I en almindelig dansk skoletime kommer en del af undervisningen som lyd fra læreren, men det er ikke altid, at lyden når hele vejen gennem elevernes ører og ind til deres forståelsescentre i hjernen. Men hvad skal der til, for at eleverne lytter efter? Og hvad får dem til at lade være? De svar indgår i ny ph.d.-afhandling.

For at få noget ud af undervisningen i skolen kræver det ikke kun blyant og papir, men også ører, der er klar til at lytte og en vis portion koncentration. Men hvad får skoleelever til at lytte? Det spørgsmål har lektor Lene Illum fra UC Syd stillet i sin forskning, som du kan høre mere om i dette podcastafsnit.

Hun har undersøgt tingene i to sjetteklasser, og gennem en masse observationer og samtaler med eleverne har hun identificeret fem nøglefaktorer, der enten åbner eller lukker for elevernes evne til at lytte. De fem elementer giver ikke kun en indblik i lytningens rolle, men kan måske også bruges til at hjælpe lærerne med at skabe bedre forudsætninger for, at eleverne får så meget som muligt ud af undervisningen.

Dette afsnit er andet i en serie på tre om forskning, der sigter på at forbedre den danske folkeskole. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Medvirkende:

Lene Illum, ph.d. og lektor ved UC Syd.

Vært og tilrettelægger: Kasper Friis. 

Den danske folkeskole er konstant i udvikling. For hvordan kan skolen understøtte at alle børn lærer bedst? Et dansk forskningsprojekt undersøger, hvordan fysisk aktivitet kan forbedre børns evne til at tilegne sig viden – helt ned i de yngste klasser.

Hvilken effekt har det, at børn bevæger sig, når de skal lære noget i skolen? Lærer de mere, end når de blot sidder på deres rumpe og lytter til, hvad læreren siger? De spørgsmål har forskere fra Københavns Universitet arbejdet med at finde svar på. 

Et af forsøgene foregik i de små klasser, hvor forskerne kunne se, at elever, der kombinerede fysisk aktivitet med indlæringen af sprogets og bogstavernes lyde, forbedrede deres sprogforståelse overraskende meget. Præcis hvor meget kan du høre om i dette podcastafsnit, hvor du også kan blive klogere på i hvilken grad, det forbedrede lydkendskab forplanter sig i bedre læsning og stavning.

Podcastafsnittet er det første i en serie på tre, der ser nærmere på, hvordan danske forskere hjælper med at gøre undervisningen i folkeskolen endnu bedre. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Jacob Wienecke, lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

Hver gang du trækker vejret, kan du indånde små partikler af plast. Forskere fra Aarhus Universitet undersøger, hvad der findes af mikroplast i luften og har pejlet sig ind på en måde, hvorpå det spredes til selv de mest afsidesliggende egne af Jorden. Spredningen kan have betydning for vores sundhed, men måske også vores klima.

I havet, på toppen af de højeste bjerge, i ørkenen, på polerne. Der er mikroplast alle vegne, og det bliver blandt andet spredt gennem Jordens atmosfære. En forskergruppe fra Aarhus Universitet arbejder på at spore og identificere små, luftbårne plastpartikler ved at bruge avancerede redskaber på en ny måde. De forsøger også at blive klogere på, hvordan mikroplast overhovedet havner i luften, og hvad det kan betyde for skydannelsen omkring jorden.  

Medvirkende: Lektor Marianne Glasius og professor Merete Bilde, Center for Chemistry of Clouds, Aarhus Universitet

Vært og tilrettelægger: Kasper Friis

Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Danske forskere har nærstuderet over 40.000 taler fra FN's Generalforsamling, og de viser, at der længe har været noget på vej i verdenspolitikken. Måske er det forklaringen på den turbulens, der har rystet den hidtil gældende verdensorden i 2025?

Det er voldsomme mængder ord, som professor Daniel Finke har været i gang med at gennemtrawle for retorik og synspunkter. Tre årtiers FN-taler viser, at der er sket et skifte fra samarbejde til øget nationalisme og konflikt, særligt efter 2014. Talerne afspejler voksende spændinger, hvor emner som atomvåben og sikkerhedspolitik splitter landene. Med avancerede sproganalyser har Finke kortlagt, hvordan politiske dagsordener formes og ændres over tid. Hans forskning giver et usædvanligt indblik i, hvordan FN’s debatter spejler de globale magtforskydninger.

Medvirkende: Professor Daniel Finke, Aarhus Universitet og Postdoc Tobias Risse, University of St.Gallen, Schweiz.

Vært og tilrettelægger: Kasper Friis

Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Nogle materialer får lys til at skifte bølgelængde, og den proces bruges i alt muligt fra tv-skærme til medicinske behandlinger. Danske forskere er nogen af de førende i verden inden for fluorescens og er i gang med at udforske fænomenets uopdagede potentiale. 

Fluorescerende stoffer opsluger noget af energien, når de bliver belyst, og sender derfor lys retur med en lavere bølgelængde. Det er en egenskab, som videnskaben har kendt til i 200 år, men professor i kemi, Bo Wegge Laursen fra Københavns Universitet, arbejder med at skubbe grænserne for, hvad stofferne kan bruges til.

