Teknisk set

Danskerne strømmer til købmænd og byggemarkeder efter Fåborg leverpostej, peanutbutter, vanddunke og FM radioerne med håndsving. Men var der ikke noget med, at FM skulle nedlægges? Vi tester en model med både radio og lommelygte, mens det opklares, hvorvidt DAB eller FM skal redde os i en krise uden strøm.

Noget andet, der kan forsvinde under en krise, er vandet. Vi er jo alle blevet opfordret til at sikre os tre liter vand pr. person pr. døgn. Det er nemt at forstå. Men det er svært at hente dunkene, hvis man ligger på plejehjem eller går på efterskole. Der er ganske enkelt ingen plan for de danskere, der ikke opholder sig derhjemme. Er man ude, er man ikke privat - og så en man ikke dækket af anbefalingerne. Som det ser ud lige nu, er der ingen myndigheder til at tage sig af de titusindvis af mennesker, ddet handler om.

Endelig skal vi drikke gravøl over Fisker Ocean. Elbilen fra den succesrige danske bildesigner Henrik fisker, der blev markedsført i en strålende aura af bæredygtighed men endte i en suppedas af software fejl. Nu har firmaet søgt om konkurs og sendt de mange ejere af en Fisker Ocean ud på Herrens mark, hvor service, garanti og reservedele ikke længere findes. Kan man sælge sådan en bil igen?

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

I denne uges Transformator xxx.

Sommerrabat på jobannoncer

41.000 plejehjemsbeboere må tørste hvis krisen rammer: Der er ingen tankvogne til vand

FM-radio er bedst i krisesituation – men skal lukkes: Uklogt, siger ekspert

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Louise Olifent, Peter Christian Bech-Nielsen og Mie Stage

Det har rejst en voldsom debat, at Meta med Facebook og Instagram vil have os til at skrive en begrundelse til firmaet, hvis vi ikke ønsker, at vores persondata - samlet siden sociale mediers morgenstund - blive brugt på at træne deres kommende AI. Klagerne vælter ned over firmaet, mens Transformator både fortæller om baggrunden og giver tips til, hvordan og hvad man skal skrive til Meta for at slippe ud af datagrebet. Her er hvad du skal gøre i Facebook-browser:

Når det nu er lykkedes SpaceX at sende verdens største raket - Starship - afsted fra affyringsområdet i Texas og lande den igen, så er det tid for Rumnyt i Transformator. Nu landede den ganske vist i Den Mexikanske Golf og gik til bunds med det samme. Men landingen lykkedes, og SpaceX er et skridt nærmere deres mål om at flyve tilbage til affyringsområdet og genbruge raketten. På den måde sparer SpaceX materialer, arbejdskraft og de 33 Raptor-motorer, som har en værdi i omegnen af én million dollar stykket. Vi gennemgår den vellykkede flyvning.

Eske Willerslev fra Center for Geogenetik på Københavns Universitet (KU) er nok mest kendt for sine DNA-studier af oldtidsskeletter og neandertalere. I sidste fik han imidlertid en helt ny rolle, da han indtog pladsen bag vidneskranken i Retten i Næstved, som i disse dage har fokus på den såkaldte Korsør-sag, der startede som en kidnapningssag af en 13-årig pige fra Kirkerup ved Slagelse, men som siden også har koblet tiltalte til drabet på Emilie Meng i 2016. Tiltalte, som er en nu 33-årig mand fra Korsør, nægter at have noget med Emilie Meng-sagen at gøre, men sagerne bliver alligevel undersøgt i detaljer, og her er DNA-analyser vigtige parametre.

