The most played episodes among Podcast App listeners.

1. 1
   Number 1: Naturens natur – Hans Fink

   Hvad er natur egentlig? Er det den uberørte vildmark? Den anlagte skov eller den dyrkede mark? Hvad med bytræet og stueplanten? Og er mennesket noget andet end naturen – eller indgår vi som pattedyr blot som endnu en levende del af den store sammenhæng? Naturbegrebet er til evig forhandling, og særligt modsætningen mellem natur og kultur er blevet diskuteret gennem generationer. Siden 2017 har Blooms husfilosof Hans Fink taget os med på en rejse gennem naturbegrebets mangfoldighed og lært os at skelne mellem naturens syv betydninger: det uberørte, det vilde, det landlige, det grønne, det fysiske, det jordiske og det hele. I 2026 trådte han ind på Blooms største scene og åbnede den tiende udgave af festivalen.

   September 10, 2026·32min
   Play
2. 2
   Number 2: The Histories of Our Planet – Marcia Bjornerud, Anna Tsing & Lotte Folke

   Hvad nu hvis verdenshistorien ikke kun er en fortælling om mennesket – men én om hele planeten? For mennesket er blot et mikroskopisk blip i en milliarder år gammel planets historie. Og på denne korte tid har vi forandret kloden mere end nogen anden art. Vi befinder os midt i Antropocæn. En geologisk epoke, hvor én art har sat det definerende aftryk, men som samtidig har givet anledning til et hav af nye forbindelser – fra udbredelsen af invasive arter som vandhyacinten og ribbegoplen til nye antibiotikaresistente bakterier og uforudsigelige svampesygdomme. For mens vi har skrevet vores egen historie gennem fortællinger om krig og fred, vækst og tab, har selve planetens geologi, klima og biodiversitet formet sig med os. Hvilke andre historier har udfoldet sig sideløbende med menneskets buldren gennem klodens kontinenter og økosystemer? Og hvad skulle vi gøre uden den infrastruktur, som både sten og planteliv skaber for os? To af årets hovedtalere mødtes for første gang på Bloom for at udforske, hvad der sker, når vi skriver planetens historie i stedet for kun menneskets historie. Antropologen Anna Tsing leverede med sin bog fra 2015 'The Mushroom at the End of the World' en af de mest nyskabende antropologiske undersøgelser af vores økologiske situation. Og geologen Marcia Bjornerud, som med sin bog 'Timefulness' opfordrer os alle til at tænke som geologer og lytte til Jordens sten. Spørger man hende, kan det give os en helt anden og dybere indstilling til tiden, der måske kan kurere os for vores ekstreme kortsynethed. Historiefortællende forskere som Tsing og Bjornerud kan åbne vores øjne for den myriade af forskellige arter og tidsforståelser, som også er vigtige for at få historien på plads – og for at få naturen frem fra kulissen.

   September 03, 2026·56min
   Play
3. 3
   Number 3: The Mushroom at the End of the World – Anna Tsing & Lotte Folke

   Det første, der voksede frem af jorden, efter bomberne faldt over Hiroshima og Nagasaki i 1945, var en svamp ved navn matsutake. Matsutake gror nemlig bedst, der hvor mennesket i forvejen har været forbi med enten bomber eller motorsave: i radioaktive miljøer og afskovede landområder. For den kinesisk-amerikanske antropolog Anna Tsing er den lille aromatiske svamp et perfekt billede på, hvordan livet kan finde vej i selv de mest ødelagte og giftige miljøer. "Det er på tide at lægge mærke til svampeplukning. Ikke fordi det vil redde os. Men fordi det kan åbne for vores forestillingsevner." I sin nyklassiker af en bog 'The Mushroom at the End of the World' fra 2015 følger Tsing matsutakes rejse gennem en labyrint af kapitalistiske handelsmarkeder, eksklusive japanske køkkener og forvitrede nordvestamerikanske skovlandskaber. Matsutake fortæller på den ene side en historie om menneskets ødelæggende færd gennem jordens naturlandskaber – og på den anden side én om håb, samarbejde og overlevelse på en medtaget planet. Som en af verdens førende forskere i det antropocæne har Anna Tsing banet vejen for nye måder at tænke forholdet mellem natur og kultur. Hendes banebrydende antropologi er på alle niveauer symbiotisk: Den studerer biologiske symbioser mellem svampe og deres værtstræer. Den kortlægger menneskelige relationer som mellem svampeplukkere og -købere i Oregons skovbryn. Og den har sat nye standarder for, hvordan naturvidenskabelige forskere og humanister som hende selv kan samarbejde om udforskningen af vores tids økologiske kriser.

