Hvad gør vi, hvis Jorden i en fjern og postapokalyptisk fremtid ikke længere er beboelig? Vi har invitereret en arkitekt, en rumforsker og en fremtidsoptimist til at vende blikket op mod den lysende himmel og diskutere mulighederne for at finde og befolke Planet B. Hvordan skal mennesket indrette sig og skabe et samfund i en vægtløs virkelighed, hvor temperatur, luft og stråling er helt anderledes? Og kan drømme om koloniseringen af Mars hjælpe os til at finde mere bæredygtige løsninger for vores liv på Jorden?

Hvordan ville verden se ud uden mennesket? Hvorfor findes der ikke drager? Hvordan vi løser klimakrisen? Det og meget mere fik publikum svar på, da Sara Bro genoplivede Professorpanelet, kendt fra P3, på Bloom med et panel bestående af en antropolog, en statistiker, en biolog og en klimaforsker.

Kan ét menneske skabe en bæredygtig fremtid? Er det overmodigt eller rettidig omhu at fastholde overbevisningen om, at hvert enkelt individs holdninger og handlinger er med til at give planeten sikkert videre til kommende generationer? Jorden Kalder, der er Statens Naturhistoriske Museums og Sustainability Science Centers debatformat med udgangspunkt i FN’s verdensmål, popper op på Bloom og byder på fælles diskussion om sammenhænge og gensidige påvirkninger mellem de forskellige klimamål. Vil du vide, hvilken rolle netop du spiller i tidens kamp for en bæredygtig verden? På Bloom kunne publikum stille spørgsmål til professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson og professor i filosofi Vincent F. Hendricks. Samtalen blev modereret af Martin Keller.

Den døde menneskekrop er et naturfænomen, vi har vænnet os til at se på med kulturelle briller. Men hvad sker der, når man anskuer livets endeligt fra skalpellens, fluens eller kontaktmikrofonens perspektiv? Og skal døden høres, ikke ses, hvis vi for alvor skal forstå dødens natur? Lydkunstneren Jacob Kirkegaard har optaget lyden af både retsmedicinske obduktioner og lig i naturlig forrådnelse – processer, som retsmedicineren Peter Mygind Leth og flueforskeren Thomas Pape kender fra deres videnskabelige praksis.

Kødæder eller planteæder? Det lyder måske som titanernes kamp anno 2019, men valget mellem kød eller planter handler ikke kun om det moderne menneskes forbrug. For de fleste pattedyr er det ikke et eksistentielt valg, men et spørgsmål om, hvor i fødekæden man befinder sig. For hvem spiser hvem? Hvordan er det at tygge drøv, spise med en lang dinosaurhals eller jage på korte katteben? Og skal vi spise kød eller planter? Forfatter, radiovært og madøre Martin Kongstad sætter parentes om vores forbrugsvaner og åbner op for et nyt blik på fødekæden.

Verdenshavene, ørkenerne, grænserne, konflikterne. Hvordan ser det hele ud 500 kilometer over Jordens overflade? Den første dansker i rummet, ESA-astronauten Andreas Mogensen, fortæller om, hvordan det er at se Jorden fra rummet – om ”The Overview Effect”, som rumskribenten Frank White kaldte det i 1987. For hvilket mentalt skift oplever astronauter, når de helt bogstaveligt ser Jorden som en del af et større hele? Og hvis Jorden blot er en lille ø i det store verdenshav, hvad vil det så sige at være menneske? Podcasten er optaget af Caspar Haarløv.

Enorme meteoritnedslag kan ændre historiens gang. Det skete i det nordvestlige Grønland for relativt nyligt – i geologisk forstand. Her har danske forskere har opdaget et krater på 31 kilometer, som skyldes en kæmpe jernmeteorit på intet mindre end 12 milliarder ton. Hør professor i geologi Kurt H. Kjær fortælle om opdagelsen af det store krater på Grønland, og hvordan det kan vise sig at spille en afgørende rolle i vores forståelse af sidste istids afslutning.

I den antropocæne æra forandrer mennesket naturen på afgørende vis. Forholdet mellem menneske og natur er et grundlæggende tema i den amerikanske forfatter Jeff VanderMeers værker som ’Annihilation’ og ’Borne’. Her udvisker VanderMeer grænserne mellem mennesker, dyr, planter og omgivelser og vender vores natursyn rundt. På Bloom fortalte VanderMeer om, hvordan fiktionen tilbyder sig som et laboratorium, hvor forholdet mellem menneske og natur kan udfordres og undersøges. Podcasten er optaget af Caspar Haarløv.

Vi ser hele tiden hud. På os selv. På museum. Og på andre arter. Men hvor meget ved vi egentlig om huden? Niels Ødum, professor i hudimmunologi ved KU SUND, Ion Meyer, samlingsleder ved Medicinsk Museion, og Bengt Holst, videnskabelig direktør i ZOO København fortæller om kroppens største organ – huden. Hør om den aktuelle hudforskning, tidligere tiders problematiske behandlingsmetoder, og hvordan Bengt Holst i flere måneder lod en brasiliansk parasit flytte ind under huden. Moderator er Elisabeth Skou-Pedersen

I disse år taler vi meget om is – og hvad der sker, hvis den smelter. Derfor er glaciologien – videnskaben om naturligt forekommende is – vigtig, når vi skal forstå sammenhængen mellem is og klimaforandringer. Caspar Haarløv og Lars Ostenfeld har været i Grønland for dokumentere klimaforandringernes betydning til den kommende film 'Into the Ice' og fortæller her om deres oplevelser i samtale med Sebastian Mernild og Jason E. Box, der begge forsker i klimaforandringer og glaciologi.