Bæredygtig Business

Bæredygtig Business

By Steffen Max HøghBusiness
Download on the App Store

Bæredygtig Business episodes

  • Grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen
    En af de brancher, der ikke er til at komme udenom, når det handler om bæredygtighed, er bygge- og anlægsbranchen. Disse brancher står for 31 pct. af Danmarks samlede CO2-aftryk og ca. 40 pct. af vores affald. I dag kan du få et godt indblik i udfordringer, løsninger, ambitioner og branchens fremtid, når jeg har Poul-Erik Olsen, bæredygtighedschef i entreprenørvirksomheden CG Jensen i studiet.
    Poul-Erik Olsen er også formand i Dansk Infrastruktur, der er en sammenslutning under DI Byggeri, så han har dyb indsigt i både bygge- og anlægsbranchen, samt stærke synspunkter om f.eks. Omnibus. Han mener også, at lovkravene fra EU kommer til at betyde, at det bliver sværere at lave nybyggeri, og at vi derfor vil se mere transformationsbyggeri, hvor man bruger de tunge materialer fra genbrugsmaterialer.
    Du kan høre om:
    • Hvem belaster mest? Landbruget eller bygge- og anlægsbranchen?
    • At Jensen-gruppen og CG Jensen har et mål om at være klimaneutrale i 2029, og hvad de har gjort for at nå målet
    • At CG Jensen efter EU’s Omnibus-forslag valgte at fortsætte med at rapportere på samme niveau - ikke mindst pga. en masse brugbar data, de havde samlet
    • At DMA’en (på dansk DVA, Dobbelt Væsentlighedsanalyse) har været en kæmpe øjenåbner for Poul-Erik Olsen og CG Jensen
    • At Poul-Erik Olsen mener, det er vigtigt, at anlægsbranchen arbejder med bæredygtighed pga. mobilitet, klimasikring, fjernvarme m.m.
    Nævnt i episoden:
    • Tal fra Rådet for Grøn Omstilling: https://rgo.dk/bevar-flere-bygninger-og-goer-byggeriet-mere-cirkulaert/
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    57 min
  • Sådan får vi flere med på den grønne omstilling
    Hvordan kan vi redde planeten, når et stort flertal ikke ændrer adfærd i en mere bæredygtig retning? Går du selv forrest, men oplever du, at det er vanskeligt at have en samtale om den bæredygtige fremtid med mennesker, der ikke har samme værdier? Sociale tippepunkter kan være svaret på at skabe mere folkelig opbakning til den grønne omstilling og konkret handling. Globalt såvel som i den enkelte virksomhed. Med til at forklare begrebet er en tilbagevendende gæst i Bæredygtig Business, nemlig direktør i den erhvervsdrivende fond DemocracyX, Rune Baastrup.
    Sociale tippepunkter er det der sker, når små forandringer i et system fører til store markante, pludselige og nogle gange uafvendelige transformationer. Et eksempel er små ændringer i kulturelle og sociale normer og modige politikere, der indførte rygeloven. Det førte til at rygning er gået fra at være socialt acceptabelt til mange steder at være socialt uacceptabelt. Lige nu er vi et lignende sted, hvor det mange steder er normen ikke at værdsætte naturen og miljøet i praksis, og hvor samtalen om, at vi skal ændre vores vaner, kan være enormt svær. Så hvordan får vi det tavse flertal eller måske især skeptikerne til at ændre vaner og holdninger?
    Du kan høre om:
    • Hvordan vi skal ændre folks holdninger uden at trække det ned over hovedet på dem
    • At store forandringer kræver, at folk aktivt er med til selv at forme, hvordan det skal være – ellers går de imod
    • Positive feedbackloops med elbiler som eksempel
    • Deltagereffekten
    • Politikeres nøgleroller
    • Analysen (link herunder) der inddeler mennesker i seks forskellige værdisegmenter: tillidsfulde omstillere, retfærdighedssøgende praktikere, fortrøstningsfulde pragmatikere, ligefremme individualister, tryghedssøgende traditionalister og bekymrede vogtere
