”For patienterne betød det meget, at de blev set som hele mennesker, blandt andet fordi de også fik lov til at tale om nogle af de mere banale ting. Og lægerne fortalte, at de kunne mærke den forskel, det gjorde at tillade den mere løse snak. De opbyggende en relation og en interesse ikke bare for patienten, men for mennesket”.

Det fortæller praktiserende læge og projektleder Anne Møller. Hun står bag SOFIA-projektet. Projektet førte for to år siden til muligheden for at tilbyde længere konsultationer til mennesker med svær psykisk sygdom

Men skal de længere konsultationer have en effekt, skal lægen ifølge Anne Møller klædes på til mødet.

For mange praktiserende læger kan det nemlig være svært at tale med patienten om emner, der ikke handler om det lægefaglige. Men særligt i forhold til mennesker med svær psykisk sygdom kan det være med til at opbygge en vigtig relation og få øje på kompleksiteten.

”Der er mange i denne patientgruppe, der gerne vil tale om sociale udfordringer. Det kan være, at det er svært at få pengene til at slå til, eller at børnene er blevet tvangsanbragt. Vores forventning som praktiserende læger er, at der kommer en ind med et problem, og så skal vi løse det. Men det at være i lidelsen sammen og sige: ’Det kan jeg godt forstå er svært’ er rigtig vigtigt for denne patientgruppe. De ved godt, at det er problemer, som den praktiserende læge ikke løse, men det øger deres følelse af at blive hørt og set.”

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Anne Møller om erfaringer med de længere konsultationer, og hvad den mere løse snak læge og patient imellem betyder for patienten.

Her får du artiklen oplæst.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

Naturen kan løfte de socialfaglige indsatser for unge, der kæmper med fx misbrug, kriminalitet eller psykisk sårbarhed.

Det viser erfaringerne fra ”Natur til et godt liv – Laboratoriet” i Svanninge Bjerge.

Idéen til ”Natur til et godt liv – Laboratoriet” kom fra Bikubenfonden, der har ejet og lavet naturudvikling i Svanninge Bjerge siden 2006.

Lige nu er der seks partnere i laboratoriet. To organisationer: TUBA, der laver terapi og rådgivning for unge, der er børn af alkohol- og stofmisbrugere, og Askovhus, der hjælper unge med spiseforstyrrelser. Desuden fire kommuner, der har indsatser som specialskoletilbud, bosteder og foranstaltningsenheder.

”Naturen rummer et potentiale for, at unge kan flytte sig, men det sker ikke bare af sig selv. Det kræver, at der sker en facilitering. At vi har gennemtænkt mødet, og at der er en overførbarhed til dens unges øvrige liv – og at det kan bruges struktureret i det videre arbejde med den unge,” siger leder Caroline-Marie Vandt Madsen.

Tag med, når Caroline-Marie Vandt Madsen viser journalist Eva Frydensberg Holm naturens potentialer i de grønne bakker.

Foto: Casper og Karina Tybjerg

Link til artiklen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

Adi sover i en port ved Hovedbanegården, Mihai på gaden eller i Mændenes Hjem, mens det er lykkedes for Paul at navigere uden om hjemløshed. De er alle tre EU-migranter, kommet til Danmark i håb om at skabe en bedre fremtid for dem selv – og for Adi også for sine to børn hjemme i Rumænien.

De har alle ret til at være i Danmark og til at få hjælp til at finde job og bolig. Men i realiteten må de kigge langt efter åbne døre og hjælp til at navigere i et snørklet dansk system.

Hver dag henvender 15-30 migranter sig til rådgivningstjenesten Kompasset for at få hjælp til alt fra at finde et sted at sove, oprette en bankkonto eller registrere sig i Danmark. De fleste af dem har været her i kort tid og bor på gaden.

Silvia Fontana har arbejdet i Kompasset siden første åbningsdag i 2013. Hun peger blandt andet på, at vi i Danmark har en meget snæver opfattelse af, hvad det vil sige at være udsat.

