Østjyske kirker har et helt specielt kendetegn, der skiller dem ud fra mængden. Lyt til femte episode af ’Kongerækken på gravens rand’.

Vi kender en klassisk dansk landsbykirke på de hvidkalkede vægge, skib, kor, våbenhus og apsis og som regel også et tårn i den ene ende. Men i Østjylland og især på Djursland finder man mange steder en variation, som får egnens kirker til at skille sig ud fra mængden. 

Her er mange kirker nemlig udstyret med et såkaldt styltetårn, der som navnet antyder rejser sig som på stylter og har en eller flere bueformede åbninger, såkaldte arkader. 

Dråby Kirke lige uden for Ebeltoft er et godt eksempel på en sådan kirke, og kirkens tårn, der er opført i 1700-tallet, vidner om, at det er tale om en lokal byggetradition, som holdt ved i mange år.

Kirkens historie domineres af adelsslægter som Gøye og Rosenkrantz, mens en fremtrædende familie som Benzon stod bag kirkens karakteristiske tårn. Kirken, som engang faktisk lå ud til havet, har desuden en afbildning af de søfarendes helgen Sankt Nikolaus samt en mystisk skabning ved navn Nis Gieck.

’Kongerækken på gravens rand’ er produceret i samarbejde med Aarhus Stift.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Feministisk nonneorden opførte et gigantisk klosterkompleks ved Mariager Fjord

Mariagers store, hvide korskirke troner mægtigt over Mariager by og fjord, og det er svært at forestille sig, at kirken engang faktisk var fire gange så stor som i dag. Men da kirken blev opført i 1400-tallet var Danmark stadig katolsk, og den såkaldte Birgittinerorden satte for at opføre et enormt klosterkompleks ved fjorden, der skærer sig ind i Jylland fra Kattegat.

Birgittinerne var blevet stiftet af den svenske adelsdame Birgitta af Vadstena. Hun er i eftertiden nærmest blevet anset for at være feminist, og selvom der for eksempel både boede nonner og munke på ordenens klostre var de altid ledt af abbedisse, altså en kvinde. 

Snart rullede Reformationen imidlertid ind over Danmark, klosteret blev nedlagt, og kirken blev herefter brugt som sognekirke for de lokale. Den enorme kirke var dog en stor mundfuld for Mariager, og sidst i 1700-tallet blev den tilpasset byens størrelse og fik den udformning, den har i dag. 

Serien er produceret i samarbejde med Aarhus Stift.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hedenskab og kristendom støder sammen på kirkegården i Ålum. Lyt til podcastserien Kongerækken på gravens rand.

Selv den mindste landsby kan rumme så meget historie, at det er til at blive svimmel af. Og kirkebakken i Ålum nær Randers er ingen undtagelse. 

Her kan man nemlig møde mindet om vikinger, lokale helgener fra middelalderen og renæssancens stenrige adelsfolk.

Ikke mindre end fire runesten tjener som vidne om stedets lange historie. I dag står to af stenene i ly for vind og vejr i den gamle kirkes våbenhus, men på en af de to sten ude på kirkegården kan man se en decideret sjælendhed. 

Den gamle runeskrift, der ofte knyttes til den gamle nordiske mytologi, har her et budskab fra den nye kristendom, som vandt fodfæste i Danmark, da stenen blev rejst omkring år 1000.

»Gud hjælpe hans sjæl vel«, er ristet med runer.

Selve den rigt udsmykkede kirkes rigdom skyldes med al sandsynlighed dens tilknytning til den lokale Sankt Kjeld, der efter sin død blev kanoniseret, mens også de stenrige adelsslægter Scheel og von Plessen fik siden sat sit præg på Ålum kirke.

Serien er produceret i samarbejde med Aarhus Stift.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bed og arbejd! For 800 år slog fromme munke sig ned langs Gudenåens bred. Kongerækken gør i denne udsendelse stop ved et gammelt middelalderkloster. 

Er dette en af Danmarks smukkest beliggende kirkegårde? Langt fra alfarvej og med Gudenåen som nabo ligger Tvilum Klosterkirke, som engang var en del af et større klosterkompleks, men i dag ligger alene tilbage som et levende vidnesbyrd om stedets lange historie med rivaliserende munkeordener, kirke- og kongemagt og udfordringerne ved at begrave folk i nærheden af en å.

Den knap 800 år gamle kirke ligger nemlig smukt ned til Gudenåens bred, og udsendelsen ser også nærmere på historien om lange vandløb, der af mange regnes for at være Danmarks eneste flod. Den rummer de både svenske krigsfanger, pramdragere og drømmen om at gøre vandvejen mellem Silkeborg og Randers til en tidlig, om end ret våd, jysk motorvej.

Serien er lavet i samarbejde med Aarhus Stift.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kongerækken har taget mikrofonen med til seks historiske kirkegårde i Aarhus Stift.

I Samsøs største by Tranebjerg troner den lokale kirke på en bakketop med et enormt kirketårn, der strækker sig højt i vejret. Den rigt udsmykkede kirkes historie strækker sig helt tilbage til Valdemar den Stores bestræbelser på at kontrollere de danske farvande, og blev viklet ind i 1200-tallets stridigheder efter mordet på Erik Klipping, og så rummer kirkegården en hel lille afdeling for RAF-flyvere fra Anden Verdenskrig. 

