Autisme med hjertet

Autisme med hjertet

By Stine Jusjong BøgstedParentingKids & Family
Download on the App Store

Autisme med hjertet episodes

  • #56 Isbjergmodellen og hvad der ligger bag barnets adfærd

    I denne episode vil jeg tale om Isbjergmodellen, da den for mig at se, er essentiel at kende til, når vi møder børn med autisme.


    Isbjergmodellen kan nemlig hjælpe med at se bag om barnets adfærd og finde ud af, hvordan vi kan støtte barnet til større trivsel og udvikling. 


    For hvorfor er det, at han altid slår, råber eller løber væk? Eller hvorfor er det, at hun får den ene nedsmeltning efter den anden?


    Det får du i dag en forklaring på gennem Isbjergmodellen, men også hvad du fremadrettet kan være nysgerrig på, når dit barn umiddelbart handler uhensigtmæssigt. 


    Isbjergmodellen kan bruges både som forælder i samvær med dit barn med autisme, men også når eller hvis søskende reagerer på en måde du ikke helt kan gennemskue.


    Men Isbjergmodellen kan også bruges som fagperson, når du møder børn med en adfærd som er uhensigtsmæssig eller som du bare undrer dig over, hvorfor hun eller han gør som vedkommende gør.


    Hent din egen Isbjergmodel specielt tilpasset autisme lige her for kun 49 kr.

    Her kan du også se hjælpespørgsmålene, som jeg taler om i episoden.


    Tryk følg i din podcastapp, så får du besked, når næste episode udkommer.


    13 min
  • #55 Piktogrammer og andre støttesystemer

    I denne episode skal du høre om brugen af struktur, visualisering, piktogrammer og andre støttesystemer.


    Jeg har besøg af Rikke Lauritzen som er mor til sin knap 14 årige søn, som dagligt bruger forskellige støttesystemer.


    Rikke giver et indblik i, hvordan hun bruger visualisering sammen med sin søn og hvordan de gennem tiden har udviklet støttesystemer til forskellige situationer og hvor stor gavn hendes søn har haft af at bruge dem.


    Jeg spørger også Rikke, hvordan hun får støttesystemerne til at ‘leve’ og virker i hverdagen, når nyhedensinteresse har lagt sig.


    Du får samtidig gode ideer til selv at afprøve forskellige støttesystemer med dit barn.


    Rikke og jeg tager også en snak, om mange af de måder man kan lave visualisering og støttesystemer på.


    Jeg beklager den lidt dårlige telefonlyd, men jeg håber du har lyst til at lytte med alligevel, da der er mange guldkorn at hente ift. brugen af piktogrammer og struktur.


    Tryk gerne følg i din podcastapp, så er du sikker på at få at vide, når næste episode af podcasten udkommer.


    Læs mere om familierådgivning på www.familierådgivningmedhjertet.dk og få hjælp til at få støttesystemer og piktogrammer til at virke i din familie.



    59 min
  • #54 Min voksne søster er autist med gæst af Iben.

    I dag har jeg besøg af Iben, som er søster til en autist. Iben er en voksen kvinde, som vil give os et indefra perspektiv på, hvordan det er at vokse op med en søster med autisme og hvordan det har påvirket hendes opvækst og personlighed.


    Mine følgere på Instagram @familieraadgivningmedhjertet har været så søde at stille spørgsmål til Iben, omkring det med at være søster til en autist og hvad hun tænker om det.


    I episoden hører du blandt andet om det svære i følelsesmæssigt at acceptere, at Ibens søster har andre behov end resten af familien og den dårlige samvittighed over at være den gode nok søster og nok tilstede i sin søsters liv.


    Iben deler også sine tanker om den sorg, der også ligger gemt.


    Iben fortæller også om, hvordan autisme blev opfattet i samfundet den gang hun var barn, hvor tiden var en anden, men også hvordan det har påvirket hendes families syn på autisme.


