Hvad findes der af belønning ud over skærmtid og penge, det får du ideer til og hvad kan belønning egenligt bruges til i hverdagen sammen med dit barn?

Du hører også om, hvordan du kan bruge belønning sammen med dit barn og hvordan vi kan udnytte signalstofferne dopamin og endorfin i hjernen.

Du finder ud af hvorfor skærmen som iPad og telefon er så tillokkende for os alle og hvorfor det er så svært at lægge den fra os.

Husk at tryk følg i din podcastapp, så får du besked når næste episode af podcasten udgives og du er samtidig med til, at podcasten når ud til endnu flere.

Hvad skal der til for at sikre trivsel og udvikling for barnet med autisme? Og hvordan kan vi benytte samregulering til det?

I denne episode får du viden om tolerencevinduet og hvordan du gennem viden om nervesystemets reaktioner, kan hjælpe dit barn tilbage til trivsel og udvikling og hvordan du kan undgå at barnet reagerer med kaste med ting eller blive voldsom, altså gå i affekt, men også hvad du skal være opmærksom på, hvis dit barn ikke reagerer, men bliver passivt.

Du hører om kamp, flugt, frys og fawn og hvorfor det bliver så vigtigt, at aflæse og forstå barnets reaktioner, da det over tid kan give traumer, hvis ikke vi hjælper barnet tilbage til tolerancevinduet.

Hør også om hvad du skal være opmærksom på ift. at holde autisten indenfor tolerancevinduet og hvorfor dette vindue er ekstra smalt for autister, ofte allerede fra fødslen.

Bliv klogere på hvorfor det er at autisten trækker sig, siger nej tak, eller nægter at udføre en handling eller være med til en aktivitet.

Find ud af hvordan du kan se at barnet er i trivsel og i tolerancevinduet, der hvor nervesystemet er velreguleret.

Du får også viden om samregulering, interoception (at kunne mærke sig selv indefra) og hvorfor det er forudsætningen for selvregulering.

Og hvorfor det måske ofte går galt for barnet, når kontaktpædagogen/læren ikke er på arbejde.

Husk at trykke følg i din podcastapp, så bliver jeg SÅ glad, samtidig med at du får besked, når næste episode udkommer.

Egenomsorg er en del af kuren mod stress og udbrændthed og det er vigtigt at lave en god rutine, inden det går galt.

I denne episode får du ideer til, hvordan du undgår udbrændthed, når du i længere tid lægger al din energi i dit barn med autisme, som måske i en længere periode ikke trives.

Du får i denne episode ideer til at forebygge udbrændthed gennem at prioritere at give dig selv egenomsorg, både som fysiske, mentalt og følelsesmæssigt omsorg.

Jeg svarer også på, hvordan du får tid til at give dig selv egenomsorg, når dit liv i en periode ikke levner meget tid, til at passe på dig selv.

Vil du give dit barn mulighed for egenomsorg og opmærksomhed, så kan du læse mere om de kommende søskendekurser for de 6-8 årige børn i Hedehusene og i Vejle. Samt søskendekurser for de 9-12 årige og for de 13-16 årige.

Du kan også give bedsteforældre og andre nære pårørende mulighed for at give dem selv egenomsorg og mere viden om autisme på det kommende bedsteforældrekursus. Læs mere her.

Hvordan sikrer du bedst muligt at efterårsferien bliver til ferie og at du efter ferien har fået ladt batterierne op og er klar til hverdagen igen? 

I denne episode får du bud på, hvad du kan være opmærksom på ift. at få en dejlig ferie med din familie.

Nogle af nøgleordene i denne episode er ‘pause’, ‘bevægelse’ og ‘fællesskab’.

Du bliver klogere på:

- Så hvordan får du skabt pauser for alle i efterårsferien?

- Hvordan kan bevægelse være med til at skabe mere ro og glæde i familien og hvilken form for bevægelse skal du vælge, hvis dit barn slet ikke har lyst til at bevæge sig?

- Hvordan finder du små stunder i din familie, hvor jeres fællesskabsfølelse styrkes og mærkes?

Læs mere om søskendekurset i Vejle og

Bedsteforældre- og pårørendekurset jeg taler om i episoden lige her.

Jeg har besøg af Jakob Lentz, som oprindeligt er uddannet skolelærer, men nu afholder kurser og foredrag i low arousal tilgangen, også kaldet afstemt pædagogik.

Jakob forklarer, hvordan low arousal bruges, men også tankegangen bag og du får konkrete ideer til at bruge low arousal i samspil med dit barn, men også hvordan du bliver ved med at stå distancen og bevarer roen sammen med dit barn.

I low arousal er tankegangen at barnet altid gør sit bedste og at det altid er den der har ansvaret, der kan forandre gennem ansvarsprincippet. Og hvordan du gør det, fortæller Jakob.

Du får også viden om værktøjerne: håndtering, evaluering og forandring.

Du får svaret på, om low arousal betyder at vi ‘bare’ skal være helt rolige og så praktiserer vi low arousal tilgangen?

Du får også viden om, hvor essentiel selvkontrollen er for barnet, hvis vi vil have low arousal tilgangen til at virke bedst muligt.

Hør også om hvorfor straf og trussel ikke virker og hvad alternativet er, når barnet har en adfærd, vi ikke ønsker.

