Velfærdsprofeten

I disse dage myldrer nydimitterede velfærdsprofessionelle ud i landet. Socialrådgivere, lærere, pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter og mange andre seje unge mennesker, som skal ud og varetage vigtige funktioner i vores velfærdssamfund de næste mange år. Over 2000 velfærdsprofessionelle dimitterer fra KP i år, fulde af gejst og faglig ballast. I denne episode vil vi gerne fejre og hylde jer. Og så vil vi gerne hjælpe jer godt i vej udi praksis, så I får en god start.

Det er vigtigt, at vi passer godt på de nyuddannede. Flere børn og mange flere ældre i de kommende år betyder, at kommunerne i Region Hovedstaden allerede nu, men også i stigende grad, kommer til at mangle dygtige pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere og andre vigtige faggrupper. Der uddannes langt fra nok.

Den gode nyhed er, at det bliver nemmere for de dimitterende at få arbejde – til gengæld har vi en opgave i at sørge for, at de har lyst til at blive i faget, og ikke uddanner sig ud af faget eller på anden vis skifter branche, som vi også ser det rundt omkring.

Derfor skal vi tale med konsulent og tidligere skoleleder Klaus Mygind. Han har både taget imod mange nyuddannede i sin tid som leder, og han vil komme med perspektiver på at være nyuddannet i praksis, og give gode råd til dig som nyuddannet – og måske også noget, du kan tage med til din nye arbejdsgiver.

Desuden taler vi med Magnus Pade Nørgaard, lærer på Rungsted skole, som selv blev uddannet i 2019. Han vil fortælle om sit møde med praksis, og hvordan han selv navigerede i det. Han vil også komme med gode råd til dem af jer, der netop er færdiguddannede og til jeres kolleger og ledere.

Og så taler vi med Søren Frits Lybecker, som er arbejder med alumne på Københavns Professionshøjskole. Han fortæller, hvad KP alumne er, hvilke aktiviteter man kan være med til, og hvorfor det er vigtigt at bevare en faglig tilknytning til dit uddannelsessted.

I gamle dage boede skilsmissebørn typisk hos deres mor, og kom på weekend hos deres far. Men det bliver mere og mere almindeligt, at børn deler deres tid mellem forældrene på en måde hvor de reelt har to hjem. To forskellige hjem, to forskellige rammer og regelsæt, to forskellige typer af forventninger til og opfattelser af, hvad der er et godt børneliv og familieliv. Men når der ikke er akutte kriser kan vi have en tendens til at glemme den særlige livssituation, det er at være skilsmissebarn i barnets omgivelser.

Vi taler med lektor Anja Marschall, som har skrevet ph.d. om skilsmissebørn, der lever i to hjem. Vi taler med hende om, hvad det betyder for børn at leve i to hjem, om omsorgskroge, deleordninger og hvilken type opmærksomhed det kræver af professionelle (og forældre) rundt om børnene - også i de 'lykkelige skilsmisser'.

Mange velfærdsprofessionelle møder børn, hvis forældre bliver skilt – faktisk en tredjedel af alle børn oplever skilsmisse i løbet af deres barndom. Og mange børn og unge beskriver, at de kan føle sig alene med deres tanker og følelser i forhold til skilsmissen. Det kan derfor være en god hjælp for børn og unge at have et rum, hvor de kan møde jævnaldrende i samme situation, og hvor de kan snakke om de ting, de går og tænker på, samt lytte til andre børns tanker og følelser.

Derfor taler vi også med pædagog Anja Høiberg, som leder skilsmissegrupper for børn på Hørsholm skole.

Lige nu taler mange om forholdene for børnene i de syriske flygtningelejre, men for skolelærer Maren Elise Skjerlie Gilling var det ikke nok at tale – hun måtte handle. Derfor grundlagde hun hjælpeorganisationen ”5 skoler”, der bygger og driver skoler for syriske børn, der er bosat i flygtningelejre ved den syriske grænse. Børn, der ellers ikke ville få en skolegang. Det er svært at forestille sig betydningen af hele generationer, der står uden skolegang. Betydningen for deres og deres lokalsamfunds fremtid - og i den grad også for deres nutid.

På fredag kan du høre Maren Elise fortælle, hvordan hun fandt mod og kræfter til at omsætte sine kompetencer som skolelærer til at gøre en forskel udenlands.

Vær opmærksom på, at interviewet foregår på engelsk.

