Etymologisk set har mod forbindelser til 'gemyt' (engelsk 'mood'), som oprindeligt var en betegnelse for hele menneskets sjælekraft.

Det har været et hårdt år, hvor mange velfærdsprofessionelle har skulle omstille deres faglighed til en ny verden fra den ene dag til den anden. Derfor tilbyder vi i år en wellnessjulekalender i form af mental hjernemassage.

Et år med corona har tydeligt vist, at vi har brug for modige, omsorgsfulde, engagerede og dygtige velfærdsprofessionelle, men det har også rejst spørgsmål om faglig identitet, pligt og forventninger.

Vi har inviteret filosof Ulrik Houlind Rasmussen til en samtale om nogen af de dyder, der kobler sig velfærdsprofessionerne i 2020. Lyt med hver søndag i advent, hvor Ulrik bl.a. fortæller om det personlige ansvar, faglige fællesskaber og om hvorfor halshugning er en skidt kur mod hovedpine.

Denne 1. søndag i advent taler vi om omsorg.

Som professionsdyd refererer omsorg til en personlig præget omhu og aktiv interesse for løsningen af udfordringer både i forhold til sig selv (selvomsorg) og i forhold til andre. Omsorg dækker over en evne og vilje til at 'tage vare på' eller 'drage omsorg' for såvel ens eget som andres velbefindende. Etymologisk er udtrykket omsorg og 'at sørge for' beslægtet, og 'at sørge for' rummer derfor også et element af 'sorg', idet lidelse og smerte gøres til drivkraft bag medfølelse, empati og indlevelsesevne.

Hvordan kan man bruge sprog og fortællinger som en del af en behandling og som lindring af smerter? Og hvad er narrativ medicin?

I denne episode taler vi med sygeplejersker på Videncenter for Børnesmerter Susanne Molin og Gitte Aagaard, som fortæller om, hvordan de bruger fantasirejser i arbejdet med syge børn og unge. Vi taler også med lektor Lisa Dahlager og Christel Trøstrup om narrativ medicin - hvad er det, hvordan kan det lindre og hvordan harmonerer det med en naturvidenskabelig verden.

TV-dokumentaren Plejehjemmene bag facaden satte i år gang i en fornyet debat om ældreområdet. Aktører på feltet har siden energisk debatteret, hvordan vi i højere grad kan sikre en værdig ældrepleje og sikre at lignende situationer ikke opstår eller findes rundt om i ældreplejen.

Målet er der enighed om, vejen dertil er der mange bud på. Der er tale om et komplekst område, som udfordres bl.a. af mangel på kvalificeret arbejdskraft, manglende kompetenceudvikling, lav prestige og høj faglig kompleksitet. Dertil kommer at begrebet værdig ældrepleje ikke er entydigt – så hvad er det egentlig vi pejler efter?

I dag skal vi høre om et af de omdiskuterede udfordringer og mulige løsninger, nemlig ledelse af ældreplejen. Lektor Christel Trøstrup fra Københavns professionshøjskole fortæller om hvorfor det kan synes nemt, men være svært at sikre en værdig ældrepleje, og hvordan faglig ledelse kan styrke en værdig ældrepleje.

Og så skal vi tale med Kari Rose Holm, som er programleder i Videnscenter for værdig ældrepleje, som også har et værdighedsrejsehold.

Hun skal bl.a. fortælle om, hvad rejseholdet har erfaret af udfordringer og løsninger i praksis i deres virke som rejsehold, og giver bud på konkrete metoder, der kan understøtte en værdig ældrepleje.

Velfærdsteknologier er vigtige elementer i løsningen af offentlige serviceydelser indenfor en række områder. De er måske mest kendt fra ældre- og sundhedssektoren, hvor vi møder dem i forbindelse med genoptræning, rehabilitering, forebyggelse og telemedicin, som er lægelig bistand over afstand. Velfærdsteknologier kan imidlertid også hjælpe og assistere indenfor andre områder af den offentlige service som fx social-, undervisnings-, handicap- og misbrugsområdet.

Men hvad er velfærdsteknologi egentlig? Ifølge Oxford Research kan velfærdsteknologi defineres som ’teknologiske ydelser og produkter rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet, og øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere’.

Desværre udnyttes velfærdsteknologiernes potentialer slet ikke optimalt. Offentlige organisationer investerer store summer i velfærdsteknologi uden at realisere den fulde gevinst. Derved spildes vigtige muligheder og ressourcer. Denne podcast handler derfor om barrierer og mulige løsninger i forhold til bedre udnyttelse af velfærdsteknologiernes mange muligheder.

Til at belyse dette får velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Maja Haack besøg af fysioterapeut Morten Raith Louring og sygeplejerske Christina Juhl Ebert, som begge er ansat på pleje- og rehabiliteringscenter Louiselund i Hørsholm Kommune. De fortæller, hvordan de anvender velfærdsteknologi i deres daglige arbejde samt om de muligheder og barrierer, de oplever i den forbindelse.

Lotte og Maja taler også med lektor Anne-Mette Krifa fra Københavns Professionshøjskole. Anne-Mette har bidraget til udvikling af et nyt undervisningsforløb om velfærdsinnovation i social- og sundhedssektoren, og så er hun projektleder på et forsknings- og udviklingsprojekt om bæredygtig implementering af velfærdsteknologi. Anne-Mette deler sin viden om, hvordan man i offentlige organisationer kan arbejde med implementering af velfærdsteknologier i et mere bæredygtigt perspektiv.

