Én af Frederiksborgs største skatte er den berømte Himmelglobus fra Gottorp Slot i Slesvig. Da Himmelgloben blev lavet, var der videnskabelig enighed om, at Solen – ikke Jorden – var universets centrum.  Men at mennesket blot er en lillebitte del af et uendeligt univers med milliarder af solsystemer, er noget, vi først nu er ved at forstå.  For hvad er egentlig menneskets plads i det endeløse univers?

I næste uges episode af PORTRÆT (udkommer 10. oktober) møder du astrofysikeren Anja Cetti Andersen, der fortæller om solsystemet, urmagermester Rune Bakkendorff, der fortæller om Himmelglobens avancerede mekanik, og filosoffen Joachim Wiewiura, der fortæller om menneskets plads i det uendelige rum.

Det er ikke forkert at sige, at grevinde Danner var den første kvinde i moderne dansk politik.
Hun var en politisk magtfaktor, fordi hun havde indflydelse på kongen, Frederik 7.
Kongen var nemlig ikke særlig interesseret i politik – men han lyttede til Danner. Og det udnyttede især det svenske kongehus i deres planer om at samle hele Skandinavien under én (selvfølgelig svensk) konge.
Det var meget tæt på at ende i revolution, kup og bortførelse af den danske kongefamilie.
Det handler denne episode af PORTRÆT om.
Den er optaget i grevinde Danners egen lejlighed i Ny Vestergade i det indre København, og de to gæster er historikerne Morten Nordhagen Ottosen og Rasmus Glenthøj.

På en måde kan man sige, at grevinde Danner var den første kvinde i moderne dansk politik.

Hun var en politisk magtfaktor, fordi hun havde indflydelse på kongen, Frederik 7. Han var ikke særlig interesseret i politik – men han lyttede til Danner.
Og det udnyttede især det svenske kongehus i deres planer om at samle hele Skandinavien under én (selvfølgelig svensk) konge.
Det var meget tæt på at ende i revolution, kup og bortførelse af den danske kongefamilie.

Det handler næste uges episode af PORTRÆT om. Den er optaget i Grevinde Danners egen lejlighed. Udkommer 26. september.

I sidste episode af PORTRÆT fra Frederiksborg fortalte Anne-Marie Mai om H.C. Andersen og et nyt syn på ham – ikke bare en følsom og forfængelig, barnlig og klodset digter med høj hat og alt for stor næse, men en moderne og fremsynet forfatter.

I denne episode fortæller musikformidleren Henrik Engelbrecht bl.a. om, hvordan det gik, før Andersen fik succes og blev berømt og fandt sit særlige talent – nemlig da en 14-årig dreng, Hans Christian fra Odense, i 1819 opsøgte Giuseppe Siboni, direktør for sangskolen på Det Kongelige Teater.
Og så folder vi ikke mindst historien ud om den italiensk fødte sanger Siboni og hans rolle i guldalderens musikliv. Siboni havde sunget på La Scala-operaen i Milano, han havde stået på scenerne i Wien og London – men det blev i Danmark, han fandt sin karriere som syngemester og direktør for Det Kongelige Teaters syngeskole. 

Henrik Engelbrecht har skrevet om ham i bogen Opera i Danmark 1634-2005.

I sidste uges PORTRÆT fra Frederiksborg fortalte Anne-Marie Mai om H.C. Andersen og et nyt syn på ham – ikke bare en følsom og forfængelig digter med høj hat og stor næse – men en moderne og fremsynet forfatter.

I næste uge fortæller musikformidleren Henrik Engelbrecht bl.a. om, hvordan det gik, før Andersen fik succes og blev berømt og fandt sit særlige talent – nemlig da en 14-årig dreng, Hans Christian fra Odense, i 1819 opsøgte Giuseppe Siboni, direktør for sangskolen på Det Kongelige Teater.

Vi folder desuden historien ud om den italiensk fødte sanger Siboni og hans rolle i guldalderens musikliv.

Det er i næste uges udgave af PORTRÆT – den kommer på fredag den 12. september.