    Læs mere om søskendekurserne her.

    eller her

    www. familierådgivningmedhjertet.dk


    1 hr 21 min
  • #53 (2:2) De 3 psykologiske behov med Tina Brandt

    Dette er anden del, hvor du kan høre om de psykologiske behov, som er fundamentalt for alle mennesker at få opfyldt, når vi vil sikre trivsel.

     

    Så når vi oplever at barnet ikke trives eller vi selv ikke trives, kan vi være opmærksom på, om de 3 psykologiske behov er opfyldt?


    De 3 psykologiske behov er Autonomi/selvbestemmelse dvs. behov for valgmuligheder og sidde i førersædet i eget liv. 

    Kompetence dvs. oplevelsen af at ens handlinger har de virkninger, man tilsigter.

    Samhørighed, at indgå i varme og støttende fællesskaber med andre.


    Jeg har besøg af Tina Brandt, tidligere pædagogisk leder og nu familierådgiver.


    Tina har sammen med skoleforsker Louise Klinge skrevet bogen “Pædagogens relationskompetence” og giver et indblik i hvad de 3 psykologiske behov er og hvordan man som forælder og fagprofessionelle, kan være opmærksom på de 3 psykologiske behov opfyldelse for dermed at sikre trivsel og at barnet siger mere ‘ja’ end ‘nej’.


    I denne anden del taler vi om behovet for Samhørighed.


    Tina giver et indblik i hvad stemningen mellem os mennesker har af betydning og samtidig hvad det betyder for vores trivsel, at føle sig som en del af fællesskabet og have følelsen af at høre til.


    Og hvilken betydning det har for barnet, når det ikke har en fast tilknytning til skolen pga. skolevægring.


    Vi taler også om ensomhedsfølelsen som forældre til et barn med særlige behov og vigtigheden af at møde samhørighed med andre, man kan spejle sig i.


    Hør også om begrebet ‘afstemmere’ som er så vigtige, for at give barnet oplevelsen af at være noget værd og have værdi og hvordan vi gennem små greb i hverdagen, kan give vores barn denne oplevelse.


    Tina deler også, hvad der kan hæmme de 3 psykologiske behov og hvordan man kan hjælpe barnet til et bedre alternativ, når noget bliver svært og hvorfor det ikke hjælper at skælde ud eller bebrejde barnet, men at sige, det vi gerne vil have, frem for det, vi ikke vil have.


    Tina nævner også den berømte iltmaske, -at det er så vigtigt, at man som forælder og fagperson selv får opfyldt sine egne behov og gør noget, der gør én glad.


    Følg Tinas vigtige arbejde på Instagram @t.brandt eller læs mere om hendes foredrag og oplæg på www.tinabrandt.dk


    Hvis du vil vide mere om Workshoppen “Tid til mig” om livsglæde og egenomsorg, som jeg afholder d. 27. april 2024 med helt særlig intropris. Så kig inde på min Instagramprofil @familieraadgivningmedhjertet eller læs mere om workshoppen lige her.

    51 min
  • #52 (1:2) De 3 psykologiske behov med Tina Brandt

    I dag kan du høre om de 3 psykologiske behov, som er fundamentalt for alle mennesker at få opfyldt, når vi vil sikre trivsel.

     

    Så når vi oplever at barnet ikke trives eller vi selv ikke trives, kan vi være opmærksom på, om de 3 psykologiske behov er opfyldt?


    De 3 psykologiske behov er Autonomi/selvbestemmelse dvs. behov for valgmuligheder og oplevelsen af at sidde i førersædet i eget liv. 

    Kompetence dvs. oplevelsen af at ens handlinger, har de virkninger, man tilsigter.

    Samhørighed, at indgå i varme og støttende fællesskaber med andre.


    Jeg har besøg af Tina Brandt, tidligere pædagogisk leder og nu familierådgiver og oplæg og foredragsholder.