Det er Retsgenetisk Afdeling på KU, der står for DNA-analyserne, og her kom det frem under retsmødet, at der er fundet DNA på en rulle tape i tiltaltes hjem, der med overvejende sandsynlighed stammer fra Emilie Meng. Der blev også fundet en Netto-pose nærheden af den sø, hvor liget af Emilie Meng blev fundet et halvt år efter, hun forsvandt. I den lå blandt andet et par bukser, og de kom til at spille en vigtig rolle for dagens retsmøde, som Ingeniøren overværede. Retsgenetikerne havde ikke fundet mandligt DNA på bukserne, og derfor var der ikke noget, som umiddelbart pegede på den tiltalte, men Eske Willerslev havde fundet noget andet. Vi ser på forskellen i de to metoder til at analysere DNA.

Stjerneforsker fører an i AI-protest, hvor brugere sletter deres Facebook-profiler

Eske Willerslev vidnede i Emilie Meng-sag: Sådan læste han nedbrudt dna

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Christoffer Elmann Ranhauge, Mats Magnussen og Louise Olifent

Det var en forbavset pizzamand i Randers, der pludseligt fik besøg af en politiet en kold vinteraften i 2023. De kom ikke for at hente aftensmad. De kom for at hente pizzamandens computer, der fra morgen til aften sørgede for musik til de ventende kunder. Hvad han ikke lige vidste var, at computeren også havde en aktiv rolle i et globalt botnet, der hærgede uskyldige mennesker og institutioners computere med malware verden over.

Og nu vi er ved pizza. Hvis man nu synes, det er svært at få osten til at hænge ved den hjemmelavede italienske specialitet, vil det så være en god ide at tilsætte osten en ottendedel kop giftfri lim? Det mener Google, der med sin nye indretning af søgeresultater lader en generativ AI sammenskrive facts og tekst fra andre sites i stedet for at levere en række links, som vi har været vant til. Vi tjekker en række andre sære resulater af Google, der er ved at udvikle sig fra en søgemaskine til en svaremaskine.

Og vi bliver i selskab med bigtech. Nu Meta - altså Facebook og Instagram. Her får platformens fire milliarder brugere lige for tiden en besked om, at Meta planlægger helt nye AI-funktioner, og at AI skal trænes på alle personlige data. Firmaet fortæller ikke lige hvad det så ER for nogle AI funktioner, der skal sættes i gang. Men de vil tilsyneladende træne AIen på alle brugernes opslag, tekst, fotos - det hele. Hvis man nu ikke lige synes, det er så rar en tanke - så kan man klikke på et link, som giver adgang til at gøre indsigelse. Ikke ved at sætte et flueben i en boks. Nu skal man skrive en personlig begrundelse for at ville være fri.

Gør man ikke det - ja så går AIen igang med træningen fra den 26. juni. Med andre ord: Man skal ikke give lov - man skal bede om at blive fri for det med en skriftlig begrundelse. Vi diskuterer, hvad der mon skal stå i sådan et fritekstfelt.

Computer på pizzeria i Randers misbrugt som højt placeret brik i internationalt hackernetværk

Danske computere inficeret af stort botnetværk. Tjek her, om du er blandt ofrene

FBI informerer om aktionen mod botnettet

Nicolajs computer blev kapret af internationalt hackernetværk: »Jeg hev stikket ud og slukkede min router«

Google svarer på kritik: Derfor giver AI Overview skøre svar

Meta vil bruge fire mia. personers data til AI-udvikling uden at spørge om lov

Forbrugerrådet Tænk: Må Meta bruge dine data til at træne deres kunstige intelligens?

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Morten Lykke Højfeldt Andersen, kampagnichef for 1. brigade

Andreas Graae, forsker og underviser i militærteknologi ved Forsvarsakademiet

Marianne Skovlund, EU journalist

Paris Marx, podcastvært

Krigen i Ukraine har vendt den europæiske del af verden på hovedet. En af de største overraskelser for mange har nok været, hvor dårligt forberedt Nato er til at håndtere en krise for slet ikke at tale om at skulle stoppe et angreb fra øst.

