En forsker sidder ved sit skrivebord på et lille delekontor og drømmer sig til en bedre stilling på et topuniversitet. Måske endda med sin egen afdeling - og helt klart med eget kontor.

Men de universiteter, forskeren har i søgelyset, kræver, at forskere har udgivet et bestemt antal studier og været citeret endnu flere gange i andre videnskabelige studier for at få en vigtig stilling. Hvad gør forskeren så for at stige i de videnskabelige grader?

Griber i sin digitale pengepung og finder en af de virksomheder, som skriver falske studier og lover udgivelse i selv store tidsskrifter.

Det er ikke en scene fra en ny Netflix-serie om en slags Mad Men-mentalitet blandt kyniske 'forskere'. Det er virkeligheden anno 2025, ifølge et nyt studie i PNAS.

De amerikanske forskere bag studiet tegner et billede af, hvad der ligner et omfattende svindelnetværk.

Virksomheder, der producerer falsk forskning. Reviewere, der skal godkende studierne, som er i lommen på virksomhederne. Og redaktører, der ikke forstår situationens alvor eller vender den anden kind til.

"Studiet er tankevækkende og bekymrende," siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, der forsker i videnskabshistorie og -kommunikation, til Videnskab.dk.

"Det giver en foreløbig dokumentation for de udviklinger, man som forsker kan være bekymret for: At den videnskabelige litteratur forurenes løbende med underlødig eller direkte fabrikeret forskning."

"Videnskabelig svindel vokser meget hurtigere end den videnskabelige virksomhed som helhed," skriver forskerne i det nye studie.

Årsagen skyldes især de såkaldte 'paper mills'. Firmaer eller grupper, der producerer store mængder akademiske artikler mod betaling. Ofte af lav kvalitet, fabrikeret eller plagieret.

Antallet af studier med mistanke om såkaldt 'paper mill'-indflydelse fordobles hvert halvandet år.

Til sammenligning forklarer forskerne, at hele den videnskabelige produktion fordobles hvert 15. år. Den ringe eller direkte forfalskede forskning vokser altså med høj hastighed.

I studiet har forskerne primært sat tidsskriftet PLOS One under lup.

Tidsskriftet oplyser nemlig åbent navnene på de reviewere, der læser og godkender de forskellige studier. Derfor er tidsskriftet perfekt til at vise, hvordan svindlen fungerer.

Forskerne tegner et billede af reviewere og redaktører, der godkender så mange mistænkelige studier i så højt et tempo, at det ikke kan være tilfældigt. Derudover er det kun et ud fire mistænkelige studier, der bliver trukket tilbage.

"Det her er muligt, fordi der er en uheldig blanding af forskere, der forsøger at sikre sig anerkendelse og meritering, og forlagsvirksomheder med et stærkt profitmotiv," siger Kristian Hvidtfelt Nielsen, som har læst studiet for Videnskab.dk.

Han forklarer, at det desuden er svært for tidsskrifterne at finde gode redaktører, som har tid til at gennemgå de mange studier, der produceres.

Arbejdsbyrden er i forvejen tung. Derfor risikerer underlødige forskningsmanuskripter at blive optaget af redaktører trods gode intentioner.

Kristian Hvidtfelt Nielsen ser en udfordring i konklusionen fra det nye studie. For en del af de studier, som bliver mærket som mistænkelige eller underlødige, er det ikke nødvendigvis.

"Vi ved stadig ikke, hvordan paper mills fungerer, og hvor omfattende problemet er. Der er mange forskellige firmaer, som hjælper forskere med at udgive deres forskning. Mange af dem er helt legitime og kan ikke kaldes ikke paper mills," siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Forskerne bag studiet bemærker også selv, at tallene bag studiet ikke skal tages alt for bogstaveligt.

At problemet findes, er der dog enighed om. Så hvorfor finder svindlen sted?

Det amerikanske forskerhold anfører, at det er blevet lettere at snyde, fordi forskere fra hele verden er forbundet via nettet. De skriver dog også, at der måske altid har været svindel i den skala, men det først er blevet synligt nu.

Kristian Hvidtfelt Nielsen kalder det en smule naivt, at forskere nu er overrasket over, at nogle udnytter system...

Hvis der er en "alvorlig risiko" for, at Israel begår folkedrab i Gaza, har Danmark og andre lande en juridisk pligt til at forsøge at forhindre det.

