Jette fik ondt i sit knæ.

Hun oplevede det som en overbelastning. Og det gav egentlig god mening.

Så hun gjorde det, de fleste af os ville gøre: Hun begyndte at passe på det.

Hun stoppede med at løbe, danse , ja nærmest alt hvor knæet blev bøjet og belastet. Tog hensyn. Mærkede efter. Forsøgte at undgå at gøre det værre.

Men problemet var bare, at det ikke rigtig blev bedre på trods af øvelser, indlæg og masser af behandling.

Og gradvist begyndte det at fylde mere. Ikke kun i knæet – men i hendes tanker og i hendes hverdag.

Hun beskriver selv, hvordan hun kom til at tale rigtig meget om det. Tænke over det. Og blive i tvivl om, hvad hendes knæ egentlig kunne holde til.

I den her episode taler vi om:

– Hvordan en helt meningsfuld forklaring (som overbelastning) kan blive noget, man kommer til at hænge fast i – Hvordan det, man begynder at gøre for at passe på sig selv, nogle gange kan være med til at holde problemet i gang – Og hvordan selv en psykolog kan blive fanget i en ond spiral af smerter, tanker og følelser.

Men også om det skifte, der blev afgørende for Jette:

At hun fik et nyt perspektiv på smerter, blev opmærksom på sine tanker, begyndte at give lidt mindre plads til at analysere og beskytte og lidt mere plads til at bruge sig selv igen.

Og gradvist forsvandt både smerterne, frygten og bekymringerne, og tilliden til knæet vendte tilbage.

Hvad gør man, når kroppen gør ondt – uden at man kan finde en forklaring?

Når undersøgelserne ser fine ud, men smerterne og bekymringerne alligevel fylder mere og mere.

I denne episode møder du Hans, som deler sin historie om, hvordan diffuse smerter gradvist tog mere plads i hans hverdag – og hvordan stress, opmærksomhed og sygdomsangst kom til at spille en større rolle undervejs.

Vi taler blandt andet om:

• Hvordan smerter kan opstå og udvikle sig uden en tydelig skade

• Hvad der sker, når opmærksomheden begynder at kredse om kroppen

• Sammenhængen mellem stress, bekymring og vedvarende smerter

• Hvorfor gentagne undersøgelser og "tjek" ofte ikke skaber den ro, man håber på

• Hvordan sygdomsangst kan forstærke oplevelsen af smerte

• Hvad der begyndte at gøre forskellen for Hans - så han nu lever uden begrænsninger af smerter

Det er en episode for dig, der kan genkende følelsen af, at kroppen larmer uden en klar forklaring – og hvor bekymringer og opmærksomhed omkring kroppen kan komme til at fylde mere i hverdagen.

Episode 81 – Hvorfor gør mit håndled ondt, når der ikke er nogen skade?

Hvad gør man, når kroppen gør ondt – men undersøgelserne ikke finder noget?

I denne episode af Smerteuniverset møder du Maja, som i næsten et år kæmpede med smerter i håndled og tommelfinger. Smerterne fyldte mere og mere i hverdagen, hun opsagde sit job, stoppede med at dyrke sport og blev mere og mere depressiv. Selvom hun søgte hjælp flere steder og prøvede forskellige behandlinger, inklusiv en operation, blev hun ikke rigtig klogere på, hvorfor smerterne blev ved.

Når smerter ikke kan forklares med en tydelig skade, kan det skabe stor usikkerhed. Tankerne begynder at kredse om kroppen, man mærker efter hele tiden, og bekymringerne kan hurtigt komme til at fylde ligeså meget som selve smerterne.

I samtalen fortæller Maja åbent og ærligt om sit forløb: hvordan smerterne påvirkede hendes hverdag, hvordan det påvirkede hende ikke at kunne få en god forklaring, og hvad der skete, da hun begyndte at forstå smerterne ud fra et nyt perspektiv.

Episoden handler blandt andet om, hvordan stress, bekymringer, uvished og opmærksomhed på kroppen kan påvirke smerteoplevelsen – og hvorfor smerter er virkelige, selv når der ikke findes en skade.

Du får også indblik i, hvorfor smerter nogle gange kan blive ved med at fylde, selvom kroppen egentlig er robust, og hvad der kan hjælpe én videre, når man føler sig fastlåst i smerterne.

Majas historie er genkendelig for mange mennesker, der oplever smerter uden en klar forklaring – og episoden giver et mere nuanceret blik på, hvad der kan ligge bag.

Et slag i baghovedet under en fodboldtræning ændrede hele Katrines liv.