    Nævnt i episoden:
    • Damon Centolas bog ”Change: How to Make Big Things Happen”: https://www.damoncentola.com/
    • Analysen ”Danskernes grundværdier og potentialer for engagement i den grønne omstilling”: https://cdn.prod.website-files.com/63b2bf67af01937e1e83d35f/6401cd39608c6f087d6ccc77_DDK-Electica_Klima-segment-analyse_maj22-digital.pdf
    • Democracy X rapport om tippepunkter i danskernes madvaner: https://www.democracyx.dk/#udgivelser
    • Global Tipping Points rapport og konference: https://global-tipping-points.org/
    • Hvidbog og forbrugsvaner og tippepunkter som også gennemgår segmenterne, udgivet med concito: https://www.klimahandledag.dk/hvidbogen
    • Tim Lentons korte TEDx video om tippepunkter: https://www.youtube.com/watch?v=qGV_173cJmA
    • Den første episode af Bæredygtig Business, hvor Rune Baastrup var med som gæst: https://sustainbusiness.dk/efter-festen-med-rune-baastrup/
    • Rune Baastrup på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/runebaastrup/
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her:
    59 min
  • Fremtidens klimascenarier - med Hans Sanderson
    Vandet kommer. Tørken kommer. Men hvornår og hvor? Dagens episode handler om hvad klimaet byder os i fremtiden, og hvordan vi bedst håndterer det. Jeg taler om fremtidens klimascenarier med seniorforsker og forfatter Hans Sanderson fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Samtalen fokuserer også på konsekvenserne - for de er store og især for de virksomheder, der ikke kan eller vil vende fremtidens risici til muligheder.
    Hans Sanderson har omfattende erfaring inden for klimatilpasning samt håndtering af klimarisici, og har rådgivet virksomheder og internationale organisationer om disse temaer i mange år. Episoden handler om hvad der er på vej baseret på hvad videnskaben fortæller os.
    Du kan høre om:
    • At klimaforandringerne er den største trussel for folkesundheden på planeten i dag ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) – et problem, der kun vil stige.
    • Forskellen på fysiske risici og de såkaldte omstillingsrisici (transitional risks)
    • Hvorfor klimaforandringerne både kan være en trussel mod SMV’erne men også en fordel, hvis de formår at håndtere dem rigtigt
    • Hvordan virksomheder, der ikke formår at vende risici til muligheder, vil blive straffet af deres kunder, af deres bank og af deres investorer
    • Hvorfor virksomhederne skal vide hvad det koster dem i CO2 at tjene en krone
    Nævnt i episoden:
    • DTU-rapport for KL og Klimaalliancen om fremtidens stormfloder i Danmark: Stormfloder kan koste Danmark over 200 milliarder kroner – ny rapport kalder på akut handling
    • Rapport fra EU’s Miljøagentur om klimascenarier: Executive summary - European Climate Risk Assessment.pdf
    • EU's klimaservice (climate services): https://climate-adapt.eea.europa.eu/en/knowledge/adaptation-information/climate-services/
    • Deloittes undersøgelse om CSRD-rapportering blandt danske C25 virksomheder: https://media.licdn.com/dms/document/media/v2/D4D1FAQGxwwPQjNeJXA/feedshare-document-pdf-analyzed/B4DZZs4ma.GgAY-/0/1745583516100?e=1747267200&v=beta&t=BdXZl4nVWdsjdoprKRjP4JpUG5tYnMPxggtg8eGMzZ4
    • GHG-protokollen: https://lex.dk/GHG-protokollen
    • Miljømæssige tipping point Atlantic Meridional Overturning Circulation (AMOC) https://www.planetaryhealthcheck.org/tipping-points
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    40 min
  • ESG i den finansielle verden
