Vov at Vide

Vov at Vide

By Danmarks Frie ForskningsfondScience
Download on the App Store

Vov at Vide episodes

  • S10 Ep5: Hvordan lød Danmark i 1600-tallet?

    Forestil dig, at du træder ind på Rosenborg Slot i Christian den 4.s tid. Hvad ville du høre? Musik fra hoffet, lyden af tjenestefolk, dyr i gården eller måske et ekko af Danmarks tid som kolonimagt og slavebesiddere?

    Musikforskeren Christine Jeanneret har genskabt fortidens lydlandskab fra et vigtigt sted i den danske historie. Hun har gravet sig ned i arkiver, noder og malerier for at finde ud af, hvordan den kongelige residens lød for 400 år siden, og sammen med lyddesigneren Martin Daske har hun givet historien sin klang tilbage.

    Dette afsnit af Vov at vide handler om at høre historien med nye ører, og om hvordan lyd kan få fortiden til at træde klarere frem.

    Medvirkende:

    •  Christine Jeanneret, lektor ved Københavns Universitet
    •  Martin Daske, komponist og lyddesigner
    • Tilrettelæggelse: Kasper Friis

      Produceret af: Mediecentralen


      28 min
    • S10 Ep4: Hvorfor får nogle mennesker aldrig hovedpine?
      Danske forskere vender hovedpineforskningen på hovedet og undersøger dem, der aldrig får ondt på øverste etage.

      Omkring fire procent af befolkningen oplever aldrig hovedpine, uanset om de mangler søvn, bliver syge eller drikker for meget vin. Et studie fra Rigshospitalet og Københavns Universitet har forsøgt at komme tættere på en forklaring på det specielle fænomen, og det kan du høre mere om i dette podcastafsnit. Hvis det lykkes at finde forklaringen, kan det måske bruges til at hjælpe alle dem, der regelmæssigt lider af hovedpine.

      Medvirkende
      • Thomas Folkmann Hansen, forskningsleder, Neurogenomisk Laboratorium, Rigshospitalet
      • Isa Amalie Olofsson, hovedpineforsker og læge, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet
      • Tilrettelæggelse: Kasper Friis

        Produceret af: Mediecentralen



        29 min
      • S10 Ep3: Hvorfor går det indre ur forkert?
        Oppe i dit hoved tikker et ur af nerveceller, der styrer din tid. Uanset om det er lyst eller mørkt, ved det, hvor du er henne i din døgnrytme; om du skal være aktiv, eller om det er tid til nattesøvn. Professor Martin Fredensborg Rath forsker i, hvordan små klokkegener rundt omkring i kroppen er med til at diktere din tidsfornemmelse, og hvordan de kommunikerer med det indre ur i vores hjerne. Den kommunikation kan nemlig kobles til psykiske lidelser som depression, når der er rod i synkroniseringen.  

        Podcastafsnittet er det andet i en serie på tre afsnit, hvor du kan blive klogere på forskningsprojekter om søvn og sundhed. 

        Medvirkende: Martin Fredensborg Rath, professor i neuroanatomi ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet

        Tilrettelæggelse: Kasper Friis

        Produceret af: Mediecentralen


        15 min
      • S10 Ep2: Hvad sker der i hjernen, mens vi sover?
        Selvom det virker som om, at den indre computer er totalt slukket, når vi sover, sker der en masse oppe i vores hoveder. I små svingninger og korte semi-opvågninger gemmes sporene af dagens oplevelser. Lektor Celia Kjærby undersøger, hvordan netop disse søvnfaser er nødvendige for vores hukommelse, og hvad der sker, når rytmen forstyrres i takt med vores alder. 

        Podcastafsnittet er det andet i en serie på tre afsnit, hvor du kan blive klogere på forskningsprojekter om søvn og sundhed. 

        Medvirkende: Celia Kjærby, lektor ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet
        Tilrettelæggelse: Kasper Friis
        Produceret af: Mediecentralen

        14 min
      • S10 Ep1: Hvordan kan AI hjælpe folk med søvnproblemer?
        Kunstig intelligens rummer et enormt potentiale for sundhedsvæsenet; også når det gælder noget så menneskeligt som søvn. Professor Christian Igel forsker i, hvordan algoritmer kan bruges til at analysere søvnmønstrene hos patienter, der døjer med deres søvn. Systemet fungerer, er lynhurtigt og præcist, men der er alligevel lang vej til, det kan bruges i den egentlige behandling.  

