Vi har ifølge den anerkendte historiker ved Peter Frankopan fortrængt naturen fra verdenshistorien. I denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg fortæller han, hvordan det har påvirket hans syn på klimakrisen at skrive naturforandringerne ind i den store historie. For Frankopans vedkommende har det blandt andet betydet, at klimaforandringer er ikke noget, vi står sammen over for som art. Læren af historien er, at den, der er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, dør, fortæller Oxford-professoren. 

Alle ikkevestlige samfund er præget af den samme konflikt: De vil være moderne, men de vil også være sig selv. På baggrund af dette dilemma den tyrkiske nobelprismodtager Orhan Pamuk skrevet sit nye storværk Pestnætter, som Rune Lykkeberg taler med den tyrkiske forfatter om i denne uges udgave af Langsomme Samtaler. 

Hvis vi skal kontrollere vor tids teknologi, står vi over for den største kamp om den sociale magt i 200 år, siger økonomen Daron Acemoglu, som netop har udgivet storværket ’Power and Progress’ sammen med sin kollega Simon Johnson. Bogen er et opråb mod det, forfatterne kalder for den blinde teknologioptimisme og den elitære fortælling om fremskridt: »Teknologi handler om kontrol,« skriver de: »ikke bare over naturen, men også ofte over andre mennesker.«. Forfatterne advarer derfor om at dyrke forestillingen om, at teknologiske fremskridt altid vil føre til fremskridt for samfundet. I stedet forklarer Acemoglu i denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg, at der er brug for en ny mere inkluderende forestilling om teknologi for at forhindre større ulighed rundt omkring i verden.

Økonomen Branko Milanovic fortæller i denne udgave af Langsomme Samtaler  om, hvordan vores ideer om ulighed har udviklet sig over 200 år. Og så forklarer han, hvorfor vækstkritikerne i hans optik tager fejl og overser de globale interessemodsætninger. Eksempelvis bryder sig ikke om vækstkritikernes ’vi’. Han kalder det for »vi-isme«, fordi han mener, det har karakter af en ideologi, når nogle, som selv har meget, hævder at tale på alles vegne, når de siger: »vi« skal tage et opgør med vækst og gå ned i forbrug. Som han siger: »Jeg arbejder med ulighed, jeg ser ikke et ’vi’.«

Den bulgarske forfatter og forsker Ivan Krastev fortæller i denne uges udgave af Langsomme Samtaler, hvordan krigen i Ukraine har forandret Europa og afsløret vores nye plads i periferien.

Krastev lavede sammen med kollegerne Timothy Garton Ash og Mark Leonard tidligere på året en stor undersøgelse af de globale holdninger til krigen for European Council on Foreign Relations, hvor han sidder i bestyrelsen.

Undersøgelsen afdækkede to forskellige holdninger til krigen i Vesten og resten af verden. Den dominerende indstilling i Vesten er, at krigen skal vindes af Ukraine, men i Kina, Indien og Tyrkiet er det et udbredt synspunkt, at krigen bør stoppe hurtigst muligt, selv hvis det betyder, at Ukraine skal afstå territorium til Rusland. I samtalen fortæller Krastev om, hvorfor han mener, at denne forskel fortæller en større historie om, at resten af verden ikke længere er af den opfattelse, at dens skæbne afgøres af, hvad der sker i Europa.

Og så fortæller han også om, hvorfor han mener, at næste års valg rundt omkring i Europa og USA kan være med til at  afgøre udfaldet af krigen i Ukraine. 

Forfatteren Xinran har brugt sit liv på at lytte til de kinesiske kvinders hemmeligheder, selvbebrejdelser og skamfulde fortællinger om vold og underkastelse. Hun udgav i 2002 bogen The Good Women of China, hvor hun fortæller de kvindehistorier, hun havde fået via sit radioprogram Ord i nattebrisen, hvor hun fortalte om almindelige kinesiske kvinders liv og vilkår. Bogen blev en overraskende succes, som i dag er solgt over hele verden og oversat til mere end 50 sprog.

I denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg fortæller Xinran om at være forældreløs kvinde under kulturrevolutionen, hvorfor hun blev forhadt af kinesiske kvinder på landet, og hvorfor hun stadig i dag kæmper for kinesiske kvinders rettigheder og image i omverdenen.