Ikke kun på grund af selve hjernerystelsen – men også af alt det, der fulgte efter.

I ugerne og månederne efter udviklede Katrine svimmelhed, kvalme, låst nakke, lysfølsomhed, overstimulering og en følelse af at være skilt ad fra sit tidligere jeg.

• Hun søgte hjælp alle steder, men endte i et forløb præget af:
• synstræning, der gjorde hende markant værre
• behandlere, der sagde hendes øjne "var helt væk"
• advarsler om, at hun kunne "ende på førtidspension"
• træningsprotokoller, der triggerede mere angst end tryghed
• modstridende forklaringer: nakken, øjnene, spændinger, øvelser, koordinationsfejl

Og midt i det hele:

En familie, der prøvede at understøtte hende – men som også blev presset af hele situationen.

Læs artiklen, der kan hjælpe dig som pårørende til at give en optimal støtte til den du kender med kroniske smerter: https://smertevidenskab.dk/kroniske-smerter-en-guide-til-paaroerende/

Først da Katrine fik at vide, at hun ikke længere havde hjernerystelse, og at hun i stedet var fanget i et overfølsomt alarmsystem, begyndte tingene at ændre sig.

Hun lærte at:

• slippe hyperfokus på symptomer
• forstå nervesystemets rolle i langvarige reaktioner
• se på sine reaktioner som beskyttelse – ikke skade
• turde bevæge sig
• håndtere tilbagefald uden panik

Og vigtigst:

At begynde at leve igen – i stedet for at vente på "at blive rask nok".

I dag arbejder og lever Katrine normalt.

Hun løber, vinterbader, arbejder fuld tid og er ubegrænset i sit liv og fungerer i hverdagen.

🎧 Episoden er til dig, der har prøvet at blive værre af "behandling", eller er blevet forvirret over hvorfor du ikke som forventet får det bedre og føler dig fanget mellem forklaringer eller leder efter en vej ud af et overvældet nervesystem.

I tre år levede Andreas, 25 år og fysioterapeutstuderende, med konstante smerter i begge underarme. Han fik diagnoser som tennisalbue og seneskedehindebetændelse, prøvede blokader, laser, akupunktur, body-SDS, kosttilskud og utallige øvelser — uden varig effekt.

Smerterne bredte sig til skulder, akillessene og lænd, og til sidst påvirkede det hele hans identitet, økonomi, studieliv og hverdag.

Under en ferie i Malaga ramte det hele bunden: pludselig kunne han næsten ikke bevæge sine skuldre, og frygten for fremtiden fyldte alt. Det var her, han tilfældigt faldt over Smerteuniverset og lyttede sig gennem 15 afsnit på få dage. Kort efter bookede han en fem timers konsultation hos Simon.

I episoden fortæller Andreas, hvordan det for første gang gjorde en forskel at blive hørt som menneske — ikke bare som et sæt symptomer. Han blev introduceret til moderne smerteforståelse og erkendte, hvor meget frygt, fokus og overbeskyttelse havde fyldt i hans liv.

Vendepunktet kom, da de gik ud og trænede:

En mand, der ikke havde løftet over 2 kg i årevis, startede med en 20 kg stang — og løftede senere 110 kg helt uden smerte.

Det blev det øjeblik, hvor frygt blev til forståelse, og forståelse blev til handlemod.

Efterfølgende trænede Andreas tungt, genvandt muskelmasse, håndterede et tilbagefald i håndleddet og kom tilbage — igen. I dag lever han uden smerter og uden begrænsninger, og han ser sin erfaring som en styrke i sit kommende virke som fysioterapeut.

🎧 Lyt med til en historie om tvivl, mod, tryghed og et alarmsystem, der kan skrues ned, når man får den rette forståelse.

En episode til dig, der har prøvet "alt" uden effekt — eller som har brug for håbet om, at kroppen kan mere, end du tror.

Når smerterne i bækkenet melder sig under graviditeten, er det let at blive bange.

Måske har du fået at vide, at du har bækkenløsning, at dit bækken er "gået ud af led", eller at du skal passe på for ikke at forværre det.

Men er det egentlig rigtigt?

I denne episode taler Simon Kirkegaard med Marie Vilman – medicinstuderende, tidligere professionel cykelrytter og mor – om, hvad forskningen faktisk viser om bækkensmerter under graviditet.