Til sidst fortæller robotingeniør Thomas Andreasen, hvad man skal være opmærksom på, når man skal vælge, bestille og måske bidrage til udvikling af ny velfærdsteknologi.

Begavelse er et plusord. Det ligger ligefrem i begreber – hvem vil ikke gerne være begavet?

Desværre oplever højtbegavede børn ofte, at deres begavelse er mere et åg end en gave. For de voksne omkring dem, kan de være svære at spotte – det er nemlig langt fra alle der præsterer højt i skolen, og nogen fremstår som vanskelige, fordi de ikke følger med eller er forstyrrende. Det skyldes oftest at de keder sig i skolen, er understimulerede eller føler sig anderledes. De mistrives ofte i deres grundskoleforløb, og nogen tilfælde fører mistrivslen ligefrem til skolevægring og sociale problemer.

Høj begavelse er altså ikke (kun) er en gave, det kan også være en udfordring. Både for børnene selv men også for de professionelle; lærere og pædagoger, der omgiver børnene i deres dagligdag. Både fordi, der ikke er megen viden om, hvordan vi bedst tilgodeser denne børnegruppe, men også fordi der ikke følger af ekstra ressourcer til at imødekomme denne børnegruppes ressourcer på samme måde som andre børnegrupper med særlige behov.

Manglende ressourcer og faglige redskaber er medvirkende årsager til, at de højtbegavede børn ikke udfordres eller stimuleres på en måde, der er tilpasset deres udviklingsbehov.

I Velfærdsprofeten kan vi desværre ikke bidrage med øgede ressourcer til folkeskolen, men vi kan bidrage med øget viden om metoder, der kan understøtte de højtbegavede børns faglige udvikling, så de også imødekommes ift. det nationale mål for folkeskolens udvikling om, at ’Alle børn skal blive så dygtige de kan’. Og det er temaet for denne podcast.

Vi taler med lektor Pia Beck Tonnesen fra Københavns Professionshøjskoles læreruddannelse om projekt Tidlig Matematikindsats til Marginalgruppeelever – også kaldet TMTM. Så taler vi også med koordinator Jan Andreasen fra Gentofte Kommunes Videnscenter for børn med særlige forudsætninger.

Der er ca. 20 procent af en årgang, som syv år efter 9. klasse, hverken har opnået studie- eller erhvervskompetence. Det er et problem, fordi vi i dag ved, at unge, der ikke er i uddannelse, er i risiko for længere perioder med ledighed, øget risiko for fattigdom, dårligere helbred m.m. Derfor er vi også som samfund interesseret i, at denne marginaliserede gruppe af unge hjælpes ind i uddannelsessystemet.

I 2017 udkom en ekspertgruppe med en rapport med anbefalinger til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ekspertgruppen fastslog at en stor del at de unge, som i dag ikke formår at gennemføre en ungdomsuddannelse, ofte er motiverede for at arbejde eller uddanne sig. Det er altså ikke – som udgangspunkt - manglende motivation, der afholder de unge fra at gennemføre en ungdomsuddannelse. Men mange af de unge påbegynder adskillige uddannelser uden at afslutte med et afgangsbevis. Det store spørgsmål er altså, hvordan vi fastholder de udsatte unge, når de påbegynder en ungdomsuddannelse. Det er temaet for denne podcastudsendelse.

Vi taler om dagens emne med forfatter og maskinmester Ahmad Mahmoud, direktør for FGU- Syd- og Midtfyn Ene Wolfsberg og uddannelsesleder på Københavns Professionshøjskole, Rasmus Kjær.

Siden folkeskolereformen i 2013 er skole- og fritidsdelen rykket tættere på hinanden. I en rapport fra BUPL og undervisningsministeriet om Grundlag for pædagogfaglighed i fritid og skole fremhæves dette tætte samarbejde som en fordel for børnene, idet samarbejdet medvirker til at understøtte en kobling mellem børnene skole- og fritidsliv.

Af rapporten fremgår det dog, at potentialet kun kan udfyldes gennem rammer og vilkår, der sikrer de nødvendige pædagogiske ressourcer.

Det er temaet for denne podcast, som handler om, hvordan man skaber de organisatoriske rammer for kvalitet i de kommunale fritidstilbud til skolebørn, så de kan udvikler de kompetencer, de skal bruge senere i voksenlivet. Dagens gæster er Lars Søgaard Jensen, som er faglig sekretær i BUPL samt Kontorchef Peter Pannula Toft fra KL.

Godt 90 % af alle danske børn tilmeldes SFO eller fritidshjem, når de starter i 0. klasse. Det lader altså til at være et populært og attraktivt tilbud for danske børnefamilier, men hvad får børn egentlig ud af komme i fritidstilbud? Det er temaet for dagens udsendelse, hvor vi har besøg af fritidspædagog Iben Skovgaard Tagensbo skoles fritidsinstitution (KKFO) og lektor Lisbeth Madsen fra Københavns Professionshøjskole.

I episoden taler vi blandt andet om, hvad der kendetegner et godt fritidstilbud, hvad fritidstilbuddene kan og hvad der er fritidspædagogens kernefaglighed. Hvordan kan fritidsinstitutionerne fremme trivsel, dannelse og fællesskaber – og er det noget særligt, eller kan det foregå i alle slags fritidsaktiviteter eller derhjemme?