Fornemmelsen af det lune solskin, vinden der rusker i træerne og den ujævne skovbund under dine sko. Det føles helt anderledes end at træde op på et løbebånd i et fitnesscenter med aircondition, maskiner og vægte, der altid sættes lidt for hårdt ned.

Begge dele kan få pulsen op, men træning i naturen giver en særlig oplevelse, både fysisk og mentalt. I Danmark er mange vant til at træne indendørs, især i de kolde og våde måneder. Det er praktisk og forudsigeligt. Men hvad sker der, hvis vi flytter træningen ud?

I min ph.d. har jeg netop undersøgt virkningen af at træne ude i det fri, som en del af et stort landsdækkende projekt med udendørs holdtræning for mennesker med gigt.

I projektet deltog mange partnere, herunder Gigtforeningen, DGI, PROgrez, forskere, fysioterapeuter og ikke mindst frivillige instruktører. Projektet er finansieret af TrygFonden.

Selvom projektet primært henvendte sig til mennesker med gigt, viser erfaringerne, at udendørs træning kan være relevant for os alle. Herunder får du tre gode grunde til at flytte din træning ud i det fri.

Træning i naturen kan være alt fra en rolig gåtur til målrettet fysisk træning i skov, på strand eller i byernes parker.

Det kan være planlagte øvelser eller mere uformelt som at cykle til et grønt område og lave et par øvelser, mens børnene leger.

Træningen kan have fokus på det fysiske, som styrke, puls og balance, det mentale, som at sanse og opleve omgivelserne, eller en kombination af begge dele.

Mange af os bevæger os allerede i naturen i større eller mindre grad, fra små øvelser i grupper til cykelturen gennem parken til arbejde eller løbeturen i skoven.

Naturens særlige indvirkning på os, og hvordan den spiller sammen med fysisk aktivitet, er stadig noget forskere undersøger.

De undersøgelser der er blevet lavet af udendørs træning er meget forskellige og svære at sammenligne, for de handler både om forskellige træningsformer med varierende intensitet, foregår i forskellige omgivelser og omfatter mange forskellige målgrupper.

Eksempelvis har man ikke så meget viden om, hvorvidt udendørs træning vil virke motiverende for dem af os, der ikke får helt nok motion i hverdagen.

Det er blandt andet derfor vi lavede projektet om udendørs holdtræning, som blev oprettet 50 forskellige steder i Danmark, hvor der blev trænet én gang om ugen i 12 uger.

Frivillige instruktører guidede små hold med øvelser, der inddrog naturen aktivt gennem træstammer som balancebomme, bænke til step-ups og grusstier til intervalgang.

Der blev også lavet enkle mentale øvelser som stille gåture uden samtale eller vejrtrækningsøvelser, hvor man fokuserede på at sanse omgivelserne.

Selvom den eksisterende forskning er sparsom, så kan vi se på tværs af studierne, at struktureret udendørs træning kan forbedre både livskvalitet, fysisk funktion og vores mentale sundhed.

Mange oplever mere energi og mindre stress, og det gælder både for mennesker med sygdom og for raske. Naturen giver en variation, som et fitnesscenter sjældent kan tilbyde: ujævne underlag, skiftende lys, vind og temperatur.

Det gør, at kroppens sanser, balance og funktion bliver udfordret på en anden måde med større variation, og samtidig giver det en følelse af frihed og plads.

Her får du tre gode grunde til at træne udendørs, uanset om du er vant til at løbe, går i fitnesscenter eller er helt ny i forhold til regelmæssig motion.

Mange kan nok genkende, at det kan være svært at finde motivationen til at træne, især hvis man forbinder træning med pligt og tunge maskiner.

At træne udenfor kan føles mindre forpligtende. Man kan starte med en gåtur, et par lette øvelser på en bænk eller nogle simple balanceøvelser på et fortov eller en sti.

Interviews med deltagerne viste, at de oplevede naturen som et trygt og imødekommende sted at træne.

Det føltes ikke som at starte på et krævende træningsprogram, men mere som en behagelig aktivitet, man havde lyst til at gentage.

Denne oplevelse gjorde det lettere at komme i gang og fastholde en god va...

Den globale gennemsnitstemperatur stiger, men et område syd for Grønland skiller sig ud. På temperaturkortet dukker en blå plet i havet op.

Denne kolde plet er et af de få steder i verden, hvor temperaturen er faldet snarere end steget i løbet af det seneste århundrede.