    Tina har sammen med skoleforsker Louise Klinge skrevet bogen “Pædagogens relationskompetence” og giver et indblik i hvad de 3 psykologiske behov er og hvordan man som forælder og fagprofessionel, kan være opmærksom på de 3 psykologiske behovs opfyldelse for dermed at sikre trivsel og udvikling for barnet.


    I denne første del taler vi om behovet for Autonomi og Kompetence.


    Hør hvorfor det ene psykologiske behov, nemlig Autonomi hænger sammen med den kravundgående adfærd, som nogle forældre oplever med deres barn og hvordan man ved at opfylde dette behov, kan gøre det nemmere for ens barn at sige ja til krav og nye ting.


    Bliv også klogere på, hvordan du bl.a. kan støtte barnets Kompetence, ved at benytte ‘bagdøren’ eller ‘plan B’, hvis noget bliver svært og hvilken positiv følge, det kan have for barnet, at have øje for, om behovet for Kompetence er opfyldt.


    Følg Tinas vigtige arbejde på Instagram @t.brandt eller læs mere om hendes foredrag og oplæg på www.tinabrandt.dk


    Hvis du vil vide mere om Workshoppen “Tid til mig” om livsglæde og egenomsorg, som jeg afholder i april 2024 med helt særlig intropris, så læs mere her.

    1 hr 1 min
  • #51 Ung på arbejdsmarkedet.

    Som forælder til et ungt menneske med særlige behov som eksempelvis autisme, kan man nemt få ondt i maven, når ens barn skal ud og møde arbejdsmarkedet. 


    For kan ens barn overhovedet passe et arbejde og hvis ikke det kan det på fuld tid og har brug for at der bliver taget særlige hensyn, hvad gør man så?


    Det spørger jeg min leder Rikke Tidselholdt Nielsen om, som taler ud fra hendes erfaring som arbejdsgiver. Men Rikke taler også ud fra hjertet og hvad hun selv er blevet mødt med, da hun selv er mor til et barn med særlige behov.


    Hør også om en særlig solskinshistorie som vi deler med dig, omkring et ungt menneske og hvordan hun via tilknytning til arbejdsmarkedet lykkes med at få en uddannelse.


    Lyt med som forælder, men i høj grad også som arbejdsgiver og leder, da du her får gode råd til, hvordan man får de unge mennesker ind i sin virksomhed, men også hvad man skal være opmærksom på, for at det kan lykkes.


    Rikke giver et helt enkelt råd til forældre, når man har et ungt menneske som ikke trives optimalt eller måske er i skolevægring og hvordan man kan få sit barn i kontakt med en arbejdsplads.


    Og et særligt råd til arbejdsgivere, som handler om forventningsafstemning.


    Kontakt mig familierådgiver Stine Jusjong Bøgsted, hvis du som arbejdsgiver vil klædes på til at have et ungt menneske på din arbejdsplads.


    Tlf: 23 80 30 08

    Læs mere om mit arbejde her


    1 hr 2 min
  • #50 Sådan styrker du dit barns selvværd.

    Rigtig mange børn med autisme har et lavt selvværd, da de desværre rigtig mange gange har oplevet at blive misforstået, ikke følt set, fået mange nederlag eller ikke følt sig lyttet til. 


    Mange børn med autisme har også oplevet mange skift i deres hverdag ex. skoleskift og dermed afbrudte relationer til klassekammerater og pædagoger/lærere og de har måske oplevet magtanvendelser på sig selv eller på andre. 


    I denne episode giver jeg dig tip til, hvordan du giver dit barn et godt selvværd både gennem det du siger, men også uden ord


    Jeg fortæller også om forskellen på selvværd og selvtillid, men også hvordan du opdager, at dit barn har et lavt selvværd.


    Denne episode omkring selvværd kan både lyttes til og bruges omkring dit barn med autisme, men i høj grad også omkring søskende.


    Her kan du hente guiden til, hvordan du med enkle greb kan øge dit barns selvværd i hverdagen.