    Hvordan påvirker hele ESG-dagsordenen bankerne? Vil bankerne være motor for en mere bæredygtig fremtid, og hvordan vurderer bankerne i det hele taget kunderne set fra et ESG-perspektiv? Det kan du høre mere om i dagens udgave af Bæredygtig Business, hvor jeg har Camilla Kirkegaard Jensen, afdelingsdirektør for Koncern ESG i Sydbank på besøg.
    Bankerne har stået som en central institution i industrialiseringen og den økonomiske vækst i de vestlige samfund. En vækst, der også har givet os den galopperende klima- og biodiversitetskrise, som vi står midt i. Nu banker klimaudfordringen også på hoveddøren hos bankerne – i form af nye former for risici, muligheder og regulering, og i dag kan du høre mere om, hvordan Danmarks tredjestørste bank Sydbank håndterer det.
    RETTELSE:
    I episoden bliver det omtalt, at Sydbank har skullet nedskrive årsregnskabet med 446 milliarder – det er en fejl, og der skulle være sagt 446 millioner.
    Du kan høre om:
    • Hvordan de slækkede krav om bæredygtighedsrapportering efter Omnibus kan påvirke Sydbanks måde at risikovurdere kunderne på
    • Hvordan Sydbank bruger dialog til at lave en ESG-score af erhvervskunderne
    • Hvilke fordele bankerne har ved at tage en god samtale med kunderne om ESG
    • ”Grønne lån”
    Nævnt i episoden:
    • Sustainable Finance Disclosures Regulation (SFDR): https://www.finanstilsynet.dk/finansielle-temaer/baeredygtighedsoplysninger/disclosureforordningen-sfdr
    • PAI-indikatorer: https://lex.dk/PAI_statement
    • Camilla Kirkegaard Jensen på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/camillakj/
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    49 min
  • Økonom og forsker - normalisér degrowth
    I dag skal vi tale om afvækst, som de fleste kender ved det engelske udtryk degrowth. Jeg har besøg af Timothée Parrique, en af de fremmeste stemmer inden for vækstkritik og økologisk økonomi og kendt for sin fremragende evne til at kommunikere om økonomiske begreber. Men hvorfor er degrowth så udskældt og hvorfor fortsætter vi ikke bare med den grønne vækst, som alverdens økonomer og politiske ledere har hyldet i kor?
    Timothée Parrique forklarer i denne dybdegående samtale, som i dag er på engelsk, hvorfor ”grøn vækst” ikke er bæredygtig, hvorfor teknologi ikke kommer til at redde os fra klimakollaps, hvordan man implementerer Degrowth og hvem der har ansvaret for at gøre det. Endelig har vi en samtale om hvorvidt virksomheder overhovedet kan tjene penge på at ”sælge bæredygtighed” og det paradigmeskifte, vi bør have, så hele verdensøkonomien ikke baseres på, at vækst er den eneste vej frem.
    Du kan høre om:
    • Timothées vej fra at studere økonomi til at blive kaldt ”the french degrowth guy”
    • Begrebet ”exnovation”, som er det modsatte af innovation
    • Hvorvidt vi mennesker er for griske for at kunne skalere ned og ikke købe mere end vi har brug for
    • Timothée Parriques trin for trin guide til at implementere degrowth i samfundet
    • Hvad der ville ske, hvis Europa vælger af afvækste – men resten af verden ikke gør
    • Hvorfor vi ikke kan opnå de samme resultater som degrowth, hvis der f.eks. blev indført en højere CO2 afgift
    • At planetens ve og vel er så fundamental for menneskeheden og for trivsel, at vi er nødt til at indrette økonomien så den passer til planeten – ikke til vækst og profit
    Nævnt i episoden:
    • Timothée Parriques bog ”Afvækst eller undergang” https://danskboghandel.dk/da/okonomi/83305-afvaekst-eller-undergang-9788702436532.html
    • Timothée Parrique på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/timoth%C3%A9e-parrique-7b593450/
