"Du vil støbe mig om efter dit hoved, du vil danne mig efter dit sind. Det, du alligevel i virkeligheden ønsker, er en stille, blid, hengiven hustru, som kun har blik og sans for dig".
Sådan skrev det unge malertalent Marie Triepcke i juni 1888, da hun hævede forlovelsen med den eftertragtede millionærarving Robert Hirschsprung.
Hun vidste, at han ikke ville give hende frihed og rum til at male: "Du er angst for min selvstændighedstrang, du vil kue den, du vil finde al anledning til at blive jaloux på min kunst."
Men ægteskabet undslap hun ikke. Vilhelm Hammershøi ville gerne giftes med hende. Det samme ville P. S. Krøyer. Og sådan blev det - Marie Triepcke blev til Marie Krøyer.
Senere, da P. S. Krøyer blev mere og mere ramt af psykisk lidelse, fandt hun sammen med den svenske komponist Hugo Alfvén. Hun blev til Marie Alfvén. Og hendes kunstneriske skabertrang? Maleriet gled i baggrunden, hun var alligevel dømt til at være hustru og mor, og hun fandt (ligesom Carl Larssons hustru Karin) afløb i boligindretning, tekstiler og design med inspiration fra den britiske Arts and Crafts-bevægelse.
Først Skagens Museum, nu Den Hirschsprungske Samling og senere Prins Eugens Waldemarsudde i Stockholm viser Marie Krøyers værker.
Medvirkende i denne uges podcast: Gertrud Oelsner, direktør for Den Hirschsprungske Samling.