Det er til gengæld lykkedes for Ukraine med stålsat vilje og stor opfindsomhed. Således er hobbydroner blevet en væsentlig faktor i nærkamp ved fronten, mens små hjemmebyggede havdroner har sænket russiske krigsskibe. Så det er ikke så overraskende, at dansk forsvar og Forsvarsakademiet følger nøje med i udviklingen i Ukraine.

Det kom tydeligt til udtryk ved International Drone Show i Odense lufthavn i onsdags, hvor droneproducenter, udviklere, forsvar og indkøbere stimlede sammen om de nyeste dronemodeller og lyttede til eksperternes bud på fremtidens krigsførelse.

Vi har tre af dem med i ugens Transformator, hvor brigadechefen fortæller om den praktiske anvendelse, forskeren om fremtidens muligheder og folkeretseksperten om alle dilemmaerne, der melder sig.

Men det hele lader sig ikke gøre uden massive investeringer i nye våbentyper. Her er EU nu klar med en nye forsvarsstrategi, som vi gennemgår og leder efter penge til.

Elendigt samarbejde i EU om militærteknologi: Producerer 15 forskellige kampvogne

Danske EU-spidskandidater: Nu skal Europas forsvarsindustri op i gear

I dette første afsnit af Transformator Tech møder vi den canadiske techkritiker og journalist Paris Marx, som står bag podcasten 'Tech Won't Save Us'. Paris Marx bruger uge for uge sin podcast og en del skriverier på at dechifrere techgiganternes gøren og laden for at afkode deres motivationer. I dette første afsnit af Transformator Tech dykker Ingeniørens politiske redaktør Peter Christian Bech-Nielsen sammen med canadieren ned i det seneste halvandet års AI-hype og afdækker techgiganternes motivation for at satse milliarder på den bane. Og vi spørger: Bliver privatliv, som vi kender det, aflivet en gang for alle med fremkomsten af kunstig intelligens, som har slugt størstedelen af internettet?

Vært: Peter Christian Bech-Nielsen

Medvirkende: Paris Marx, canadisk tech podcast vært

Vært: Henrik Heide

Medvirkende:

Når man ser Googles udvikling gennem årene, så kan man lidt sat på spidsen sige, at Google er flyttet fra at være en søgemaskine til at være en svarmaskine.

I starten fik vi serveret en række prioriterede links, relevante for vores søgning. Hvordan søgemaskinen lige prioriterer links, kan være vanskelig at gennemskue. Men den baserer sig i en vis grad på vores personlige søgehistorik.

Så fik vi det såkaldte knowledge panel, videnpanelet i højre spalte, der trækker informationerne ud fra andre sites og dermed gør det overflødigt at klikke sig videre. Det kan være biograftider, vejrudsigten eller en tekst fra Wikipedia. Det er godt for Google, men mindre fordelagtigt for de sites, der er afhængige af trafikken fra Google.

Med den seneste transformation fra søgemaskine til svaremaskine ser det ikke meget bedre ud, mener hovedgæsten i denne uges Transformator. Chefredaktør ved lex.dk Erik Henz Kjeldsen udlægger perspektiverne og de mulige konsekvenser af Googles nye AI Overview, der netop er rullet ud til de amerikanske brugere.

Her får man ikke længere blot en række links øverst i søgeingen. Nu sørger en generativ AI for at sammenskrive en helt ny tekst på grundlag af indhold overalt på nettet. Lex.dk er den danske online-encyklopædi med mere end 130.000 artikler skrevet af fagfolk og forskere. Og netop derfor er han bekymret for værdien af faglig korrekt viden i fremtiden:

»Det arbejde, vi putter i af viden fra autoritative afsendere som eksempelvis forskere, bliver mindre værd. Det store problem her er, at sprogmodellen genererer teksten. Det betyder med andre ord, at Google står som afsender. De kan godt vælge at sætte nogle anbefalinger til videre læsning på. Noget der måske kunne ligne kilder. Men sprogmodellen ved faktisk ikke, hvor den har sit indhold fra.«

»Men det er en logisk slutdestination for Google, at de giver alle svarene. Google er jo ikke forpligtet over for andre end deres annoncører. Google har ikke nogen demokratisk forpligtigelse og er ikke optaget af, at den viden, der bliver tilgået på deres side er korrekt. De har en interesse i at møde brugerne på en relevante måde, sådan at de kan sælge reklamer til dem,« siger Erik Henz Kjeldsen, der har bedt EU rejse en sag mod Google.

