Frederiksborgs podcast PORTRÆT udkommer hver anden fredag. I næste uge udkommer episode 138.

I vores fotoudstilling på 3. sal har vi netop ophængt 15 helt fantastiske fotos af kongelige balletdansere. Stjerner som Silja Schandorff og Heidi Ryom, Thomas Lund og Alexander Kølpin.

Efter planen handler næste uges podcast om lige præcis de fotos – jeg har inviteret Informations fremragende balletanmelder Anne Middelboe Christensen på besøg her på Frederiksborg, hvor vi skal optage interview om de helt vidunderlige fotografier.

Og så begynder vi at varme op til forårets og sommerens store udstilling her på Frederiksborg: den store Gobelinudstilling i Riddersalen og Englesalen. 

Vores udstilling undersøger den vigtige periode i dansk kunst og kulturhistorie, hvor kunsthåndværk og kunst smeltede sammen. Samtidig trækker udstillingen tråde mellem historie, kunsthåndværk, kvindebevægelse og nytænkning. Vævestuerne blev centrum for en gruppe moderne kvinder, der udfordrede og forandrede ikke bare tekstilkunsten, men også de muligheder og roller, som kvinder havde i samtiden. 

Glæd dig til forårets podcasts her fra Frederiksborg – om skulpturelle balletdansere, om arts and crafts og skønvirke, om genskabte gobeliner, om moderne kvinder drevet af skabertrang, ambition og ønsket om et selvstændigt liv.  

”1700-tallet er blevet kaldt Frankrigs århundrede. Da krigenes larm var forstummet, og pudderstøvet i Versailles havde lagt sig, var dét facittet, og det var frem for nogen Ludvig 14.s fortjeneste”, skriver historikeren Lars Christensen i sin nye biografi om Solkongen, Ludvig 14., med undertitlen "Da Norden blev fransk".

Frankrig var Europas ubestridte stormagt, og Ludvig 14. var verdens mægtigste mand. Denne episode af PORTRÆT begynder med den danske kronprins, den senere Frederik 4.s, besøg på Versailles en kold januardag i 1693. 

Hør om magt og iscenesættelse, og om fransk sprog, kultur og mode, der spredte sig til hele Europa - i en sådan grad, at Ludvig Holberg kunne gøre nar ad frankofilien i sit stykke om den unge dansker Hans Frandsen, der vender hjem fra Paris under navnet Jean de France. 

”1700-tallet er blevet kaldt Frankrigs århundrede. Da krigenes larm var forstummet, og pudderstøvet i Versailles havde lagt sig, var dét facittet, og det var frem for nogen Ludvig 14.s fortjeneste”, skriver historikeren Lars Christensen i sin nye biografi om Solkongen, Ludvig 14., med undertitlen "Da Norden blev fransk".

I næste uges PORTRÆT kan du høre om Frankrig, Europas ubestridte stormagt, og Ludvig 14., verdens mægtigste mand. Om magt og iscenesættelse, og om fransk sprog, kultur og mode, der spredte sig til hele Europa - i en sådan grad, at Ludvig Holberg kunne gøre nar ad frankofilien i sit stykke om den unge dansker Hans Frandsen, der vender hjem fra Paris under navnet Jean de France. 

”Poesi og kunst er nu vort Dannevirke”, sagde H.C. Andersen efter nederlaget i 1864.
Det var kulturen, der skulle være vores fæstning efter sammenbruddet, vores bolværk, vores værn mod undergang.
”Nederlagets ekko” hedder en af de nyeste bøger i serien ”100 danmarkshistorier”. Den er skrevet af forskerne Sine Krogh og Anna Sandberg og handler om de kulturelle eftervirkninger af 1864. Om ånds- og kulturlivet, forfatterne og kunstnerne, der dels kritiserede krigens meningsløshed, dels kastede sig over den åndelige oprustning.
Et af malerierne her på Frederiksborg er lige kommet hjem til samlingen efter at have været udlånt til dragonkasernen i Holstebro i årtier – og det taler lige ind i den her historie om nederlagets ekko. Et fantastisk – og meget kontroversielt maleri! Det er Frants Henningsens ”En helt fra 1864” med den mytologiserede, og desværre ikke helt sande, heltehistorie om dragonen Niels Kjeldsen og hans sidste kamp.

En helt fra 1864 hedder Frants Henningsens berømte maleri af dragonen Niels Kjeldsen, der kæmper ene mand mod de preussiske husarer og dræber en af dem, før han selv bliver skammeligt dræbt af fjenden. Men maleriet var kontroversielt fra begyndelsen. Øjenvidner fortalte, at det slet ikke var foregået sådan. Maleriet var en myte, og den kedelige sandhed blev et slag mod selve den danske nationalidentitet.
Men Henningsens maleri gør jo blot det, alle historiemalerier gør: de er altid en fiktion, en tolkning af historien. Maleriet blev taget ned fra museumsvæggen på Frederiksborg og var i årtier udlånt til dragonkasernen i Holstebro. Nu er det endelig vendt hjem til museet, hvor det hænger flot i stue 65.
I næste uges episode af PORTRÆT ser vi på maleriet og på den nye bog Nederlagets ekko i serien 100 danmarkshistorier. Her fortæller forskerne Sine Krogh og Anna Sandberg om den åndelige arv fra 1864. Om ånds- og kulturlivet, forfatterne og kunstnerne, der dels kritiserede krigens meningsløshed, dels kastede sig over den åndelige oprustning. Som blandt andet blev til mere eller mindre fantasifulde malerier.

Forskeren med sikkerhedsbriller og hvid kittel er fanget midt i en forklaring. Han gestikulerer med hænderne og er åbenlyst optaget af at fortælle os noget.
Det er Nobelpristageren Morten Meldal, en af Danmarks mest anerkendte kemikere, vi ser. Fortolket og indfanget af billedkunstneren John Kørner.
Det er det nyeste portræt i Frederiksborgs samling. Og et af de flotteste!

