Share Socialpædagogerne
Share to email
Share to Facebook
Share to X
By Socialpædagogerne
0
00 ratings
The podcast currently has 67 episodes available.
'Moralsk stress er det sunde menneskes reaktion på arbejdsvilkår, der er blevet så forringet, at man ikke kan udføre sit arbejde og være stolt'.
Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i denne episode, hvor du kan høre hende forklare, hvordan moralsk stress kan føles, hvorfor den opstår, og hvilke forskellige mestringsstrategier, vi tyer til, hvis vi oplever at skulle gå på kompromis med vores faglighed pga. de vilkår, vi arbejder under.
Dorthe Birkmose vil også gerne have os alle sammen til at råbe "PSEUDO!" noget mere. Hør hvorfor i podcasten...
Medvirkende: Dorthe Birkmose, psykolog, forfatter og foredragsholder
Hvorfor kan mennesker med autisme være i højere risiko for at udvikle spiseforstyrrelser? Hvad er de psykiske sårbarheder, der oftest optræder sammen med en spiseforstyrrelse – og hvordan kan du som socialpædagog støtte de mennesker, der, pga. en underliggende psykisk sårbarhed, er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse?
Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på i denne episode, hvor psykolog og seniorforsker Loa Clausen fortæller om forskellige typer af spiseforstyrrelser, og deres indvirkning på- og sammenspil med andre diagnoser.
FAGLIG REFLEKSION: Brug episoden til at reflektere over din egen praksis – download dette dokument med spørgsmål
Medvirkende: Loa Clausen, psykolog og seniorforsker i Børne og Ungdomspsykiatrien på Aarhus Universitetshospital.
Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup / Genlyd Podcast
Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose udgav for 11 år siden den indenfor velfærdsområdet storsælgende bog 'Når gode mennesker handler ondt', der satte begrebet forråelse på dagsordenen - og de psykologiske dynamikker, der kan føre til forråelse hos velfærdsmedarbejdere som fx socialpædagoger. Hun satte fokus på, at det ikke er individet, der er ondt, men at alle mennesker kan opleve knappe ressourcer og få den afmagtsfølelse, der kan føre til forrået adfærd over for borgere, kollegaer eller pårørende.
Nu er Dorthe Birkmose aktuel med en ny og stærkt revideret andenudgave af bogen. For selvom tabuet er brudt i den offentlige samtale, så er forråelse - og de psykologiske dynamikker, der giver forråelsesrisiko - stadig et tabu i den enkelte kollegagruppe, mener Birkmose.
I podcasten fortæller hun også om håb - og om de skridt vi kan tage væk fra forråelsen.
Medvirkende: Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst&Lyd
Konflikter findes på alle arbejdspladser - ofte som et udtryk for, at de ansatte har forskellige behov og ønsker til faglighed, kommunikation, opgaver og værdier. I denne podcast har vi fokus på, hvordan du som leder håndterer og forebygger konflikter.
Lønstigninger, forbedrede tillæg for arbejde på skæve tidspunkter og en bedre pension. Det er nogle af resultaterne af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, OK24, der netop er afsluttet. Hør hvad resultaterne betyder for dig – og hvilke modydelser arbejdsgiverne har fået i forhandlingerne.
I denne episode kan du også høre, hvad formand for Socialpædagogerne Benny Andersen er mest stolt af ved OK24 og han omvendt ville ønske, det var lykkes at få med i aftalen.
Få svar på alle dine spørgsmål OK24 og se hvad aftalen betyder for dit arbejdsområde på www.sl.dk/ok24
Medvirkende: Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
Medledelse er et opgør med den traditionelle hierarkiske ledelsesform – og sætter i stedet teams, medarbejdere og fagligheden i fokus.
Når medledelse fungerer, styrker det arbejdsfællesskabet omkring kerneopgave, og et team bliver mere effektive – ligesom det kan være med til at øge medarbejderengagement og forebygge meningstab, stress og sygemeldinger.