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    52 min
  • Udfordringer og løsninger med Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov
    Hvis du følger med i debatter på LinkedIn, er du helt sikkert stødt på Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov. Han har 34k følgere og han er der altid med en skarp kommentar og en venlig irettesættelse, hvis man taler om bæredygtighed og ikke har sine fakta på plads. Mød manden bag den skarpe pen og hør hans bud på, hvordan vi løser de problemer, vi står overfor.
    I dag taler vi om nærmest alle verdens problemer, men også om mulige løsninger, når jeg har Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov i studiet. Kasper har arbejdet som arkitekt i mange år, men er nu startet for sig selv og er founder af No Objectives, et forsknings- og designfirma, der arbejder non-profit med at omsætte forskning og viden til noget, der er forståeligt for den brede befolkning, så der kan laves handling på det.
    Du kan høre om:
    • Hvor virksomhederne kan sætte ind, så det nytter noget
    • Hvorfor ingen virksomheder er ”bæredygtige”
    • Hvorfor store forandringer er så svære at gennemføre
    • At den virkelige indikator for klimakrisen burde være biodiversitetstab og ikke (kun) CO2
    • Hvor værdifuld naturen er for os mennesker, men at vi ikke forstår det
    • Hvad mulighederne er, når en hel branche, skal ændre adfærd og gøre tingene anderledes
    • Hvorfor det måske også bliver sociale tipping points, der kommer til at skubbe det hele i den rigtige retning (det kommer der i øvrigt også en episode om her i Bæredygtig Business)
    Nævnt i episoden:
    • Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/kasper-benjamin-reimer-bj%C3%B8rkskov-660a4899/
    • Hans firma No Objectives: https://www.linkedin.com/company/no-objectives/
    • Bogen “How to blow up a pipeline” af Andreas Malm: https://archive.org/details/how-to-blow-up-a-pipeline-andreas-malm
    • Bogen ”Post Growth Living” af Kate Soper: https://www.goodreads.com/book/show/55095887-post-growth-living
    • Bogen ”The Doughnut for Urban Development” (på dansk) https://drive.google.com/file/d/1hr_PGRORpbh_dTvlcAuEHS7Vd3h2fkjc/view
    • Dani Hill Hansen på LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/danihill317/
    • Reduction Roadmap (som der i øvrigt også kommer en episode om i Bæredygtig Business) https://reductionroadmap.dk/
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    54 min
  • Er abonnementsordninger bedre for planeten?
    I dag kan du få masser af indsigt i abonnementsordninger. Steffen Max Høgh og hans partner i SustainBusiness Jens Vogel overvejer nemlig, om de skal ændre virksomhedens ydelser til en abonnementsordning, og derfor har Steffen inviteret Jonas Juul Jeppesen fra virksomheden Subscrybe, i studiet. De er eksperter på abonnementsmodeller.
    Jonas og Steffen diskuterer dels den konkrete case med SustainBusiness, giver eksempler på succesfulde abonnementsordninger og taler om det spørgsmål, der er øverst på dagsordenen i dag: Er abonnementsordninger mere bæredygtige og bedre for planeten? Vi kan afsløre, at de to ikke er helt enige.
    Du kan høre om:
    • Hvad der skal til for at gå fra ”almindelig” virksomhed til abonnementsordning
    • Hvordan man får kunderne med på at abonnere i stedet for at betale fra gang til gang
    • De tanker man skal gøre sig og de spørgsmål, man som virksomhed skal stille sig selv, hvis man vil overgå til at sælge produkter/ydelser via abonnement
    • Hvordan man får medarbejderne til hoppe med på idéen
    Nævnt i episode:
    • Subscrybe: https://subscrybe.com/da/
    • Printerguys: https://printerguys.eu/da/om-os-der-lejer-kopimaskiner-ud/
    • Swapfiets: https://swapfiets.dk/
    • Nornorm: https://nornorm.com/
    • Green Fee abonnementsmodel: https://subscrybe.com/da/green-fee-pov/
    • Bogen ”The Subscription Movement” https://subscrybe.com/da/the-subscription-movement/
    • Subscription Talks podcast: https://subscrybe.com/da/podcast/
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    52 min
  • Omnibus - med Amanda Koefoed Simonsen
    Min gæst i dag ved en masse om Omnibus-pakken, der skal styrke konkurrenceevnen og lette den administrative byrde for virksomheder ved at lempe og forenkle det hidtil implementerede CSRD. Men hvad er op og ned? Og vil pakken have negativ indvirkning på den grønne omstilling?
    Et ord, der har været på manges læber i det sidste stykke tid er EU's Omnibus-forslag, som skal forenkle og harmonisere EU’s bæredygtighedsrapportering. Jeg diskuterer i dag Omnibus og forslagets konsekvenser med min gæst, Amanda Koefoed Simonsen, som er partner i Copenhagen Changery, og som rådgiver virksomheder om bæredygtighed, digitalisering og vækst.
    Du kan høre om:
    • Formålet med Omnibus-pakken, som er at forenkle og harmonisere EU’s bæredygtighedsrapportering
    • Det skal ske ved at ensrette, forsimple og forskyde kravene fra bl.a. CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) – direktivet om virksomheders bæredygtighedsmæssige due diligence og EU-Taxonomien (EU’s taksonomi for bæredygtige aktiviteter)
    • Hvad pakken har af konsekvenser for virksomhederne i Danmark
    • At Omnibus-pakken kan føre til en mere kommerciel tilgang til bæredygtighed og mindske fokus på sociale og miljømæssige aspekter.
    • At Omnibus-pakken er vedtaget af EU, men at medlemslandene i princippet har op til to år til at implementere direktivet i national lovgivning
    Flere ressourcer:
    • Læs mere om konsekvenser og fakta hos Martinsen: https://martinsen.dk/faglig-viden/raadgivning/omnibuspakken-hvad-betyder-den-for-dig/
    • Læs mere om Omnibus-pakken hos Europakommissionen: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/qanda_25_615
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    50 min
  • Er Recommerce godt for planeten?
    Re-commerce, også kendt som ”Reverse commerce”, er dér hvor brugte varer bliver sat i stand og solgt på ny. I dag diskuterer Steffen Max Høgh Re-commerce med sine to gæster, som begge har stor erfaring med modellen.
    Er re-commerce bedre for planeten? Eller skaber den reelt et merforbrug, således at vi forbrugere både køber for meget nyt tøj og oveni det for meget brugt?
    Det diskuterer jeg i dag med mine gæster, som er Thomas Vangsgaard, der er administrerende direktør i Spejder Sport og Thomas Østergaard-Geisler, som er direktør i virksomheden Create2STAY, en teknologivirksomhed, som hjælper brands og retailere med at de-accelerere deres produktion og salg af nye produkter via re-commerce.
    Du kan høre om:
    • Returkonceptet i Spejder Sport, som har gjort det muligt for dem at konkurrere med vintage og Den Blå Avis
    • At modellen med at sælge brugt og tilbyde reparationer er i meget stor vækst
    • Hvorvidt re-commerce og reparation vil erstatte nyproduktion eller blot føre til, at forbrugerne køber endnu mere tøj
    Nævnt i episoden:
    • Læs om Recommerce hos DI: https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/ecommerce/nyhedsarkiv/nyheder/2024/03/re-commerce-er-en-europaisk-megatrend-men-hvordan-ser-det-ud-i-danmark/
    • Thomas Vangsgaard: https://www.linkedin.com/in/thomas-vangsgaard-83b8b25/