I et nyt studie har forskere fra Pennsylvania State University i USA undersøgt, hvad der ligger bag det omdiskuterede fænomen. De konkluderer, at det ikke kun skyldes forhold i havet, men også i atmosfæren.

"I løbet af det seneste århundrede er størstedelen af kloden blevet varmere, mens den subpolare del af det nordlige Atlanterhav har været bemærkelsesværdigt stædig i sin afkøling," siger Pengfei Zhang i en pressemeddelelse.

Han er klimaforsker ved Pennsylvania State University og medforfatter på det nye studie, der er offentliggjort i Science Advances.

Forskerne fandt frem til, at den kolde plet skyldes en svækkelse af den såkaldte omvæltende havcirkulation i Atlanterhavet (AMOC), som Golfstrømmen er en del af.

Som et transportbånd fører havstrømmene varmt vand fra troperne mod nord og koldt vand mod syd.

Men en svækket cirkulation er ikke den eneste forklaring på den kolde plet, ifølge det nye studie.

Ved hjælp af den nyeste generation af klimamodeller fandt forskerne, at processer i atmosfæren spiller en lige så vigtig rolle.

"Der er en udbredt opfattelse om, at når denne storskala havcirkulation svækkes, vil havets varmetransport mod nord aftage. Arktis og de nordlige breddegrader vil derfor blive koldere," siger Yifei Fan, som også deltog i studiet.

"Men vi fandt, at det ikke er den eneste måde, AMOC kan påvirke klimaet. En anden mulig faktor handler om, hvordan den kolde plet påvirker atmosfæren," tilføjer han.

Når mindre varmt vand transporteres mod nord, fører det til en køligere og tørrere atmosfære, som yderligere understøtter nedkølingen i området, ifølge pressemeddelelsen.

En koldere havoverflade betyder mindre fordampning og dermed lavere fugtighed i luften. Resultatet er mindre vanddamp i atmosfæren, og vanddamp er en drivhusgas, der normalt fanger varme fra jordoverfladen.

"At reducere drivhuseffekten vil, sagt på en enkel måde, påvirke havoverfladen og forstærke det i forvejen kolde område," forklarer Yifei Fan.

"Med tiden kan denne tilbagekobling gøre kuldepletten mere langvarig."

Det stemmer, at der er en kold plet i Atlanterhavet, bekræfter Marius Årthun, som forsker i havcirkulation i Arktis ved Bjerknessenteret for klimaforskning.

"Historiske observationer af havets overfladetemperatur viser, at et område i det nordlige Atlanterhav er blevet koldere i løbet af det seneste århundrede; i modsætning til resten af verdenshavene, som gradvist bliver varmere."

Området er blevet kaldt 'the cold blob' og 'the warming hole', siger Marius Årthun.

Måske er warming hole, eller varmehul, et bedre begreb, mener Helene Asbjørnsen, som forsker i havcirkulation ved Universitetet i Bergen.

"Vi omtaler ofte fænomenet som et varmehul snarere end en afkøling."

For afkølingen er nemlig ikke særlig stor - 0,15 grader per århundrede i regionen.

"Det er relativt lidt og sandsynligvis ikke en statistisk signifikant trend. Den store forskel opstår, når man sammenligner med den globale gennemsnitlige stigning i havoverfladetemperatur, som ligger på omkring 0,8 grader per århundrede.

"En del af grunden til, at denne kolde plet har været så omdiskuteret, er, fordi en af hovedhypoteserne lyder, at området afkøles, fordi havcirkulationen er blevet svagere," forklarer Marius Årthun.

En svækket havcirkulation vil føre til mindre varme, der transporteres ind i området. Det er også en del af konklusionen i det nye studie.

I et andet studie fra maj 2025 kom forskerne frem til det samme: Kun modeller, der simulerer en svækket AMOC, formår at genskabe den observerede afkøling, skrev forskerne.

"Flere studier har altså brugt overfladetemperaturerne i dette område som et indirekte mål for havcirkulationens styrke," siger Marius Årthun og peger til et eksempel i Nature.

Det er...

Er den pakke kød, du glemte bag mælken, ketchupflasken og osten i køleskabet, egentlig stadig spiselig et stykke tid efter udløbsdatoen?

Man kan godt blive lidt usikker - og måske endda i tvivl om, hvordan kød egentlig bør lugte.