Så klart kan det faktisk siges ifølge Folkedrabskonventionen, som Danmark har underskrevet.

At der er en reel risiko for folkedrab i Gaza synes efterhånden tydeligt (hvorfor vender vi tilbage til).

Dermed har Danmark en pligt til at søge at forhindre det. Men hvad der præcist ligger i den pligt er mere kompliceret.

I denne artikel ser vi på staters forpligtelse til at "forhindre folkedrab", som fremgår af Folkedrabskonventionens artikel 1:

"De kontraherende parter bekræfter, at folkedrab, hvad enten det begås i fredstid eller i krigstid, efter folkeretten er en forbrydelse, som de forpligter sig til at forhindre og straffe."

Som oftest bliver det først afklaret, om en specifik forbrydelse var folkedrab, når det for længst er for sent at forhindre forbrydelserne.

Ikke mindst, fordi det er særdeles vanskeligt at bevise folkedrabshensigten (det har vi beskrevet indgående i denne Videnskab.dk-artikel).

Men også fordi retssager ved for eksempel Den Internationale Domstol (ICJ) og Den Internationale Straffedomstol (ICC) som regel tager meget lang tid (hvis de da overhovedet bliver gennemført).

Kan Danmark og de øvrige underskrivere af Folkedrabskonventionen så bare sige: "Vi ved endnu ikke, om det er folkedrab. Derfor har vi ikke et ansvar for at forhindre det?"

Nej, ikke efter ICJ's praksis.

Ifølge Bosnien mod Serbien-dommen fra 2007, som blandt andet omhandlede Srebrenica-massakren, indtræder forpligtelsen, når der er en alvorlig risiko for folkedrab, som staten burde være bevidst om:

"Faktisk opstår en stats forpligtelse til at forhindre og den tilsvarende pligt til at handle i det øjeblik, staten får kendskab til eller normalt burde have fået kendskab til, at der eksisterer en alvorlig risiko for, at der vil blive begået folkedrab." (præmis 431)

ICJ understregede dog samtidig, at en stat kun kan holdes ansvarlig for brud på forpligtelsen til at "forhindre folkedrab", hvis et folkedrab rent faktisk begås.

En stat som Danmark har altså pligt til at handle i dét øjeblik, staten ved (eller burde vide), at der er en alvorlig risiko for folkedrab.

Men Danmark og andre lande kan kun gøres ansvarlige for brud på denne forpligtelse, hvis ICJ når frem til, at Israels handlinger i Gaza opfylder folkedrabsdefinitionen.

Hvad betyder det helt konkret for Danmarks ansvar i Gaza?

Danmark har pligt til at handle, hvis der eksisterer en "alvorlig risiko" for folkedrab i Gaza, og det er der meget, der taler for i den aktuelle situation.

Det følger ikke mindst af ICJ's vurderinger i forbindelse med udstedelsen af tre ordrer om midlertidige foranstaltninger i foråret 2024 sammenholdt med Israels konkrete fremfærd.

En fremfærd, som har ført til et meget højt antal dræbte palæstinensere, et Gaza i ruiner, samt en massiv og langvarig humanitær krise, hvor både børn og voksne dør af sult og relaterede sygdomme.

Disse forhold skal desuden ses i lyset af, at ledende israelske politikere taler åbent om etnisk udrensning af palæstinenserne fra Gaza, og at blandt andet anerkendte internationale og israelske ngo'er vurderer, at der er tale om folkedrab.

Samlet set eksisterer der en "alvorlig risiko" for folkedrab i Gaza. Stater kan ikke længere rimeligvis hævde, at de ikke kender til den risiko.

Dermed har de en retlig forpligtelse til at "anvende alle rimelige midler", der står til rådighed for den enkelte stat, til at forhindre det mulige folkedrab.

Forpligtelsen til at forhindre folkedrab påhviler som udgangspunkt alle stater, fordi reglen i Folkedrabskonventionens artikel 1 i dag er udtryk for en retssædvane.

Men ICJ fremhævede i Bosnien mod Serbien-dommen, at der er forskel på, hvornår forskellige stater har opfyldt deres forpligtelse til at forhindre folkedrab afhængig af deres "evne til effektivt at påvirke handlinger begået af personer, der sandsynligvis vil begå eller allerede begår folkedrab." (præm...

