Kongerækken hos Politiken Historie

Med Nikiasfreden 421 f.Kr. sætter vi historien om Den Peloponnesiske Krig på pause og ser på, hvordan man generelt førte krig i antikkens Grækenland.

På land var hoplithære, bestående af fodsoldater med skjold og lange spyd, de mest almindelige. Hoplitterne dannede tætte formationer for at skabe så tæt og uigennemtrængelig enhed som muligt. Samarbejde og disciplin var afgørende faktorer på slagmarken. På vand var de såkaldte triremer de foretrukne skibe. De blev drevet frem af roere i tre lag.

Og så var det hele privatfinansieret. Den enkelte soldat stod selv for træning og udstyr, mens skibe og mandskab til disse blev finansieret af samfundets rigeste. I krig blev det forventet, at de rige bar størstedelen af den økonomiske byrde.

Vi kommer også omkring Thukydids egen skæbne. For hvad gjorde egentlig, at han måtte gå i landflygtighed mens krigen stadig rasede?

Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Da Den Peloponnesiske Krig efter flere års spændinger endelig brød i 431 f.Kr. var Athens stærke mand Perikles klar med en plan. En gigantisk mur, der forbandt Athen med havnebyen Piræus skulle sikre befolkningen mod Spartas overlegne hær af veltrænede hoplitter. Samtidig skulle fjenden tvinges i knæ ved hjælp af atheniensernes stærke flåde, der ville kunne sikre søherredømmet i og omkring det Det Ægæiske Hav. Dermed kunne man både angribe Sparta, mens forsyningslinjerne med livnødvendige ladninger af korn til Athen var sikret.

Men der var to ting Perikles ikke havde taget højde for. Hvad med alle borgerne, der var bosiddende uden for byen og måtte se deres ejendom gå tabt, når spartanerne hærgede Athens opland? Og værre endnu: Når de mange mennesker samlede sig bag de høje bymure, blev hygiejnen dårlig og smitsomme sygdomme kunne let sprede sig...

Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

For omkring 2500 år siden analyserede historikeren Thukydid sig frem til, at det antikke Grækenlands stærkeste bystater kom i krig med hinanden, fordi magtbalancen mellem Athen og Sparta var blevet forstyrret. Tesen er siden blevet kaldt ’Thukydids fælde’ og bliver i dag brugt til at advare stormagternes ledere om farerne ved at indlede en bitter kappestrid mellem USA og Kina.

Lyt til Kongerækken serie om Thukydids beretning om Den Peloponnesiske Krig, der udspillede sig fra 431–404 f.Kr. Og hør også, hvordan den antikke krig kan bruges til at forstå en lang række konflikter helt op til i dag.

Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

For omkring 2500 år siden analyserede historikeren Thukydid sig frem til, at det antikke Grækenlands stærkeste bystater kom i krig med hinanden, fordi magtbalancen mellem Athen og Sparta var blevet forstyrret. Tesen er siden blevet kaldt ’Thukydids fælde’ og bliver i dag brugt til at advare stormagternes ledere om farerne ved at indlede en bitter kappestrid mellem USA og Kina.

Lyt til Kongerækken serie om Thukydids beretning om Den Peloponnesiske Krig, der udspillede sig fra 431–404 f.Kr. Og hør også, hvordan den antikke krig kan bruges til at forstå en lang række konflikter helt op til i dag.

Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det nye årtusinde blev indledt med endnu en sejr til de danske EU-skeptikere, da vælgerne i 2000 stemte nej til deltagelse i en fælles valuta. 

Alligevel kom Danmark til at spille en nøglerolle, da det under det danske EU-formandsskab i 2002 forhandlede sig frem til den store udvidelse af EU, hvor en lang række lande kom til. 10 lande blev endeligt optaget i 2004, mens Rumænien og Bulgarien fulgte trop i 2007.

Men modgang kan vendes til en styrke. I 2022 står EU historisk stærkt, og den danske EU-modstand har i den kaotiske proces omkring Brexit mistet sin styrke. Samtidig har krigen i Ukraine fået EU til at fremstå som den geopolitiske spiller, man længe blot har talt om at være, og danskerne har da også tidligere i år med stort flertal afskaffet det danske forsvarsforbehold.

Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Europa så på mange punkter anderledes ud efter murens fald og Sovjetunionens kollaps.

I Danmark blev indlemmelsen i EU et større projekt, end de fleste politikere formentlig havde håbet. Det blev til fire folkeafstemninger om EU i perioden 1992-2000. Den første af slagsen i juni 1992 endte med et nej til Maastricht-trakteten, der var grundlaget for overgangen fra EF til EU.

Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Allerede efter kort tid kom det danske medlemsskab af EF i modvind. Alligevel fik Poul Schlüter solgt EF-pakken til de skeptiske danske vælgere.

I 1980’erne gjorde neoliberalismen sit indtog i Europa og på verdensplan, bl.a. som reaktion på de økonomiske problemer oliekriserne havde medført. Margaret Thatcher kom til magten i Storbritannien, Ronald Reagan blev præsident i USA, og i 1986 indførte den danske statsminister Poul Schlüter en slags neoliberalisme light i Danmark.

Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I efteråret 2022 er det 50 år siden, at danskerne stemte sig ind i EF. Men trods et klart flertal for medlemskabet måtte Danmark vente længe for at få lov til at være med.

Allerede i begyndelsen af 1960’erne ansøgte Danmark om komme med i det europæiske fællesskab, men et fransk nej til britisk medlemskab kom også i vejen for den danske ansøgning. Da prøvede man igen i 1972 gik det bedre, og afstemningen blev en triumf for statsminister Jens Otto Krag (S), der havde oplevet intern modstand mod EF-planerne blandt unge socialdemokrater som Ritt Bjerregaard og Svend Auken.

Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bandet er samlet igen efter Hans Erik Havsteens tur på Oxford University. Her har han beskæftiget sig med den danske kunstner Bertel Thorvaldsen, som også er omdrejningspunkt i dagens afsnit, hvor vi ser nærmere på den måde Thorvaldsens kunst er blevet fortolket og diskuteret i samtiden og eftertiden.

Værter er Anders Olling og Hans Erik Havsteen, og afsnittet er tilrettelagt af Simon Zacho.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I sommeren 1945 var Europa på randen af hungersnød. Selvom danskerne fik rationeringsmærker i tiden efter Anden Verdenkrig sendte man hjælp til lande, der var endnu hårdere ramt af krigens konsekvenser. I dette afsnit fortæller den mangeårige Politiken-journalist Henrik Kaufholz, der voksede op med en hollandsk plejebror, om en del af danmarkshistorien, der ikke fylder meget i bøgerne om Anden Verdenskrig.

Vært er Tine Kirkensgaard Hansen, og afsnittet er tilrettelagt og klippet af Simon Zacho.

See omnystudio.com/listener for privacy information.