Smerteuniverset

Hvad sker der, når du får at vide, at du skal passe på med at hoppe, springe og danse, og begynder at tvivle på, hvad din krop kan holde til?

Else Christensen har levet med tilbagevendende rygsmerter siden hun var 21. Hun har passet arbejde, været alene med sine børn og prøvet en lang række behandlinger. I de svære perioder har smerterne gjort det vanskeligt at komme ud og være den mor og bedstemor, hun gerne ville være.

Da Else senere fik diagnosen knogleskørhed, også kaldet osteoporose, fulgte der efter hendes oplevelse en række advarsler med. Hun blev bange for at bevæge sig forkert, tænkte over hver bevægelse og frygtede, at hun måtte opgive at danse.

I denne episode af Smerteuniverset fortæller Else om, hvordan de beskeder påvirkede hendes hverdag, og hvad der ændrede sig, da hun fik plads til at fortælle sin historie og undersøge sin forståelse af smerterne i et behandlingsforløb hos Smertevidenskab.

I dag kan hun eksempelvis tage på besøg hos familien med en aftale om, at hun måske går tidligt igen. Hun har stadig perioder med intense smerter. Samtalen handler derfor også om at finde sine egne måder at håndtere svære dage på, tage pauser uden at skælde sig selv ud og tale med familien om, hvilken støtte der faktisk hjælper.

I episoden taler vi om

- Mange års rygsmerter og behandlinger med begrænset eller kortvarig effekt. - Knogleskørhed og den frygt, der kan følge med beskeder om at passe på kroppen. - Hvordan regler om at bevæge sig rigtigt kom til at fylde i Elses liv. - Hvad en anden forståelse af smerter betød for Else. - Hendes erfaringer med aktivitet, pauser og tilbagevendende smerteperioder. - Hvordan pårørende kan støtte uden at gøre smerterne til centrum for samværet.

Lyt med, hvis du vil høre en personlig fortælling om knogleskørhed, langvarige smerter og arbejdet med at få mere tryghed i sin krop.

Fibromyalgi er vel for evigt, eller hvad? Emilie har haft rygsmerter og hovedpine, så længe hun kan huske. Som voksen begynder smerterne at fylde mere og mere og hun får i tillæg også smerter i armene, hun må skifte job flere gange og ender med sygemelding.

Til sidst får hun diagnosen fibromyalgi.

Diagnosen er på én gang en lettelse og et fængsel. Hun får en forklaring på sine symptomer – men også beskeden om, at der ikke rigtig er noget at gøre ved dem.

Emilie begynder derfor at indrette livet efter smerterne. Hun undgår at bruge armene, stopper med at strikke og forsøger hele tiden at beskytte kroppen mod at få det værre. Samtidig bliver hun mere modløs, bekymret og opgivende.

Et år efter hun første gang hører om Smertevidenskab, tager hun kontakt og starter et forløb med Mikkel Vind.

I episoden fortæller Emilie om, hvordan hun gradvist begyndte at forstå sine smerter anderledes og opdagede, at hun selv havde langt mere indflydelse på dem, end hun tidligere havde troet.

Vi taler blandt andet om:

• hvordan bekymringer og smertefrygt kan komme til at begrænse livet

• hvorfor det kan være svært at begynde at bruge kroppen igen

• hvordan psykologiske, sociale og fysiske faktorer kan bidrage til smerter

• hvordan nye erfaringer kan ændre både tilliden til kroppen og måden, man håndterer smerter på

• hvad der sker, når fokus flytter sig fra beskyttelse og undgåelse til gradvist at genvinde frihed

I dag arbejder Emilie, træner, er social og strikker igen i timevis. Den hovedpine, hun har haft næsten hele livet, er væk, smerterne er stort set forsvundet, og hun opfylder ikke længere kriterierne for fibromyalgi.

En episode om fibromyalgi, smertefrygt, håb og om at opdage, at en diagnose ikke nødvendigvis fortæller, hvordan resten af livet kommer til at se ud.

Da Casper rejste til USA for at spille basketball, stolede han fuldt på sin krop. Så begyndte hans håndled at gøre ondt. Pauser, en håndledsskinne, forskellige behandlinger, ultralyd og MR gav ham ikke den afklaring, han ledte efter. Da scanningerne ikke viste noget, blev han ikke beroliget. Han blev mere forvirret: Hvordan kunne det gøre så ondt, hvis ingen kunne se, hvad der var galt?