        Podcastafsnittet er det første i en serie på tre afsnit, hvor du kan blive klogere på forskningsprojekter om søvn og sundhed. 

        Medvirkende: 
        • Christian Igel, professor ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet
        • Poul Jennum, leder af Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet og DTU.
        • Tilrettelæggelse: Kasper Friis
          Produceret af: Mediecentralen

          15 min
        • S9 Ep15: Hvordan kan piger få mere selvtillid i naturfagene?
          Mange piger fravælger naturfag, fordi de undervurderer deres egne evner, mens drenge ofte overvurderer sig selv. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis være, og måske kan et nyt, dansk forskningsprojekt være med til at skabe bedre balance i kønsfordelingen inden for naturvidenskaben.

          Piger er lige så gode som drenge til naturfag som matematik, biologi, fysik og kemi, men det tror mange piger ikke selv på. Til gengæld er mange drenge overbevist om egne evner, selvom de nok ret beset ikke er bedre end pigerne. 

          Det har forskning fra VIVE vist, og Maria Falk Mikkelsen, som er en af forskerne bag, er nu i gang med at forsøge at finde årsagerne til skævheden. Hun kigger blandt andet på undervisningens og lærernes rolle, børns sociale sammenligninger med klassekammerater og deres forældres indflydelse. 

          Dette er tredje og sidste afsnit i en podcastserie om, hvordan forskning kan forbedre folkeskolen. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

          Medvirkende:

          Maria Falk Mikkelsen, seniorforsker ved VIVE og lektor ved Institut for Statskundskab, SDU

          Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.


          14 min
        • S9 Ep14: Hvordan får vi elever til at lytte i klasselokalet?
          I en almindelig dansk skoletime kommer en del af undervisningen som lyd fra læreren, men det er ikke altid, at lyden når hele vejen gennem elevernes ører og ind til deres forståelsescentre i hjernen. Men hvad skal der til, for at eleverne lytter efter? Og hvad får dem til at lade være? De svar indgår i ny ph.d.-afhandling.

          For at få noget ud af undervisningen i skolen kræver det ikke kun blyant og papir, men også ører, der er klar til at lytte og en vis portion koncentration. Men hvad får skoleelever til at lytte? Det spørgsmål har lektor Lene Illum fra UC Syd stillet i sin forskning, som du kan høre mere om i dette podcastafsnit.

          Hun har undersøgt tingene i to sjetteklasser, og gennem en masse observationer og samtaler med eleverne har hun identificeret fem nøglefaktorer, der enten åbner eller lukker for elevernes evne til at lytte. De fem elementer giver ikke kun en indblik i lytningens rolle, men kan måske også bruges til at hjælpe lærerne med at skabe bedre forudsætninger for, at eleverne får så meget som muligt ud af undervisningen.

          Dette afsnit er andet i en serie på tre om forskning, der sigter på at forbedre den danske folkeskole. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

          Medvirkende:

          Lene Illum, ph.d. og lektor ved UC Syd.

          Vært og tilrettelægger: Kasper Friis. 

          18 min
        • S9 Ep13: Kan bevægelse gøre børn bedre til at lære?
          Den danske folkeskole er konstant i udvikling. For hvordan kan skolen understøtte at alle børn lærer bedst? Et dansk forskningsprojekt undersøger, hvordan fysisk aktivitet kan forbedre børns evne til at tilegne sig viden – helt ned i de yngste klasser.

          Hvilken effekt har det, at børn bevæger sig, når de skal lære noget i skolen? Lærer de mere, end når de blot sidder på deres rumpe og lytter til, hvad læreren siger? De spørgsmål har forskere fra Københavns Universitet arbejdet med at finde svar på. 

          Et af forsøgene foregik i de små klasser, hvor forskerne kunne se, at elever, der kombinerede fysisk aktivitet med indlæringen af sprogets og bogstavernes lyde, forbedrede deres sprogforståelse overraskende meget. Præcis hvor meget kan du høre om i dette podcastafsnit, hvor du også kan blive klogere på i hvilken grad, det forbedrede lydkendskab forplanter sig i bedre læsning og stavning.

