Vov at Vide

Vov at Vide

By Danmarks Frie ForskningsfondScience
Download on the App Store

Vov at Vide episodes

  • S9 Ep10: Hvad kan fluorescerende stoffer hjælpe os med?
    Nogle materialer får lys til at skifte bølgelængde, og den proces bruges i alt muligt fra tv-skærme til medicinske behandlinger. Danske forskere er nogen af de førende i verden inden for fluorescens og er i gang med at udforske fænomenets uopdagede potentiale. 

    Fluorescerende stoffer opsluger noget af energien, når de bliver belyst, og sender derfor lys retur med en lavere bølgelængde. Det er en egenskab, som videnskaben har kendt til i 200 år, men professor i kemi, Bo Wegge Laursen fra Københavns Universitet, arbejder med at skubbe grænserne for, hvad stofferne kan bruges til.

    Hans forskning har blandt andet ført til udviklingen af fluorescerende farvestoffer, der tegner til at kunne blive en nyttig hjælper under visse kræftoperationer.

    Men der er også andre muligheder og nogen af dem afsøger han ved nu at forske i fluorescerende nanopartikler, der kan åbne nye døre inden for både medicin og teknologi. Vejen fra laboratoriet til praksis er lang – men perspektiverne er enorme.

    Medvirkende: Bo Wegge Laursen, professor i kemi, Københavns Universitet, og Karina Stræde, postdoc ved Københavns Universitet og projektleder ved selskabet Fluoguide

    Vært og tilrettelægger: Kasper Friis

    Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

    30 min
  • S9 Ep9: Kan vi snart svøbe biler og vinduer i solceller?
    Organiske og oxide solceller er meget mere fleksible end de traditionelle silicium-solcelleplader, men også mere sårbare. På SDU i Sønderborg bliver der forsket i de nye typer solceller, og lykkes det forskerne at stabilisere og effektivisere dem, kan de revolutionere vores energifremtid.

    Selvom organiske og oxide solceller er blevet meget bedre i de seneste år, skal der lidt mere udvikling til, før de kan udfordre silicium solceller som danskernes foretrukne.

    Antallet af private solcelleanlæg på hustagene er vokset kraftig, siden Rusland angreb Ukraine, men et forskerteam fra SDU håber at kunne være med til en markant ændring af markedet, så solcellerne kan placeres en række steder, der ellers ikke har været mulige.

    Medvirkende: Morten Madsen, professor ved Syddansk Universitet og Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør, Science Museerne

    Vært og tilrettelægger: Kasper Friis

    Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.
    34 min
  • S9 Ep8: Hvorfor bliver personer med handicap fravalgt til jobsamtaler?
    Tusindvis af danskere med handicap vil gerne bidrage på arbejdsmarkedet, men de møder ofte en usynlig barriere: arbejdsgivernes skepsis. Et dansk forskningsprojekt viser, at ansøgere med handicap skal sende dobbelt så mange jobansøgninger for at få en samtale.

    Personer med handicap er en uudnyttet ressource på arbejdsmarkedet, men mange møder modstand allerede ved ansøgningsfasen. Det har en forskerduo fra Aalborg Universitet undersøgt i et forskningsprojekt om handicap og beskæftigelse.

    Ved at sende fiktive jobansøgninger dokumenterede de, at ansøgere med handicap væsentligt sjældnere bliver indkaldt til jobsamtale end deres konkurrenter uden handicap. En mulig forklaring er arbejdsgivernes berøringsangst og usikkerhed overfor, hvad det indebærer at ansætte en medarbejder med særlige behov.

    Medvirkende: Thomas Bredgaard, professor i arbejdsmarkedspolitik, Aalborg Universitet, Cecilie Krogh, adjunkt, Aalborg Universitet og Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer

    Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

    Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.
    28 min
  • S9 Ep7: Kan fortidens pandemier hjælpe os mod fremtidens sygdomsudbrud?
    Danske forskere studerer tidligere tiders pandemier for at lede efter mønstre, der forklarer deres udvikling. Både Den Spanske Syge, mæslinger og Covid-19 er i fokus og kan ruste os til næste gang, en ubehagelig og smitsom infektionssygdom ruller ind over os.

    Vi bliver stadig klogere på pandemier og måske særligt i Danmark, hvor der før corona ikke blev forsket ret meget i den retning.  Lone Simonsen og Viggo Andreasen var i 2020-2022 blandt landets mest citerede eksperter, og deres arbejde under corona har været medvirkende til, at der i dag findes et grundforskningscenter med fokus på pandemier. 