    18 min
  • #49 (3:3) Efter en nedsmeltning -hvad så?
    I denne sidste del af serien om nedsmeltninger, kan du høre, hvordan du får afrundet nedsmeltningen hurtigst muligt.
    Det handler nemlig om forskellige former for afledning.
    Men også hvordan du tager dig kærligt af dit barn og ikke mindst dig selv. En nedsmeltning er nemlig utrolig energikrævende, både for dit barn og dig selv.
    Du hører også om, hvordan du håndterer skyld og skam hos dit barn, som måske har sagt grimme ting eller ødelagt noget under nedsmeltningen.
    Oplever du mange nedsmeltninger hos dit barn og står du med et barn, hvor den ene nedsmeltning afløser den anden og har du prøvet ‘alt’ for at undgå nedsmeltninger? 
    Så er det måske nu, at du skal have hjælp til at få færre eller helt undgå disse affektudbrud?
    Jeg hjælper hver dag forældre til mere ro i familien og til at undgå nedsmeltninger hos deres barn med autisme eller lignende udfordringer.
    Skal jeg også hjælpe dig, så ring til mig helt uforpligtende på 23 80 30 08 (eller send en SMS) eller skriv på [email protected], så finder vi sammen en løsning.
    19 min
  • #48 (2:3) Kom godt igennem en nedsmeltning.

    Hvad gør du, når dit barn har en nedsmeltning, -er ude af sig selv, måske kaster med ting, råber og skriger?


    Hvordan hjælper du dit barn nemmest igennem og hvordan skal du selv forholde dig?


    Det får du svar på i denne del 2 ud af 3 episoder om nedsmeltninger.


    Vil du have hjælp til, hvordan du mindsker nedsmeltninger hos dit barn eller til at I får mere ro derhjemme?

    Så ring helt uforpligtende til mig på 23 80 30 08 eller skriv en mail på [email protected], så finder vi sammen en løsning til trivsel for jer alle i din familie.

    15 min
  • #47 (1:3) Undgå nedsmeltninger

    Nedsmeltninger kan i perioder fylde rigtig meget, når man har et barn med autisme, især hvis barnet ikke trives.


    Men hvordan kan du som forælder eller fagperson forebygge at nedsmeltninger opstår eller bliver knap så voldsomme for dit barn og for dig, som står ved siden af?


    Det kan du høre om i denne episode, hvor jeg giver dig 4 greb til at forebygge og undgå nedsmeltninger eller affektudbrud, som det også kan kaldes.


    Dette er en mini-serie på 3 episoder, hvor denne er den første. Nummer 2 i serien handler om, hvordan du hjælper dit barn bedst muligt igennem en nedsmeltning og den sidste episode i serien, handler om, hvad du gør med dit barn og dig selv efter en nedsmeltning.



    23 min

About Autisme med hjertet

From the publisher's feed

En podcast om autisme, set inde- og udefra ❤️

More shows like Autisme med hjertet

Third Ear by Third Ear

Third Ear

38 Listeners

Detox Din Hjerne by Morten Elsøe & Anne Gaardmand

Detox Din Hjerne

16 Listeners

Psykologen i Øret by Birgitte Sølvstein

Psykologen i Øret

9 Listeners

Djævlen i detaljen by DR

Djævlen i detaljen

13 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

29 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

27 Listeners

Genstart by DR

Genstart

96 Listeners

Hjerteflimmer for voksne by DR

Hjerteflimmer for voksne

10 Listeners

Tyran by DR

Tyran

9 Listeners

momkind podcast by Podimo

momkind podcast

5 Listeners

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen by Podimo Studios

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen

5 Listeners

DOPAMINKLUBBEN by Anders Morgenthaler & Roald Bergmann

DOPAMINKLUBBEN

2 Listeners

Autisme på Hjernen by Molis

Autisme på Hjernen

2 Listeners

Krøllede hjerner by Radioteket

Krøllede hjerner

1 Listeners

Maj My's podcast by Maj My

Maj My's podcast

0 Listeners