”Er du psykisk syg eller misbruger, er du udsat, men ellers er du ikke. Står du som fattig migrant uden andre muligheder end at søge mod gaden, er du uden for målgruppen. Selv ikke romaerne, som hører til blandt de mest udsatte i Europa, betragter vi som udsatte,” siger Silvia Fontana.

Hun fortæller også, at man på mange af herbergernes natcaféer spørger efter det gule sundhedskort og fortæller migranterne, at retten til ydelser som et ophold på herberg kræver et cpr-nummer.

Journalist Eva Frydensberg Holm har mødt nogle af dem, vi kender som de udenlandske hjemløse.

I artiklen kan læse om deres snørklede vej gennem systemet og få svaret på, om det kan lykkes dem at finde et fast job og tag over hovedet.

I artiklen på hjemmesiden finder du desuden illustrationer af Sille Jensen.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

I flere år havde Dorte fundet sig i hans manipulation, nedgørelser og subtile kontrol – og efter hun var flyttet ind i hans lejlighed også fysisk vold.

Når han nedgjorde hende og kaldte hende psykisk syg eller bindegal, følte hun, at han havde ret til det. Hele sit liv havde hun kæmpet med angst og depressioner. Og var hun i virkeligheden ikke også selv skyld i det, når han stak hende en lussing, eller var hende utro?

”Det skete igen og igen. Jeg kan godt forstå, hvis det lyder mærkeligt, at jeg gang på gang gik tilbage, men i takt med, at han nedbrød mig, blev jeg mere og mere handlingslammet og forvirret. Og samtidig, kan jeg i dag se, at det syn på mig selv, jeg havde med mig fra min barndom, fik mig til at finde mig i det,” siger Dorte.

Der skulle et ophold på krisecenter til, før hun forstod, at hun havde været udsat for psykisk vold i barndommen. Og i dag kæmper hun for at være foregangseksempel for sin treårige søn.

Journalist Eva Frydensberg Holm har mødt Dorte og fortæller hendes historie om, hvordan psykisk og fysisk vold har trukket spor op igennem hendes ungdom og ind i voksenlivet.

Illustration: Sille Jensen

Link til artiklen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

”Når man i stedet for at skrive om de unge, vælger at skrive med og til de unge, åbner det en uvurderlig mulighed for at komme tættere på børnene og de unge og få indsigt i deres værdifulde viden og bruge den til at tegne et mere nuanceret billede af deres sag.”

Sådan siger antropolog Mette Larsen, der har forsket i, hvordan socialrådgivere og andre professionelle kan inddrage børn og unge i journalskrivningen.

Med bogen ”Blikke fra dem du skriver om – Børn og unges aktindsigt” gav hun i 2022 et nyt og unikt indblik i, hvordan det for de tidligere anbragte ofte var både hårdt og nogle gange endda traumatiserende at møde sig selv i de skriftlige journalbeskrivelser af deres liv.

Siden bogen udkom, har Mette Larsen fået adskillige henvendelser fra organisationer, uddannelser og kommuner, der har fået øje på problemet og ønsker at styrke medinddragelsen af børnene i journalskrivningen.

”De, som henvender sig, har fået blik for det magtforhold, der ligger i journalskrivningen, og den betydning, det har for hele sagsforløbet, at børnene får medindflydelse. Og socialrådgiverne har oplevet, hvordan det kan være med til at skabe tillid og mod på at samarbejde og styrke relationen, når de unge oplever, at de bliver inddraget i selve journalskrivningen,” forklarer Mette Larsen

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Mette Larsen om hendes arbejde med at udbrede mere viden om at skrive til og med børn og unge. Og om hendes ni skriftlighedsprincipper.''

Link til artiklen

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

En ung kvinde henvender sig til akutmodtagelsen med voldsomme mavesmerter. Hun er psykotisk, og hun er forvirret: For er de voldsomme smerter fysiske eller psykiske? Hun ved det ikke.