I ugens Transformator forklarer han hvorfor og fortæller, hvad der sker, når man beder forskellige sprogmodeller forklare, hvem der startede krigen i Ukraine. Resultatet er mildt sagt overraskende.

Men der bliver også tid til at vende måneraketter, der ligner en fuser og spækhuggere, der ikke bryder sig om heavy metal. Det er første – og vel nok også sidste – gang vi hører dødsmetal i Transformator. Men bare rolig. Det er kun i 15 sekunder. Det er værre for spækhuggerne.

Transformators spørgeundersøgelse

Spækhuggere har sænket syv både: Ny lydkanon skræmmer dyrene væk

Forskning.no: Disse lydene holder spekkhoggere unna fiskenøter

Youtube: Google keynote om nye tiltag

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Agnes Rønberg, Laurids Hovgaard, Jens Ramskov og chatGPT4.o

Sammen med eksplosionen af generativ tekst-AI har et nyt begreb bredt sig: hallucinationer. Denne bløde betegnelse for det, der i virkeligheden må betegnes forfalskninger er en indbygget, uundgåelig element ved de generative modeller.

Man kan påpege, at det er et vilkår, når man beder en generativ AI om at gå ud over de træningsdata, den har haft at arbejde med.

Men det bliver et problem, når AI-en begynder at opdigte og sprede falske personlige informationer om dig og mig. Informationerne kan nemlig ikke fjernes, siger skaberne af chatGPT.

Men bor man i EU, har man en grundlæggende ret til korrekt information om sig selv og må bede om at få rettet, slettet eller ajourført forkerte oplysninger. Det står i både GDPR og EU’s charter, og derfor har privatlivsaktivisten Max Schrems indgivet en klage til det østrigske datatilsyn mod OpenAI, firmaet bag ChatGPT, som kan havne ved EU’s øverste databeskyttelsesråd EDPB.

I Transformator tester vi det af og ser på, hvordan vi undgår, at AI spreder alle mulige sære informationer om os.

Op til den seneste uges voldsomme solstorme og efterfølgende nordlys, var der udbredt frygt for, at alverdens elektronik ville blive sat ud af drift. Men det gik ikke meget værre end at traktorer gik i stå midt under såningen

Og så skal vi have en rum-vejrudsigt til alle os, der ikke nåede at få set nordlyset i denne omgang. Der er mere på vej.

Se rumvejret på SpaceWeatherLive

Derfor kan du ikke tvinge ChatGPT til at sige sandheden

ChatGPT kan ikke overholde GDPR: »Der er ingen gode løsninger«

Kæmpe solstorm ramte danske landmænd: Maskiner gik i stå

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Thomas Djursing, Rasmus Jessen Ginman, Jens Ramskov og Bjørn Godske

Efter adskillige forsinkelser og udskudte forsøg skulle Boeings Starliner-rumkapsel natten til onsdag have været sendt af sted på den første bemandede flyvning til Den Internationale Rumstation. Men problemer med løfteraketten Atlas udskød opsendelsen få timer før starten, og fejlen er blot den sidste i rækken af Boeings udfordringer med rumkapslen.

»Noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet«. Sådan beskrev direktør i Statens IT Michael Ørnø det nedbruds-mareridt, der lige efter påske blev kulminationen på flere ugers netværksproblemer og lukkede 40.000 statsansatte i ministerier og styrelser ude af deres arbejdscomputere. Men hvad gik der galt?