Senere kom skuldersmerterne til. Casper tapede skulderen, brugte en slynge og blev gradvist mere optaget af at beskytte kroppen. Samtidig blev det sværere at stole på den. I episode 88 fortæller han om mere end to år, hvor smerterne, usikkerheden og jagten på en forklaring kom til at fylde både sporten og hverdagen.

Vi taler om, hvordan hans forståelse af smerterne ændrede sig, og hvorfor det gjorde en forskel at opdage, at stærke og vedvarende smerter ikke nødvendigvis er det samme som en vedvarende skade. Casper fortæller også, hvordan han gradvist begyndte at bruge og udfordre kroppen igen, lagde slyngen fra sig og genvandt tilliden til håndleddet og skulderen. I dag træner og dømmer han basket uden smerter.

I episoden hører du blandt andet om:

• hvordan håndledssmerterne begyndte under et udvekslingsophold i USA

• hvorfor normale scanninger ikke nødvendigvis føles som en god nyhed

• hvordan mange behandlinger og beskyttende strategier kan komme til at øge usikkerheden

• forskellen på smerte og skade – uden at gøre alle smerter ufarlige

• hvordan Casper fandt en gradvis vej tilbage til træning og basket

• hvorfor tillid til kroppen ikke kun skabes med ord, men også gennem nye erfaringer

Episoden er ikke en universel opskrift på håndleds- eller skuldersmerter. Den er et konkret eksempel på, hvordan en forklaring, der passer bedre til ens samlede historie, og erfaringer med at kunne mere kan ændre både bekymringer, adfærd og muligheder.

Anne havde tidligere fået hjælp til langvarige smerter i nakke, skulder og arm. Hun havde fået en ny forståelse af smerter og var igen blevet tryg ved at træne.

Men da hun senere begyndte at løbe, fik hun smerter omkring SI-leddet og ballen med symptomer ned mod foden. Og så vendte usikkerheden tilbage:

Hvis hun allerede havde lært så meget om smerter, hvorfor stod hun så her igen? Havde hun alligevel overset noget? Og betød smerterne, at hun ikke kunne tåle at løbe?

I episoden fortæller Anne om vejen tilbage til løb og træning. Ikke gennem endnu en forklaring om, at noget skulle rettes eller fikses, men ved at undersøge, hvad hun frygtede, hvad symptomerne faktisk fortalte – og hvad de ikke nødvendigvis fortalte.

Du kan blandt andet høre om:

• hvordan smerter omkring balle, SI-led og fod påvirkede Annes løb

• hvorfor viden om smerter kan være svær at bruge, når det er ens egen krop, der gør ondt

• hvordan tidligere erfaringer og bekymringer kan dukke op igen

• hvorfor "der er ikke noget galt" sjældent er en tilstrækkelig forklaring

• hvordan Anne undersøgte sine egne teorier om smerterne

• forskellen på et fast træningsprogram og at kunne tilpasse belastningen til den aktuelle situation

• hvorfor en smerteopblussen ikke automatisk betyder, at træningen har gjort skade

• hvordan Anne begyndte at løbe igen uden at vente på fuldstændig sikkerhed eller smertefrihed

• hvad en gåtur på 50 kilometer lærte hende om kroppen og hendes bekymringer

I dag løber og træner Anne igen. Hun kan stadig mærke smerter en gang imellem, men hun bliver ikke fanget af dem på samme måde. Hun har fået større tillid til kroppen og er bedre rustet til at vurdere, hvornår hun skal justere – og hvornår hun roligt kan fortsætte.

Episoden er en personlig fortælling om, at tilbagevendende smerter ikke nødvendigvis betyder, at man er tilbage ved begyndelsen.

Thomas havde i mange år levet et liv med 180 i timen. Men efter en rejse begyndte voldsomme mavesmerter, diarré og et akut behov for at finde et toilet at styre hans hverdag.

Han blev undersøgt igen og igen, men uden at få et klart svar, der kunne hjælpe ham med at forstå, hvorfor han havde det sådan. Uvisheden satte gang i bekymringer om sygdom, arbejde, økonomi og fremtid. Da han samtidig blev sygemeldt og mistede sit arbejde, mistede han også en stor del af den identitet, han havde bygget op omkring at præstere.