    • Spejder Sport: https://www.spejdersport.dk/om-spejder-sport/
    • create2STAY: https://create2stay.com/
    • Thomas Østergaard-Geisler https://www.linkedin.com/in/dkthomas/
    • Patagonia Worn Wear: https://wornwear.patagonia.com/ og Repair: https://www.patagonia.com/returns.html
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    48 min
  • Find håbet frem - med Mads Bab
    Det er vigtigt, og måske mere end nogensinde, at vi ikke panikker men i stedet fokuserer på håb, som er hele omdrejningspunktet for min samtale i dag med strategisk ledelsesrådgiver i konsulenthuset Gnist, Mads Bab.
    Arbejdet med ESG kræver mere end rapportering og målinger – det kræver en målrettet indsats for at skabe en kultur præget af håb og fremtidstro. Derfor taler vi i dag både om håb som en strategi for ledelse og udvikling, om ”aktivt og passivt” håb, og om de tre faktorer, der skal kombineres for at skabe håb: mål, handlemuligheder og drivkraft.
    Du kan blandt andet høre om:
    • At en ledelsesdisciplin er at gøre fremtidsbilledet konkret, interessant, spændende, håndterbart og håndgribeligt
    • At ledere bør skabe forudsætning for samtaler, som er vigtige for at give medarbejderne håb
    • At der er alt for stor mangel på tid nu om stunder. Og tidsknaphed dræner håb
    • At hvis vi vil skabe bæredygtige løsninger, skal vi turde tænke langsigtet og trække lidt af tempoet ud af hverdagen
    Nævnt i episoden:
    • Mads Bab: https://www.linkedin.com/in/madsbab/
    • Filosoffen Byung-Chul Han: https://en.wikipedia.org/wiki/Byung-Chul_Han
    • Snyders Hope Theory: https://www.mindtools.com/aov3izj/snyders-hope-theory
    • Patricia Shaw: https://conversational-leadership.net/person/patricia-shaw/
    • Kristian Leth "Håb: et forsvar for fremtiden" https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis:54698771
    • Eisenhower Matrix: https://www.cfl.dk/artikler/prioriter-dine-opgaver-med-prioriteringsmatrixen
    • HÅB-døgnet den 23-24 maj: https://www.conferencemanager.dk/haab-doegn?
    Tips, idéer eller ønsker? Skriv til mig på LinkedIn
    Du er velkommen til at skrive til mig på LinkedIn, hvis du har idéer til emner, jeg skal tage op i podcasten Bæredygtig Business. Find mig her: https://www.linkedin.com/in/steffenmax/
    Ros og konstruktive forslag modtages også gerne. Og hvis du vil give Bæredygtig Business en god anmeldelse i din podcastapp, vil det være fantastisk.
    48 min

About Bæredygtig Business

From the publisher's feed

I Bæredygtig Business dykker direktør, bæredygtighedsnørd og forfatter Steffen Max Høgh ned i sammenhængen mellem ansvarlighed og bundlinje.

More shows like Bæredygtig Business

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

104 Listeners

Supertanker by DR

Supertanker

8 Listeners

Finans Podcast by FINANS

Finans Podcast

6 Listeners

Adfærd by Morten Münster

Adfærd

19 Listeners

Børsen Morgenbriefing by Børsen

Børsen Morgenbriefing

24 Listeners

Bag strategien by Børsen

Bag strategien

5 Listeners

Genstart by DR

Genstart

107 Listeners

Tiden by DR

Tiden

4 Listeners

Prompt by DR

Prompt

4 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

49 Listeners

Damerne først by DR

Damerne først

15 Listeners

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast by Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

9 Listeners

Ludvigs Podcast by Ludvig Larsen, V2 Social

Ludvigs Podcast

5 Listeners

Det billige skidt med Holm og Klein by RADIO IIII

Det billige skidt med Holm og Klein

6 Listeners

Jagten på det evige liv by DR

Jagten på det evige liv

9 Listeners