Prædiken på vej

Sognepræst i Lundtofte, Julie Rebel, taler med Kathrine Holme Johannesen, sognepræst i Sorgenfri, om teksten til 18. søndag efter trinitatis, hvor Johannes tegner det smukke billede frem af vingårdsejeren, vintræet og grenene, der ikke er helt uproblematiske, fordi de beskæres, når de ikke giver frugt. Og hvordan taler man så om det? Samtalen kommer både omkring Radiserne, Per Kirkebys alterskranke og Ulla Terkelsens erindringsbog, erfaringer med brug af søndagens tekster til bisættelser, og refleksioner over, hvilken position man indtager som prædikant.

Når Jesus kalder på syndere, bliver de så retfærdige? Eller bliver de ved at være begge dele? Holder tolderen Levi op med at være tolder, efter at Jesus kalder på ham? Samtalen mellem sognepræst i Værløse og Hareskov, Rosa Bech, og Jan Asmussen, sognepræst i Farum, søger efter alternativer til en binær skelnen. Det har konsekvenser for synet på menigheden: hvem er indenfor, og hvem er udenfor?

Hver dag går Benedikte Sommer, præst i Frederiksberg Kirke, gennem kirkegården og ser, hvordan de dødes have strutter af liv. I denne uges afsnit af Prædiken på vej taler hun med Andreas Riis Damgaard, præst i Mariendal Kirke, også på Frederiksberg, om opstandelseshåbets kraft og styrke i lyset af læsningerne til 16. søndag efter trinitatis, hvor omdrejningspunktet er Johannesevangeliets syvende og sidste tegn: Lazarus opvækkelse fra de døde: Undervejs falder talen på Johannes Møllehave, Carl Th. Drejers ’Ordet’, Sylvia Plaths digt ’Lazy Lazarus’ og Sthens håbefulde salme ’Den mørke nat forgangen er’.

Samtalen mellem sognepræsterne Andreas Thom, Hørsholm, og Benjamin Sloth Jensen fra Grønnevang Kirke i Hillerød handler om teksterne til 15. søndag efter trinitatis. Jesus er på besøg hos sine gode venner Martha og Maria. Maria vil bare sidde og lytte. Men Martha er optaget af alle de huslige pligter og vil have Maria til at hjælpe sig. Benjamin og Andreas diskuterer om de er på Team Martha eller Team Maria, og om hvad forskellen er på at gøre noget for kærlighed eller af kærlighed. Sørine Gotfredsen og Suzanne Brøgger får også lov til at blande sig samtalen.

I takt med at vi ældes og får mere livserfaring, sker der ofte det, at noget vokser eller modnes inde i os. I mødet med livet, slår vi os og de mange knubslag forandrer os. Det gør noget ved os, vores blik på os selv, på livet og verden ændrer sig. Noget af det der nogle gange sker, er: at skråsikkerheden ryger sig en tur. Enten-eller bliver til et både-og.

Hvad betyder det for vores prædikenpraksis og vores møde med evangeliet? Det undersøges og udforskes i samtalen om prædiketeksten til 14. søndag efter trinitatis mellem sognepræst i Karlebo Anette Kristine Nybo Henriksen og Jeannie Osman Sommer, Herstedvester, der også kaster et blik på, hvordan malere som Carl Bloch og Skovgaard har portrætteret helbredelsen af den lamme ved Bethesda Dam.

Fra malerkunsten bevæger vi os til døbefonten: ”Vil du være rask”? spørger Jesus den lamme. Hvad sker der med vores forståelse af teksten, hvis det spørgsmål omformuleres til: ”Vil du døbes”?

Debatten om aktiv dødshjælp ligger også implicit i teksten og er noget, der vedkommer os alle. Hvad holder os til livet? Tro, håb eller kærlighed? Teksten inviterer stærkt til, at vi som prædikanter reflekterer over nutidens syn på lidelse, sygdom og død.

Er en mors omsorg for sine børn da ikke ædel? Kan man gå et ærinde for dem, så det bliver for meget og forkert? Kan man bede uden at følge Abraham på Morija eller hengive sig uden at dø? ’Hvordan skal jeg bøje mig for Gud i det høje?’ Sognepræst i Holte, Christian Fink Tolstrup, i samtale med Helle Møller Jensen, Skovshoved kirke – syd for Knud Rasmussen-statuen ved Øresund

I præstegården i Vallensbæk forsøger Martin Holt Jensen og Maj Britt Færk Justesen i en samtale om teksterne til 12. søndag efter trinitatis at finde ud af, hvad man stiller op med tekster, som man kan slå sig på: Hvor er nåden, når der findes utilgivelige synder, og hvorfor måler vi andre med vores egne normer og ikke Guds og kærlighedens norm? Maj Britt Færk Justesen er sognepræst i Vallensbæk og Helligtrekongers kirker og Martin Holt Jensen i Grøndalslund kirke i Rødovre.

Tilgivelsen kan vi ikke bare pakke sammen og putte i lommen. Den sætter os fri, så det kan ses på os – og det er ikke altid kønt i verdens øjne! Troens frimodighed vækker anstød hos den, der ikke selv oplever nådens intense drivkraft, og det sker, da kvinden i farisæerens hus med udslået hår og løftet pande udøser tårer af taknemmelighed over Jesus. Tilskuerne ser kun det ydre, mens Jesus ser, at hun handler af kærlighed og har valgt livet. Heldigvis giver Jesus hver søndag også os adgang til sin krop og sender os bort med tilgivelse og fred.

Note: Det græske ord χαρίζομαι (af χάρις, nåde) oversættes som eftergive i den danske tekst, men kan også betyde tilgive, jf. Walter Bauer: Wörterbuch zum Neuen Testament.

Hans-Henrik Ross, sognepræst i Humlebæk, taler med Karina Juhl Kande, sognepræst i Karlebo.

Jesus som pædagog, Jesus som hærfører, Jesus som ham, der går forrest og som ham, der lyser bagfra. Det er nogle af de billeder, der myldrer frem i denne uges Prædiken på vej. Lea Skovsgaard er sognepræst i Jægersborg og har en særlig sans for at skabe billeder i sine prædikener. Det har Charlotte Dyremose sat sig for at udforske i samtalen om teksterne til 10. søndag efter trinitatis.

Hvordan eller hvor finder man evangeliet i en umulig tekst? Hvordan opleves uretfærdighed og retfærdighed i verden? Når man har plantet grønkål i haven og håber på en stor høst, og alt så går tabt? Når man er syg? Hvordan ser det ud i den store verden? Og hvordan skal vi formidle det til dem, som finder vej ind i kirken en julimorgen? Sognepræst i Lundtofte Julie Rebel, og Kim Fischer Nielsen, sognepræst i Uvelse og hospitalspræst på Hillerød Sygehus, tager i dette afsnit af Prædiken på vej livtag med teksterne til 9. søndag efter trinitatis.