PORTRÆT med Tore Leifer - Frederiksborg

Vi besøger maleren Jonas Barlyng i hans atelier den dag, hvor han skal lægge de allersidste strøg på Pia Kjærsgaards portræt – nemlig halssmykket, den lille marguerit, som har manglet indtil nu. Maler og model fortæller om arbejdet og den gensidige tillid, og Pia Kjærsgaard om, hvordan hun gerne vil huskes.
Pia Kjærsgaard har været medlem af Folketinget i 40 år. Hun er partistifter og var i mange år partiformand. Hun var den første kvinde, der blev formand for Folketinget, og er uden konkurrence det nuværende medlem, der har siddet i tinget længst.
Få har præget dansk politik så gennemgribende i de sidste to årtier, som hun har.
Pia Kjærsgaard indgår nu i portrætsamlingen på Frederiksborg.
Maleren Jonas Barlyng har portrætteret hende i olie på lærred, og maleriet hænger nu på museets 3. sal, der fortæller om landets historie og udvikling fra år 1900 til i dag.

Denne uges episode handler om komponisten C.E.F. Weyse. Et menneske i Danmark på tærsklen mellem 1700- og 1800-tallet. En kunstner, der skulle navigere under enevælden. En holstener, der kom til København fra Altona og blev del af et kosmopolitisk musikmiljø. Det danske svar på wienerklassikken – en ”københavnerklassik”.
Og komponisten bag Ingemanns elskede morgen- og aftensange.
Christoph Ernst Friedrich Weyse blev født i 1774; han fylder altså 250 i år og bliver fejret med koncerter og en ny biografi. Han døde i 1842, syv år før Danmark fik sin frie grundlov.
”Musiker under enevælden” er undertitlen på Jens Hesselagers helt nye biografi om Weyse.
Jens Hesselager er lektor i musikvidenskab ved Københavns Universitet og er ugens gæst i vores podcast PORTRÆT. Vært er portrætsamlingens redaktør Tore Leifer. 

Golden Days-festivalen, som åbner i dag, handler i år om ARBEJDE.
Vi arbejder for at leve – men nogen lever også for at arbejde. Arbejde er en del af vores identitet, vores selvfortælling og selvforståelse.
Sådan var det også i Guldalderen, hvor borgerskabets mænd og kvinder arbejdede sig fremad og opad – og lod sig male af portrætmesteren C.A. Jensen.
Udstillingen på Frederiksborg varer et par uger endnu – og vi er del af Golden Days-festivalen med en talk her på slottet på søndag og en såkaldt ”udforsk” – en særlig omvisning – søndagen efter.
I dagens episode går portrætsamlingens redaktør Tore Leifer på arbejde i C.A. Jensen-udstillingen sammen med Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen.

Så er vi nået til podcast-episode nr. 75!
Den handler om vores samling fra år 1900 til i dag.
Vi har nemlig kastet nye øjne på vores samling af den nyere kunst og justeret vores ophængning af værker på 3. sal. Med justeringen giver vi på 3. sal et mere dynamisk og nuanceret indblik i de nyere Danmarkshistorier.
71 værker, hvoraf størstedelen aldrig har været udstillet, er hentet på museets magasiner. Seks værker er helt nye i samlingen. Dem har vi erhvervet frem mod justeringen.
Redaktør Tore Leifer har været med til at forme den nye 3. sal og dykker i denne episode ned i nogle af de nye værker og tanker sammen med museets samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung.
Justeringen rummer blandt andet en øget repræsentation af kvindelige kunstnere og kvindelige portrætterede, og som det allernyeste Niels Pugholms ’Coronakrukker’ (omtalt i episode 66), som er med til at fortælle om den allernyeste Danmarks- og verdenshistorie.
Men der hænger stadig de kendte og elskede mesterværker af bl.a. P.S. Krøyer, Michael Ancher og Anna Ancher. 

“About people, for people” lyder det nye motto for National Portrait Gallery. Et museum om mennesker for mennesker.
National Portrait Gallery i London åbnede i 1856 som det første museum i verden, der var helliget portrætter. Det er stadig verdens vel nok fineste portrætgalleri, alle portrætgalleriers moder – og på den måde søstermuseum til os på Frederiksborg.
National Portrait Gallery (eller bare NPG) genåbnede sidste sommer efter tre års ombygning og omhængning, hvor museet var helt lukket. Det kostede 41 millioner pund – mere end 360 millioner kroner.
Det var også anledning til at tænke over spørgsmål som: Hvad er et (godt) portræt? Hvem er det, der hænger på vores vægge? Hvad er det for nogle historier, vi fortæller om vores land og de mennesker, der har skabt det? Hvem er det, vi viser det hele for – hvordan kan publikum bruge det, vi gør?
Det er spørgsmål, ethvert nationalhistorisk museum og portrætgalleri må stille sig – også Frederiksborg.
Frederiksborgs portrætredaktør Tore Leifer besøgte tidligere på året to af vores kolleger på National Portrait Gallery, nemlig Dr Sarah Moulden, Senior Curator of 19th-Century Collections og Dr Charlotte Bolland, Senior Curator of Research and 16th-Century Collections.

