Gudenåen løber gennem et landskab, der igen og igen er blevet formet af mennesker. I dette afsluttende afsnit ser vi på, hvordan tidligere tiders indgreb stadig præger åen i dag, og hvordan nye klimaforandringer udfordrer vores måde at tænke vand og natur på.

I selskab med Henrik Vejre, professor ved Københavns Universitet, undersøger afsnittet Gudenåens fremtid: Skal åen styres eller have mere plads? Og hvad betyder vores valg for det landskab, vi skal leve med i morgen?

Medvirkende: Henrik Vejre, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Vi er i Vorup Enge ved Randers i 1951. Her arbejder en stor gruppe mænd hårdt på at skabe ny, brugbar landbrugsjord til gavn for lokalområdet. Over en årrække graver de grøfter, lægger drænrør og rejser diger langs åen. Det er et hårdt arbejde, der udføres med håndkraft, og ofte i fugt og kulde. Drømmen om at man kan forvandle vand til land er stærk!

Da Første Verdenskrig lukkede for kul og diesel, manglede Danmark energi. I Vestbirk blev løsningen at tæmme Gudenåens kræfter. På halvandet år skabte 120 mænd tre søer og et vandkraftværk, der i 1924 kunne levere en fjerdedel af Jyllands strøm.

I 1800-tallet stod landskabet nord for Silkeborg over for en kæmpe forandring. Med skovle, udstyr og menneskelig stædighed blev åen gravet dybere, gjort smallere og tvunget ind i en mere lige kurs. Stenhøfder og dæmninger ændrede både vandets vej og livet omkring det.

Forestil dig, at du står i stævnen på en båd. Året er 1736. Morgendisen hænger lavt over Gudenåen, og langs bredderne ligger engene uforstyrrede hen – våde, vilde og vidtstrakte. Foran dig sidder en mand med en notesbog.

Navnet er Skipper Gylliam – sømand og kortlægger i kongens tjeneste. Hans opgave er både enkel og enormt omfattende: Han skal opmåle Gudenåen. Ikke for skønhedens skyld, men for fremtidens sejlads. Man håber nemlig at kunne transportere både fragt og værdifuldt tømmer ad åen.

I dette afsnit hører du om Skipper Gylliams store arbejde med de detaljerede kort, og du får et indblik i, hvordan de gamle kort i dag spiller en rolle i naturgenopretningsprojekter. Det er Silkeborg Kommune, der har taget initiativ til og finansieret jagten på de historiske kort.

Medvirkende: Peter Mouritsen, Silkeborg Arkiv. Nicolaj Thomassen, biolog og ansat i rådgivningsvirksomheden WSP. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

I dag oplever vi flere problemer langs Gudenåen, som tab af biodiversitet, oversvømmelser, forurening og klimaforandringer.

I serien skal vi blandt andet studere Skipper Gylliams kort over Gudenåen fra 1700-tallet, sejle med den store pramfart, der regulerede og ændrede Gudenåens forløb radikalt i 1800-tallet, samt besøge middelalderens munke, der så åen som en ressource til mølledrift – ligesom mere moderne industri og dræning af området har ændret åen og landskabet omkring den for at skabe økonomisk udvikling.

Mange moderne genopretningsprojekter kigger i dag i gamle kort og på Gudenåens tidligere forløb for derved at genskabe et bedre liv for alle langs åen.

Medvirkende: Historiker og forfatter til bogen ”Gudenåens kulturhistorie”, Erik Hofmeister. Journalist: Lene Grønborg Poulsen

Hvad er det for nogle magtstrukturer, der er på spil i den sene vikingetid? I dette afsluttende podcastafsnit får du historien med udgangspunkt i stederne Enner og Tamdrup, der begge kan ses som særlige magtfulde pladser i sen vikingetid og tidlig middelalder. 

Langs Gudenåen finder vi en virkelig stor koncentration af runesten, og i det her afsnit ser vi nærmere på to af dem. Vi skal blandt andet med Benita Clemmensen fra Museum Østjylland til Langå, hvor flere sten uden tvivl har stået ved vandvejen langs Gudenåen.

Herudover tager Ejvind Hertz fra Museum Skanderborg os med til byen Hørning, hvor vi både får en fortælling om runesten og ægte sladder fra vikingetiden.

Medvirkende: Benita Clemmensen, Museum Østjylland. Ejvind Hertz, Museum Skanderborg. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

Vikingerne er kendt for deres store skibe, som bragte dem ud på verdenshavene, hvor de mødte andre kulturer og hentede skatte og skikke med hjem. Men når arkæologer undersøger områder inde i landet, så finder de også spor fra vikingernes hverdagsliv, og fra de veje de benyttede for at komme fra A til B herhjemme.

I afsnittet her er vi med Ejvind Hertz fra Museum Skanderborg på tur for at blive klogere på, hvordan vikingerne bevægede sig i landskabet i nærheden af Gudenåen. Og så skal vi også til Sejs snævringen i selskab med Kirsten Nelleman Nielsen fra Museum Silkeborg.

Hvad kan de døde og deres grave fortælle os om vikingetiden? Det undersøger Merethe Schifter Bagge fra Museum Skanderborg og Kirsten Nellemann Nielsen fra Museum Silkeborg i dette afsnit af podcasten.