Bakterier i dårligt kød kan gøre dig meget syg.

Men du kan dog være ganske tryg, hvis du følger to enkle regler om temperatur og stegning.

Solveig Langsrud er seniorforsker hos Nofima (Norsk Institut for Fødevare-, Fiskeri- og Akvakulturforskning). Hun forsker i bakterier i mad.

"Vi skal være opmærksomme på farlige varianter af E. coli, når det gælder råt kød," siger Solveig Langsrud.

E. coli-bakterierne lever i tarmene hos alle mennesker og mange dyr, og der er flere hundrede varianter.

Normalt er disse bakterier harmløse. Nogle producerer dog toksiner, og det er dem, der kan gøre folk syge, når de finder vej til maden.

Du kan ikke lugte, om der er E. coli på kødet. E. coli kan gøre dig rigtig syg, men det er heldigvis ret nemt at sikre sig mod denne bakterie.

"Disse bakterier vokser ikke ved køleskabstemperatur, og de bliver dræbt ved varmebehandling," fortæller Solveig Langsrud.

Hvis du har opbevaret kødet ved en temperatur på under fem grader og samtidig sørget for, at kødet bliver stegt på ydersiden, er du sikret mod disse bakterier.

"Det er sikkert, selvom der var E. coli eller Salmonella til at starte med. Men det kræver, at du er omhyggelig med at stege alle overflader."

Salmonella er forholdsvis sjælden, men der har været udbrud fra tid til anden.

Det hele bliver lidt mere kompliceret, hvis kødet bliver opbevaret ved højere temperaturer.

"Hvis du har et dårligt køleskab, eller kødet har ligget og tøet op natten over på køkkenbordet, kan der vokse andre bakterier, der kan tåle varme, i det."

Solveig Langsrud fortæller, at visse bakterier kan danne giftstoffer i maden, som ikke kan nedbrydes hverken ved kogning og stegning.

"Det er lidt heldigt, at de bakterier, der kan tåle meget kogning og stegning, normalt ikke er i stand til at vokse eller danne giftstoffer ved køleskabstemperaturen," forklarer Solveig Langsrud. Og vi opbevarer jo normalt ikke kød ved varme temperaturer.

Det betyder, at der er lav risiko for væmmelige bakterier i maden efter stegning, så længe vi sørger for, at maden blev opbevaret køligt.

Men der er også et andet forbehold, vi bør tage.

Reglen om, at stegning af overfladen er nok, gælder kun for hele kødstykker.

Hvis du står med en udbenet og snørret lammekølle, kan bakterierne dukke op inde i lammekøllen. Det samme gælder for hakket kød. Disse slags kødudskæringer skal med andre ord gennemsteges for at være helt sikkert.

En anden ting, der er let at overse, er marineret kød, som kan være fuld af rå kødsaft indeni.

"Det kan se fint ud, men der kan være bakterier indeni, så det skal gennemsteges."

"I kylling er bakterien Campylobacter den mest bekymrende. Den vokser hverken i køleskabet eller ved stuetemperatur, så kyllingen bliver ikke farligere ved opbevaring," siger Solveig Langsrud.

Denne bakterie kan forårsage diarrésygdom. Campylobacter-bakterier dør ved stegning eller kogning, så i princippet er kyllingen ikke farlig at indtage selvom den lugter dårligt.

Der er flere forskellige bakterier, der kan være årsag til dårlig lugt i kylling, alt efter emballage og opbevaringstemperatur, siger Solveig Langsrud.

"Et eksempel er mælkesyrebakterier, der er i slægt med bakterierne i yoghurt. De er ikke farlige, men du vil nok ikke bryde dig om den sure lugt i kød."

Disse bakterier har ikke brug for ilt for at formere sig, så de dannes også i en vakuumpakning og i pakker med en modificeret atmosfære, forklarer Solveig Langsrud.

Sidstnævnte er pakker med gas, der får maden til at holde længere. Disse gasser kan i øvrigt også lugte - uden at det har noget med kødet at gøre.

Der er mange dyr, som med stor appetit spiser kød, der er godt i gang med forrådnelsesprocessen. Hvorfor afskyr mennesker lugten, selvom bakterierne er harmløse?

Solveig Langsrud mener, det muligvis skyldes, ...

Man kan ikke altid stole på sine egne øjne, når det kommer til at bestemme kønnet på fugle.

Nogle fugle har det ene køn genetisk, men har krop og kønsdele som det andet.