“Født af hverdagen” kalder Glyptoteket og Faaborg Museum deres fælles store Kai Nielsen-udstilling, som kan ses til begyndelsen af januar 2025.
På den nyophængte 3. sal på Frederiksborg har vi et skønt portræt af den populære billedhugger, ung og nysgerrig og med en stor, gul påskelilje i knaphullet. Det er den norske maler Arne Lofthus, der har portrætteret ham i 1915 – i så usædvanlige materialer som fresko og gips. Det er, som om maleren møder billedhuggeren i et materiale fælles for dem, nemlig mineraler – i stedet for det normale olie på lærred.
Vi har besøgt vores søstermuseum Ny Carlsberg Glyptotek for at høre mere om Kai Nielsen, som blandt meget andet har udsmykket Blågårds Plads i København, skabt Aarhuspigen (1920) i Rådhusparken, Aarhus og Vandmoderen (1919-20) på Glyptoteket. En stor fornyer, som satte et betydeligt aftryk på dansk skulpturkunst. Hans værker karakteriseres typisk af store, nøgne menneskekroppe, der svinger og vrider om sig selv. I hans samtid vakte skulpturerne ofte stor opmærksomhed og forargelse, f.eks. Ymerbrønden (1912-13) på torvet i Faaborg.
Samtidig kom hans kunst ud i mange danske hjem, nemlig de små figurer og statuetter, han formgav for Bing & Grøndahl, Kähler og Dansk Kunsthandel.
Medvirkende i denne uge er de to museumsinspektører, som er kuratorer på den store, fælles udstilling: Sofie Olesdatter Bastiansen fra Faaborg Museum og Anna Manly fra Ny Carlsberg Glyptotek.

Et af de største danske museumskøb nogensinde! I de første år af 1930'erne købte Frederiksborg en meget stor samling af malerier, møbler og sølvtøj fra hertugerne af Augustenborg. De var uønskede i Danmark efter krigene i 1848 og 1864, flyttede til Schlesien i det nuværende Polen, og da den sidste hertug døde i 1931, gik Frederiksborg på indkøb!
Ellers ville kunstskattene være gået op i flammer sammen med godset i de afgørende kampe mellem den sovjetiske og tyske hær i februar 1945.
Kom med på opdagelse på Frederiksborg i stue 36, 41, 42, 48 og 52 på anden sal efter pragtstykkerne fra Augustenborg - med silke, sølv, elfenben og skildpaddeskjold.
Medvirkende: Carsten Porskrog Rasmussen, enhedsleder for historie på Museum Sønderjylland. 

"Fru Jensen" eller "Kunstnerens hustru". Sådan er hun blevet kendt, Catharina Lorentzen, gift med portrætmaleren C.A. Jensen. Ingen forskere har endnu set hende i egen ret, som kvinde, som menneske, som aktør i tidens kunst- og åndsliv.
Frederiksborgs forskningschef Lone Kølle Martinsen har skrevet om hende i den bog, der er kommet i forbindelse med sommerens store udstilling. Kapitlet hedder Venus fra Haderslev og fortæller om Catharina ud fra mandens portrætter af hende. Både som ikonografisk figur, en "Venus" nærmest hentet ud af 1500- og 1600-tallets italienske malerkunst. Og som kvinde og menneske, et menneske af kød og blod, der stod last og brast med sin uheldige ægtemand.

Udstillingen Elsket og udskældt - portrætmesteren C.A. Jensen kan ses på Frederiksborg til den 22. september.

Da Årets Historiske Bog blev kåret på Historiske Dage tidligere på året, blev det Søren Mentz’ biografi om Frederik 5., der vandt. Frederik 5. – den elskværdige europæer.
Den gængse historie om Frederik 5. er, at han var en alkoholiseret sexgalning, der ikke egnede sig til regeringsførelsen. Men den britiske diplomat Walter Titleys indberetninger viser os en anden konge. Et elskværdigt menneske, en charmerende konge, der var populær i den brede befolkning.
Denne episode er en redigeret reprise, der ser tilbage på årets bedste historiske bog.

Frederik 5. var konge 1746-66 i en tid præget af store forandringer, både økonomisk, socialt og identitetsmæssigt, men hans regeringstid var faktisk den mest stabile periode i enevældens historie.
Frederik 5. var også europæer. Han så ud over Danmarks grænser og lod sig inspirere af en europæisk samtid præget af sanselighed, nydelse – og oplysning.
Medvirkende: Søren Mentz, historiker, ph.d., leder af Museum Amager og forfatter til biografien Frederik 5. – den elskværdige europæer.

Et af de smukke portrætter i vores udstilling Elsket og udskældt – portrætmesteren C.A. Jensen viser Oline Cecilie Bruun, født Plum.
Hun var født i 1797 – det år, Frihedsstøtten stod færdig. Det år, Polen blev delt. Det år, Napoleon vandt ved Rívoli i Norditalien og erobrede Venedig.
Hun blev enke som 29-årig og stod tilbage med ansvaret for to små børn – endnu et barn var allerede død som spæd.
Hun var en kvinde i Guldalderens Danmark. Ikke bare en anonym skæbne – men en levende kvinde af kød og blod, med drømme, håb og tanker, som vi kan læse om i hendes breve. Og så var hun også begavet med økonomisk sans og forretningstalent.

Oline Bruun levede 1797-1875. Hendes efterkommer er Gerd Sinding, cand.jur. og byretsdommer på Frederiksberg.
Oline bror er nemlig Gerd Sindings tipoldefar, Niels Munk Plum. Og det er Gerd Sinding, der har udlånt portrættet af Oline til vores store C.A. Jensen-udstilling.