»Der er så mange misforståelser om Kina. Det ville være nyttigt også at anlægge et andet perspektiv. Se på Kina indefra.«

Sådan siger økonom Keyu Jin i denne uges udgave af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg. Efter at have taget både sin bachelor, master- og ph.d.-grad i økonomi på Harvard University er Keyu Jin i dag lektor ved London School of Economics. Deusden har hun tidligere både rådgivet Verdensbanken og IMF. 

I foråret 2023 udkom hun med bogen ’The New China Playbook: Beyond Socialism and Capitalism’, hvori hun skitserer et paradigmeskift i kinesisk økonomi fra statseje til iværksætteri. Samtidig går hun i bogen i rette med Vestens mange misfortåelser om kinesisk kultur.

Det er en kontroversiel bog, hun har skrevet, fordi den ikke opholder sig meget ved det, der for mange er politisk og moralsk skandaløst ved Kina. Men det er også en påtrængende aktuel bog, fordi den forklarer den kinesiske model forfra til et Vesten, som på den ene side er blevet mere og mere afhængig af Kina og på den anden side mere og mere kritisk over den politiske udvikling i landet.

Bogen danner udgangspunktet for samtalen, hvor Keyu Jin også giver hendes vurdering af, hvor central en betydning den grønne omstilling har for Kina. 

Vores romantik, kærlighed og længsler er ikke længere forbeholdt vores egen følelsesverden. I dag har Disney og andre kapitalistiske kulturinstitutioner nemlig mere at skulle have sagt omkring vores mest private følelser, end vi måske selv går rundt og håber. Sådan siger Eva Illouz, der i mere end 30 år har undersøgt, hvordan kapitalismen påvirker vores allesammens følelsesliv.

Hun er professor i sociologi ved det hebraiske universitet i Jerusalem og har formået at skabe sit eget forskningsfelt, som undersøger forholdet mellem sociale klasser og romantisk kærlighed. Og når det kommer til vores kærlighedsliv, så er under - og overklassen ikke så forskellig, siger Illouz. Vi er alle nemlig præget af kapitalismen. 

I denne episode af Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg fortæller Illouz hvem og hvad, der præcis er med til at forme vores personlige kærlighed. Og så kommer hun også ind på, hvorfor frigørelsen af kvinder altid har gået hånd i hånd med kommercialisering og markeder. 

For Rune Lykkeberg kommer den farligste form for klimabenægtelse nemlig ikke fra dem, som ikke tror på klimaforandringerne. I stedet er det de magthavere, som erkender klimaforandringerne, men som ikke vil tage konsekvenserne af det, der skal til for at bremse klimaforandringerne. Mette Frederiksen har således ved gentagende folketingsvalg slået sig op på at være det grønne gennembruds statsminister. Alligevel har Klimarådet år efter år undererkendt den siddende regerings klimaindsats.

På Folkemødet 2023 havde Informations chefredaktør derfor muligheden for at konfrontere Mette Frederiksen med det grønne svigt, han oplever Mette Frederiksen og hendes regering har stået i spidsen for. 

Mette Frederiksen er, ikke overraskende, uenig i Lykkebergs udledning. Danmark er et grønt foregangsland og kommer til at leve op til sine målsætninger, hævder hun. Både når det kommer til klimamålene, som er sat for 2025 og 2030. En øget klimaindsats kommer dog ikke til at være på bekostning af øget ulighed. Hør hvorfor i denne episode af Langsomme Samtaler.

Jan-Werner Müller er roligt det, man kan kalde en ven af demokratiet. Den tyske idéhistoriker og professor i politisk teori ved Princeton University har igennem en årrække afdækket demokratiets kroge, hvor han i særdeleshed har beskæftiget sig med truslerne imod demokratiet. I denne Langsomme Samtale med Rune Lykkeberg fortæller Müller om, hvilke trusler demokratiske institutioner står over for i dag, og hvordan vi bør forholde os til dem. Og så taler han om, hvorfor klimabevægelsen ikke bør se demokratiet som et onde, men som en platform, der muliggør den moralske omvæltning, der ligger til grund for klimabevægelsens ambitioner.