Danskeren Bodil Begtrup var næstformand for det udvalg, der i 1948 skrev FN’s Menneskerettighedserklæring. Samtidig var hun forkvinde for FN’s Kvindekommission. Hun sikrede, at kvinders rettigheder blev skrevet ind i erklæringen.
Bodil Begtrup blev i 1949 Danmarks første kvindelige gesandt og arbejdede på sin post i Reykjavík på at skabe et ligeværdigt forhold mellem Danmark og Island. Faktisk i en sådan grad, at hun blev kritiseret for nærmest at være Islands ambassadør, ikke Danmarks.
Flere ambassadørposter fulgte. Hendes meget selvstændige måde at drive diplomati på folder vi ud i anden del i næste uge. Titlen på de to episoder er hentet fra Bodil Begtrups erindringsbog fra 1986, som netop hedder Kvinde i et verdenssamfund.
I denne episode gælder det særligt Bodil Begtrups baggrund i den danske kvindebevægelse og Danske Kvinders Nationalråd.
Medvirkende i denne episode: historikeren, ph.d. Astrid Elkjær Sørensen.

Det er et år siden, at H.M. Dronning Margrethe abdicerede. Det er et år siden, at vi her på Frederiksborg sammensatte den meget smukke og meget velbesøgte lille udstilling "Billeder af en dronning".
Kunsthistorikeren Peter Michael Hornung har netop udgivet bogen "En dronnings portrætter". Margrethe 2. er uden sammenligning den dronning i Danmarkshistorien, som i sin regeringstid er blevet portrætteret flest gange og af flest forskellige kunstnere.
Hver enkelt kunstner har valgt sin helt egen tilgang til opgaven, og en af Hornungs pointer er, at for at et portræt skal være vellignende, skal det ligne både modellen og kunstneren. På det virkelig gode portræt skal du ikke være i tvivl om, hvem den portrætterede er - men du skal heller ikke være i tvivl om, hvem kunstneren er. Du skal tydeligt kunne se netop den kunstners markante stil og fingeraftryk.
I denne episode ser Tore Leifer og Peter Michael Hornung på dronningeportrætter på Frederiksborg, især i Riddersalen og i vores nyere samling på 3. sal. 

”Historie” hedder bind nr. 116 i den fantastiske serie ”Tænkepauser”.
Det er Poul Duedahl, der har skrevet den – professor i historie ved Aalborg Universitet, flittig formidler og forfatter, ikke mindst med bøger om samfundets udstødte. Men her gælder det altså intet mindre end selve faget og begrebet ”historie”. Det hele forklaret på 60 sider.

Frederiksborg er Danmarks nationalhistoriske museum – så jeg syntes, det var oplagt med en podcast-episode, hvor Poul Duedahl netop fortæller om historie. Om erindring og hukommelse, stat og grænser, kultur og sprog, mindesmærker og erindringssteder, nostalgi og længsel, tradition og sammenhold.
Og om GULDFISK. De husker nemlig faktisk meget bedre, end vi tror. 

”Ingen kan undslippe historien”, skriver Poul Duedahl. ”Den er med os overalt i det kulturlandskab, vi bebor, og i de bygninger, der omgiver os. Den er med os i de ord, vi bruger til at se og forstå verden med, og som giver os den bedste indikation på, hvad der venter forude.”

J.F. Willumsen (1863-1958) er en af Danmarks største og mest særprægede kunstnere nogensinde.
At kalde Willumsen for maler er en underdrivelse, for han var også billedhugger, grafiker, keramiker, arkitekt og fotograf. En af de største kunstneriske begavelser, Danmark har set, og med et stort internationalt udsyn. Willumsen var venner med van Goghs bror Theo og mødte Gauguin i Bretagne, Ja, Willumsen var faktisk med til at følge Gauguin til toget, da denne rejste til Tahiti for at finde det eksotiske liv og motivverden. Selv boede Willumsen i Sydfrankrig en stor del af sit liv.
På 3. sal på Frederiksborg hænger både hans farveeksplosive portræt af forlæggeren Gustav Philipsen og det sidste selvportræt, hvor den 92-årige kunstner har fanget essensen af sig selv i få, kraftfulde, ubønhørlige strøg.
Henrik Wivels nye store bog ‘Jeg er en anden’ er den første fuldstændige biografi om Willumsens mytomane selviscenesættelse, hans kunst og de tre stærke kvinder i hans liv. Hør Wivel fortælle i denne uges episode. 

Er verden et rationelt sted med rationelle mennesker, hvor alt er styret af fornuft? Eller er der et eller andet sted noget oversanseligt, magisk og underfuldt? Ting vi ikke kan forklare? Noget der er større end os selv?
Grundtvig skrev 1600 salmer og sange, hvoraf en del er blevet fælles eje og en grundsten i salmebogen. Særligt en af sangene er for børn. Han kaldte den selv en "barnesang". 
Det er "Dejlig er den himmel blå", hvor han henvender sig direkte til børnene og taler til deres hjerter og fantasi. Og han taler til barnet i den voksne.

