
Sign up to save your podcasts
Or


Based on Podcast App listening data
Anne-Grethe Bjarup Riis er nået til et sted i sit liv, hvor hun endelig kan sænke skuldrene efter mange år med kamp. Først da hendes søn fik leukæmi, senere da hendes mor døde – en mor, hun altid har haft et turbulent forhold til – og sidenhen sin skilsmisse. Gennem alle kriserne har hun især brugt sin tro til at finde mening og ro i det, der har føltes mørkt og helt uforståeligt.
Signe Svendsen har netop udgivet et nyt album, og en af sangene kredser om bruddet med en livslang veninde. En splint opstod i relationen, som viste sig at være umulig at fjerne, og til sidst kom den til at fylde for meget mellem de to gymnasieveninder. Det har fået hende til at reflektere over, hvilken slags veninde hun ønsker at være, og hvor meget man egentlig bør lukke hinanden ind i sit privatliv, hvis man ikke ønsker, at den anden skal blande sig.
Vi taler også om, hvornår det er nødvendigt at forlade en partner, når de første faresignaler på vold viser sig – og om den noget særlige oplevelse af at se en gruppe munke med lygter bevæge sig rundt på en kirkegård midt om natten.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Medvært: Olivia Rørne
"Skal jeg have det sådan her resten af mit liv?"
Sådan spørger Ann Sofie Deleuran sin mand i frustration, da hun efter flere år finder ud af, at hun har diagnosen underlivsprolaps – altså nedsunket underliv.
I de næste to uger sætter ALT for damerne fokus på kvindesygdomme – både i magasinet og i podcasten – og dette er første afsnit af to, der handler om nogle af de kvindelige gener, vi taler for sjældent om.
Ann Sofies liv ændrer sig radikalt efter hendes første fødsel, hvor smerter og ubehag tager til. Følelsen af, at noget var ved at falde ud af hendes underliv tager alt opmærksomheden. Men Ann Sofie beslutter sig for, at det ikke kan være rigtigt - og så begynder en rejse frem mod at få kontrollen over sin egen krop igen.
Som tiden går, begynder nye bekymringer dog også at dukke op i Ann Sofies bevidsthed - hun nærmer sig overgangsalderen, hvor nye udfordringer for hendes prolaps venter. Og så ved hun, at hun nok har givet mere eftergiveligt væv videre til sin datter, og det kan måske betyde, at hun skal igennem det samme.
GynObs fysioterapeut Camilla Hofman Hansen giver også sine bud på, hvordan man bedst kan bedre sine symptomer på en underlivsprolaps.
Vært og producer: Olivia Rørne
Kan rådgivning fra ChatGPT redde parforholdet?
Svaret er ja – i hvert fald hvis du spørger journalist Ditte Okman.
I sommer stod hun midt i en krise med sin kæreste, og her bad hun chatbotten om at udarbejde et uges forløb med parterapi. Parret fulgte programmet slavisk under et hotelophold, og det endte ikke bare med at løse konflikten, men åbnede også for nye sider af forholdet.
Komiker Ane Høgsberg kender også til følelsen af at være i krise, men her handler det om hende selv. I de seneste år har hun nemlig gennemgået en identitetsforvirring – for hvem er hun egentlig, når hun ikke er nogens mor og kæreste?
Vi taler også om irritationen, når ens mor insisterer på at kende én bedre, end man selv gør, om at få et stresskollaps midt i et møde hos pensionsselskabet, om at være så gode venner med sin eksmand, at man stadig kan fejre jul sammen – og om at give hinanden highfives over morgenbordet i en hverdag med småbørn, fordi man har klaret endnu en dag.
Vært og producer: Caroline Heidemann
Medvært: Olivia Rørne
Årgang 0 er tilbage på skærmen, og i den anledning har vi besøg af Rachel Ellebye og Stephanie Siguenza van-der Watt.
Vi taler om de mange år, der er gået siden sidst, og om de forskellige udfordringer, de begge har været igennem på vejen mod voksenlivet.
Stephanie fortæller om tiden efter sin skilsmisse, hvor hun sov dårligt, fordi der pludselig var helt stille om natten. Hun deler også, hvordan hun tog orlov efter sin fars død for at få et nødvendigt pusterum – og hvordan samtaler med en psykolog har hjulpet hende til bedre at forstå sine egne tankemønstre.
Rachel fortæller om sin træthed ved datingapps og sure buschauffører, om hvor svært det kan være at få job som nyuddannet, og hvorfor vi alle bør blive bedre til at lade være med at kommentere på hinandens udseende.
Vært og producer: Caroline Højrup Heidemann