Har du nogensinde prøvet at børste tænder med hår? Det har de færreste nok. Og det lyder da også pænt klamt.

Men et nyt studie viser ifølge forskerne bag, at hår i tandpastaen kan stoppe huller i tænderne, skriver King's College London i en pressemeddelelse.

Nøglen til det overraskende fund er proteinet keratin, som blandt andet findes i hår, uld og hud.

Forskerne fortæller nemlig, at keratin danner en beskyttelse om tanden, der minder meget om naturlig tandemalje.

Tandemaljen er det yderste lag på tandens krone. Det er meget hårdt og afgørende for at beskytte det indre, mere sårbare lag af tanden.

"I modsætning til knogler eller hår, så gendannes emaljen ikke. Når den først er tabt, er den væk for altid," siger en af forskerne bag studiet, Dr. Sherif Elsharkawy, der forsker i tandproteser ved King's College London, ifølge pressemeddelelsen.

I studiet udvandt forskerne keratin fra uld, der så blev lagt på tandoverfladen.

Her kunne de se, at kontakten mellem keratin og de mineraler, der naturligt findes i spyt, dannede en meget effektiv beskyttelse af tanden, som havde både samme struktur og funktion som naturlig tandemalje.

Resultatet begejstrer Dr. Sherif Elsharkawy:

"Keratin giver et banebrydende alternativ til de tandbehandlinger, som findes i dag," siger han i pressemeddelelsen.

Forskeren peger også på, at brugen af keratin til tandbehandling er mere bæredygtigt og holdbart end de nuværende materialer, der bruges.

"Det udvindes fra biologisk affald som hår og hud, og det eliminerer også behovet for traditionelle plastmaterialer, der ofte bruges i tandbehandlinger, som er giftige og mindre holdbare," siger tandprotese-forskeren.

Den menneskelige krop er som en maskine, hvor utallige dele - fra de mikroskopiske detaljer i vores celler til vores lemmer, øjne, lever og hjerne - er blevet samlet i ryk gennem fire milliarder års udviklingshistorie.

Men forskere undrer sig stadig over, hvorfor vi netop udviklede os til at have netop denne særlige facon. Hvorfor har mennesker for eksempel en hage, hvilket ingen andre dyr har?

Og hvorfor er menneskets testikler, i forhold til kropsvægt, tre gange større end en gorillas, men kun en femtedel af en chimpanses?

Som jeg beskriver i min nye bog The Tree of Life, leder vi stadig efter svar på mange af disse 'hvorfor'-spørgsmål. Men vi er begyndt at finde forklaringer på nogle af dem.

Evolutionens historie fortæller os, hvordan hver art er blevet til, og hvornår de forskellige dele, der udgør et levende væsen, blev føjet til 'opskriften' på arten.

Hvis vi bevæger os op ad livets træ, kan vi følge en snoet sti gennem de stadig mere specialiserede grene, som en art tilhører.

Vi mennesker tilhører hvirveldyrene, der udviklede sig fra hvirvelløse dyr, og vi hører til primaterne, der udviklede sig fra tidlige pattedyr - og så videre.

De grupper af arter, vi deler hver af disse grene med, afslører, i hvilken rækkefølge vores kropsdele opstod.

En krop og en tarm (opfindelser fra dyregrenen) må være kommet før rygrad og lemmer (grenen med hvirveldyr); mælk og hår (pattedyr) kom før fingernegle (primater).

Der findes en metode til at undersøge, hvorfor vi overhovedet udviklede disse kropsdele, men den virker kun, hvis det pågældende træk eller egenskab er opstået mere end én gang på forskellige grene af livets træ.

Denne gentagne evolution kaldes konvergens. Det kan være frustrerende for biologer, fordi det forvirrer vores forståelse af, hvordan arter er beslægtede.

Svaler og mursejlere blev for eksempel tidligere betragtet som nært beslægtede. Men både DNA-analyser og skeletstudier afslører, at svaler faktisk er tættere beslægtet med ugler end med mursejlere.

Men konvergent evolution bliver nyttig, når vi ser den som en slags naturligt eksperiment. Testikelstørrelsen hos primater er et klassisk eksempel.

Guerezaen (Colobus guereza) og voksne toupémakak-hanner (Macaca radiata) er omtrent lige store, men ligesom chimpanser, mennesker og gorillaer har disse ellers ret ens aber vidt forskellige testikler.