Grundtvig var født i oplysningstiden, bare seks år før den franske revolution. 1700-tallets oplysningstænkere havde et syn på kristendommen som en religion for voksne, fornuftige, oplyste mennesker. Og et syn på verden og tilværelsen som et rationelt sted styret af fornuft - uden mirakler, fantastiske fænomener og fortryllelse.
Men begge dele var Grundtvig stærkt uenig i.

Katrine Frøkjær Baunvig, professor, ph.d. og leder af Center for Grundtvigforskning fortæller i denne jule-episode om den tryllebindende Grundtvig, hans barnesang og hans forhold til jul. Hun har bl.a. skrevet om det i Grundtvig-bogen Den store mand, som udkom i 2022.
Sangen om Jesu fødsel og de hellige tre konger skrev Grundtvig i december 1810 under en psykisk og religiøs krise. Måske hjalp barnesangen også ham selv?

Natten mellem 16. og 17. december 1859 – altså for 165 år siden – brændte Frederiksborg, det smukke gamle slot og nationalklenodie.
Frederik 7. og hans hustru, lensgrevinde Danner, opholdt sig på slottet og havde tændt godt op i kaminerne i den kolde decembernat. Det blev slottets endeligt – dog genopstod det jo som Nationalhistorisk Museum takket være brygger J.C. Jacobsen.
Kongens kabinetssekretær Jens Peter Trap spillede en vigtig rolle under branden og fik organiseret, at 300 malerier fra den store samling blev reddet ud af det brændende slot.
Derudover er hans efternavn kendt endnu i dag, fordi det store værk om Danmark, som han grundlagde, nu efterhånden er kommet i 6 udgaver. TRAP DANMARK.
Chefredaktøren for 6. udgave, og nu bestyrelsesformand for lex.dk, Niels Elers Koch er gæst i denne episode, hvor vi fortæller om kongens kabinetssekretær, slottets brand og det enestående bogværk, som intet andet land i verden har magen til.

Kan man afstøbe et menneske og fastholde dets sande karakter?
Er det i den afstøbte maske, at selve hemmeligheden om et menneske sidder?
Det mente tandlægen Holger Winther, som afstøbte sine patienter, når de sad i tandlægestolen.
Historien om den maskebesatte tandlæge endte med to selvmord og et mord. Journalisten Poul Pilgaard Johnsen har fortalt den i bogen Tandlægens masker. Han fortæller den også i denne uges episode af vores podcast PORTRÆT.

Frederiksborg viser i øjeblikket den sanselige udstilling FORGLEM MIG EJ om erindring og længsel. Der er voksfigurer og voksmasker af døde prinser og prinsesser, hårlokker fra berømtheder som Thorvaldsen og Frederik 6., samtidskunst om tab, erindring og forandring.
Og så er der Frederiksborgs store samling af livsmasker og dødsmasker. Blandt andet maskerne fra den mystiske tandlæge Holger Winther.

Efter to afsnit om Valdemar Sejr må det være passende også at høre om hans eftermæle i 1800-tallet, i Guldalderens Danmark.
Salmedigteren B.S. Ingemann skrev fra 1826 en lang række historiske romaner, og den første af dem var netop Valdemar Seier.
Frederiksborgs Forskningschef Lone Kølle Martinsen elsker Ingemann og har forsket grundigt i ham og hans historiske romaner. Man påstår, at Ingemann var upolitisk - men ingen konge eller politiker har måske formet 1800-tallets ideer om Danmark mere end han! 

Sild, blod og salt var grundlaget for Valdemar Sejrs imperium. Sild var havets sølv og 1200-tallets store økonomiske ressource. Derfor var det også vigtigt at herske rundt om Østersøen, og det gjorde Valdemar 2., langt senere kendt som Valdemar Sejr.
Efter den store biografi om Valdemar den Store har middelalderhistorikeren Lars Kjær nu udgivet en lige så fængende biografi om hans søn, VALDEMAR SEJR - Imperiebyggeren.
Den ser vi på i to episoder af PORTRÆT, hvoraf denne er den sidste.
Det er historien om et flerkulturelt dansk imperium med riddere, stormænd, digtere og håndværkere fra alle verdenshjørner. Danskere og tyskere, folk fra Rügen og Pommern, norske og svenske stormænd, engelske guldsmede og islandske skjalde. En dronning fra Bøhmen og én fra Portugal. I Valdemars egen selvforståelse var det danske imperium en moderne, nordisk pendant til Romerriget.

Dannebrog kom ned fra himlen og sikrede danskerne en dramatisk sejr i Estland i 1219. Guddommelig indgriben! Og Valdemar, den danske konge, blev senere kendt som netop Valdemar Sejr!
Det er hans skjold med løver og hjerter, vi kan se i vores pas. Det er ordene fra hans Jyske Lov, der står på vores rådhuse og domhuse rundt omkring: ”Med lov skal man land bygge”. Og det er i hans regeringstid, at Saxo Grammaticus er med til at skabe historien om Danmark og forme danskernes identitet.
Efter den store biografi om Valdemar den Store har middelalderhistorikeren Lars Kjær nu udgivet en lige så fængende biografi om hans søn, VALDEMAR SEJR – Imperiebyggeren.
Den ser vi på i to episoder af PORTRÆT – i dag og i næste uge.