Stor arbejdsmængde og tidspres? Uklare krav og modstridende krav i arbejdet? Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker? Kan du genkende det?

I en ny lovbekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, beskrives psykisk arbejdsmiljø retligt for første gang - herunder hvad der giver dårligt psykisk arbejdsmiljø. Mange af de retligt definerede dimensioner er særligt relevante for velfærdsprofessionerne.

Hidtil har de formelle systemer til behandling af arbejdsmiljø været langt bedre til at opfange og anerkende ulykker og andre pludselige hændelser med synlige effekter som brækkede arme eller ben, end usynlige sår og langsomt slid på selvet, opstået over mange år i et psykisk arbejdsmiljø, der ikke har været bæredygtigt.

I denne episode skal vi både blive klogere på, hvad lovpræciseringerne indebærer, hvad de vigtigste ændringer er, tale om hvad det betyder for praksis, og ikke mindst hvordan man som leder kan sikre det psykiske arbejdsmiljø i forlængelse af de nye regler.

Derfor har vi inviteret lektor cand. Jur. Mette Langelund Klit til at fortælle os om lovbekendtgørelsen, og docent Nana Katrine Vaaben til at folde betydningen for praksis ud – begge er her fra Københavns professionshøjskole.

Selvom kvinder stadig er den der får mest opmærksomhed fra sundhedssystemet ifm. forældreskab, så spiller fædre en stadig stigende rolle. Det ses blandt andet i barselsloven, hvor der er afsat mere øremærket tid til barsel til fædre.

I denne episode taler vi med Rasmus Lang Hedegaard om nutidens fædreroller. Rasmus har været med til at stifte Fars Klub - et frivilligt initiativ, der skal styrke fædres rolle og relation til deres børn. Vi taler med ham om, hvordan vi kan blive bedre til at støtte fædre i forældrerollen og om at finde vej som første generation i at tage aktiv del i barnets tidligste år. Og så fortæller han om sine erfaringer med efterfødselsreaktion som far.

Vi taler også med adjunkt Lisbet Dose, som arbejder på sundhedsplejerskeuddannelse på Københavns Professionshøjskole om arbejdet med ligestilling af fædre i sundhedsplejen og hendes perspektiver på arbejdet med at opdage og afhjælpe efterfødselsreaktioner hos fædre.

Det har været et hårdt år for børn og unge. De har i lange perioder været afskåret fra skole og fritidstilbud, og dermed de fysiske samværsaktiviteter, de normalt deltager i. Den primære måde at være sammen på, har derfor, for manges vedkommende, været forskellige digitale medier.

Her mødes børn og unge ofte uden voksnes deltagelse og vejledning. Der er derfor en risiko for, at de unge går glip af den særlige pædagogiske støtte til samvær og konfliktløsning, som finder sted i fritidstilbuddene, og som traditionelt har været et vigtigt element i danske børns udvikling og dannelse.

Men allerede inden corona valgte børn og unge ofte digitale samværsformer frem for fysiske samværsformer. Denne udvikling har vakt bekymring, bl.a. har medierne været med til at rejse debatten om risikoen for, at børn mobbes eller presses til adfærd i en virtuel verden, som de voksne ikke har adgang til, og derfor ofte alt for sent opdager omfanget af.

Dagens tema handler om, hvordan fritidspædagogikken kan understøtte børn og unges udvikling og dannelse i en tid, hvor virtuelle samværsformer spiller en stadig stigende rolle. Til at hjælpe os med at blive klogere på det tema har vi inviteret lektor Sussie Kiilerich Bonde og lektor Steen Søndergaard, der begge underviser på Akademiuddannelsen i fritidspædagogik på Københavns Professionshøjskole. Vi taler også med Marla og Regitze fra Vesterbro Ungdomsgård, som giver konkrete eksempler og gode råd til de voksne.

I januar 2021 kom det længe ventede udspil fra Regeringen til Barnets lov. Allerede i nytårstalen 2020 pegede Mette Frederiksen på behovet for at sætte udsatte børn på dagsordenen. Efter udspillet blev offentliggjort har det været debatteret heftigt, med både opbakning og kritik. Fortalerne er begejstrede for, at børnenes perspektiv og rettigheder styrkes, mens kritikerne peger på, at det er til skade for både børn og forældre at der i højere grad fokuseres på barnet, fremfor barnet i familien. Der er også kritik af andre aspekter, fx det øgede fokus på tvang, at forældre kan rammes økonomisk af den nye lov etc.

