Christophe Battier, født i Schweiz, var en af topfigurerne i Asiatisk Kompagni i København. I 1783 bryder skandalen ud. Kompagniet mangler næsten 700.000 rigsdaler i sin kasse – og både Battier og flere af de andre er som sunket i jorden.
Jens Juel havde  malet Battier i 1772. Maleriet forestiller altså en svindler. I mere end 130 år kender vi ikke dets skæbne. I 1917 bliver det købt af Emil Glückstadt, Landmandsbankens direktør. Den krakker 1922 i Danmarks største bankkrak nogensinde – langt større end Amagerbanken og Roskilde Bank – og Glückstadt dør, syg og nedbrudt, i fængslet.
Maleriet bliver solgt på auktion i 1923 og trækker stadig et spor af tragedie og dødsfald efter sig.
I 2023 hænger Jens Juel-maleriet hos en dansk rigmand i et palæ i Lissabon. Men er det virkelig forbandet? Og hvad ville der ske, hvis et dansk museum købte det? Ville museet blive ramt af forbandelsen?
Historikerne Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen fortæller om deres jagt på maleriet og dets ejere i den vildt underholdende bog “Maleriets forbandelse”.
Denne episode er optaget på 2. sal i Prinsessefløjen på Frederiksborg, hvor Jens Juel-malerierne hænger tæt. Kom selv og se dem.