Birgitte Gøye (1511-1574) havde ejendomme i hele Danmark og et netværk i magteliten i hele Norden. I rollen som lensmand var hun som en stærk, kvindelig koncernchef.
Og så var hun et dybt religiøst menneske i en voldsom brydningstid, hvor det gamle samfund gik under i borgerkrig og et nyt skulle opbygges.
Det er 500 år siden, men det ligner måske de store brydninger i dag. Alle værdier var til forhandling. Og så måtte hun spørge sig selv: Hvordan er man et godt menneske? Hvordan udøver man magt på en ordentlig måde?
Hvem var hun? Hvad var det for et verdensbillede, hun havde? Og hvad var det for en verden, hun levede i?
Frederiksborg og Herlufsholm skyldes også Birgitte Gøye. Det var hende, der havde arvet godset Hillerødsholm, som Frederik 2. overtog i 1560. Og det var hende, der sammen med sin mand Herluf Trolle grundlagde eliteskolen Herlufsholm – som hun selv drev videre, da manden kort efter døde i krig.
Historikeren Grethe Jacobsen har i en menneskealder forsket i kvindernes historie i 1400- og 1500-tallet.  Nu har hun - på opdrag fra Birgitte Gøye Selskabet - udgivet den første biografi nogensinde om Birgitte Gøye. 
I stue 26 på Frederiksborg hænger det eneste samtidige portræt af Birgitte Gøye. Det er malet, da hun var 39 år gammel. Overdådigt klædt i sort fløjl, perler og guld, strudsefjer og en formue i guldkæder om halsen.