Uden at undersøge kvinden indlægger lægen, hun taler med, hende på psykiatrisk afdeling. Mavesmerterne fortsætter, og da kvindens mor et par dage senere kommer på besøg og insisterer på, at datteren skal undersøges, viser det sig, at blindtarmen er sprunget.

Kvinden er en af 16 personer med svær psykisk sygdom som skizofreni, bipolar lidelse eller svær depression, som senioranalytiker på VIVE, Iben Emilie Christensen, fulgte i 16 måneder i forbindelse med sin ph.d.-afhandling for at undersøge, hvordan mennesker med svær psykisk sygdom lever med og håndterer fysisk sygdom.

”Det gik op for mig, at der meget sjældent var fysisk berøring – hverken den omsorgsfulde og betryggende som fx en hånd på skulderen eller den berøring, der er relateret til undersøgelse af kroppen. Lægerne rørte simpelthen ikke ved dem. De lavede ikke en somatisk undersøgelse, selvom patienten gav udtryk for fysiske symptomer,” siger Iben Emilie Christensen.

Iben Emilie Christensen oplevede, at den måde, vi har opdelt vores sundhedssystem i krop og psyke, bliver sat på spidsen, når man lever med en svær psykisk sygdom.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Iben Emilie Christensen om, hvorfor det er så svært for lægerne at se de fysiske symptomer bag de psykiske, hvad det betyder for patienterne, og hvad der skal til for at ændre det. Hun læser her artiklen højt.

Illustration: Sine Dyrbye

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

Forblændede af nationale tests og akademisk målbar viden har vi lukket kreativitetens gyldne læringsrum. Drama, musik, træsløjd og andre praktisk kreative fag styrker både trivsel og læring, lyder det fra hjerneforsker Kjeld Fredens.

Mere krop og kreativitet på skoleskemaet vil stille os stærkt i de komplekse krisers tid, opfordrer han i sin nyeste bog ”Læring med kroppen forrest”.

”Selvom al forskning viser, at hjernen er helt afhængig af resten af kroppen for at lære, har vi dyrket og opprioriteret den boglige viden på bekostning af de kropsligt kreativt udøvende fag. Der er alt for meget hoved, alt for lidt krop i den skole, vi har skabt, som den er i dag,” siger Kjeld Fredens.

En genindførsel af de æstetisk kreative fag kunne også hjælpe på de udfordringer, vi oplever med mistrivsel i folkeskolen, lyder vurderingen fra Kjeld Fredens.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Kjeld Fredens. Lyt til artiklen som Anne her læser op.

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

Tænk, hvis der lå et personligt brev fra en tidligere pædagog eller køkkenmedhjælper i sagsakterne, når en ung eller voksen åbner sin sagsmappe fra en tidligere anbringelse.

Det kunne gøre en verden til forskel, fortæller børnepsykolog Rikke Yde Tordrup i tredje afsnit af vores minipodcastserie med Rikke, hvor hun fortæller om omsorgssvigt, udviklende øjeblikke og børnebevidning.

Rikke Yde Tordrup har skrevet en række bøger, og for nylig udgav hun bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

Hun superviserer blandt andre pædagoger og familieplejere, der arbejder med anbragte og sårbare børn, og hun har desuden en fortid som intern psykolog på flere døgninstitutioner.

I podcasten fortæller Rikke Yde Tordrup, hvordan det at se sin egen journal fra en anbringelse i barne- og ungdomsårene kan give et helt skævt billede af deres liv og hverdag som anbragt på en institution eller i en plejefamilie.

”Vi ved fra anbringelsesområdet, at det er her, når de tidligere anbragte åbner deres socialsag og læser alle de deres statusbeskrivelser, så fyrer de hele samfundet. Så krakelerer mange års behandlingsarbejde. Fordi nu hamres de tilbage i den indre negative arbejdsmodel,” siger børnepsykolog Rikke Yde Tordrup, der fortæller om, hvordan man kan anvende børnebreve, som de fagprofessionelle omkring barnet skriver til barnet.