I denne episode vil vi forsøge at blive klogere på, hvad Barnets Lov egentlig betyder, hvilke børnesyn den er udtryk for, og hvad det ændrede perspektiv betyder for børn – ikke kun rettighedsmæssigt, men også socialt.

Vi har inviteret jurist og Ph.d. Idamarie Leth Svendsen, socialrådgiver Jette Wilhelmsen, som er leder af Johannahuset - Danmarks første krisecenter for børn og unge og lektor, socialrådgiver, familieterapeut og cand. Soc. Sussie Nielsen fra Københavns Professionshøjskole.

De har alle tre har beskæftiget sig med børn, unge og familie i udsatte positioner fra forskellige positioner både som praktikere, undervisere og forskere.

I dag skal vi tale om psykisk lidelse, om at være patient, pårørende og professionel i psykiatrien – og om hvordan man kommer sig. Vi skal tale om recovery, som netop betyder 'at komme sig'.

I størstedelen af psykiatrien arbejder man i dag i en recovery-orienteret tankegang. Recovery som behandlingstilgang er et brud med tidligere tiders mere deterministiske diagnoseorienterede forståelse af psykisk lidelse. Fokus og formål for behandlingen er, at patienterne udvikler sig, så de bliver i stand til at indgå i det almindelige samfund i modsætning til tidligere tiders langvarige indlæggelser på isolerede totalinstitutioner. Recoverytilgangen giver myndiggørelse, men også ansvarliggørelse af patienter og pårørende. Netop inddragelse af pårørende er centralt og det bygger på, at flere undersøgelser viser, at inddragelse af pårørende er afgørende for, hvorvidt og hvor hurtigt patienten bliver rask.

Dagens gæster er adjunkt Anja Kammacher, som har års erfaring i at arbejde og undervise i recovery, og Sara, som har en kæreste, der har årelang erfaring som patient indenfor psykiatrien.

Danske elevers faglige niveau er faldet markant siden folkeskolereformen blev indført i 2014 samtidig med at de oplever en stigende mistrivsel. Det er et stort problem, at eleverne ikke føler glæde ved at gå i skole. Vi ved, at der eksisterer en tæt sammenhæng mellem evnen til at lære nyt og eleverne generelle trivsel i skolen.

Et trygt klassemiljø kan således udgøre en beskyttelsesfaktor for børnene, så de får mere lyst til at lære nyt. Samtidig er faglig sikkerhed med til at styrke børnenes trivsel i skolen. Vi er således inde i en uheldig cirkel, som gerne skal vendes. Det handler dagens udsendelse om.

Vi interviewer projektleder og lektor fra Københavns Professionshøjskole Maria Christina Secher Schmidt om det projekt, der hedder SYKL. SYKL er en forkortelse af Systematiseret Klassekammerathjælp. Det handler om at systematisere og kvalificere den hjælp, som elever kan give hinanden i undervisning, og har både faglige og sociale formål. Vi hører også fra en række børn, som har SYKLet, som deler deres erfaringer og gode råd for SYKL.

Det har været et hårdt år, hvor mange velfærdsprofessionelle har skulle omstille deres faglighed til en ny verden fra den ene dag til den anden. Derfor tilbyder vi i år en wellnessjulekalender i form af mental hjernemassage.

Et år med corona har tydeligt vist, at vi har brug for modige, omsorgsfulde, engagerede og dygtige velfærdsprofessionelle, men det har også rejst spørgsmål om faglig identitet, pligt og forventninger.

Vi har inviteret filosof Ulrik Houlind Rasmussen til en samtale om nogen af de dyder, der kobler sig velfærdsprofessionerne i 2020. Lyt med hver søndag i advent, hvor Ulrik bl.a. fortæller om det personlige ansvar, faglige fællesskaber og om hvorfor halshugning er en skidt kur mod hovedpine.

Denne 1. søndag i advent taler vi om engagement.

Som professionsdyd refererer engagement til en aktiv interesse for at have sig selv med i sit arbejde og i sine kollegiale såvel som professionelle relationer. Engagement dækker over en optagethed, en ikke-indifferens i forhold til de professionelle og mellemmenneskelige relationer, man indgår i. Etymologisk set har engagement at gøre med at have 'pant' eller 'gage' i noget og således være involveret, engageret i udfaldet (jf. engelsk engagement ring).