Du får indsigt i:

• Hvad der i virkeligheden sker i kroppen under graviditet

• Hvorfor begrebet bækkenløsning skaber mere frygt end forståelse

• Hvorfor det giver langt bedre mening at kalde det graviditetsrelaterede bækkensmerter

• Hvordan forklaringer og sprog kan påvirke både din oplevelse, din smerte og din adfærd

• Hvad du kan gøre for at bevæge dig trygt og stole på kroppen igen

Marie deler også sin egen rejse – fra at være bange for at ødelægge noget, til at forstå, at kroppen ikke var i stykker, men i beskyttelsesmodus.

Og hvordan netop den indsigt ændrede alt.

Lyt med, og bliv klogere på, hvorfor "bækkenløsning" sjældent handler om et løst bækken – men om et følsomt alarmsystem, som du kan lære at berolige.

Læs også Maries artikel:

Alt om bækkenløsning – og hvorfor det ikke er så farligt som de fleste tror

Gæst: Casper Nim, seniorforsker ved Rygcenter Syddanmark og adjunkt ved Syddansk Universitet

Beskrivelse

Manuel behandling er en af de mest udbredte behandlingsformer for smerter – men også en af de mest misforståede.

Mange tror stadig, at behandleren kan "sætte noget på plads", løsne et låst led eller massere spændte muskler fri.

Men hvad viser forskningen egentlig, når man skræller fortællingerne af?

I denne episode taler vi med Casper Nim, der har brugt det meste af sin forskerkarriere på at undersøge, hvad der faktisk sker, når vi trykker, knækker og mobiliserer.

Vi dykker ned i den biomekaniske forståelses historie – og ser på, hvordan moderne forskning har ændret vores syn på, hvad manuel behandling kan (og ikke kan).

Vi taler bl.a. om:

• Hvorfor mange stadig tror, at effekten skyldes "noget fysisk, der flytter sig"

• Hvad forskningen siger om specifikke vs. uspecifikke effekter

• Hvorfor konteksten, forventningen og relationen betyder så meget

• Om det overhovedet giver mening at tale om "noget på plads"

• Og hvordan man stadig kan bruge manuel behandling – bare med en ny forståelse

Citat fra episoden "Selvom man giver den rare eller den ikke så rare behandling, så handler effekten ofte om den forbindelse, man har til personen på briksen." – Casper Nim Kort sagt:

Det her er episoden for dig, der stadig tror, at det er hænderne, der fikser folk – eller for dig, der gerne vil forstå, hvorfor de måske ikke gør det.

Da albuesmerterne ramte, blev Mia kastet rundt i systemet. Først blev det kaldt en arbejdsskade, senere fik hun diagnosen tennisalbue. En scanning viste "inflammation" og "hævelse", og hun blev tilbudt behandlinger: blokader, botox, cupping, massage og meget mere.

Men selv efter alle behandlingerne blev hun ikke bedre. Faktisk endte nogle med at gøre ondt værre – som da botox lammede hendes arme i måneder.

Resultatet? Mistillid til kroppen, frygt for fremtiden og en identitet i opløsning.

Men historien slutter ikke dér. Mia fandt en anden vej: gradvis træning, ny viden om kroppens alarmsystem og små sejre, der byggede hendes selvtillid op igen. Fra at frygte selv små bevægelser gik hun til farmer walks med 20 kilo i hver hånd.

👉 I dag arbejder hun fuldtid som pensionsrådgiver – uden sygemeldinger på grund af smerter.

Episoden stiller spørgsmålet: Virker de traditionelle behandlinger egentlig, eller kan de fastholde os i en ond cirkel? Og hvad skal der til for at finde ud igen?

🎧 Lyt med til Mias rejse og bliv klogere på, hvorfor vejen frem ofte handler mindre om sprøjter og mere om at forstå sine smerter og at genopbygge tillid til sin krop.

Steroid (kortvarig effekt, dårlig/langtids-udfald)

• Coombes et al., JAMA 2013 (RCT, n=165, 1 års opfølgning).

  Kortvarig lindring af steroid, men værre kliniske udfald efter 1 år end placebo, inkl. høj recidiv (72% vs 8%). Klinisk praksis med steroid ved lateral epicondylalgi frarådes.

  https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/165351

• Olaussen et al., BMJ Open 2013 (oversigt).

  Bekræfter mønstret: korttidseffekt af steroid, ingen dokumenteret langtidsgevinst; endda evidens for negativ langtids­effekt i enkelte reviews.

  https://bmjopen.bmj.com/content/3/10/e003564

Botox (små, korttids gevinster; ikke bedre end steroid; bivirkninger)

• Barreto et al., Int Orthop 2024 (meta-analyse af RCT'er, 7 studier).

