Sidste uges episode af PORTRÆT her fra Frederiksborg handlede om havfruens spådom. Om den havfrue, der viste sig i 1577 på Samsø – og som til alles store lettelse kunne fortælle, at Danmark ville få en tronarving. At dronningen ville føde en søn – og at kongens og dronningens store forpligtelse dermed var opfyldt.
Men hvad gør man, når regenten har svært ved at opfylde den forpligtelse? Det handler næste uges episode om.
Hvad gør man f.eks., når der går ni år, før kongen og dronningen faktisk går i seng sammen?
Eller hvad gør man, når kongen meget hellere vil muntre sig på lagenerne med sine unge adelsmænd?
Forfatteren Lars Oskan-Henriksen har skrevet bogen ”Kongeligt Queer” om kongelige normbrydere gennem 700 år – og det bliver emnet for næste uges episode. Om kongelige skæbner mellem pligt, kærlighed og begær – i næste uges PORTRÆT her fra Frederiksborg. Udkommer fredag den 22. maj.

En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne endelig ånde lettet op, efter at dronning Sophie allerede havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen.
Og se, den 12. april 1577 fik kongen en søn, som kom til at regere Danmark i 60 år.  Nemlig Christian 4., som blev født på Frederiksborg. 

Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin nye, stærkt anmelderroste og meget bevægende roman “Rasmus Nielsøn”.

Samtidig fortæller forskeren Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om endnu en Rasmus: hofdigteren Rasmus Glad, som skrev under sit latiniserede navn Erasmus Lætus. Det er nemlig hos ham, vi finder beretningen om Christian 4.s fødsel og dåb og havfruens spådom.

En havfrue steg op af havet og talte med en bonde på Samsø i 1577. Hun spåede, at Danmark ville få en prins, en tronarving. Frederik 2. kunne ånde lettet op, efter at dronning Sophie havde født ham to piger uden udsigt til at arve tronen.

Men hvem var havfruen Ibrant? Hvem var bonden Rasmus Nielsøn? Hvad skete der mellem de to? Det giver forfatteren Rasmus Daugbjerg et bud på i sin nye, stærkt anmelderroste roman "Rasmus Nielsøn".

Samtidig fortæller forskeren Karen Skovgaard-Petersen, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, om endnu en Rasmus: hofdigteren Rasmus Glad, som  skrev under sit latiniserede navn Erasmus Lætus. Det er nemlig hos ham, vi finder beretningen om Christian 4.s fødsel og dåb og havfruens spådom.

I 1912 overvejede Frederiksborg at standse det store og kostbare gobelinprojekt midtvejs. Gobelinerne falmede - de nye gobeliner til Riddersalen. Det fornemme garn fra Paris viste sig ikke at være lysægte. Det kunne ikke modstå "solens kys".
I denne episode af PORTRÆT fortæller vi om samarbejdet med den nationale franske gobelinfabrik i Paris, om problemerne på gobelinfabrikkens farveri, og om det store farvedrama, der kulminerede i 1912, hvor samarbejdet ophørte mellem Frederiksborg og La Manufacture des Gobelins.
Historien om farvedramaet er et af kapitlerne i den store, smukke bog TRÅDE AF TID, som er udkommet i forbindelse med forårets og sommerens store udstilling GOBELIN - I TRÅD MED TIDEN.

I februar 1912 kom den allersidste leverance af garn fra den berømte gobelinfabrik i Paris til vævestuerne på Frederiksborg. Det år kulminerede den store farvekrise. Frederiksborg overvejede at standse det store og kostbare gobelinprojekt midtvejs. Og senere på året stoppede samarbejdet helt med Les Gobelins. Sagen var, at de helt nye gobeliner til Riddersalen falmede. Det fornemme, franske garn fra Paris viste sig nemlig ikke at være lysægte. Det kunne ikke modstå "solens kys".

I næste uges episode af PORTRÆT fortæller vi om samarbejdet med den nationale franske gobelinfabrik i Paris, om problemerne på gobelinfabrikkens farveri, og om det store farvedrama, der som sagt kulminerede i 1912.