Det kaldes kønsbytte, og en gruppe australske forskere har gennem et nyt studie fundet ud af, at det ses oftere end de før har troet, skriver Science.

Forskerne bag studiet undersøgte næsten 500 døde fugle fra fem forskellige arter:

australsk skade (Gymnorhina tibicen)

latterfugl (Dacelo novaeguineae)

topdue (Ocyphaps lophotes)

regnbuelorikeet (Trichoglossus moluccanus)

og skælbrystet lorikeet (Trichoglossus chlorolepidotus).

De kiggede på både fuglenes kønsdele og på deres DNA og fandt ud af, at mellem tre og seks procent af fuglene havde et andet genetisk køn end det, deres krop viste.

De fleste af fuglene, som havde byttet køn, var genetiske hunner, men havde kønsdele som hanner. Men de fandt også genetiske hanner med æggestokke.

Forskerne er interesserede i fuglenes køn, fordi fordelingen af kønnene i en dyregruppe påvirker, hvor godt gruppen kan formere sig, vokse og overleve.

"Nu hvor vi ved, at der findes fugle med uoverensstemmelse mellem deres gener og krop, er det næste store spørgsmål: Hvad er det, der forårsager det?" siger Clare Holleley, en miljøbiolog fra Australiens Nationale forskningsinstitut (CSIRO), som ikke selv var en del af studiet, til Science.

Mælkevejen er fuld af stjerner, der er vidt forskellige. Nogle er meget større end Solen, andre er langt mindre, og de lyser op i forskellige farver.

Måske rummer galaksen endda besynderlige stjerner, der har en anden slags stjerne inderst inde.

Dem vil astrofysikerne nu intensivere jagten efter.

Forskere fra Niels Bohr Institutet har nemlig fundet ud af, hvordan man kan identificere dem. Det gælder om at kigge efter neutrinoer - små, uanseelige elementarpartikler - fra dem.

"Jeg bliver virkelig glad, hvis vi finder sådan en hybridstjerne," fortæller Pablo Martínez-Miravé, der er postdoc ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

"Det ville være en stor opdagelse af et helt nyt og meget sjældent objekt. Men jeg ville også føle mig meget heldig, for det skal man være for at opdage en så unik stjerne."

Sammen med professor Irene Tamborra og postdoc Alejandro Vigna-Gomez står han bag en ny videnskabelig artikel, der er publiceret i tidsskriftet The Astrophysical Journal Letters. Her beskriver forskerne, hvordan eksisterende og fremtidige detektorer kan fange og genkende neutrinoer, der kommer fra de mærkelige stjerner.

Neutrinoer er ekstremt lette elementarpartikler, der bevæger sig med hastigheder meget tæt på lysets, og som kun uhyre sjældent påvirker almindeligt stof af atomer.

De kaldes naturens spøgelsespartikler, fordi de går lige igennem alting.

Hvert eneste sekund passerer billioner af neutrinoer lige igennem os, uden at vi bemærker det. Neutrinoer kan sagtens fare lige igennem hele jordkloden uden at gøre det mindste væsen af sig.

Når de alligevel kan detekteres, er det, fordi de en sjælden gang imellem støder sammen med et atom. I særlige neutrinodetektorer som Super-Kamiokande i Japan eller IceCube ved Sydpolen kan fysikerne følge sporene efter sammenstødet.

Hvis der pludselig dukker ekstra mange neutrinoer op fra den samme retning på himlen, kan det være fra en rød kæmpestjerne med en neutronstjerne indeni.

De særlige hybridstjerner kaldes også Thorne-Żytkow-objekter efter de to fysikere, der foreslog deres eksistens i 1970'erne. De kan opstå, når to stjerner først har kredset tæt omkring hinanden i et dobbeltstjernesystem.

Den ene er eksploderet som en supernova, så der kun er en neutronstjerne tilbage - de kompakte rester af den udbrændte stjerne. Den anden er så småt ved at have opbrugt sit brændstof, så den er svulmet op og blevet til en rød kæmpe eller superkæmpe.

Kæmpestjernen kan blive så stor, at den opsluger sin partner. Når den først er kommet indenfor, bliver den bremset ned af stjernestoffet og spiralerer hurtigt helt ind i midten af kæmpestjernen.

De to kan også mødes mere tilfældigt i områder, hvor stjernerne ligger tæt. Det kan være i stjernehobe eller ind mod galaksens centrum.