          Podcastafsnittet er det første i en serie på tre, der ser nærmere på, hvordan danske forskere hjælper med at gøre undervisningen i folkeskolen endnu bedre. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

          Medvirkende:

          Jacob Wienecke, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

          Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.




          17 min
        • S9 Ep12: Mikroplast i luften - hvad betyder det for os?
          Hver gang du trækker vejret, kan du indånde små partikler af plast. Forskere fra Aarhus Universitet undersøger, hvad der findes af mikroplast i luften og har pejlet sig ind på en måde, hvorpå det spredes til selv de mest afsidesliggende egne af Jorden. Spredningen kan have betydning for vores sundhed, men måske også vores klima.

          I havet, på toppen af de højeste bjerge, i ørkenen, på polerne. Der er mikroplast alle vegne, og det bliver blandt andet spredt gennem Jordens atmosfære. En forskergruppe fra Aarhus Universitet arbejder på at spore og identificere små, luftbårne plastpartikler ved at bruge avancerede redskaber på en ny måde. De forsøger også at blive klogere på, hvordan mikroplast overhovedet havner i luften, og hvad det kan betyde for skydannelsen omkring jorden.  

          Medvirkende: Lektor Marianne Glasius og professor Merete Bilde, Center for Chemistry of Clouds, Aarhus Universitet

          Vært og tilrettelægger: Kasper Friis

          Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.
          25 min
        • S9 Ep11: Afslører FN’s talerstol verdens splittelse?
          Danske forskere har nærstuderet over 40.000 taler fra FN's Generalforsamling, og de viser, at der længe har været noget på vej i verdenspolitikken. Måske er det forklaringen på den turbulens, der har rystet den hidtil gældende verdensorden i 2025?

          Det er voldsomme mængder ord, som professor Daniel Finke har været i gang med at gennemtrawle for retorik og synspunkter. Tre årtiers FN-taler viser, at der er sket et skifte fra samarbejde til øget nationalisme og konflikt, særligt efter 2014. Talerne afspejler voksende spændinger, hvor emner som atomvåben og sikkerhedspolitik splitter landene. Med avancerede sproganalyser har Finke kortlagt, hvordan politiske dagsordener formes og ændres over tid. Hans forskning giver et usædvanligt indblik i, hvordan FN’s debatter spejler de globale magtforskydninger.

          Medvirkende: Professor Daniel Finke, Aarhus Universitet og Postdoc Tobias Risse, University of St.Gallen, Schweiz.

          Vært og tilrettelægger: Kasper Friis

          Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.
          34 min

        About Vov at Vide

        From the publisher's feed

        Tag med ind i forskernes verden – fra de store spørgsmål til de små detaljer, der kan forandre alt. I podcastserien 'Vov at Vide" møder vi forskere, som alle har fået en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.

        More shows like Vov at Vide

        Verden ifølge Gram by DR

        Verden ifølge Gram

        26 Listeners

        Bag om København by Københavns Biblioteker

        Bag om København

        32 Listeners

        Radio Information by Dagbladet Information

        Radio Information

        16 Listeners

        Det store billede by SMK - Statens Museum for Kunst

        Det store billede

        0 Listeners

        Historiepodcasten med Katrine og Marie by Katrine og Marie

        Historiepodcasten med Katrine og Marie

        1 Listeners

        Supertanker by DR

        Supertanker

        7 Listeners

        Teknisk set by Ingeniøren

        Teknisk set

        3 Listeners

        Genstart by DR

        Genstart

        98 Listeners

        1 ting ad gangen - Naturvidenskab skåret ud i pap by Villads Lundsteen Jacobsen & Tobias Wang Bjerg

        1 ting ad gangen - Naturvidenskab skåret ud i pap

        0 Listeners

        Prompt by DR

        Prompt

        2 Listeners

        Videnskab fra vilde hjerner by Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

        Videnskab fra vilde hjerner

        2 Listeners

        Det billige skidt med Holm og Klein by RADIO IIII

        Det billige skidt med Holm og Klein

        6 Listeners

        Vildt Naturligt by DR

        Vildt Naturligt

        0 Listeners

        Fuld af viden - Forskernes fredagsbar by Videnslyd

        Fuld af viden - Forskernes fredagsbar

        6 Listeners