”Måske var de kommet ud i deres egen lejlighed og havde følt, at nu havde de alle muligheder, og så kunne de ikke rejse sig fra sofaen. De blev ramt af træthed og handlingslammelse og kunne ikke forstå hvorfor. Konsekvenserne af volden stopper ikke, når man flytter i egen bolig.”

Sådan siger Ane Ljungdahl, der er socialrådgiver på Kvindehjemmet, der er Danmarks største kvindekrisecenter. Sammen med pædagogisk medarbejder Mette Lenskjold faciliteter hun efterværnsgrupper, som Kvindehjemmet med støtte fra Det Nissenske Familiefond startede op i februar i år.

Sidste år, forud for etableringen af grupperne, iværksatte Kvindehjemmet en undersøgelse af behovet for hjælp efter krisecenteret. De havde længe haft en antagelse om, at de ti psykologtimer og den såkaldte koordinerende rådgivning, som kommunerne skal tilbyde kvinder, der har været på krisecenter, langt fra var tilstrækkelig. Og det bekræftede undersøgelsen.
 
Snart har Kvindehjemmet haft to grupper gennem deres gruppeforløb – og er ved at gøre sig vigtige erfaringer med, hvordan de bedst skaber et efterværn, der møder kvindernes behov.

Journalist Eva Frydensberg Holm har skrevet en artikel om arbejdet med efterværnsgruppen hos Kvindehjemmet, og hvad det betyder for kvindernes liv efter tiden på kvindekrisecentret.

Eva har oplæst artiklen, så nu kan du lytte til den som podcast.