I 1928 stod den store gobelinudsmykning i Frederiksborgs Riddersal færdig. Gobelinerne blev vævet af mere end 50 kvinder over en periode på næsten 30 år. I spidsen stod tekstilkunstnerne og entreprenørerne Kristiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll, som her skabte et levende arbejdsfællesskab, der var med til at udfordre normerne for køn, erhverv og familieliv.
De tilhørte en generation af kvinder, der rejste ud i Europa. Malede, udstillede, slentrede i Paris og gik på vinbar i Rom. Kristianes lillesøster, maleren Elise Konstantin-Hansen, er en af de kunstnere, som Sara Alfort skriver om i sin seneste bog, Da træerne voksede ind i himlen.
I denne episode af PORTRÆT giver Sara Alfort ordet til disse kunstnere, der ligesom deres samtidige kolleger, kvinderne bag gobelinerne, var drevet af skabertrang, ambition og ønsket om et selvstændigt liv.

Frederiksborg har lige åbnet den store udstilling GOBELIN – I tråd med tiden. Historien om de kvinder, der vævede Frederiksborgs gobeliner mellem 1898 og 1928 – og historien om, hvordan gobelinerne skriver sig smukt ind i samtidens kunstneriske strømninger, Arts & Crafts, Art Nouveau, Jugend, Skønvirke. 

I næste uges episode af PORTRÆT er det Sara Alfort, der er gæst. Hun har i sin nyeste bog skrevet om de vævernes kolleger og søstre: de kvindelige kunstnere, som i slutningen af 1800-tallet rejser fra Skandinavien til Rom, Athen og Paris for at gå på kunstskole, uddanne sig, udstille, drikke rødvin og rulle cigaretter, slentre ned ad Champs-Elysees og gå alene rundt i gaderne om natten.
Det er de kvinder, der får ordet i Sara Alforts bog – ”Da træerne voksede ind i himlen”. 

GOBELIN – I tråd med tiden hedder vores nye særudstilling på Frederiksborg. Her kan du opleve uovertruffen vævekunst, skønvirke og internationale tekstilhovedværker i historien om det 20. århundredes største væveprojekt: genskabelsen af gobelinerne på Frederiksborg. Og du kan møde kvinderne, der brugte næsten 30 år bag vævene og skabte en moderne arbejdsplads – i tråd med tiden!

I denne episode af PORTRÆT fortæller udstillingens kurator, kunsthistoriker Lene Bøgh Rønberg, sammen med seniorforsker, historiker Tina Langholm Larsen og forskningschef, historiker Lone Kølle Martinsen om udstillingen og om den smukke bog, der også er udkommet.

I næste uge åbner vi udstillingen GOBELIN – I TRÅD MED TIDEN.
Den åbner på torsdag, den 26. marts – og den podcast-episode, der udkommer fredag den 27. folder udstillingen smukt ud. I næste uges episode medvirker både vores forskningschef Lone Kølle Martinsen, forskeren Tina Langholm Larsen og udstillingens kurator, Lene Bøgh Rønberg.
Forhistorien er, at Christian 4.s vævede billedtæpper fra 1620 gik til i den store brand på Frederiksborg i 1859 – og fra 1900 til 1928, gennem 28 år, fik man skabt nye gobeliner til den store, smukke Riddersal.
For første gang sætter vi gobelinerne ind i en større sammenhæng – både med udstillingen og den bog, der udkommer samtidig.
Som opvarmning har jeg inviteret kurator, kunsthistoriker Lene Bøgh Rønberg ind i studiet i dag.

Hvordan fotograferer man en balletdanser? Midt i et spring, i bevægelse? Smukt opstillet på scenen i en positur? Eller ser man kroppen som en skulptur med små detaljer, en arm, en hånd, en hage, et ansigt?

I 2000 kom den brasilianske mesterfotograf Mário Cravo Neto til København og fotograferede danserne ved Den Kongelige Ballet. Vi har fundet de allerbedste af portrætterne frem og udstiller dem på 3. sal. Stor fotokunst og smukke, smukke portrætter af stjerner som Thomas Lund, Alexander Kølpin og Mads Blangstrup, Silja Schandorff, Lis Jeppesen og Heidi Ryom.

I denne uges episode af PORTRÆT fortæller Informations ballet- og teateranmelder Anne Middelboe Christensen om danserne, balletten – og om, hvad hun ser i Crávo Netos fotografier af kroppen som skulptur.

Der er også lejlighed til at møde min allernyeste kollega, Charlotte Præstegaard Schwartz, som kommer fra en stilling som fotokurator og ansvarlig for den nationale fotosamling på Det Kongelige Bibliotek – og som fra 1. marts 2026 er museumsinspektør på Frederiksborg med ansvar for fotosamlingen her på museet.