Og især hvad gør man, når vi rammer vores metodeloft og kommer til at være den dårlige udgave af os selv og måske skælde ud og råbe højt.

Jakob fortæller også om børns motivation, om den indre og ydre motivation og hvorfor den indre motivation er så vigtig at have for øje og hvordan du gør det i samspil med dit barn.

Læs mere om Jakob Lentzs arbejde på www.lowarousal.dk

Vil du vide mere om mit arbejde med familierådgivning, netop i at få low arousal til at fungere derhjemme, så læs mere her.

Hvad er det der gør at børn og unge får overbelastede nervesystemer og hvordan hjælper vi dem, når det er sket?

Du får svar på, hvad der rent faktisk sker i hjernen, når nervesystemet har været på overarbejde al for længe.

Jeg har besøg af Pernille Thomsen, som er fysioterapeut og som ved rigtig meget om, hvad der sker i kroppen og hvordan vi klogt arbejder med at stress-redusere, med den viden vi har om nervesystemet.

Vi taler om sanserne, signalstoffer og strukturer i hjernen og hvordan hjernens alarmklokke amygdala meget nemmere som autist aktiveres og dermed skaber en stresstilstand over tid.

Du får også en forklaring på forskellen på den autistiske og neurotypiske hjerne og hvordan du gennem denne viden kan undgå at overstimulere det autistiske nervesystem.

Vi taler også om sen-dianostisering og hvordan det påvirker unge mennesker, når de al for længe har maskekeret for at passe ind i verden.

Samt hvordan det limbiske system i hjernen reagerer, når nervesystemet reagerer via kæmp, flugt, frys, fawn.

Du får forslag til hvordan du igen får skabt balance i nervesystemet og dermed skabt større trivsel for børn og unge.

Læs mere om Pernille Thomsen på hendes hjemmeside.

Læs mere om de kommende søskendekurser, jeg afholder. 

Og om foredragene jeg nævner i episoden: Det særlige forældreliv og Søskende i familien.

Er græsset grønnere på den anden side, hvis andre kunne se ens barns udfordringer?

Jeg har besøg af Kis som er mor til sin voksne datter med knogleskørhed, som sidder i elkørestol og som samtidig ser lidt anderledes ud.

Vi taler om forskellen på at have et barn med fysisk handicap kontra en usynlig diagnose, som bl.a autisme er.

Er livet mon nemmere som familie, hvis det er tydeligt at ens barn er udfordret?

Denne snak har sit udspring fra at jeg selv flere gange har stået med min søn, som har fået nedsmeltninger i det offentlige rum og kaldt mig grimme ting eller sparket til en sten, plankeværk eller lign. og jeg har tænkt, hvis bare man kunne se det på ham, så andre kunne se, at det ikke handler om dårlig opdragelse, men om at han er max presset.

Bliver der taget flere hensyn, når man kan se et fysisk handicap frem for en usynlig diagnose? Det deler Kis sine erfaringer omkring.

Min påstand er at rumligeheden og forståelsen er større ved et fysisk handicap, men er det nu også sådan? 

Du får nye måder at tænke om dit barns diagnose eller fysisk handicap, så du får nemmere ved at stå i svære situationer, hvor du måske kommer til at sammenligne dit familieliv med andres.

Du kan læse mere om Kis og hendes arbejde i Det unikke barn, hvor hun hjælper forældre med børn med fysiske handicap til bedre trivsel. 

Læs mere her www.familierådgivningmedhjertet.dk om mit arbejde til at få færre nedsmeltninger og større trivsel i familien med et barn med autisme eller tegn på autisme.

Læs også artiklen fra AutismePlusfar som oprindeligt brugte begrebet ‘Her kommer Obama’.

Jeg har besøg har Trine som er mor til Bertram på 7 år med CP -Cerebral Parese og sin datter Hannah på 11 år, som er neurotypisk.

Trine vil dele sine erfaringer omkring hvordan hun og hendes mand skaber tid til deres datter som søskendepårørende.

Da Bertram blev født fik han 5 uger gammel en hjerneskade, hvilket betød at familiens liv tog en drejning og deres store datter fik pludselig en lillebror med særlige behov, som har en stor indvirkning på deres familie.

Lyt med for både Trine og hendes mand gør nogle helt forbilledlige ting, for at skabe plads til alle i deres familie. De lever efter et ‘ærlighed- og åbenhedsprincip’.

Trine fortæller om, hvordan hun håndtere det, når hun er drænet for energi til også at tage sig af søskende.

Trine deler åbenhjertig om, hvilken forskel det har gjort for hele deres familie, at hendes søn kom i aflastning, men også hvordan det skar i hjertet, da beslutningen skulle tages.

Trine giver indblik i at få en stressbelastning af at håndtere livet i en familie med særlige behov og hvilken påvirkning, det havde på hendes datter.

Hør også hvilke enkle tip og råd, Trine har til at gøre familielivet nemmere og få mere tid sammen.

Trine fortæller om, hvad de gør som forældre, når deres datter står på sidelinien og ofte må tilsidesætte egne behov eller accepteret at planerne må ændres.

Læs mere på www.familierådgivningmedhjertet.dk om søskende og familielivet og følg med på Instagram @familieraadgivningmedhjertet, hvor du får tip og tricks til et nemmere familieliv med autisme.s