Kappeguerezaens testikler vejer kun 3 gram, mens makakkens testikler vejer hele 48 gram.

Man kunne forestille sig flere plausible forklaringer på forskellen i testikelstørrelse. Store testikler er måske som påfuglens hale - ikke nødvendigvis nyttige, men måske finder hunnerne dem tiltrækkende.

Den mest sandsynlige forklaring handler dog om deres parringsadfærd. En han-kappeguereza kæmper intenst for adgang til et harem af hunner, som kun parrer sig med ham.

Makakker lever derimod i fredelige blandede grupper på omkring 30 individer og har en mere åben tilgang til kærlighed, hvor alle parrer sig nærmest på kryds og tværs: hanner med flere hunner (polygami) og hunner med flere hanner (polyandri).

Kappeguereza-hannen med sit harem kan nøjes med at producere et minimum af sædceller: Hvis en enkelt dråbe er nok til at lave en baby, hvorfor så producere mere?

For en han-makak foregår konkurrencen om at reproducere sig som en kamp mellem hans sædceller og sædcellerne fra de andre hanner, der har parret sig før eller efter ham.

En han-makak med store testikler kan producere flere sædceller og har dermed større chance for at videregive sine gener.

Det er en logisk forklaring på forskellen i testikelstørrelse - men passer den? Her kommer konvergent evolution ind i billedet.

Når vi ser på tværs af hele pattedyrsgrenen på livets træ, finder vi mange grupper af pattedyr, der har udviklet testikler i vidt forskellige størrelser. I næsten alle disse uafhængige tilfælde ser vi, at store testikler konsekvent findes hos arter med promiskuøs adfærd, mens små testikler typisk ses hos monogame arter.

En gorillahan med små testikler har eneret ti...

Inkaerne, som levede i Andesbjergene i Sydamerika fra omkring år 1100 til 1532 e.Kr., brugte hverken papir eller blæk til at holde styr på informationer. De brugte snore.

Snore med knuder, kaldet khipu, var deres helt unikke system til at indsamle og gemme information. Knuderne blev bundet på forskellige måder og i forskellige farver, som hver især havde en særlig betydning.

Hidtil har forskere troet, at det kun var samfundets elite, der kunne fremstille og aflæse disse snore. Men nu sår en enkelt, flettet tot menneskehår tvivl om den teori.

Ifølge et nyt studie omtalt i Science har en gruppe arkæologer analyseret en khipu lavet af menneskehår, fundet i Andes-regionen og dateret til omkring år 1498.

Ved hjælp af et apparat kaldet et massespektrometer har forskerne undersøgt håret for små kemiske spor (såkaldte isotoper), som afslører, hvad personen spiste i sit liv.

Resultaterne viste, at personen bag khipuen næppe var en del af overklassen. Vedkommende havde nemlig spist enkle, plantebaserede fødevarer som quinoa, rødder og grønt - den slags mad, almindelige folk spiste.

Det tyder altså på, at det ikke kun var eliten, der kunne binde sig vej ind i inkaernes avancerede informationssystem. Måske havde også almindelige mennesker, og endda kvinder, en finger med i spillet.

Alligevel advarer antropolog Andrew Wilson fra Universitet i Bradford, som ikke selv var en del af undersøgelsen, mod at drage for hastige konklusioner:

"En lille tot hår fortæller ikke hele historien," siger han.

Men han mener også, at fundet åbner for nye og spændende spørgsmål: Hvem lavede egentlig khipuerne? Var det mænd eller kvinder, og var håret i denne khipu fra én eller flere personer?

Et rumfartøj på størrelse med et stort frimærke, der drøner ud til et sort hul med en tredjedel af lysets hastighed og sender værdifulde data tilbage til Jorden.

Det klinger af ren science fiction, men det kan måske blive virkelighed i løbet af 100 år.

Sådan lyder det ambitiøse budskab fra italienske Cosimo Bambi, astrofysiker ved kinesiske Fudan University. I en ny videnskabelig artikel præsenterer han sit bud på en opsigtsvækkende mission.

En mission, der skal bringe menneskeheden i nærkontakt med et sort hul og teste fysikkens grænser nær de gådefulde og altopslugende himmellegemer.

"Hvis en eller flere rumsonder kommer helt tæt på et sort hul, kan vi undersøge tyngdekraften langt mere detaljeret end nogensinde før," siger Cosimo Bambi til Videnskab.dk.