Neutronstjerner er små, blot 20-25 km i diameter. Men de er tungere end Solen, og når de først er kommet ind i en rød kæmpestjerne, begynder de straks at vokse sig større ved at æde stjernen indefra.

"Udefra ligner det bare en almindelige rød kæmpestjerne. Men der foregår noget helt unikt indeni," siger Pablo Martínez-Miravé og fortsætter:

"Der vil stadig være energi fra fusion, hvor atomkerner smelter sammen. Men der kommer også varme fra det stof, der falder ned mod neutronstjernen. Efterhånden som den samler stof til sig, stiger trykket og temperaturen voldsomt, og tættest på neutronstjernen bliver der udsendt store mængder neutrinoer."

Neutronstjernens ædegilde ender først, når der ikke er mere rød kæmpestjerne tilbage. Undervejs er neutronstjernen blevet tungere, og det kan nemt ende med, at den bliver så massiv, at den kollapser og bliver til et sort hul.

Netop fordi hybridstjerne ligner røde kæmpestjerner udefra, er de svære at identificere. Astronomerne kigger efter stjerner, der har en usædvanlig lysstyrke eller som rummer særlige grundstoffer som titanium, molybdæn, rubidium og yttrium, der kan skabes tæt på neutronstjernen.

Der er da også fundet et par kandidater, men det er nærmest umulig at være sikker ...

Forestil dig, at du begynder at klø, svie, hæve op eller endda får svært ved at trække vejret ganske kort efter sex. For et lille, men stigende antal kvinder er det ikke bare en prekær situation. Det er en reel medicinsk tilstand.

Lidelsen, som kaldes overfølsomhed over for sædplasma eller SPH ('human seminal plasma hypersensitivity'), er en allergisk reaktion over for sæd.

Denne sjældne, men ofte oversete allergi skyldes ikke selve sædcellerne, men proteinerne i sædplasmaet, som er den væske, sædcellerne befinder sig i .

Tilstanden blev første gang dokumenteret i 1967, da en kvinde blev indlagt efter en 'voldsom allergisk reaktion' i forbindelse med sex.

I dag betragtes SPH som en type 1-overfølsomhed - i samme kategori som høfeber, peanutallergi og allergi over for de proteiner, der findes i kattens hudceller (skæl).

Symptomerne spænder fra milde til alvorlige. En del kvinder oplever lokale reaktioner: svie, kløe, rødme og hævelse i vulva eller vagina.

Andre får symptomer i hele kroppen: nældefeber, hvæsende vejrtrækning, svimmelhed, løbende næse og endda anafylaktisk chok, som er en potentielt livstruende immunreaktion.

Indtil 1997 mente man, at SPH ramte færre end 100 kvinder på verdensplan, men et studie ledet af allergilægen Jonathan Bernstein viser, at næsten 12 procent kvinder, der rapporterede symptomer efter samleje, sandsynligvis havde SPH.

Jeg lavede selv et mindre, upubliceret studie i 2013, hvor jeg fandt en tilsvarende forekomst på 12 procent.

Det reelle tal er dog muligvis endnu højere. Mange tilfælde bliver aldrig rapporteret, bliver fejldiagnosticeret eller afvist som kønssygdomme, svampeinfektioner eller generel 'sensitivitet'.

Ét afslørende tegn er dog, at symptomerne forsvinder, når der bruges kondom. Et studie fra 2024, som bekræfter dette fund, peger på, at SPH både er mere udbredt og oftere fejldiagnosticeret, end man tidligere har troet.

Det vigtigste allergen ser ud til at være et prostata-specifikt antigen (PSA), som er et protein, der findes i al sædplasma - ikke kun i en bestemt partners.

Med andre ord kan kvinder udvikle en reaktion på enhver mands sæd, ikke kun deres faste partners.

Der er også evidens for såkaldt kryds-reaktivitet. For eksempel ligner Can f 5, som er et protein i hundeskæl, strukturelt menneskelig PSA. Derfor kan kvinder med hundeallergi også opleve reaktioner på sæd.

I et usædvanligt tilfælde fik en kvinde med nøddeallergi nældefeber efter sex - sandsynligvis på grund af spor af nøddeproteiner i hendes partners sæd.

Diagnosen starter typisk med en grundig seksuel og medicinsk vurdering, efterfulgt af priktest med partnerens sæd eller blodprøver for PSA-specifikke antistoffer (IgE).