De fleste kender nok sangen om de tre små fisk, som nær var havnet på en fiskerhandlers disk. Men hvad er det mindste antal fisk, der kan være i en stime? Det har forskere ved Heinrich-Heine-Universität Düsseldorf og Bristol University undersøgt med detaljerede observationer og efterfølgende analyser af zebrafisks svømmeadfærd i et akvarium i Bristol.

Vi har tidligere talt om elfly i Transformator – ikke mindst om hvor lange udsigter det kan have med en prøvetur i sådan et. Men nu er en hel række udviklingsselskaber kommet i gang med at bygge fly, der skal være klar til certificering i slutningen af dette årti. Flere satser på modeller, der kan starte og lande på vandet.

Hvad synes du om Transformator? Deltag i vores undersøgelse og vind gavekort

Fejl på løfteraket udskyder opsendelse af Boeings Starliner

Nu flyver Boeing astronauter op til rumstationen

Software-fejl gav massivt nedbrud hos Statens IT: »Noget af det mest ubehagelige, jeg har oplevet«

Værd at vide: Tre fisk er nok til en stime

Elektriske fly kan give ny næring til verdens lufttrafik

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Kristian Ranum

Der er de parcelhusejere, som hopper på en af tidens mange annoncer for solcelle-batteripakkeløsninger til parcelhuset. Løsninger der lover intelligent styring af det hjemlige elforbrug, kort tilbagebetalingstid og store besparelser.

Og så er der dem, som fylder udhuset med aflagte færgebatterier og slutter dem til solceller selvhentet på den anden side af grænsen. I denne uges Transformator viser Kristian Ranum rundt i have og hus lige uden for Sæby i Nordjylland, hvor han med en omfattende teknisk baggrund har fået batterier, solpaneler, jordvarme og varmepumpe til at spille sammen i et solidt selvforsyningsanlæg.

Læs mere om Kristian Ranums batterianlæg og se billederne

Tilmeld dig til EU-debat med IDA og Ingeniøren

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: Torben Sønderby, landmand innovationsgården Klink

Er der en nød i klimakampen, der er rigtig svær at knække, så er det landbruget. Men der er ingen vej udenom. Så længe 34 procent af Danmarks klimagasudledninger fortsat stammer fra landbrugssektoren, skal der radikale ændringer til, hvis målet skal nås.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra efteråret 2021 sikrer reduktioner på 1,9 millioner ton CO₂ i 2030 sammenlignet med 1990. Her bliver der ganske vist investeret 575 millioner skattekroner i landbruget til at udvikle og demonstrere teknologier som pyrolyse, metanreducerende fodertilsætning og gylleforsuring. Men der er meget, der skal opfindes og indføres.

Et af de steder, hvor man helt praktisk arbejder på at få nedbragt en af de rigtigt store klimabelastninger – metanen – er på innovationsgården Klint nordøst for Ringkøbing Fjord. Her sætter økologisk mælkeproducent Torben Sønderby alt ind på at samle data på hver enkelt ko, så foder, motion, malkning og hele koens hverdag kan indrettes efter at få reduceret dens metanudslip.

Sammen med Arla og en række andre landmænd, sigter de på at bruge gulerod frem for pisk ved hjælp af et ‘klimatjek’. Her analyseres klimagasudledninger fra den enkelte bedrift, hvorefter Arla vil hæve mælkeprisen for den enkelte producent, afhængigt af en lang række tiltag med reduktionspotentialer.

I ugens Transformator tager vi turen gennem Torben Søndebys innovationsgård, hvor vi ser på malkerobotter, metansniffere, sensorhalsbånd og fredagsslik til køer. Det er ikke blot historien om en landmand, der gik fra at starte dagen med at malke til at drikke morgenkaffen, mens han gennemser data på sine 240 køer ved pc’en. Det er også historien om et landbrug midt i det, der i moderne forretningsanalyse hedder digital transformation.

Afgifter eller tilskud: Et klimaneutralt landbrug er et spørgsmål om pris