"Vi vil for alvor kunne teste, om fysikkens love og konstanter ændrer sig nær et sort hul, og om Einsteins generelle relativitetsteori holder under de mest ekstreme forhold i universet," siger forskeren, der har delt sin idé i en såkaldt perspektiv-artikel - en videnskabelig genre, hvor forskere deler teorier og tankeeksperimenter.

Og tanken lyder mildest talt dragende, men hvordan i alverden når vi dertil?

Ifølge Cosimo Bambi er der to nøgleudfordringer:

At finde et sort hul, der befinder sig tæt nok på Jorden.

At udvikle et lillebitte rumfartøj, der kan rejse med tilpas høj fart til at nå det sorte hul inden for en overskuelig tidshorisont.

I skrivende stund har vi ingen af delene. I sin nye artikel, der er bragt i tidsskriftet iScience, kalder Cosimo Bambi da også sit forslag for både "meget spekulativt" og "ekstremt udfordrende", men - tilføjer han - "ikke komplet urealistisk".

Den præmis er Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent på DTU Space, med på. Han har læst Cosimo Bambis nye artikel for Videnskab.dk og betegner ideerne som "principielt mulige".

"Du får mig ikke til at sige, at noget er umuligt," indleder Michael Linden-Vørnle:

"Rumfartshistorien er fuld af påfund, der virkede helt uladsiggørlige, men som siden blev til virkelighed. Når det er sagt, er der nogle meget store udfordringer i det, Cosimo Bambi foreslår her."

Ligesom Bambi starter Linden-Vørnle med jagten på et sort hul, der befinder sig tæt nok på Jorden til, at en rejse derud overhovedet giver mening.

Det nærmeste sorte hul, vi kender i dag, hedder GAIA-BH1 og befinder sig 1.560 lysår fra Jorden. En rejse dertil ville derfor tage godt 1.560 år, hvis rumfartøjet vel at mærke rejste med lysets fulde hastighed på 299.792 kilometer i sekundet.

Med andre ord skal vi finde et sort hul, der ligger langt tættere på os, hvis en mission skal hænge sammen.

I sin teoretiske artikel skriver Cosimo Bambi, at der statistisk set menes at være ét sort hul per 100 stjerner i Mælkevejen.

Dermed kan der være grund til at tro, at vi i fremtiden finder et sort hul i omegnen af 20 til 25 lysår fra Jorden - en distance, som et kommende rumfartøj vil kunne tilbagelægge på cirka 70 år, argumenterer astrofysikeren.

Det er dog langt fra sikkert, at vi nogensinde finder et sort hul så tæt på Jorden, påpeger Michael Linden-Vørnle:

"Det er jo ikke nødvendigvis sådan, at de sorte huller ligger fuldstændig jævnt fordelt, som Bambi også selv skriver."

"Måske er Jorden placeret et særligt sted, så det nærmeste sorte hul ligger meget længere væk, og så kan det hele være lige meget," siger han.

Skulle et tilpas nærliggende sort hul findes, sætter Cosimo Bambi sin lid til, at teknologiske landvindinger som James Webb-teleskopet eller det nyligt indviede Vera Rubin Observatory opdager det inden længe. Ifølge Bambi er det "rimeligt" at forvente, at det kan ske inden for de næste ti år.

Han kalder dog jagten på et nærliggende sort hul for den største udfordring for en mulig mission.

"Det er den klareste usikkerhedsfaktor i alt det her, og vi får brug for en smule held. Til gengæld vil jeg mene, at hvis først vi finder et sort hul i en passende afstand til Jorden, så er der i princippet ikke noget til hinder for, at de øvrige...

Forskere er godt i gang med at udvikle blodprøver, der kan opdage Alzheimers sygdom, flere år før symptomerne viser sig.

Der arbejdes også på at finde medicin, der kan bremse sygdommen. Det er derfor gavnligt at identificere, hvem der bør starte behandlingen tidligt.

Men hvordan håndterer folk det, når de får at vide, hvad deres risiko er for at udvikle den frygtede sygdom?

Det har forskere i Israel undersøgt i et nyt studie.

199 deltagere med normal mental funktion, men med visse risikofaktorer for at udvikle Alzheimers sygdom, deltog i studiet.