Min egen forskning blandt kvinder med symptomer har påvist, at test med vaskede sædceller (som er fri for sædplasma) kan bekræfte, at det allergisk udløsende stof ikke er selve sædcellerne, men proteinerne i sædvæsken.

Og det er ikke kun kvinder, som kan være allergiske over for sæd. Det er muligt, at en del mænd er allergiske over for deres egen sæd.

Denne tilstand, kendt som fænomenet 'post-orgasmic illness syndrome' (POIS) - eller post-orgasmisk syndrom, oversat til dansk - forårsager influenzalignende symptomer som træthed, hjernetåge og muskelsmerter umiddelbart efter udløsning.

Det menes at være en autoimmun eller allergisk reaktion. Diagnosen er vanskelig, men priktest med mandens egen sæd kan give en positiv reaktion.

Overfølsomhed over for sædplasma forårsager ikke direkte infertilitet, men kan gøre undfangelse mere kompliceret.

At undgå allergenet - som ellers er den mest effektive behandling ved allergi - er ikke en mulighed for par, der prøver at blive gravide.

Behandling er blandt andet:

forebyggende antihistaminer (antihistaminmedicin, der tages på forhånd før forventet kontakt med et allergen, eller før symptomer opstår, for at forhindre eller mindske alvoren af en allergisk reaktion)

antiinflammatorisk medicin

desensibilisering (mindske overfølsomheden) med fortyndet sædplasma

I me...

Vikinger afbildes ofte som vilde mænd, der voldtog og røvede deres vej til rigdom i Europa. Men det er ikke hele sandheden.

Et nyt studie fra University of Oxford peger på, at meget af vikingernes rigdom kom fra komplekse handelsruter mellem det nordlige Europa og den islamiske verden.

Studiet har undersøgt et skattefund af sølv fra vikingetiden, som blev fundet i North Yorkshire, der ligger i det nordlige England. Sølvet anslås til at være fra omkring år 900 efter vor tidsregning, skriver Phys.org.

Ved hjælp af en række geologiske analyser fandt forskere bag frem til, at sølvet i skatten primært stammer fra Vesteuropa og den islamiske verden.

Særligt det sidste er interessant, mener forskerne bag.

Det bekræfter nemlig, at vikingerne ikke udelukkende var afhængige af at plyndre rundt i Europa for at opnå rigdom. De var også en del af et handelsnetværk, der strakte sig helt til Mellemøsten og Centralasien.

"De fleste af os har en tendens til primært at tænke på vikingerne som et plyndrende folk, der røvede klostre og andre velhavende steder i jagten på rigdom. Det, analysen af skatten viser, er, at det kun er en del af historien," siger Jane Kershaw, professor i vikingetiden fra Oxford University til Phys.org.

Hun slår dog fast, at vikingerne stadig opnåede meget af deres rigdom ved at plyndre.

"Vikingerne plyndrede og hærgede, og noget af den rigdom er også bevaret i skattene."

"Men de tjente også store summer på langdistance-handelsruter, som forbandt Nordeuropa med det islamiske kalifat. Vi kan nu se, at de bragte store mængder af islamisk sølv med sig, da de bosatte sig i England," siger professoren ifølge Phys.org.

Så tag ikke fejl, vikingerne plyndrede stadig, men studiet af sølvskatten indikerer, at de nok var mere sofistikerede, end vi lige altid går og tror.

Én procent af den vestlige befolkning lider af glutenintolerans, også kendt som cøliaki.

Det er dog helt op mod 10 procent af befolkningen, der mener, at de ikke kan tåle gluten og holder sig til en diæt, hvor gluten ikke indgår, for at slippe for symptomer som træthed, oppustethed og mavesmerter.

Nu sår et nyt studie fra universitetet KU Leuven i Belgien, publiceret i United European Gastroenterology Journal, tvivl om, hvorvidt det er gluten, der er årsag til symptomerne.

For ifølge studiet tyder det på, at personer, der tror, de ikke kan tåle gluten, oplevede symptomer, uanset om de spiste gluten eller ej.

Studiet er småt, men godt, mener Steffen Husby, professor i pædiatri ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet, SDU.

"Først og fremmest er det et vigtigt emne, fordi mange mennesker, og et stigende antal, uden cøliaki lever glutenfrit og rapporterer, at de får det bedre," siger Steffen Husby, som ikke selv har været en del af de nye studie, til Videnskab.dk.