Julen er over os, og lige så meget som det betyder hygge og julemagi, betyder det også ensomhed for rigtig mange danskere. Derfor dykker Skål Søster i dag ned i ensomhedens mange facetter med to kvinder, der har oplevet det på egen krop.
Elisabeth Belinda fortæller om at savne et fællesskab – en sammentømret vennegruppe eller en stor familie – som hun kan holde julefrokoster eller nytår med. For højtiden er særlig svær, når man kan se på sociale medier, at alle andre hygger sig til store fester og arrangementer.
For Line Broby startede ensomheden i barndommen, og i dag følger følelserne hende stadig. Hun fortæller om være ekstra ensom, når hun er blandt mange mennesker og om at invitere en ny kollega med til nytår – for ingen skal føle sig alene, ligesom hun gjorde.
Vært og producer: Caroline Højrup Heidemann
Medvært: Olivia Rørne
Kvinder er kvinder bedst.
I hvert fald ifølge Mette Marie Lei Lange, der nu bruger én aften om måneden i selskab med fremmede kvinder i sin såkaldte ladyloge. Her mødes de til middag, hvor det udelukkende handler om at have en god aften, udvide sin horisont og dele livserfaringer – også selvom de aldrig har mødt hinanden før.
Cathrine Widunok Wichmand har også samlet en gruppe kvinder om et fælles projekt, der bogstaveligt talt har krævet blod, sved og tårer. Hun har nemlig indsamlet kvinders menstruationsblod til et kunstværk, der skal sætte fokus på dem, der er tvunget til at bære hvid underdel på jobbet eller i deres sport.
Vi taler også om forholdet til kroppen efter en fødsel. Nye tal viser nemlig, at flere nybagte mødre begynder på vægttabsmedicin inden for det første halve år, og at efterspørgslen på såkaldte 'Mommy Makeovers' stiger, hvor en brystoperation og maveplastik bliver udført i samme seance.
Derfor er spørgsmålet: Hvorfor drømmer kvinder om at se ud, som de gjorde før børn?
Vært og producer: Caroline Højrup Heidemann
Medvært: Olivia Rørne
Det er chefredaktørens sidste "Skål Søster"-optagelse, og hvem bedre at slutte af med som gæster end Spice-værterne Nikkie og Laila, der altid bringer god energi?!
De fortæller om at stikke af fra den danske jul og tilbringe den ved poolen i Afrikas Ibiza, og så har vi en snak om, hvorfor en tredjedel af danske mænd ikke ser feminisme som noget sympatisk og om, at sexismeopgøret måske har slået flirten ihjel.
Som de to single-kvinder, de er, oplever Nikkie og Laila i hvert fald, at det er op til dem at tage initiativet i byen.
Vært: Rikke Dal Støttrup
Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
Ekstremløber Kristina Schou Madsen kan ikke genkende sin krop for tiden. Hun er nemlig gravid. Endelig. Hun fortæller om også i sit fertilitetsforløb at være fokuseret på at opnå sit mål – ligesom hun er i sine løb over kontinenter, bjerge og ørkener.
For Karen Pallisgaard er det i yogaen, hun finder sin mentale styrke, og hun fortæller om at kæmpe sig igennem skilsmisse, stress og depression og få det godt igen.
Vært: Rikke Dal Støttrup
OBS: Lyden er ikke optimal i dette afsnit, fordi der var rod med teknikken. Det beklager vi.
Natasha Brock voksede op i mormonkirken, men som 20-årig valgte hun at tage afsked med det liv, hun kendte. Hun følte ikke længere, at hun hørte til, for de drømme og længsler, hun bar på, stemte ikke altid overens med Gud. For at kunne leve et liv uden skam og skyld blev hun derfor nødt til at bryde båndene til kirken.
Følelsen af at stå udenfor et fællesskab er også noget, Szhirley kan genkende. Som barn følte hun sig ofte udenfor på grund af sin etnicitet, og den oplevelse har været en drivkraft for hende til i dag at bevise sit værd over for dem, der engang fik hende til at tro, at hun ikke duede til noget.
Vært: Rikke Dal Støttrup
Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
Vi er taget på Bogforum og har besøg af Iben Albinus og Lone Theils.
Ugens højdepunkt for Albinus er, at hun har fået brev fra Kongehuset med en tak for hendes seneste bog "For Rigets Sikkerhed". Hun fortæller om kvinden fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der er inspiration til historien, og Lone Theils fortæller om sin seneste roman om Nora Sand, der har AI som tema.
Vært: Rikke Dal Støttrup
Producer og medvært: Caroline Højrup Heidemann
From the publisher's feed
Ranked by our users in the last 21 days

33 Listeners

3 Listeners

22 Listeners

88 Listeners

19 Listeners

9 Listeners

12 Listeners

8 Listeners

63 Listeners

15 Listeners

10 Listeners

10 Listeners

15 Listeners

11 Listeners

4 Listeners

2 Listeners