Risikofaktorerne er for eksempel diabetes, fedme, en stillesiddende livsstil eller rygning.

Ophobningen af beta-amyloid, der danner plak i hjernen, er et afgørende kendetegn ved Alzheimers sygdom.

I det nye studie fik deltagerne en PET-scanning, som kan vise amyloid-aflejringer i hjernen. Deltagerne blev fortalt om deres status.

Før studiet og seks måneder senere udfyldte deltagerne et spørgeskema om deres følelser omkring studiet.

Både før og efter studiet rapporterede de, i hvor høj grad de følte sig ængstelige og deprimerede som følge af deres risiko for Alzheimers.

De svarede også på, om de følte, at deres hukommelse var blevet forværret, og i hvilken grad de var motiverede til at foretage livsstilsændringer for at forebygge Alzheimers.

Studiet viser, at ingen af grupperne tog psykisk skade af at lære om deres risiko.

Dem, der modtog gode nyheder, rapporterede en reduktion i frygt, depression og bekymring for deres hukommelse bagefter.

Dem, der havde kendetegn på Alzheimers, blev hverken mere bekymrede eller deprimerede af at lære om det.

"Resultaterne peger på, at det ikke påvirker deltagerne negativt at vide, at de har amyloid i hjernen - tværtimod ser det ud til, at blot det at få et svar kan lægge en dæmper på negative følelser," siger Schnaider Beeri, som er én af forskerne bag studiet, i en pressemeddelelse.

Det stemmer overens med tidligere forskning om emnet ifølge studiet.

Begge grupper rapporterede imidlertid om mindre motivation til at foretage sunde livsstilsændringer efter undersøgelsen.

"Resultaterne viser, hvor let det er at miste motivationen til at foretage livsstilsændringer, der kan forbedre hjernesundheden," siger Sapir Golan Shekhtman, som er ph.d.-studerende ved Sheba Medical Center i Israel.

Det kan være, at blot det at få information skabte en falsk følelse af tryghed ifølge studiet.

Det er afgørende at finde strategier, der kan hjælpe folk med at holde fast i sunde vaner.

Geir Selbæk er forskningsleder ved det norske Nationalt Center for Aldring og Sundhed. Han synes, studiet er interessant og siger, at det behandler et vigtigt emne.

"Det er et veludført studie inden for et stadig lidt uudforsket område, som er blevet offentliggjort i et velrenommeret tidsskrift."

Det er vigtigt at kortlægge, hvordan vi reagerer på information om forandringer i hjernen, der er stærkt associeret med Alzheimers sygdom, siger Geir Selbæk.

"I den nærmeste fremtid kan sygdomsmodificerende behandling af Alzheimers være tilgængelig i Norge, og behandlingen bør sandsynligvis starte så tidligt som muligt, helst før man har udtalte symptomer."

I tillæg kan vi snart være i stand til at få den samme information, som forskerne fandt med PET-scanninger i studiet, ved at tage en blodprøve.

Det er ikke så overraskende, at det at få at vide, at man ikke har Alzheimers-forandringer, kan reducere angst og depression, siger Geir Selbæk.

"Men intuitivt kan man blive fristet til at tro, at information om, at man oplever sådanne forandringer, ville øge både angst og depression."

Men det tyder det nye studie ikke på, hvilket stemmer overens med andre nylige studier, fortæller forskeren.

"Det er vigtigt at tage med, når vi skal planlægge, hvordan vi skal organisere diagnostik og behandling af demens i fremtiden."

Et af studiets andre fund er, at motivationen til at foretage livsstilsændringer faldt, efter at deltagerne modtog resultaterne af undersøgelsen.

"Det gjaldt både dem, der ikke fik påv...

Når du handler i supermarkedet er der flere varer, der er blevet markant dyrere de seneste par år.

En bakke økologiske æg koster mellem 30 og 40 kroner. En pose kaffe kan komme helt op og koste en hundredmand, og en pakke smør koster 20-30 kroner.

Også olivenolie, chokolade og kød er blevet markant dyrere de seneste fem år.

Men hvorfor er der nogle varer, der er så påvirkede af inflationen, og andre, der 'går fri'?

Der er nogle helt konkrete årsager til prisstigningerne på vores elskede basisvarer, forklarer Henning Otte Hansen, der er forsker og seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

Blandt årsagerne findes både toldkongen Trump, tørke, tilbagevendende influenza og en tarvelig pandemi.