Det har givet anledning til begrebet 'non-celiac gluten sensitivity' (på dansk 'ikke-cøliaki-glutensensitivitet'), som er associeret med symptomer efter indtagelse af glutenholdige produkter, forklarer professoren fra SDU.

'Ikke-cøliaki-glutensensitivitet' er dog stadig en løs og uafgrænset definition.

Modsat cøliaki, der er en veldefineret sygdom hos cirka én procent af befolkningen, og som kan have alvorlige senfølger, hvis den ikke bliver opdaget.

Steffen Husby mener, det er et problem, at så mange lever glutenfrit uden at have cøliaki. Når mange lever glutenfrit, mindskes muligheden for nemt at stille diagnosen cøliaki med en blodprøve eller med en kikkertundersøgelse.

Derfor sætter det nye studie også fingeren på et relevant problem, selvom studiet er småt.

"Studiet er blindet og kontrolleret og har derfor betydning, selv om det har et lille antal deltagere," siger Steffen Husby.

Det er hans kollega Cæcilie Crawley, der selv har forsket i netop såkaldt 'ikke-cøliaki-glutensensitivitet' på Odense Universitetshospital, enig i:

"Forskerne bekræfter de efterhånden mange studier, der viser, at det er rigtig svært at vise en effekt af at spise gluten, når man blinder folk," siger hun og tilføjer:

"Vi ved jo, at der er masser af mennesker der oplever, at de får det bedre, når de holder sig væk fra gluten. Men prøver vi at sætte det op videnskabeligt, er det svært at finde de ting, der bevirker, at de får det bedre."

I studiet reagerede flere deltagere ifølge dem selv på gluten, selvom de altså ikke havde indtaget gluten.

En forklaring kan ifølge forskerne bag være, at deltagerne reagerer på gluten på grund af en nocebo-effekt.

Nocebo-effekt er det modsatte af placebo-effekt, hvor et negativt resultat skyldes en forventning om, at en bestemt fødevare kan føre til ubehagelige symptomer.

Symptomerne bliver anerkendt af forskerne. Det tyder bare ikke på, at gluten er årsagen.

I stedet kan det være fruktan, en type kulhydrat, der kan være synderen for symptomer for de mennesker, der tror, de lider af glutensensitivitet.

Det har tidligere forskning også antydet, påpeger Cæcilie Crawley.

Alternativt kan det være en såkaldt FODMAP-diæt, der kan være udløseren til symptomerne, siger den danske forsker.

FODMAP-diæten inkluderer mange forskellige fødevarer, for eksempel vandmelon, gluten, mælk og artiskokker, som kan være svært at gætte, så sådanne studier vil være meget svære at udføre, forklarer Cæcilie Crawley.

"Men derfor skal vi stadig være nysgerrige efter at finde en forklaring, når så mange mennesker siger, de føler, de får det bedre ved at spise glutenfrit," siger hun.

En anden mulighed er også, at det kan være forarbejdet mad, der forårsager symptomerne.

"Gluten findes jo også i meget forarbejdet mad såsom frysepizza, og går man på en glutenfri diæt, vil mange spise mindre forarbejdet mad," siger Cæcilie Crawley.

Cæcilie Crawley og Steffen Husby udførte i 2022 selv en undersøgelse blandt godt 1.250 unge, hvor de spurgte deltagere, der oplevede symptomer fra deres ma...

"Jeg har heller ikke fortalt det til mine venner… Jeg er bange for deres reaktion. Jeg fortalte det til én person, og nu taler han ikke med mig længere."

Sådan fortæller en kvinde bosat i København. Man skulle tro, hun talte om noget skamfuldt eller socialt uacceptabelt, men hun fortæller faktisk om sit brug af antidepressiv medicin.

Det skal dog lige siges, at denne samtale fandt sted for mere end 20 år siden.

Men har tingene ændret sig siden da? Lever vi i dag i en verden, hvor folk føler sig trygge ved - hvis de ønsker det - at tale åbent om deres brug af antidepressiv medicin, ligesom man gør med anden medicin?

Det ser desværre ikke ud til at være tilfældet.

Nylige studier viser, at det gør det sværere at fastholde behandlingen, hvis man føler skam eller forlegenhed over at tage antidepressiv medicin.