En anderledes Andersen hedder professor Anne-Marie Mais nye bog om vores berømte digter og eventyrforfatter.
Vi kender ham som den alt for følsomme og forfængelige digter med den alt for store næse. Sådan er han blevet fremstillet, barnlig, kvindagtig, klodset og latterlig – fra Georg Brandes til P.O. Enquists teaterstykke Fra regnormenes liv.
Men Anne-Marie Mai giver os et nyt syn på Andersen, og det samme gør en række af de nyere forfattere, der har skrevet om ham.
Hos Harald Voetmann, Kim Fupz Aakeson, Jesper Wung-Sung og Joakim Garff træder en anderledes figur frem – en reflekteret og fremsynet forfatter, som taler overraskende klart til vores samtid. En voksen, skarpsindig, modig og empatisk digter, en moderne karakter af en støbning, vi i dag har brug for.
I 150-året for H.C. Andersens død har Anne-Marie Mai netop udgivet bogen En anderledes Andersen på Gads Forlag.

En anderledes Andersen hedder professor Anne-Marie Mais nye bog om vores berømte digter og eventyrforfatter.
Hun er gæst i næste uges episode af PORTRÆT.
Vi kender H.C. Andersen som den alt for følsomme og forfængelige digter med den alt for store næse. Sådan er han blevet fremstillet, barnlig, kvindagtig, klodset og latterlig – fra Georg Brandes til P.O. Enquists teaterstykke Fra regnormenes liv.
Men Anne-Marie Mai giver os et nyt syn på Andersen, og det samme gør en række af de nyere forfattere, der har skrevet om ham.
Udkommer 29. august!

Saxo Grammaticus – Sakse den Lærde – er en af Danmarks største historieskrivere og en af Europas store forfattere.
Allerede før Snorri Sturluson og de islandske stormænd og skjalde begynder at nedskrive deres sagaer om Norges og Islands historie, sidder Saxo i Danmark i årene ca. 1190-1208 og skriver et kæmpeværk, en fantastisk rig tekst på det smukkeste, mest formfuldendte latin. Saxo er grundig og perfektionist, en stor sprogbruger og en stor forfatter, som trækker på tusind års både romersk og kristen historieskrivning.
Saxos værk er en bestillingsopgave og begynder nærmest som en politisk biografi om den magtfulde Absalon. Men Saxo fortæller også om den fjerne fortid med bl.a. kong Roar og Skjoldungerne i Lejre, der hvor helten Beowulf bekæmpede uhyret Grendel, som vi fortalte om i sidste episode.
Medvirkende i denne episode er Lars Boje Mortensen, professor ved Syddansk Universitet og en af Danmarks største kendere af Saxo samt middelalderens nordiske og latinske litteratur.
Han har skrevet bogen Saxo i serien 100 danmarkshistorier.

Fra 1. august – udkommer vores podcast PORTRÆT fra Frederiksborg hver fjortende dag, altså hver anden fredag.
Sidste uges episode handlede om helten Beowulf og det oldengelske heltekvad – og om, hvad helte og monstre overhovedet er for nogen. 
Næste uges episode bliver i sagnene og den tidlige historieskrivning og handler om Saxo Grammaticus – en af Danmarks største historieskrivere og samtidig en af Europas store forfattere.
Udkommer 15. august!

Beowulf er en af de store sagnhelte omkring kong Roars og skjoldungernes kongsgård i Lejre – men vi kender ham ikke fra Saxo, fra danske sagn eller andre danske kilder. Han findes kun i ét eneste håndskrift fra omkring år 1000, skrevet på oldengelsk, og mirakuløst genfundet i 1700-tallet.
Det var en dansk undersåt, islændingen Grímur Jónsson Thorkelin, der som den allerførste udgav digtet på tryk i 1815 – og det var ingen ringere end N.F.S. Grundtvig, der var den første til at oversætte digtet til et moderne sprog, nemlig dansk, i 1820.
Beowulf er netop udkommet i en meget rost gendigtning af Sophus Helle, der tidligere også har oversat det mange tusind år gamle heltekvad Gilgamesh. Historien om Beowulf og Grendel, om drager og guld, mjød og sværd, har påvirket forfattere som J.R.R. Tolkien og hele fantasy-genren, ligesom Nobelpristageren Seamus Heaney oversatte kvadet til engelsk i 1999.
Handlingen foregår nok omkring år 500. Digtet er måske skabt omkring år 700, og blev som sagt nedskrevet omkring år 1000, måske under den store engelske dronning Emma af Normandiet, som først var gift med den engelske kong Æthelred, derefter med den danske Knud den Store, som blev konge af England i 1016.