Lad os starte med et produkt, der både bruges til at panere fiskefilet, bage boller og kager: Ægget.

"Priserne på æg er steget med 300 procent i USA og omkring 30 procent herhjemme. Det skyldes fugleinfluenza, der har ramt mange æggeproducenter i USA og har gjort, at op til en tredjedel af deres høns har måttet lade livet," forklarer Henning Otte Hansen, som også er bestyrelsesmedlem hos SEGES Innovation, der arbejder med bæredygtige løsninger for landbruget.

Der har altså været færre æg til rådighed globalt set, men samme efterspørgsel, hvilket har fået priserne til at stige.

Derudover har et andet produkt, som høns er afhængige af for at kunne lægge æg, været ramt af prisstigninger, nemlig korn.

"Ukraine var storeksportører af korn og hvedemel. Men på grund af Ruslands invasion af landet har de ikke kunnet opretholde eksporten af korn," fortæller Henning Otte Hansen.

Samtidig har efterspørgslen på korn været højere end tidligere.

"Vi har spist mere korn, end vi har haft på lager. Det skyldes, udover krigen i Ukraine, at afgrøderne i Europa har været dårlige på grund af varmere vejr grundet klimaforandringer, og at befolkningstilvæksten på kloden stiger. Det giver højere priser," siger fødevareeksperten.

De sparsomme kornlagre og de mange syge høns påvirker hinanden.

"Når prisen på korn stiger, stiger prisen på æg samtidig, fordi høns spiser korn. Så det er en dominoeffekt, og det er faktisk den mekanisme og sammenfaldet i prisstigninger, der kaldes inflation," forklarer Marcus Asplund, der er professor i økonomi på Copenhagen Business School.

Et andet produkt, der også er skudt i vejret prismæssigt, er olivenolie, der per liter i skrivende stund koster omkring 95 kroner (på tilbud!) på Nemlig.com.

"De forhøjede priser skyldes tørke i Spanien, der har gjort, at mange oliventræer er gået ud," lyder det fra Henning Otte Hansen.

I 2023 og 2024 var flere dele af Spanien ramt af ekstrem tørke, der også førte til restriktioner på, hvor meget vand, privatpersoner og landmænd måtte bruge dagligt.

"Varmen påvirker selvfølgelig de her oliventræer, og den har ødelagt flere dele af olivenproduktionen. Og så står vi med stor efterspørgsel og færre produkter, og det giver prisstigninger," forklarer Marcus Asplund fra CBS.

Det samme gælder kaffe, der også er påvirket af klimaforandringer. Det varme og våde vejr er nemlig skidt for kaffebuskene og deres udbytte i Sydamerika, hvor den største produktion foregår.

"Klimaet medvirker også til høje priser på smør og mælk, fordi mange landmænd med malkekøer er usikre på fremtiden. Fremtidige afgifter på CO2-udledning kan gøre det urentabelt at investere i malkekvæg," forklarer Henning Otte Hansen fra KU, der også tidligere har været direktør for Landbrugsraadet.

De høje priser på mejeriprodukter påvirker samtidig prisen på oksekød. Mange landmænd venter nemlig længere end vanligt med at sende deres malkekøer til slagtning, fordi efterspørgslen på mælk og smør er høj.

Det gør, at der ikke er lige så meget oksekød i supermarkedets kølediske, og på den måde stiger prisen yderligere.

Prisstigningerne har også fået ram på et andet og af mange særligt værdsat produkt: Chokolade.

En plade Marabou koster pt 40 kroner hos discountkæden Rema1000.

Den øgede pris skyldes endn...

Det blev antropolog og seniorforsker Sine Plambech, som vinder Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris 2025.

Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Sine Plambech, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), modtager prisen for sin formidlingsindsats omkring de nationale og globale udfordringer, der er tilknyttet migration, trafficking og sexarbejde.

"Sine Plambech har en enestående evne til at omsætte sin forskning til gribende og billedlige fortællinger med en saglighed og pondus, der engagerer både fagfolk og lægfolk," udtaler uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i pressemeddelelsen.

"Gennem hele sin forskerkarriere er hun lykkedes med at menneskeliggøre og give værdighed til udsatte skæbner i samfundet, som vi sjældent hører om. Det fortjener en stor hyldest."