Mange forventer stadig at blive dømt, hvis de vælger at være åbne om deres medicinbrug:

"Jeg tænkte bare, at jeg ikke havde lyst til at blive dømt for det," sagde en bruger i et studie fra 2019.

De nævnte studier er ikke danske, men en gennemgang fra 2023 viser, at stigmatiseringen af psykisk sygdom ikke er mindre i de nordiske lande end i resten af verden.

Hele 82 procent af den danske befolkning vil på et eller andet tidspunkt i deres liv modtage behandling for psykisk mistrivsel. Depression er den fjerdemest almindelige af 199 kroniske lidelser i Danmark.

Brugen af antidepressiv medicin er mere end fordoblet i Europa i løbet af de seneste 20 år. I betragtning af hvor udbredt lidelsen er, kender du sandsynligvis én eller flere personer, der lider af depression.

Så hvorfor er mange bange for at fortælle, at de tager antidepressiv medicin?

En forklaring kan være, at det at tage medicinen opfattes som et tegn på, at man har en alvorlig psykisk sygdom.

Alternativt kan der være frygt for at blive opfattet som følelsesmæssigt svag og ude af stand til at håndtere livets udfordringer.

Det er også blevet hævdet, at den stigende ordinering af antidepressiv medicin afspejler en 'overmedicinering' af svære følelsesmæssige tilstande, så måske føler mange, at de ikke kan dele deres medicinbrug af frygt for at blive dømt som en person, der ikke kan håndtere 'normale', menneskelige følelser.

Selvom disse forklaringer er både plausible og relevante, hænger de tæt sammen med den generelle stigmatisering af depression.

Samtaler med personer, der tager antidepressiv medicin, afslører ofte bekymringer om, hvorvidt det er moralsk acceptabelt - en del beskriver det næsten som noget ulovligt.

Den førnævnte opfattelse af, at depression i sig selv på en eller anden måde er 'uretmæssig', smitter af på behandlingen; en del patienter har sammenlignet deres brug af antidepressiv medicin med brugen af rusmidler.

De er bekymrede for afhængighed eller tilvænning til brug af medicinen og udtrykker et ønske om at 'komme ud af det'.

Men selvom vi nærmer os problemets kerne, ville man så have de samme bekymringer om medicin mod en somatisk sygdom som diabetes eller forhøjet blodtryk? Formentlig ikke.

Så hvorfor er medicin mod depression stigmatiseret?

Antidepressiv medicin virker ved at balancere niveauet af signalstoffer i hjernen.

Netop derfor bør vi måske rette opmærksomheden mod selve grundlaget for brugen af antidepressiva, nemlig idéen om, at depression delvist skyldes biologiske forhold.

Det er i bund og grund korrekt, men overbevisningen om, at genetik er den eneste årsag, har negative konsekvenser (det vender vi tilbage til).

Et studie fra 2014 med næsten 2.000 deltagere, der tog lægemidler mod depressionstilstande, viste, at jo længere tid de tog medicinen - og jo mere effektiv de oplevede den - desto mere tilbøjelige var de til at tro, at biologi spillede en rolle i depressionen.

Med andre ord: Oplevet effekt af antidepressiv medicin går ofte hånd i hånd med en overbevisning om, at depressionen har en biologisk årsag.

Men genetikken bag psykiske lidelser er langt fra så enkel som: "Har du depressions-genet, får du også depression."

Generne spille...

Vores kontakt med naturen bliver mere og mere begrænset.

Det mener den engelske professor Miles Richardson fra University of Derby i hvert fald at have bevist ved hjælp af en ny computermodel, skriver videnskabsmediet Phys.org.

Computermodellen er blandt andet blevet fodret med historisk data om, hvordan byer er vokset gennem tiden.

Det er i studiet, som Miles Richardson er eneforfatter på, blevet sammenholdt med, hvor ofte naturord som 'flod', 'bjerg' eller 'dal' fremgår i kulturelle, engelsksprogede produkter. Der blev ledt efter i alt 28 naturrelaterede ord.

Og konklusionen fra Miles Richardson er, at vi er mere end 60 procent mere afkoblet fra naturen i dag, end vores forfædre var i år 1800.

Ifølge hans computermodel er det i øvrigt en tendens, der vil fortsætte, også selvom der er fokus på grønne områder i byerne.

Studiet mener dog, at tendensen kan ændre sig fra år 2050, hvis der sættes store og ambitiøse tiltag i gang for at forbinde de kommende generationer mere med naturen.