    Der søger de blandt andet viden om, hvordan pandemier opstår, og hvilke konsekvenser de har. For at blive klogere på dem kigger forskerne blandt på mere end 100 år gamle sygdomsudbrud. Samtidig har nye generationer af forskere kastet sig over at videreføre og udvide arbejdet med epidemiologi i Danmark.

    Medvirkende:

    • Lone Simonsen, professor og centerleder, PandemiX Center og Roskilde Universitetscenter
    • Viggo Andreasen, lektor, PandemiX Center og Roskilde Universitetscenter
    • Maarten Van Wijhe, lektor, PandemiX Center og Roskilde Universitetscenter
    • Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

      Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

      28 min
    • S9 Ep6: Kom figenerne eller hvepsene først?
      Figenplanter og figenhvepse er uløseligt forbundet i en perfekt symbiose. Danske forskere har kortlagt de to slægters stamtræ og dermed skaffet ny viden om, hvordan det unikke samspil har skabt en succeshistorie.

      Ved hjælp af nye DNA-tekniker har danske forskere fundet ud af en masse om de to skabningers enestående sameksistens, og hvordan den har udviklet sig gennem millioner af år. 

      Det perfekte partnerskab bliver snart en vigtig del af en kommende udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum, hvor biodiversitet og sameksistens skal formidles til et bredt publikum. Men allerede nu kan du blive klogere på det i dette afsnit af Vov at vide.

      Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

      Medvirkende: Nina Rønsted, direktør for Statens Naturhistoriske Museum og Sam Bruun-Lund, ph.d. og forskningsformidler, Statens Naturhistoriske Museum.

      Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

      32 min
    • S9 Ep5: Hvorfor bliver nogle mennesker meget gamle?
      Nogle familier har medlemmer, der bliver markant ældre end gennemsnittet af danskerne, men skyldes det gener, vaner eller måske bare held? 

      Hvorfor bliver nogle familier ældre end andre? Kaare Christensen, professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, har i over 25 år forsket i, hvad der kendetegner dem, der lever længst. Ved at studere familier med mange ældre medlemmer forsøger forskerne at afdække, om det er gener eller livsstil, der giver dem fordele.

      I podcasten kan du også møde en af dem, der trækker godt op i aldersgennemsnittet; 104-årige Grethe Sørensen, der peger på kærlighed og fysisk aktivitet som nøgler til hendes lange liv. 

      Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

      Medvirkende: Kaare Christensen, professor ved Syddansk Universitet og leder af Dansk Center for Aldringsforskning og Grethe Sørensen, 104-årig fra Odense.

      Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.

      27 min
    • S9 Ep4: Hvordan påvirker skønlitteratur vores syn på historien?
      Litteraturens kraft strækker sig langt ud over en bogs sider. Forsker Jessica Ortner undersøger, hvordan erindringslitteratur kan forme og styrke kollektive erindringer om historiske begivenheder som for eksempel blodige krige.

      Kan litteraturen hjælpe os med at huske rædslerne fra krigen i Bosnien, selvom den føles langt væk i tid og sted? Det spørgsmål har Jessica Ortner fra Syddansk Universitet undersøgt i et forskningsprojekt om erindringslitteratur. Fokusgrupper i Danmark, Bosnien og andre europæiske lande læste bøger som ”Hvordan soldaten reparerer grammofonen” af tysk-bosniske Saša Stanišić og ”Ukulele jam” af dansk-bosniske Alen Mešković. Spørgsmålene til fokusgrupperne var bl.a., om de blev ramt følelsesmæssigt af indholdet, og hvad det gjorde ved deres erindring om krigen i Bosnien.

      Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond.

      Medvirkende: Jessica Ortner, lektor ved Institut for Kultur og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet og Alen Mešković, forfatter.

      Vært og tilrettelægger: Kasper Friis.



      26 min
    • S9 Ep3: Er alder den største hindring for at blive forældre?
      Mange danskere drømmer om at få børn, men alder kan være en afgørende faktor for, om drømmen bliver til virkelighed. På Rigshospitalets fertilitetsrådgivning hjælper eksperter tusindvis af par, der kæmper med aldersrelaterede fertilitetsudfordringer.