En af gravene gemmer på en tragisk fortælling om en norsk jøde, der flygtede ud af landet for at tage kampen op mod Nazityskland og endte med at deltage i bombningen af Shellhuset i marts 1945. 

Den norske Mosquito-navigatør kom aldrig hjem til Norge, og i dag hviler hans jordiske rester på Samsø.

Serien er lavet i samarbejde med Aarhus Stift.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I tiden efter Mao Zedongs død i 1976 gik Kina i en mere pragmatisk retning, mens økonomiske problemer i Vesten i slutningen af 1970’erne åbnede døren for, at Kina for alvor kunne indtage en rolle i det internationale spil.

Ændringer i landet skabte plads til en demokratisk bevægelse, som i løbet af 1980’erne gjorde de kommunistiske ledere tiltagende mere nervøse. Så nervøse, at de i maj 1989 indførte undtagelsestilstand i landet. Det var dog ikke nok, så den kinesiske leder Deng Xiaoping tog endnu hårdere midler i brug og beskød civile demonstranter i hvad der er blevet kendt som ’Massakren på Den Himmelske Fredsplads’.

De seneste år har Kina brugt på at markere, at den vestlige, demokratiske vej ikke er den rigtige. Billedet på Kinas kritiske tilgang til Vesten er landets nuværende leder Xi Jinping, der siden han kom til magten i 2012 har cementeret det autoritære Kinas position i den internationale magtkamp.

Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mao Zedongs regeringstid blev defineret af især to programmer. 

For det første ’Det store spring fremad’ fra 1958, et planøkonomisk forsøg på at løfte den økonomiske udvikling og modernisere landet socialt og politisk. Det store spring udeblev dog, og planen afstedkom i stedet en voldsom hungerepidemi, der endte med at koste mange millioner kinesere livet.

Maos andet store slagnummer var kulturrevolutionen, en kampagne, der fra 1966 skulle rydde ud i anti-kommunistiske kræfter i Kina. Mao fik især fat i de unge, der samlede sig under bevægelsen Den Røde Garde, og udrensningen ramte både høj og lav i det kinesiske samfund.

Ikke alle var dog lige tilfredse med kulturrevolutionen, og som konsekvens af en voksende opposition erklærede Mao den som afsluttet i 1969. De kritiske stemmer tog til i slutningen af Maos regeringstid, og hans død i 1976 banede vejen for, at Kina i kunne åbne op for den øvrige verden. 

Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det moderne Kina blev født i den dramatiske periode fra 1911 til 1949, hvor nationalister og kommunister efterhånden kom til at udkæmpe en blodig kamp om magten. 

I løbet af 1930’erne lykkedes det næsten Chiang Kai-sheks nationalister at besejre kommunisterne, som måtte begive sig ud på et 10.000 kilometer tilbagetog i 1934-1935, som siden blev kendt som Den Lange March.

Men japanernes invasion af Kina i 1937 endte formentlig med at blive de kommunistiske kineseres redning. Nationalister og kommunister skulle nu kæmpe side om side mod Japan under Anden verdenskrig, og efter de mange års hærgen var momentum skiftet. Kommunisterne stod med de stærkeste kort på hånden i borgerkrigens afsluttende fase, der endeligt endte, da Mao Zedong 1. oktober 1949 udråbte den kinesiske folkerepublik.

Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I århundreder var det oldgamle kejserdømme i Kina hævet over alle andre. Men de vestlige magter var ikke tilfredse med kinesernes stramme kontrol med den internationale handel, og da kejseren i 1839 skred ind over for briternes indsmugling af opium, udbrød der krig.

Det blev begyndelsen til enden for Kinas status som altdominerende magt i Østasien og snart kastede den ene magt efter den sig over den engang så mægtige rige. 

Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Anden halvdel af Den Peloponnesiske Krig blev indledt med en heftig debat om Athens krigsstrategi. Det ene parti blev anført af Nikias, der mente, at man skulle gå forsigtigt frem, mens den yngre Alkibiades argumenterede for, at Athen skulle lægge en aggressiv linje over for Sparta og deres allierede.

Alkibiades fik sin vilje, og Athen gjorde klar til at sende en flåde på 150 skibe og 40.000 soldater i krig. Men kort før afrejsen fik alle statuer af guden Hermes i Athen fjernet ansigterne, og Alkibiades var blandt de mistænkte. Han blev kaldt tilbage til Athen, hvor han skulle for retten, men på vej tilbage forsvandt han på mystisk vis. I stedet drog han til Sparta og konspirerede mod sit eget flådeprojekt.

Og så er der spørgsmålet om, hvem der reelt kan få noget ud af en stormagtskrig - måske en helt tredje end de stridende parter? I Den Peloponnesiske Krig var det i hvert fald en tredje magt, nemlig perserne, der endte med høste de største fordele af kampen mellem Sparta og Athen.

Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

See omnystudio.com/listener for privacy information.