I podcasten kan du høre, hvad medledelse er, hvordan man arbejder med det i praksis – og hvilke faldgruber man som leder skal undgå. Medledelsesrådgiver Mette Aagaard beskriver, hvad der skal til at for at indføre medledelse - og socialpædagog Simone Wils Lystbæk, som er ansat på et botilbud med medledelse, fortæller, hvad medledelse betyder for hendes faglighed, engagement og arbejdsglæde.
Spiseforstyrrelser bliver tit betegnet som en mestringsstrategi og en måde at få orden på et indre kaos, der kan lindres med mad, restriktioner eller omfattende motion.
Medvirkende:
Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast
Hvad er din livshistorie?
De fleste af os vil nok pege på vores kærester, familie og jobs som vigtige milepæle i vores liv. Men for personer med kognitiv funktionsnedsættelse såsom personer med udviklingshandicap kan det være svært at holde fast i erindringer og viden om, hvor de kommer fra, og hvem de er.
Følelsen af ”historieløshed” kan have store konsekvenser for en persons udvikling. Det kan føre til mistrivsel og rodløshed. Og samtidig kan det gøre det socialpædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelse og pædagogik sværere.
I podcasten hører du om hvad livshistorier er og hvordan man bedst arbejder med dem til målgrupper som for eksempel personer med udviklingshandicap.
BRUG PODCASTEN: Download dette refleksionsværktøj, og brug det som redskab til at forankre din nye viden om livshistorier
Medvirkende: Anette Bech, socialpædagog i Landsbyen Sølund - Camilla Grann, Specialpædagogisk konsulent i Landsbyen Sølund
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
Spædbarnsterapi er en metode til at løsne op for traumer, som er opstået i den tidlige start på livet. Voldsomme episoder såsom omsorgssvigt eller tvangsanbringelse kan sætte dybe spor i børns mentale og fysiske udvikling, og det er derfor vigtigt, at barnet møder forståelse og interesse for den traumatiserende oplevelse.
Spædbarnsterapi er en terapiform, hvor man går ind og samtaler om personens oplevede traumer, hvor terapeuten sætter ord på det oplevede og personen får fortalt sin historie. På den måde er ordene med til at bringe orden i kaosset og traumet bliver en identificeret del af personens liv. Terapien og dens metode kan være gavnlig både for børn, unge og voksne med traumatiske oplevelser i bagagen.
I podcasten kan du høre om både den rene terapiform, og om, hvordan du kan bruge terapiens metoder pædagogisk i dit arbejde som socialpædagog eller plejeforælder.
BRUG PODCASTEN: Download dette refleksionsværktøj, og brug det som redskab til at forankre din nye viden om spædbarnsterapi
Medvirkende: Maj-Britt Weise, plejemor og socialpædagog - Jeanette Damgaard Skov, socialpædagog og familiebehandler - Inger Poulsen, psykoterapeut og partner i Dansk Institut for Spædbarnsterapi
Tilrettelæggelse og produktion: Mads Christian Heede / Kontekst & Lyd
Lønforhøjelse venter langt størstedelen af landets socialpædagoger. Det står fast efter, at trepartsforhandlingerne nåede sin afslutning i denne uge, og vi sikrede en historisk aftale som sikrer det socialpædagogiske område 690 millioner kroner henover de næste to år.
I denne episode dykker vi ned i hvad trepartsaftalen reelt betyder for dig som socialpædagog – og samtidig varmer vi så småt op til overenskomstforhandlingerne i 2024.
Få svar på alle dine spørgsmål om trepartsaftalen i Socialpædagogernes Q&A på vores hjemmeside www.sl.dk/trepart
Medvirkende: Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne
The podcast currently has 67 episodes available.
152 Listeners
23 Listeners
7 Listeners
11 Listeners
22 Listeners
5 Listeners
3 Listeners
24 Listeners
124 Listeners
37 Listeners
15 Listeners
3 Listeners
3 Listeners
0 Listeners
2 Listeners