   August 27, 2026·48min
   Play
4. 4
   Number 4: Awe – The Science of Wonder – Dacher Keltner

   Hvornår har du sidst følt dyb forundring ved synet af et landskab, en stjernehimmel – eller blot det at eksistere? Måske følte du det den 12. august 2026, da en sjælden solformørkelse indhyllede store dele af Europa i kortvarigt mørke og samlede millioner af mennesker om en fælles kosmisk begivenhed. Den amerikanske psykolog Dacher Keltner er forskningsverdenens fremmeste fortaler for, at vi skal genfinde vores oprindelige evne til at lade os forbløffe af tilværelsen. Keltner har dedikeret sin karriere til at forstå følelsernes psykologi, og efter mere end 20 års forskning står svaret på spørgsmålet om det gode liv klart: "Find awe." Det engelske ord lader sig stædigt oversætte, men på dansk kommer 'ærefrygt' og 'forundring' tættest på. Det er en følelse, der opstår, når vi konfronteres med noget større end os selv: storslået natur, dybe indsigter eller øjeblikke af intens skønhed og forbundethed. I sin bog 'Awe – The Transformative Power of Everyday Wonder' følger han forundringens historiske linjer gennem alt fra litteratur, kunst og videnskab til ganske almindelige hverdagserfaringer. Forundring er forbundet med følelser af nysgerrighed, kreativitet og åbenhed over for nye måder at forstå sig selv, verden og universet på. Det er en slags eksistentiel og biologisk grundindstilling, som er stærk i barndommen, men som falmer jo ældre vi bliver. Men vi gør klogt i at genfinde forundringen i vores liv og hverdag – for ifølge Keltner er den nøglen til intet mindre end det gode liv, som filosoffer har forsøgt at definere siden tænkningens daggry. Forundring var startskuddet til den tanketradition, vi i dag står på skuldrene af. Gamle græske filosoffer som Platon og Aristoteles mente, at al filosofi begynder med forundring, og at det er selve krumtappen i menneskets stræben efter visdom og erkendelse. Keltners forskning viser, at forundringen især opstår i erfaringer af ekstraordinær naturskønhed eller livsomvæltende personlige begivenheder som fødslen af et barn. Spørger man Keltner, består forundringens transformative potentiale i, at den også kan opstå i mere umærkelige hverdagsbegivenheder – gennem musik, små moralske handlinger, i mødet med ens omgivelser og endda som et spontant lyspunkt midt i dyb sorg eller eksistentiel fortvivlelse. Lyt med, når Dacher Keltner kaster lys over, hvordan vi kan dyrke forundringen og se på verden med andre øjne.

   August 20, 2026·46min
   Play
5. 5
   Number 5: Hvil, hvil, hvil! – Nana Francisca Schottländer, Cecilie Rubow & Anders Djurslev

   Hvile er en del af naturens gang. Dyr går i hi, og planter som anemonen ligger i vækstdvale i jorden og venter på, at foråret kommer og lokker den op for at blomstre. Men for mennesker er hvile på én gang et biologisk behov og et komplekst socialt og eksistentielt fænomen udspændt mellem kultur og natur, mellem kulturelle vaner og dyriske behov. I kunstprojektet 'Laboratorium for hvile' på årets festival undersøger performancekunstner Nana Francisca Schottländer og Kritisk Masse hvile som kreativ praksis, modstandshandling og som kilde til en dybere forbindelse med os selv og vores omgivelser. Som oftest hviler vi os inden døre – i private rum afkoblet både fra naturen og fra vores hektiske højhastighedssamfund. Men hvad sker der, hvis man begynder at hvile sig i al offentlighed midt under en festival og midt i Søndermarkens spirende økosystem? Kan sten, vand, planter og bjørnedyr inspirere os til nye måder at hvile, være og møde verden på? Det taler Schottländer om med antropolog og forfatter til 'Indendørsmenneskets natur' Cecilie Rubow, der op til denne samtale har kastet sit antropologiske blik på 'Laboratorium for hvile'. For ligesom det ifølge Rubows modernitetskritik er første gang i menneskehedens historie, at vi bruger så meget tid inden døre, som vi gør, er det nyt, at vi har glemt, hvordan vi hviler os.

   February 18, 2026·47min
   Play