Normalt samler vi i RumNyt hveranden uge historier med rumstof fra hele Universet. Men denne gang er der jo gået en hel sommer, og derfor er der ekstra meget rumnyt i posen.

Så i denne RumNyt skal vi altså blandt andet høre om billeder fra Vera Rubin-observatoriet, en interstellar komet fuld af vand, en dansk-europæisk rumhavn ved Esbjerg, amerikansk rum-kaos og meget mere.

Velkommen tilbage til RumNyt 🚀 😎

LINKS

NYHEDER

BONUS

Velkommen tilbage til RumSnak.

Vi tænder op under raketterne på efterårssæsonen med en bonus-bonus!

Som man måske vil huske gik vi gang med at bygge en LEGO-model af Marsroveren Perseverance inden sommerferien – men efter 2 timers byggeri måtte vi holde pause.

I denne episode bygger vi derfor resten af Perserverance færdig, mens vi taler om roverinstrumenter, Marsmissioner og meget mere.

Det bliver igen langt og rodet, med perioder af intenst koncentreret byggeri – men forhåbentlig bliver det også hyggeligt!

Lyt med 🚀

LINKS

PERSEVERANCE OG INGENUITY

Velkommen til den sidste RumSnak inden vi går på ferie.

Som traditionen byder, så er sidste episode hver sæson en bonus, hvor vi gør tingene lidt anderledes end vi plejer.

Denne gang har vi ladet os inspirere af en af vores første bonusser – helt tilbage fra sommeren 2020 – hvor vi byggede en LEGO-model af Den Internationale Rumstation for åben mikrofon.

Det synes vi simpelthen var så sjovt, at vi har besluttet os for at lave endnu en Hyg & Byg, som det hedder.

Denne gang skal vi dog ikke samle en rumstation, men marsroveren Perseverance – og marshelikopteren Ingenuity.

Mens vi bygger fortæller vi også om marsrovere, den røde planet, og ser lidt tilbage på sæsonen der er gået.

Det bliver langt, ustruktureret – og forhåbentlig superhyggeligt!

Lyt med 🚀

PS. Vi kan afsløre allerede nu, at vi ikke blev færdige – så der kommer endnu en bonus efter sommerferien, hvor vi laver modellen færdig 😉

LINKS

PERSEVERANCE OG INGENUITY

Artemis Akkorderne er en international rumaftale fra 2020, som Danmark underskrev i november 2024.

Nogle betragter det som en efterfølger til Outer Space Treaty fra 1967, andre er mere skeptiske, og ser på det som et amerikansk og kommercielt drejet projekt.

Selve Akkorderne er et relativt overskueligt dokument. På bare syv sider beskriver aftalen i 13 dele målet med aftalen (at sikre en fredelig og fordragelig brug af rummet) og en række lidt mere konkrete aspekter af hvordan det så skal foregå.

Det handler blandt andet om at man skal dele information og viden med andre lande, om at man vil fremme brugen af standardiserede komponenter og softwaresystemer, og at man vil komme andre rumfarende nationer til undsætning, hvis for eksempel en astronaut skulle komme ud for et uheld under en mission og har brug for hjælp.

Og så handler det ikke mindst om hvordan man må udnytte ressourcer i rummet, fx Helium-3 på Månen eller metaller på asteroider, eller hvad man nu kan drømme om.

Akkorderne er en politisk aftale mellem USA og de andre lande, men er ikke – ligesom FN-traktaten – et juridisk bindende multilateralt dokument.

For at høre mere om Artemis Akkorderne og hvilken rolle de spiller i det internationale rumsamfund har vi denne gang haft besøg i studiet af Danny Johansen, der har en Ph.D i international rumjura.

I de korte nyheder taler vi blandt andet om Trump-administrationens Golden Dome-projekt og om at Mælkevejen og Andromeda-galaksen måske alligevel ikke brager ind i hinanden om 5 milliarder år...

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

ARTEMIS AKKORDERNE

I denne uge skal vi blandt andet høre om magnetisme på Månen, exomåner i kredsløb om fjerne planeter, og et rumskrot-skjold på den kinesiske Tiangong-rumstation.

Og i vores hovedhistorie sætter vi fokus på en helt aktuel politisk begivenhed, nemlig den høring om den danske rumstrategi, der fandt sted på Christiansborg her onsdag den 28. maj.

Den var Erhvervsudvalget som sammen med Uddannelses- og Forskningsudvalget havde inviteret til det de kaldte "en åben høring om Danmarks rumstrategi med fokus på rumforskning, rumteknologi og de kommercielle muligheder, der ligger heri."

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

HOVEDHISTORIE

BONUS

Her i RumSnak har vi nærmest gang i et lille tema om liv, og vi har tidligere fortalt om exoplaneter og biosignaturer i planeternes atmosfærer.

Denne gang fortsætter vi med at stille de store spørgsmål om liv og ikke mindst liv andre steder i universet.

Vi har besøg i studiet af videnskabsjournalist Gunver Lystbæk Vestergaard, der er på trapperne med bogen "Vores levende univers – videnskabens søgen efter rumvæsner og alt livs oprindelse", der udkommer den 3. juni.

Her undersøger Gunver ikke bare de store spørgsmål om hvad liv er og hvordan liv er opstået, men altså også hvordan vi kan prøve at finde fremmed liv derude, og hvad der mon ville ske, hvis vi en dag havde sikre beviser for liv andre steder end på Jorden.

Vi taler om definitioner af liv, om hvad vi kan karakterisere som tegn på liv, om liv er almindeligt eller sjældent, og meget mere. Gunver vender også begrebet 'lyfe', der har til formål at give en mere omfattende forståelse af, hvad der udgør liv, både på Jorden og potentielt andre steder.

I de korte nyheder skal vi blandt andet besøge Titan, fjerne galakser i krig, og høre om mikroorganismer der har overlevet selv i "sterile" laboratorier hos NASA.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

LIV

I denne RumNyt skal vi blandt andet høre om kæmpe solar flares, om kinesiske rum-computere, og om mulige kandidater til en ekstra planet i Solsystemet.

Og i vores hovedhistorie sætter vi fokus på nogle af de mange nuværende og kommende missioner, der har fokus på at kigge efter exoplaneter og ikke mindst deres atmosfærer – fra CoRoT til Habitable Worlds Observatory.

Vi sender også en særlig tanke til Nancy Grace Roman Space Telescope, der næsten er færdig, men måske bliver slagtet af Trump-administrationen...

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

HOVEDHISTORIE

BONUS

RUMLYD

Er der mon liv derude, og hvordan kan vi overhovedet finde det? Det er et af de helt store spørgsmål , ikke bare for rumnørder, men for alle mennesker på kloden.

I denne episode sætter vi fokus på såkaldte biosignaturer – altså de tegn vi kan lede efter, som måske kan være spor efter liv.

I vores eget solsystem leder vi fx efter liv i prøver der indsamles på Mars, men udenfor vores eget solsystem kan vi ikke ‘bare’ sende robotter afsted for at indsamle prøver.

Her er vores eneste mulighed at lede efter biosignaturer, fx ved at analysere lys der kommer ned til os igennem fjerne exoplaneters atmosfærer.

Vi har haft besøg i studiet af Nanna Bach-Møller, der er post. doc på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, og som især arbejder med at lave computersimulationer af atmosfærer for at finde biosignaturer.

I de korte rumnyheder skal vi blandt andet tale SphereX, Proba-3 og de hårde nedskæringer hos NASA.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

BONUS

BIOSIGNATURER

I denne RumNyt kommer vi igen vidt omkring.

Vi følger op på både SpinLaunch og Biomass, hører om mærkelige exoplaneter om brune dværgstjerne, rumfartøjer der skal transportere ting ned fra kredsløb, og vender også kort balladen om molekylerne på K2-18b, der måske og måske ikke er tegn på liv.

I vores hovedhistorie sætter vi fokus på rumstationer og fremtiden for mere eller mindre permamente ophold i kredsløb om Jorden. Vi er blandt andet blevet inspireret af besætningsskiftet på den kinesiske Tiangong-rumstation for nylig, men ser også på status for ISS og på nogle af de kommercielle projekter, der er under udvikling.

Lyt med 🚀

LINKS

NYHEDER

RUMSTATIONER

BONUS

I denne RumSnak LIVE optager vi i Empire Bio med hele tre gæster og et veloplagt publikum, som en del af Forskningens Døgn 2025.

Vi sætter vi fokus på rumfart og bæredygtighed – for selvom raketter og rumfartøjer er fascinerende, er der ikke nogen tvivl om at de belaster både miljø og klima på mange forskellige måder.

En enkelt opsendelse af Falcon 9 udleder fx omkring 336 tons CO₂, hvilket svarer til CO₂-udledningen fra cirka 395 transatlantiske flyvninger.

Vi ser også på den hastigt voksende mængde af satellitter i kredsløb om kloden, og på hvordan vi forhåbentlig kan forhindre at de også bliver til kolossale mængder af rumskrot.

Og endelig taler vi også om hvordan de mange satellitter forstyrrer forskernes observationer med både lys og radiobølger, som gør det sværere at fange de svage signaler fra fjerne stjerne og andre fænomener i rummet.

Vi har tre gæster med denne gang, som hver især skal gøre os klogere på dele af udfordringen med at balancere ønskerne om rumaktivitet med kravet om bæredygtighed.

Undervejs vil vi også spørge publikum om nogle af de dilemmaer rumfarten står i, hvis den skal forsøge at blive mere bæredygtig, og høre hvad de mener.

Lyt med 🚀

LINKS