Alkohol blev efterhånden en måde at dæmpe både de fysiske smerter og følelsen af håbløshed på. Men det, der i begyndelsen hjalp Thomas med at holde livet ud, endte med at føre ham længere væk fra familien, glæden og sig selv.

I episoden fortæller Thomas åbent om den mørkeste periode i sit liv – men også om den langsomme vej tilbage. Ikke gennem ét quickfix, men ved at skabe en mere sammenhængende forståelse af sine symptomer, bryde med mønstre, der fastholdt ham, og gradvist begynde at deltage i livet igen.

Du kan blandt andet høre om:

• hvordan uforklarede symptomer og uvished kan komme til at fylde hele livet

• hvordan alkohol blev en copingstrategi

• hvorfor flere undersøgelser ikke nødvendigvis skabte mere tryghed

• hvordan konstant googling og sygdomssøgen påvirkede Thomas

• hvorfor symptomer ikke behøver at være helt væk, før livet kan blive større

• hvordan Thomas gradvist vendte tilbage til familie- og arbejdslivet

• hvad der hjalp ham med at finde håb, retning og glæde igen

Thomas oplever stadig symptomer indimellem. Men de bestemmer ikke længere over hans liv. I dag er han tilbage i jobafklaring, tættere på sin familie og kan med sine egne ord være far igen.

Bemærk: Episoden indeholder beskrivelser af alkoholafhængighed og selvmordstanker.

Note: Linns behandlingsforløb hos os er udelukkende foregået online.

Linn fik en hjernerystelse under en fredelig Greenpeace-aktion, hvor hun blev kastet hårdt i jorden.

Den akutte hjernerystelse blev gradvist bedre. Men frygten gjorde ikke.

Efterhånden skulle der mindre og mindre til, før symptomerne blussede op igen. Et lille bump mod hovedet. En fodbold. En hurtig bevægelse. Langsomt begyndte Linn at indrette sit liv efter ikke at slå hovedet igen.

Hun undgik situationer, analyserede sine symptomer og blev fanget i en ond spiral af bekymringer og katastrofetanker. Det var ikke længere kun symptomerne, der begrænsede hende – det gjorde frygten også.

I denne episode lærer du:

• hvordan livet gradvist kom til at handle om at undgå nye slag mod hovedet
• hvorfor selv små bump kunne udløse store symptomer
• hvordan bekymringer og katastrofetanker kom til at fylde mere og mere
• og hvordan Linn langsomt genfandt tilliden til sit hoved, sin krop og sit liv.

I dag spiller Linn fodbold igen. Hun header til bolden. Og hun lever ikke længere med frygten for det næste slag.

En episode om hjernerystelse, men i virkeligheden endnu mere om frygt, tillid og friheden til at leve sit liv igen.

Kroniske smerter påvirker sjældent kun personen med smerterne. De påvirker også partneren, familien, vennerne og andre mennesker tæt på.

Mange pårørende ønsker at hjælpe, men oplever samtidig usikkerhed omkring, hvad de skal sige, gøre eller undgå. Hvordan støtter man hensigtsmæssigt samtidig med, at man passer på sig selv? Det er et emne, der sjældent bliver talt om, og derfor ender mange med at famle sig frem uden særligt meget vejledning.

Denne episode er en oplæsning af artiklen Kroniske smerter: En guide til pårørende.

Artiklen er skrevet til både den pårørende og den smerteramte med det formål at skabe større forståelse for de udfordringer, kroniske smerter kan medføre for begge parter.

I episoden taler vi blandt andet om:

• Hvordan livet med kroniske smerter kan opleves indefra
• Hvorfor kroniske smerter ofte er svære at forstå for omgivelserne
• De mest almindelige faldgruber for pårørende
• Hvordan man kan støtte uden at blive overbeskyttende eller overtage ansvaret
• Kommunikation, forventningsafstemning og relationer
• Pårørende-kompasset – hvordan man passer på sig selv som pårørende

Artiklen omtalt i episoden Kroniske smerter: En guide til pårørende

Jette fik ondt i sit knæ.

Hun oplevede det som en overbelastning. Og det gav egentlig god mening.

Så hun gjorde det, de fleste af os ville gøre: Hun begyndte at passe på det.