Brevene kan man læse op for børnene, og man kan lægge dem ind i barnets sag.

Rikke Yde Tordrup har sammen med kolleger arbejdet med en række skabeloner til brevene, og hun opfordrer til at bruge dem. For ifølge Rikke Yde Tordrup skal personalet ikke bruge for meget tid på brevene. Tiden skal bruges med børnene og de unge.

Hvad børnebrevene kan, og hvordan man arbejder med dem, fortæller Rikke Yde Tordrup mere om i podcasten.

Som omtalt i programmer kan du finde skabeloner til breve på Rikke Yde Tordrups hjemmeside.

Se desuden mere om Rikke Yde Tordrup og bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

Programmet er en del af PERSPEKTIV-serien udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg.

”Det er stadig svært for mig at forstå, at han har det ok nu. Der har været tidspunkter, hvor jeg ikke troede, han ville overleve,” siger Mette, der er mor til Mark, der først som 18-årig fik en diagnose inden for autismespektret.

Mette og Mark har mødt mange ’forkerte døre’ i både psykiatrien og rusmiddelbehandlingen. Til sidst var hun nødt til at lade sig fyre fra sit arbejde, både for at kunne passe på sin søn derhjemme, og for at kunne håndtere hans sag.

”Ingen i hjælpesystemet tog ansvar, når det stod klart, at den hjælp, han var blevet tilbudt, ikke virkede. Det er skræmmende, at systemet er så rigidt og ikke sadler om. Især når det handler om børn og unge, hvor konsekvenserne af manglende eller forkert hjælp er så alvorlige,” siger Mette.

Hun fortæller, at hun hele vejen op gennem Marks barndom og ungdom både har skullet kæmpe for, at Mark kunne få de støtte- og behandlingstilbud, han havde brug for. Og for at forsøge at rette op på fejl, hjælpesystemerne begik undervejs i hans forløb.

Undervejs er hun selv blevet mistænkt for manglende forældreevne, og hun har været indkaldt til møde i kommunen for at lære at samarbejde.

Hør Mettes kamp for hjælp til Mark, og hvilket budskab hun nu har til systemet.

Journalist Miriam Katz har skrevet artiklen, som hun læser op.

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk

”Det havde været rart at blive set og forstået som den, jeg var, allerede da jeg var barn og teenager. Så var jeg måske slet ikke kommet ud i behovet for stoffer.”

Sådan siger Anna, der har autisme ligesom mange andre unge, der slås med kombinationen psykiske vanskeligheder og rusmiddelmisbrug. Hun måtte igennem et omfattende misbrug, før hun som 27-årig fik den rette diagnose.

Ny rapport afdækker, hvordan både psykiatri og rusmiddelbehandling ved for lidt om, hvordan unge med autisme fungerer. Derfor får de unge alt for ofte ikke den hjælp, de har brug for.

Cirka hver femte ung, der opsøger rusmiddelbehandling, har autisme eller autistiske træk. Det viser amerikanske tal, som genkendes af rusmiddelbehandlere herhjemme, og som refereres i rapporten.

”Alligevel er der ingen eller kun lidt viden om, hvordan rusmiddelbehandling kan tilpasses mennesker med autisme. Det fører til misforståelser og fejlbehandling, der kan få store negative konsekvenser for de unges voksenliv. Fx at de unge ikke får job og bolig, at de isolerer sig og i værste fald bliver suicidale,” siger Helle Høgh, der i rapporten både afdækker international forskning på området og indsamler viden fra unge, pårørende og behandlere, der har erfaring med dobbeltproblematikker.

I artiklen kan du høre mere om, hvordan og hvorfor unge med autisme bliver både overset og misforstået i både psykiatri og rusmiddelbehandling.

Og så kan du møde nogle af dem, der kæmper med konsekvenserne af at være blevet misforstået og som konsekvens har misbrugt både alkohol, hash og svampe siden barndommen.

Journalist Miriam Katz har skrevet artiklen, som hun læser op.

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk