Når vi taler om at få forandringer og forbedringer til at ske med ønsket om at forankre
en ny praksis i organisationen, er det ikke umiddelbart filosofien, vi går til for hjælp. Ifølge filosoffen Ole Fogh Kirkeby er det forkert. Filosofien kan lige præcis opfattes som et lægemiddel, der kan gøre os klogere på os selv, hvad det vil sige at handle,
og hvordan begivenhederne, som støder til, er vinduer til det, der forandrer sig.
Til at tage os med 2500 år tilbage i tiden og gøre os klogere på, hvorfor grækerne allerede den gang havde nøglerne til implementeringens hellige gral, nemlig
hvordan fællesskaber kan få noget nyt til at ske med hinanden, taler jeg i dag med Ole Fogh Kirkeby.
Ole Fogh Kirkeby er en dansk filosof, ledelsesteoretiker og forfatter og professor emeritus ved
CBS. Han er mag.art. i idéhistorie og dr.phil. i filosofi.