Hun stoppede med at løbe, danse , ja nærmest alt hvor knæet blev bøjet og belastet. Tog hensyn. Mærkede efter. Forsøgte at undgå at gøre det værre.

Men problemet var bare, at det ikke rigtig blev bedre på trods af øvelser, indlæg og masser af behandling.

Og gradvist begyndte det at fylde mere. Ikke kun i knæet – men i hendes tanker og i hendes hverdag.

Hun beskriver selv, hvordan hun kom til at tale rigtig meget om det. Tænke over det. Og blive i tvivl om, hvad hendes knæ egentlig kunne holde til.

I den her episode taler vi om:

– Hvordan en helt meningsfuld forklaring (som overbelastning) kan blive noget, man kommer til at hænge fast i – Hvordan det, man begynder at gøre for at passe på sig selv, nogle gange kan være med til at holde problemet i gang – Og hvordan selv en psykolog kan blive fanget i en ond spiral af smerter, tanker og følelser.

Men også om det skifte, der blev afgørende for Jette:

At hun fik et nyt perspektiv på smerter, blev opmærksom på sine tanker, begyndte at give lidt mindre plads til at analysere og beskytte og lidt mere plads til at bruge sig selv igen.

Og gradvist forsvandt både smerterne, frygten og bekymringerne, og tilliden til knæet vendte tilbage.

Hvad gør man, når kroppen gør ondt – uden at man kan finde en forklaring?

Når undersøgelserne ser fine ud, men smerterne og bekymringerne alligevel fylder mere og mere.

I denne episode møder du Hans, som deler sin historie om, hvordan diffuse smerter gradvist tog mere plads i hans hverdag – og hvordan stress, opmærksomhed og sygdomsangst kom til at spille en større rolle undervejs.

Vi taler blandt andet om:

• Hvordan smerter kan opstå og udvikle sig uden en tydelig skade

• Hvad der sker, når opmærksomheden begynder at kredse om kroppen

• Sammenhængen mellem stress, bekymring og vedvarende smerter

• Hvorfor gentagne undersøgelser og "tjek" ofte ikke skaber den ro, man håber på

• Hvordan sygdomsangst kan forstærke oplevelsen af smerte

• Hvad der begyndte at gøre forskellen for Hans - så han nu lever uden begrænsninger af smerter

Det er en episode for dig, der kan genkende følelsen af, at kroppen larmer uden en klar forklaring – og hvor bekymringer og opmærksomhed omkring kroppen kan komme til at fylde mere i hverdagen.

Episode 81 – Hvorfor gør mit håndled ondt, når der ikke er nogen skade?

Hvad gør man, når kroppen gør ondt – men undersøgelserne ikke finder noget?

I denne episode af Smerteuniverset møder du Maja, som i næsten et år kæmpede med smerter i håndled og tommelfinger. Smerterne fyldte mere og mere i hverdagen, hun opsagde sit job, stoppede med at dyrke sport og blev mere og mere depressiv. Selvom hun søgte hjælp flere steder og prøvede forskellige behandlinger, inklusiv en operation, blev hun ikke rigtig klogere på, hvorfor smerterne blev ved.

Når smerter ikke kan forklares med en tydelig skade, kan det skabe stor usikkerhed. Tankerne begynder at kredse om kroppen, man mærker efter hele tiden, og bekymringerne kan hurtigt komme til at fylde ligeså meget som selve smerterne.

I samtalen fortæller Maja åbent og ærligt om sit forløb: hvordan smerterne påvirkede hendes hverdag, hvordan det påvirkede hende ikke at kunne få en god forklaring, og hvad der skete, da hun begyndte at forstå smerterne ud fra et nyt perspektiv.

Episoden handler blandt andet om, hvordan stress, bekymringer, uvished og opmærksomhed på kroppen kan påvirke smerteoplevelsen – og hvorfor smerter er virkelige, selv når der ikke findes en skade.

Du får også indblik i, hvorfor smerter nogle gange kan blive ved med at fylde, selvom kroppen egentlig er robust, og hvad der kan hjælpe én videre, når man føler sig fastlåst i smerterne.

Majas historie er genkendelig for mange mennesker, der oplever smerter uden en klar forklaring – og episoden giver et mere nuanceret blik på, hvad der kan ligge bag.