Morten Meldal er professor ved Københavns Universitet og pioner inden for ”klik-kemi”.
I 2022 modtog han Nobelprisen i kemi sammen med to andre forskere for udviklingen af en metode, der gør det muligt at “klikke” molekyler sammen hurtigt, enkelt og præcist. Det har i dag afgørende betydning i både medicin, materialeforskning og biologi. For eksempel i behandlingen af alvorlige, kroniske sygdomme.

Portrættet er bestilt af Frederiksborg som det nyeste naturvidenskabelige portræt til samlingen. Kørner har placeret Meldal i et udefinerbart vibrerende landskab, mellem gasser, krystaller, molekyler – og ideer. I de neonagtige farver mødes violette og grønne nuancer mellem blå, gul og turkis. Store områder fremstår hvide, ja, overbelyste, som var de ramt af det skarpe lys fra en eksplosion. En eksplosion af tanker og ideer. Midt i billedet svæver bobler malet i signaturfarven Kørner-gul. De hæfter sig på hinanden, klikker sammen nærmest som molekylerne i laboratoriet.

I denne episode møder du Nobelpristageren Morten Meldal og billedkunstneren John Kørner.

I næste uges PORTRÆT skal vi møde John Kørner og Morten Meldal. Maleren og Nobelpristageren.  Det nyeste portræt i Frederiksborgs samling er nemlig John Kørners portræt af Morten Meldal. Maleriet er hemmeligt indtil videre – men om en uge kan alle se det.

I 2022 fik Meldal Nobelprisen sammen med to andre forskere for arbejdet med at “klikke” molekyler sammen hurtigt, enkelt og præcist. I maleriet har John Kørner placeret professoren i et udefinerbart vibrerende landskab, mellem gasser, krystaller, molekyler – og ideer. Forskeren med sikkerhedsbriller og hvid kittel er fanget midt i en forklaring. Han gestikulerer med hænderne og er åbenlyst optaget af at fortælle os noget.

Violette og grønne flader mellem blå, gul og turkis. Farver, der normalt ikke ville hænge sammen, bindes sammen i et åbent, flydende rum. Dele af maleriet er hvide, ja, overbelyste, som var de ramt af det skarpe lys fra en eksplosion. En eksplosion af tanker og teorier. Midt i billedet svæver bobler i signaturfarven Kørner-gul. De hæfter sig på hinanden, klikker sammen som molekylerne i laboratoriet. 

Nobelpristageren og billedkunstneren – Morten Meldal og John Kørner – i næste uges PORTRÆT fra Frederiksborg – udkommer den 16. januar.

Nytårsaften 1916 blev der på Hotel Bristol på Rådhuspladsen og på de fem andre fineste restauranter i København tilsammen åbnet 5000 flasker champagne.
5000 flasker på én aften – til en pris for, hvad 2-300 arbejderfamilier kunne have levet for i ét år.
Ved Verdun og Somme i det nordlige Frankrig var der netop i 1916 blevet udkæmpet to af verdenshistoriens blodigste slag, hvor mindst 1,7 millioner unge mænd var blevet såret eller dræbt.
Også Champagnedistriktet blev voldsomt ramt af krigen. Reims blev bombarderet, mange vinmarker lå ganske nær frontlinjen og blev fuldstændig ødelagt. Men i København skulle de nyrige, gullaschbaronerne og minutmillionærerne have deres gyldne bobler. Også opiumscigaretter blev der røget, og kokain kunne man købe på apotekerne på falske recepter.
I denne nytårsudgave af PORTRÆT fortæller historikeren POUL DUEDAHL om sin bog MINUTMILLIONÆRER. En skildring af de pludseligt riges korte blomstring under Første Verdenskrig, drevet frem af dåsemad til krigens soldater, handel med stort set alt, børsspekulation og skattesvindel.
Imens satte forfatteren EMMA GAD sig for at hjælpe de nyrige med at gebærde sig i de finere kredse. “Hvordan vi omgås” lød undertitlen på hendes bestseller “Takt og Tone”, som desværre først udkom i december 1918, lige da krigen var slut.

I næste uges nytårsudgave af PORTRÆT fortæller historikeren POUL DUEDAHL om sin bog MINUTMILLIONÆRER. En skildring af de pludseligt riges korte blomstring under Første Verdenskrig, drevet frem af dåsemad til krigens soldater, handel med stort set alt, børsspekulation og skattesvindel.
Imens satte forfatteren EMMA GAD sig for at hjælpe de nyrige med at gebærde sig i de finere kredse. “Hvordan vi omgås” lød undertitlen på hendes bestseller “Takt og Tone”, som udkom i december 1918, lige da krigen var slut.

Hvordan var julen på Frederiksborg, da slottet stod færdigt omkring 1620? Hvordan fejrede Christian 4. og hans familie jul?
Det var i hvert fald fuld af jalousi og bitterhed, at Christian 4. hævdede, at hans hustru Kirsten Munk i 1632 havde “danset og leget jul og gjort sig lystig med Rhingreven”, mens han selv var i krig og blev skudt i armen!
I denne jule-episode fortæller historikeren Caroline Nyvang fra Det Kongelige Bibliotek om jul på slottet og danske juleskikke gennem tiden, både hos høj og lav, i by og på land – fra ca. 1600 over Holberg og Ingemann til de første juletræer og Grevinde Danners julefester på Frederiksborg i 1850’erne.
Vi taler om julefest, julemad og julegaver, om julebukken og julebrødet, om juletræet og julenissen – og om, hvorfor julen er så fuld af nostalgi. 
Glædelig Jul!