      Hvert ottende barn kommer til verden efter fertilitetsbehandling, og der er enormt behov for rådgivning om mulighederne for at få hjælp. Rigshospitalets rådgivning har hjulpet par siden 2011, og alder er en faktor, som rådgiverne er nødt til at fortælle mange af de håbefulde besøgende om. Det er noget af det, du kan høre mere om i dette podcastafsnit, der er det tredje ud af tre i en serie om fertilitetsproblemer og -løsninger.

      Podcastserien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. 

      Medvirkende: Anja Pinborg, professor i reproduktionsmedicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet.

      Vært og tilrettelægger: Kasper Friis

      Producer: Andrew Davidson



      15 min
    • S9 Ep2: Kan små molekyler afsløre problemer med fertiliteten?
      Mange par har svært ved at få børn ved egen hjælp, men måske kan specielle RNA-stykker fortælle, om der er knas med mændenes sædproduktion. Et aktuelt forskningsprojekt har kig på molekylerne i blodbanen.

      En interessant opdagelse af små stykker RNA i blodet kan måske være et skridt på vejen ud af den fertilitetskrise, der har ramt os. Forskerne ser på, hvad molekylerne siger om sundhedstilstanden i mænds testikler, og de har blandt andet fundet ud af, at de små forbindelser kan være en god indikator for en alvorlig sygdom. 

      Podcastserien om fertilitetsproblemer og mulige løsninger på fertilitetskrisen er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. Dette er det andet af tre afsnit.

      Medvirkende: Kristian Almstrup, seniorforsker ved Rigshospitalet og Københavns Universitet.

      Vært og tilrettelægger: Kasper Friis

      Producer: Andrew Davidson

      15 min
    • S9 Ep1: Kan mors valg under graviditeten påvirke mænds sædkvalitet?
      Verden er i en fertilitetskrise, og også i Danmark har mange par problemer med at få børn. Forhåbentligt kan videnskaben finde forklaringer og løsninger, og en vej at gå er at se på, hvad fostre bliver udsat for før fødslen.

      Hvad din mor gjorde, mens du lå i hendes mave, kan have stor betydning for din fertilitet som voksen. Det viser dansk forskning, som du kan blive klogere på i dette podcastafsnit. Med data fra et stort antal danskere har forskerne pejlet sig ind på en række faktorer, der kan have indflydelse på mænds sædkvalitet, og den viden kan måske brugs til at hjælpe de mange par, der kæmper med barnløshed.

      Afsnittet er det første i en serie på tre afsnit med fokus på den forskning, der sigter på at begrænse fertilitetsproblemerne. Serien er produceret af Videnslyd for Danmarks Frie Forskningsfond. 

      Medvirkende: Cecilia Høst Ramlau-Hansen, professor i epidemiologi ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

      Vært og tilrettelægger: Kasper Friis

      Producer: Andrew Davidson

      17 min

    About Vov at Vide

    From the publisher's feed

    Tag med ind i forskernes verden – fra de store spørgsmål til de små detaljer, der kan forandre alt. I podcastserien 'Vov at Vide" møder vi forskere, som alle har fået en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.

    More shows like Vov at Vide

    Verden ifølge Gram by DR

    Verden ifølge Gram

    26 Listeners

    Bag om København by Københavns Biblioteker

    Bag om København

    32 Listeners

    Radio Information by Dagbladet Information

    Radio Information

    16 Listeners

    Det store billede by SMK - Statens Museum for Kunst

    Det store billede

    0 Listeners

    Historiepodcasten med Katrine og Marie by Katrine og Marie

    Historiepodcasten med Katrine og Marie

    1 Listeners

    Supertanker by DR

    Supertanker

    7 Listeners

    Teknisk set by Ingeniøren

    Teknisk set

    3 Listeners

    Genstart by DR

    Genstart

    98 Listeners

    1 ting ad gangen - Naturvidenskab skåret ud i pap by Villads Lundsteen Jacobsen & Tobias Wang Bjerg

    1 ting ad gangen - Naturvidenskab skåret ud i pap

    0 Listeners

    Prompt by DR

    Prompt

    2 Listeners

    Videnskab fra vilde hjerner by Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

    Videnskab fra vilde hjerner

    2 Listeners

    Det billige skidt med Holm og Klein by RADIO IIII

    Det billige skidt med Holm og Klein

    6 Listeners

    Vildt Naturligt by DR

    Vildt Naturligt

    0 Listeners

    Fuld af viden - Forskernes fredagsbar by Videnslyd

    Fuld af viden - Forskernes fredagsbar

    6 Listeners