Med titlen som vinder af Forskningskommunikationsprisen følger en personlig hædersgave på 200.000 kroner.

Mennesker med svær overvægt, der ønsker at tabe sig og holde en slank linje, ser i disse tider ud til at have to valgmuligheder:

At tage slankemedicin som Wegovy, der påvirker hjernens trang til at proppe mad i munden.

Eller at tælle kalorierne på tallerkenen og udstyre sig med en stålfast viljestyrke. På god gammeldags maner. Denne mulighed kan dog være forbundet med skuffelse.

Slankekuren bliver måske overholdt. Men dagen efter den månedlange juicekur stopper, vender de gamle vaner tilbage.

Forklaringen på dette kan findes i hjernen.

Pointen fremfører et dansk forskerhold på baggrund en ny oversigtsartikel, hvor de har gennemtrawlet bunkevis af forskning i vægtregulering.

"Hvis man kigger på studier med fokus på livsstilsændringer, er det færre end fem procent, som lykkes med at holde vægten nede på lang sigt," siger Valdemar Johansen, der er førsteforfatter til oversigtsartiklen og ph.d.-studerende på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Den lave succesrate for dem, der ikke lykkes med slankekuren, kan vi i stor stil give hjernen skylden for, forklarer Valdemar Johansen.

Hjernen modarbejder nemlig vægttabet og er virkelig effektiv til det, lyder budskabet.

Hjernen har systemer, der regulerer appetit og kropsvægt, og som ofte forsøger at bringe dig tilbage til den vægt, du havde, før du påbegyndte et vægttabsforløb, uddyber han.

Det skyldes, at hjernens netværk og signalveje kan ændre sig fysisk, i takt med at vores vægt ændrer sig. Mekanismen kaldes også for 'neuroplasticitet':

"Dét opsigtsvækkende er, at hjernens struktur faktisk ændrer sig, afhængigt af om kroppen er i energibalance eller ej," siger Christoffer Clemmensen, der er medforfatter til studiet og lektor på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Energibalance betyder helt simpelt, at kroppen får tilført lige så meget energi fra mad og drikke, som den bruger på at fungere og være aktiv.

Ændringerne i hjernen påvirker, hvordan vi reagerer på mad og sultsignaler. Og de kan ikke bare 'slukkes' eller 'slettes', når vi ønsker at slanke os.

Derfor giver forskerholdet med henvisning til den nye videnskabelige artikel ikke meget for opfordringerne til at tabe sig ved at kæmpe imod sine impulser og træne sin viljestyrke.

Kim Ravnskjær, forsker i metabolisme og vægttab, er meget begejstret for forskerholdets nye oversigtsartikel. Han beskriver det som "en fornøjelse at læse" den.

Selvom der længe har været fokus på hjernens rolle inden for forskningen, har det ikke været muligt at udlægge den i detaljer, som forskerne gør i den nye artikel.

"Vi har vidst, at hjernen selvfølgelig spiller en rolle i både overvægt og vægttab," siger Kim Ravnskjær, der er lektor på Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.

"Men det sidste årti eller bare fem år er det gået rigtig stærkt med at forstå, hvad er det der sker i hjernen - helt ned på celleniveau med de forskellige cellers funktioner."

På verdensplan lider omkring en milliard mennesker af svær overvægt, defineret ved et BMI over 30. I Danmark ligger tallet på cirka 20 procent af befolkningen. Det vil sige over en million mennesker.

Tallene skyldes en kompleks kombination af genetik, vores moderne liv (miljø) og en hjerne, der er formet af evolution og tilpasset en helt anden tidsalder, forklarer Christoffer Clemmensen.

Genetisk vil der være mennesker, som har tilbøjelighed til at få større kroppe, dermed også større behov for mad og er mere til fals for den kalorietunge mad.

"Men for bare 50 til 100 år siden har vi ikke kunnet udfolde vores genetiske disposition for overvægt," siger Christoffer Clemmensen.

Det var kun muligt for de få at spise sig så mætte og have et solidt energioverskud, så de blev overvægtige i fortidens samfund. Derfor blev overvægt for eksempel også anset som et tegn på rigdom.

I det moderne samfund er der overflod af især energitætte og forarbejdede madvarer. Du mødes af duften af croissant, når du går forbi 7-Eleven, eller en pizzaslice med pepperoni, når pizzeriaet åbner dørene.

Miljøet har altså æn...