  Reducerer smerte vs placebo ved 2–12 uger; grebsstyrke ikke bedre; langtidseffekt uklar og små studier → behov for mere forskning.

  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38469825/

• Lin et al., AJPM&R 2010 (RCT, botox vs steroid).

  Steroid var bedre end botox efter 4 uger; botox gav samtidig svaghed (forbigående).

  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20625304/

• Guo et al., Arch PM&R 2017 (RCT, botox vs steroid; to injektionssteder).

  Steroid bedre ved 4 uger (smerte/greb/PRTEE); forskelle udlignes ved 8–16 uger; ingen vedvarende overlegenhed af botox.

  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27816209/

Findes der en overlegen ikke-operativ behandling? – brede reviews

• Lapner et al., 2022 (oversigtsartikel).

  Manglende evidens for, at én ikke-operativ tilgang er superior til de øvrige; tidligere systematiske reviews når ikke entydige konklusioner.

  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/35660109/

• Sims et al., 2014 (systematisk review).

  Mange RCT'er på tværs af brace/physio/ESWT/laser/injektioner, men ingen klar "bedst i test" og ingen definitiv ikke-invasiv metode med konsistent smertelindring; tilstanden er ofte selvlimiterende over 12–18 mdr.

  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24256147/

• Krogh et al., Am J Sports Med 2013 (systematisk review & netværks-meta-analyse af injektioner).

  Paucity of evidence til at anbefale en bestemt injektion som superior (glukokortikoider, PRP, autologt blod, hyaluronsyre m.fl.).

  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23299858/

Episode 75 – Piskesmæld, et godt liv på trods af kroniske smerter

Et øjeblik ændrede alt. Et sammenstød, et piskesmæld – og pludselig var livet fyldt med smerter, behandlinger og systemets regler.

I denne episode fortæller Dorte sin historie: fra håbet om at "komme tilbage til normalen", over de utallige behandlinger og kampen i systemet, til de mørke perioder, hvor hun næsten gav op.

Men også om det, der blev vendepunktet:

👉 At opdage, at hun kunne meget mere, end hun troede.

👉 At slippe kontrollen og finde en ny måde at leve på.

👉 At glæden, familien og taknemmeligheden kunne fylde mere end smerterne.

Det her er en fortælling om at gå fra at kæmpe mod sin krop – til at skabe et liv, hvor smerterne stadig er der, men ikke får lov til at bestemme det hele.

🎧 Lyt med til Smerteuniverset og bliv klogere på, hvordan et godt liv faktisk kan bygges, selv på trods af kroniske smerter.

Beskrivelse:

Michael Rolsted har i årevis dyrket triatlon på højt niveau – med hele 5 Ironmans bag sig.

Men en snigende smerte i storetåen satte det hele på pause.

Hvad der begyndte som prikken i tåen, udviklede sig til vedvarende smerter, som hverken undersøgelser, scanninger eller behandlinger kunne forklare. Det blev kaldt sesamoiditis og knoglemarvsødem grundet overbelastning, men som tiden gik og smerterne ikke forsvandt ved aflastning, blev det mere uklart hvad der foregik.

Shockwave, blokader, indlæg, akupunktur og utallige konsultationer – intet hjalp.

Frustrationen voksede. Han kunne kun gå og løbe få meter uden opblusning, og stress forværrede symptomerne. Diagnosen var uklar, det blev antydet at han måske havde fået CRPS, en kronisk smertetilstand – og følelsen af magtesløshed voksede.

I denne episode deler Michael, hvordan han fandt en vej videre – ikke med en ny kur, men med ny forståelse og et opgør med overlevelsesstrategier og sikkerhedsritualer, der holdt ham fast.

🎧 Vi taler bl.a. om:

• Hvordan smerterne begyndte – og hvorfor ingen kunne finde en forklaring

• Behandlingskaos og quick fix tænkning ift. valg af behandling og følelsen af at sidde fast

• Hvordan han begyndte at bygge sig selv op igen, og håndterede opblusninger undervejs

• Vigtigheden af at forstå smerten i stedet for at bekæmpe den

• Hvad der gjorde det muligt at finde tilbage til triatlon – og til Ironman

🎯 Bonusinfo:

Michael har igennem 2024 gennemført Copenhagen Ironman 2024 og opnået næsten samme tid som sin personlige rekord.

Samtidig gennemførte han Copenhagen halvmarathon, Copenhagen helmarathon og Halv Ironman i Helsingør – en præstation kendt som The Big Four.