Hans forskning har blandt andet ført til udviklingen af fluorescerende farvestoffer, der tegner til at kunne blive en nyttig hjælper under visse kræftoperationer.

Men der er også andre muligheder og nogen af dem afsøger han ved nu at forske i fluorescerende nanopartikler, der kan åbne nye døre inden for både medicin og teknologi. Vejen fra laboratoriet til praksis er lang – men perspektiverne er enorme.

Medvirkende: Bo Wegge Laursen, professor i kemi, Københavns Universitet, og Karina Stræde, postdoc ved Københavns Universitet og projektleder ved selskabet Fluoguide

Vært og tilrettelægger: Kasper Friis

Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Organiske og oxide solceller er meget mere fleksible end de traditionelle silicium-solcelleplader, men også mere sårbare. På SDU i Sønderborg bliver der forsket i de nye typer solceller, og lykkes det forskerne at stabilisere og effektivisere dem, kan de revolutionere vores energifremtid.

Selvom organiske og oxide solceller er blevet meget bedre i de seneste år, skal der lidt mere udvikling til, før de kan udfordre silicium solceller som danskernes foretrukne.

Antallet af private solcelleanlæg på hustagene er vokset kraftig, siden Rusland angreb Ukraine, men et forskerteam fra SDU håber at kunne være med til en markant ændring af markedet, så solcellerne kan placeres en række steder, der ellers ikke har været mulige.

Medvirkende: Morten Madsen, professor ved Syddansk Universitet og Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør, Science Museerne

Vært og tilrettelægger: Kasper Friis

Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Tusindvis af danskere med handicap vil gerne bidrage på arbejdsmarkedet, men de møder ofte en usynlig barriere: arbejdsgivernes skepsis. Et dansk forskningsprojekt viser, at ansøgere med handicap skal sende dobbelt så mange jobansøgninger for at få en samtale.

Personer med handicap er en uudnyttet ressource på arbejdsmarkedet, men mange møder modstand allerede ved ansøgningsfasen. Det har en forskerduo fra Aalborg Universitet undersøgt i et forskningsprojekt om handicap og beskæftigelse.

Ved at sende fiktive jobansøgninger dokumenterede de, at ansøgere med handicap væsentligt sjældnere bliver indkaldt til jobsamtale end deres konkurrenter uden handicap. En mulig forklaring er arbejdsgivernes berøringsangst og usikkerhed overfor, hvad det indebærer at ansætte en medarbejder med særlige behov.

Medvirkende: Thomas Bredgaard, professor i arbejdsmarkedspolitik, Aalborg Universitet, Cecilie Krogh, adjunkt, Aalborg Universitet og Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer

Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Danske forskere studerer tidligere tiders pandemier for at lede efter mønstre, der forklarer deres udvikling. Både Den Spanske Syge, mæslinger og Covid-19 er i fokus og kan ruste os til næste gang, en ubehagelig og smitsom infektionssygdom ruller ind over os.

Vi bliver stadig klogere på pandemier og måske særligt i Danmark, hvor der før corona ikke blev forsket ret meget i den retning.  Lone Simonsen og Viggo Andreasen var i 2020-2022 blandt landets mest citerede eksperter, og deres arbejde under corona har været medvirkende til, at der i dag findes et grundforskningscenter med fokus på pandemier. 

Der søger de blandt andet viden om, hvordan pandemier opstår, og hvilke konsekvenser de har. For at blive klogere på dem kigger forskerne blandt på mere end 100 år gamle sygdomsudbrud. Samtidig har nye generationer af forskere kastet sig over at videreføre og udvide arbejdet med epidemiologi i Danmark.

Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Figenplanter og figenhvepse er uløseligt forbundet i en perfekt symbiose. Danske forskere har kortlagt de to slægters stamtræ og dermed skaffet ny viden om, hvordan det unikke samspil har skabt en succeshistorie.

Ved hjælp af nye DNA-tekniker har danske forskere fundet ud af en masse om de to skabningers enestående sameksistens, og hvordan den har udviklet sig gennem millioner af år. 

Det perfekte partnerskab bliver snart en vigtig del af en kommende udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum, hvor biodiversitet og sameksistens skal formidles til et bredt publikum. Men allerede nu kan du blive klogere på det i dette afsnit af Vov at vide.

Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Medvirkende: Nina Rønsted, direktør for Statens Naturhistoriske Museum og Sam Bruun-Lund, ph.d. og forskningsformidler, Statens Naturhistoriske Museum.

Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

Nogle familier har medlemmer, der bliver markant ældre end gennemsnittet af danskerne, men skyldes det gener, vaner eller måske bare held? 

Hvorfor bliver nogle familier ældre end andre? Kaare Christensen, professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, har i over 25 år forsket i, hvad der kendetegner dem, der lever længst. Ved at studere familier med mange ældre medlemmer forsøger forskerne at afdække, om det er gener eller livsstil, der giver dem fordele.

I podcasten kan du også møde en af dem, der trækker godt op i aldersgennemsnittet; 104-årige Grethe Sørensen, der peger på kærlighed og fysisk aktivitet som nøgler til hendes lange liv. 

Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

Medvirkende: Kaare Christensen, professor ved Syddansk Universitet og leder af Dansk Center for Aldringsforskning og Grethe Sørensen, 104-årig fra Odense.

Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.